Slatten kvindekamp
142 kommentarerMin datter er lige fyldt fjorten. Hun kan alt. Det er en ubærlig tanke for mig, hvis gammel kultur, dårlige vaner eller regulær og uforskammet kønsdiskrimination skal forhindre hende i at gøre det, hun kan og vil. Endnu er det ikke noget, hun selv gør sig tanker om. Hun går naturligvis ud fra, at verden står åben for hende og vil modtage hende for det hun kan, gør og vil. Men det vil ramme hende som en forhammer, hvis hun på et tidspunkt oplever, at hendes to år ældre bror får en særlig behandling, blot fordi hans urinrør er lidt længere end hendes. Så er jeg sikker på, hun vil protestere. Harmdirrende og indædt over den uretfærdighed, som hun ikke indtil nu har nogen anelse om venter forude. Og jeg vil bakke hende op. Hele vejen med bannere og slagord.
Spørgsmålet er, hvor mange bannere, slagord og internationale kvindekampdage der skal til, før jeg med troværdighed i stemmen kan forsikre hende om, at sådan en uretfærdighed ikke venter forude. Tværtimod er den statistiske mulighed for dårligere løn og færre karrieremuligheder næsten garanteret. Intet tyder på, at det bliver ved andet end snakken, når politikere, (mandlige) organisationsfolk og andre udstiller deres gode viljer og pæne holdninger. Der er nok kvindekamp, men den har i for mange år og på for mange strækninger været slatten, feministisk og politiserende og derfor bevæget sig i resultaternes krybespor.
Måske er det ved at ændre sig. Samtidig med at USA tidligere udenrigsminister Madeline Albright har besøgt Danmark og det kvindenetværk, som er opkaldet efter hende, har Socialdemokratiets Helle Thorning-Schmidt forslået norske tilstande i Danmark: Hvis der ikke i løbet af to år sidder 30 procent kvinder i bestyrelserne i de børsnoterede selskaber og 40 procent i løbet af fire år, skal de tvangsopløses. Det lyder umiddelbart helt vanvittigt, men Norge vedtog en lignende lov i 2003, og om fjorten dage skal den være gennemført. 12 aktieselskaber mangler at leve op til kravet. Og mon ikke de når det?
Den slags indgreb er der ikke flertal for i Danmark. De bedste kvinder skal nok komme til, lyder et argument. Kvinder skal ikke sidde i stole, som kun er givet dem i kraft af deres køn, lyder et andet. Altsammen tilforladeligt og rigtigt, hvis jeg blot kunne forsikre min datter om, at det går den rigtige vej i et tempo, hun kan bruge til noget.
Men det falder mig svært. Kvinder har stadig en dårligere løn og færre lederstillinger og der er på alle områder lang vej hjem. Ifølge Børsens Nyhedsmagasin er 94,4 procent af bestyrelsesmedlemmerne i de børsnoterede selskaber i Danmark mænd. Man forstår godt, at Dansk Industri er bekymret over de norske tilstande, som Helle Thorning-Schmidt foreslår. Sikke mange jakkesæt, der måtte forlade mahognibordene, hvis loven blev vedtaget i Danmark!
I de uger hvor den konservative løsgænger Pia Christmas-Møller var mandat nummer 90, var der flertal i Folketinget for en ligestillingskommission. Da Malou Aamund sprang fra Ny Alliance til Venstre, forsvandt det flertal. En ligestillingskommission i sig selv løser ikke problemet for min datter, men det ville sætte ligestillingen på en mere skridfast dagsorden. Den ville sikre håndfaste lønstatistikker, fælles fokus og løsningsforslag, som man ikke bare omkostningsfrit kan lægge til side.
En lov om tvungen kønskvotering i de børsnoterede selskabers bestyrelse er ikke en løsning på kønsdiskriminationen i Danmark. Men problemet kan ikke kun løses nedefra. Det skal også ske oppefra. Som far til en datter på fjorten år er jeg ved at være træt af de pæne ord og tomme løfter. Uret tikker og på et tidspunkt vil hun spørge, hvad i alverden meningen er, og hvorfor ingen har gjort noget, der virker. Jeg gruer for den dag, for jeg ved ikke, hvad jeg skal svare hende.
142 kommentarer RSS feed
Enig i klummens konklusioner. Man vil altid skule til kvinderne i bestyrelserne og tænke “er det fordi hun er dygtig, eller fordi hun har en livmoder, at hun sidder her?”
Som far til fire piger kan jeg godt følge din tankegang. Men jeg mangler at se dokumentation for, at den skæve kønsfordeling i fx. bestyrelser skyldes faktisk diskrimination.
Tværtimod har jeg en udokumenterbar fornemmelse af, at kvinder – akkurat som udlændinge omend i mindre grad – har en større chance for at slå igennem, hvis de i øvrigt udviser samme adfærd som deres mandlige konkurrenter. Hvad angår blind tro på egne kvaliteter.
Det gør de ikke, og det er jo såre sympatisk. Bare ærgerligt hvis det kommer dem til skade. Bemærk: hvis og ikke at.
For hvem siger, at livskvalitet kan gøres op i månedsløn, bestyrelsesposter og antal underordnede?
Niels Kraise-Kjær
Skal jeg sige velkommen i kluben, der i det små “arbejder” eller i det mindste taler ligestillingenssag.
Det har naget mig meget, når flere konservative mange venstre og alle DF kvinderne påstå at ligestillingen var indført i Danmark og det kun var et problem for indvandrekvinderne.
Men Fogh Rasmusssens regering har heller ikk gjort arbejdet letter. De har nægte at presse på for at få den kønsopdelte lønstatistik genindført Et savn er også den nedlagt ligestillingskommisionen eller hvad den hed, hvor Helle Degn og Annegrete Holmsgaard var nogle stærke formænd eller måske rettere forkvinder.
Fogh Rasmussen Ligestillingsminister har heller ikke været særlige aktive. H Kjær var den første og absolut mest usynlige, Eva Kjer Hansen var ikke meget bedre og hvad Karen Jespersen vil gøre har vi endnu tilgode rigtig at se.
Du har ret der er meget der skal gøres før der er ligestilling på arbejdsmarkedet.
Derfor hilser jeg også Thornings forslag om kvoter i de børsnoteredevirksomheds bestyrelser velkommen samt håber på at mænd får øremærket barselsdag også som i Norge. Det vil hjælpe både mænd til mere legalt at bede om barsel og gøre kvinden mindre “pålidlig” som ansat i forhold til manden.
Kære Niels!
jeg kender dig normalt som en indsigtsfuld og afbalanceret mand. Men her… Jeg savner en egentlig analyse af, hvorfor: Er det virkelig din påstand anno 2008, at hele den der beskrevne misære skyldes god, gammeldags mandschauvenisme? Come on… Du kan gøre det bedre. Eller hvad? Mener du det seriøst? Personligt er jeg ved at være noget træt at den evindelige påstand, vi også måtte høre på i din og min folkeskole om, at alle verdens og landsens (plus de løse) ulykker er mandens skyld. Det er purt vrøvl.
Kære Søren,
Jeg skriver “gammel kultur, dårlige vaner og regulær og uforskammet kønsdiskrimination”. Dermed er det netop ikke kun mandschauvenisme. Det er det også, men det er langt mere kompliceret. Søren Hansen har måske også fat i en flig af sandheden, når han forsigtigt formulerer, at det jo også delvist kan være kvinderne selv, der holder sig tilbage. Men: Jeg er egentlig lidt ligeglad med hvorfor. Jeg er mere interesseret i, hvordan det løses. Og dér er jeg meget i tvivl. Jeg har været træt af den tidligere meget feministiske og nogle gange halvmilitante og meget politiserende kvindekamp. Den har på nogle områder måske gjort det modsatte af, hvad den forsøgte. Og jeg har hidtil været imod kvoter. Er det egentlig stadig, men har svært ved at se konkrete løsninger udover venlig snak og løse forsikringer. Hvad med den ligestillingskommission?
@ Krause
Skulle der ske det (usandsynlige?) at din søn fik særbehandling. Hvad da? Snakker vi “hele vejen med bannere og slagord”? Eller bliver det: Op på hesten, så du må gøre det endnu bedre næste gang?
Og hvad vil din søn sige? Han vil nok bede sin gamle far blande sig uden om. Hvis din datter gør det samme, så tror jeg ikke du har noget at frygte :)
Der burde have stået “negativ særbehandling”… Beklager.
Jo, som Schlüter ville sige – en ligestillingskommission, jo jo. Men i lige så høj grad så en biologi-kommission… En kommission der helt uden grundlag i politisk korekthed undersøger, hvad der egentlig er vores biologiske udgangspunkt og begrænsninger i disse sager. Tag Helmut Nyborg med – og lad os se, hvad der kommer ud af det. Lad os få det egentlige slagsmål, i stedet for al den udenomssnak. Jeg tror, vi for tiden bevæger os tæt op ad, hvad manden som køn i virkeligheden kan kapere – og at vi inden længe vil se et modoprør med dybdegående konsekvenser for den samfundsform vi har kendt igennem tusinder af år, og vel egentlig også holdt af? Sådan delvis? Kvinderne må knagme også selv tage fat, i stedet for at holde rundkredsmøder om ret og retfærdighed over teen. Så skal vi andre til gengæld tage os af de mænd, der, foragteligt og svinsk, slår, misbruger og bruger vold i enhver afskygning. Og så må vi også acceptere, at der ER forskel – ikke mindst i, hvad vi kan, og måske i virkeligheden aller vigtigst hvad vi – særligt mænd – IKKE kan.
dette er virkeligheden: krause har ret, men pind har lige så ret & ingen af dem har mest ret:
konklusion?
@Niels Krause-Kjær -
En stor del er også at vide hvorfor – ellers
kan problemer ikke løses med andet end tvang.
Men kommer det tæt på ens egne børn, så rea-
gerer vialle vel lovligt rent følelsesmæssigt
også.
Men se på barsel og forældreorlov – hvor man-
ge årtier det tog – efter at kvinderne også
kom ud på arbejdsmarkedet! Og det er stadig
for dårligt – men vi kræver stadig ind ved
kasse l – uden at forstå, hvordan vores små
poder egentlig bliver kreative, stærke og
selvstændige.
For ca. 30 år siden da jeg ar medlem i SF var der kønskvotering. Det virkede perfekt.
På listen skulle skiftevis stå en mand og en kvinde indtil hvert køn havde opnået 40%. Resten af listen var herefter fri.
Se det kan du kalde kønskvotering, men ingen er på listen af en bestemt årsag. Jo det er de måske nok men ingen ved af hvilken årsag – og kønsfordelingen bliver i praksis som vi alle ønsker det.
Jeg mener man har opgivet systemet nu da man ikke længere finder det nødvendigt. Det er jo et helvede at være dirigent og stemmetæller i et sådant system.
Men ellers er jeg for en gangs skyld enig med Krause. Men han kan jo fortælle sin datter at han i mange år har støttet og tjent et af de fodslæbende politiske partier.
Nu da politikerne har så travlt med at ville lovgive om, hvordan private firmaer sammensætter deres bestyrelse, kunne det måske være på sin plads at se på den skæbne, der er tildelt de to mest markante kvinder på Christiansborg.
I spidsen for Dansk Folkeparti troner Pia Kjærsgaard uantastet. Hun kører med klatten i dansk politik og blev i sin tid valgt som partiformand, fordi hun var den åbenlyst bedst kvalificerede. I spidsen for Socialdemokraterne sidder Helle Thorning-Schmidt og aner ikke sine levende råd. Hun blev valgt som partiformand, udelukkende fordi hun er kvinde. Hun har aldrig tøvet med at bruge sit køn og sin kvindelighed i den politiske debat, men lige lidt har det hjulpet.
Eventuelle feminister må have mig undskyldt brugen af termen “partiformand”. Jeg kunne ikke få mig selv til at skrive partiforkvinde. Dér er en opgave for et kommende Ministry of Newspeak.
Hvis der er noget, der er mandschauvinistisk er det da kønskvoter! Det er da udtryk for en tankegang a la ‘White Mans Burden’: “Åh nej, de stakkels underlegne kvinder kan ikke komme til tops selv. Så må vi overlegne mænd hellere hjælpe dem med kønskvoter.”
Hvis kvinderne har kvalifikationer og en tilstrækkelig stor vilje til at få jobbet vil de i langt de fleste tilfælde få det..
Det ser for mig ud som om vi heldigvis alle er enige i endemålet; at stammen er opbygget i sæder til at virke bedst når mand og kvinde kan udøve deres virke efter bedste evne. Uenigheden synes alene at bestå i hvor vi er i udviklingen, og hvorledes vi kommer frem til endemålet.
Det ser for mig ud som om vi har behov for en yderligere vægtning af kvinder to steder; i bestyrelsesarbejde og i grundforskning.
Da emnet her er bestyrelsesarbejdet lad mig da sige hvad jeg tror vi skal gøre her. Med min beskedne erfaring med dette arbejde mener jeg det er absolut klart at ikke blot kvinder, men størstedelen af vore mandlige emner til bestyrelsesvirke, er de facto uden reel mulighed for at opnå bestyrelsesposter i det omfang deres evner rækker til, og som derfor vil tjene aktionærer og samfundet bedst. Det er der en lang række årsager til som andre bedre kan forklare; fra kødben og rygklapperi til overførsel af god erfaring virksomhederne indbyrdes.
Det vil derfor, efter min mening, ikke give det ønskede resultat ifald vi alene søger at forfordele kvinder; permanent , i en overgangsperiode, ved lov eller frivillig ordning. En løsning skal og må indeholde en hel generel større adgang for vor talentmasse uden skelen til køn.
Vi er en matriarkal stamme og, alt andet lige, vil kvinder derfor naturligt indtage deres rolle som ledere uden at mænd modsætter sig dette. Det ligger for dybt i vore sæder og står ikke til ændring.
Jeg vil give Fru Kjærsgaard ret et langt stykke af vejen når hun argumenterer for at kvinder kan hvis de vil – Fru Kjærsgaard er om noget et vidnesbyrd om sandheden i dette.
Det har altid undret mig, at kvindebevægelserne i den vestlige verden i 1960erne aldrig gjorde brug af den viden der ligger i vor historie om at mand og kvinde er ligestillede fribårne i vore oprindelige vis at leve og tænke på. Denne viden burde kvinderne have haft fuld forståelse for til at argumentere for GENINDFØRELSE af ligeret, som vi skal opfatte som “lige værd”. Her bærer kvinder uden tvivl en stor del af skylden for at dette stadig trækker ud. Det er i store træk ikke mænd der holder kvinder tilbage, men kvinders egen uvidenhed om deres egen historiske rolle, med hvad følger af ret og pligt. Så langt enigheden.
Men netop fordi bestyrelsesvirke i Danmark, og mange andre lande, er utroligt sammenspist, mener jeg at det kan retfærdigøres, for vort samlede ve og vel, at lave indslusningsordninger for erfarne mænd og kvinder. Vi er nødsaget at bruge startkabel for at få denne udvikling hurtigere til endemålet. Kan det gøres som en frivillig aftale og med en løbetid på 10 år, og for virksomheder over en vis størrelse, så tror jeg Tinget skal afprøve tanken.
Om samme overvejelser er gældende for grundforskning kan andre sikkert bidrage med.
Mvh
Flemming
“Min datter er lige fyldt fjorten. Hun kan alt. Det er en ubærlig tanke for mig, hvis gammel kultur, dårlige vaner eller regulær og uforskammet kønsdiskrimination skal forhindre hende i at gøre det, hun kan og vil”
Jamen een kan nu engang ikke få alt som een peger på.
Det er netop vigtigt at vi som konservative værner om de gamle værdier. At det er familien som er fundamentet i samfundet. Og familien trives ikke med 2 udearbejdende, ligesom det generelt er en dårlig overlevelsesstrategi fra begyndelsen at basere sig på 2 indtægter, idet arbejdsløshed eller sygdom så lettere kan vælte læsset. Men takket være uansvarlige politikere i 70′erne kom kvinderne ud på arbejdsmarkedet i en grad så Danmark nu har den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder i verden. Det eneste som skete var, at ejendomsmarkedet tog bestik af situationen, og priserne på fast ejendom gik op, som kunne belånes, og i og for sig siden har udgjort en dynamo i samfundsøkonomien.
Men nu er økonomi og penge jo ikke alt. Bagsiden af medaljen er et hårdt arbejdspres for familierne og stress og jag. Tænk nu hvis nye generationer siger Nej til at deltage i dette ræs? Da havde det været klogere som konservativ at holde sig på dydens smalle vej og ikke gå til disse excesser, som ikke kan rulles tilbage. Konservative lande som Tyskland,England og USA har en større buffer ved at mange kvinder ikke har nødigt at deltage i ræset men kan gå hjemme i en periode.
Det er ikke ansvarligt for Danmark at presse på for at disse lande skal emulere os, hvilket uden tvivl er hvad uansvarlige danskere alligevel dagligt gør.
Vi skal huske på at den omstændighed at vi er nabo til opfinderen til den moderne velfærdsstat,Sverige, kan få visse, især Københavnere, til at tabe perspektivet, og tro at dette er den saliggørende norm, som alle skal følge.
Kendsgerningen er at der skal mange penge til at financere velfærdstaten,Norge har olien, så lad os holde det udenfor. Sverige var neutral under sidste krig og kunne på dag 1 af freden gå igang med at erobre ordrer i et sønderbombet Europa, -med et helt intakt og endog moderne produktionsapparat. Landet har selv råstoffer,såsom træ,jern,kobber og mangan, og industien adgang til billig energi fra vandkraft og A-kraft. Så det er ikke tilfældigt at verdens mest udviklede velfærdsamfund netop opstod her.
Det er langt sværere for et land som Danmark, med dets mange små og mellemstore virksomheder at skrabe penge sammen til at financere et velfærdsamfund efter svensk model. Een måde at gøre det på er med brandbeskatning på alt fra is,glødepærer og den højeste moms i verden og nogle af de højeste personskatter.
Sikke mange smukke ord og tanker fra mændene i ligestillingens tegn.
Jeg har ikke noget imod at kæmpe mod mænd, men det skal være på lige vilkår. Jeg er træt af jobsamtaler, hvor jeg skal redegøre for, hvordan jeg holder sammen på job og familie, om min mand også vil tage barnets 1. sygedag, og hvor langt væk bedsteforældrene bor. Det er ærlig talt ikke det, jeg forventer ved en jobsamtale, og underlig nok aldrig noget, min kære mand er blevet bedt om at redegøre for.
Så smukke tanker, kære mænd, er det også noget i praktisere i hverdagen, lige vilkår?
@Rikke -
Ja, eller -som jeg engang ganske vist i 70′er-
ne blev spurgt:
Skal De have flere børn ? (Jeg havde da l barn).
Og i 60′erne opsagt på grund af graviditet og
flytning uden for København da ? Omend man
da gjorde mange gode ting for mig efterfølgen-
de.
Og selv om min daværende mand læste, hvor jeg
så var alene-arbejdende i 4 år, så stod der
ikke et F i marginen på min selvangivelse -
da min mand da havde sommerjobs og lejligheds-
vis indimellem etc.
Så mindre udbetalinger i en periode, fordi
jeg ikke sås som forsørgeren, hvad jeg jo 95%
da var.
Niels Krause-Kjær
Du trænger til lidt mere tillid til din datters formåen fremover og til et lidt lysere syn på de mange muligheder der faktisk er for kvinder i Danmark.
Trist at en far er så pessimistisk. For hvorfor skulle din datter ikke kunne klare sig lige så godt som drenge/mænd? Det er der masser af andre piger der gør.
Pas på at du ikke kommer til at vise den mistillid til din datter. Det kan være et større problem for hende end den modstand hun evt. vil møde på sin vej.
Foreløbig kan hun glæde sig over at der primært går piger på gymnasier i Danmark, så der kan hun hygge sig i pigekultur. Derefter kan hun tage en tur på universitetet, der er der også flest piger. Hun kan så få sig et job som jordemoder, læge eller tandlæge og der vil hun også være omgivet af kvinder, så mon ikke hun skulle kunne klare sig, hvis altså din pessimisme smitter af på hende?
Men tilbage til Niels Krause-Kjærs oplæg:
Forældre og dermed identifikationsmuligheder
kan også ses som afgørende for børn og deres
senere placering i samfundet, såvel som det
også bør dreje sig om andet end forældres
ambitioner/ønsker.
Hvad vil eller evner (talent) barnet selv. Men
rigtig: mulighederne skal være tilstede for
begge køn.
Og med hensyn til barsel/orlov burde forældre
have hver sin barsel – og dermed faderen efter
moderen, hvis man skal følge barnets udvik-
ling og dermed behov.
Det er barnets rækkefølge – og det bør vi tage
i agt og dermed hensyn til. Det er ikke lige-
gyldigt for barnet, da det ikke ses, at mode-
ren kan tages fra barnet for tidligt for at
fadeen kan komme til.
Så ligestilling med eller uden kommission bør
tage OBS på barnets helt tidlige alder og be-
hovene, hvis vi vil også forbedre vort sam-
fund, hvor vi ikke forstyrrer barnets helt
lovmæssige udvikling, hvor det ikke se, at
det kan smides rundt imellem diverse ‘mødre’,
omend man putter faderen ind som erstatning.
Det duer ikke for barnet så tidligt at gøre
faderen til den primære – det bliver han i hø-
jere grad lidt senere i barnets liv, men sta-
dig inden for de første leveår.
Det virker temmelig naivt af Niels Krause Kjær at tro, at man udfra nogle statistikker kan aflæse, om kvinder og mænd får lige løn for lige arbejde.
For de af os, der ved, hvordan markedet fungerer, er der ingen tvivl om, at lønforskellene mellem mænd og kvinder simpelt hen skyldes, at den gennemsnitlige mand er en bedre arbejdskraft end den gennemsnitlige kvinde.
For de af os, der har kendskab til biologi og psykologi, er der endvidere ingen tvivl om, at der er hormonale forskelle mellem mænd og kvinder, der gør, at den gennemsnitlige mand er mere ligevægtig end den gennemsnitlige kvinde og prioriter anderledes mht. arbejde og familieliv.
Hvor virker det dog dumt, når folk tror, at de kan skabe mere lighed mellem mænd og kvinder ved f.eks. at indføre kønskvotering i forbindelse med besættelse af professorater. Når en mindre dygtig kvinde bliver udnævnt på bekostning af en mere dygtig mand, begår man to uretfærdigheder: Dels diskriminerer man manden, og dels skader man de kvinder, der har fået deres stilling pgs. deres kvalifikationer og ikke pga. deres køn. Den kvinde, der får foræret et professorat, fordi hun er kvinde, gør man desuden en bjørnetjeneste, da hun aldrig vil blive regnet for noget blandt sine kolleger. Det er hverken nogen ære eller nogen personlig tilfredsstillelse, at få en fin titel fordi andre synes, at tilhører en gruppe, som det er synd for.
Endelig synes jeg, at der er grund til af fremhæve, at vi er mange – både mænd og kvinder – der har meget, meget større respekt for en velfungerende kvinder uden karriere, der sætter nogle børn i verden, end for en barnløs karrierekvinde. Der findes faktisk andre kriterier at bedømme mennesker på, end på deres placering i hierarkiet på arbejdsmarkedet.
@Søren Andersen:
Det er godt, at der kan blive noget at trække
på smilebåndet af:
Du har naturligvis ret i, at kvalifikationer-
ne skal være i orden – men nu skriver du ganske
vist ‘gennemsnitlig’ omkring mand/kvinde og
evt. hormonforstyrrelser.
Jeg synes også at erindre visse mænd, der i de-
res opførsel kunne føre til den tanke, eller
det spørgsmål: ‘Gud ved, om han lige har fået
sin menustration ?
Så efter din opfattelse er din datters lykke forbundet med en eller anden ligeløns erhvervskarriere.
Det mest triste en kvinde kan komme ud for er vel at begynde og ende sine dage på et kontor, se ind i en computerskærm, deltage i ligegyldige møder, dårlig samvittighed overfor børnene, som du ikke rigtig har tid til, eftermiddagens sukkermangel, voksende mave og sidebensdeller, depressioner over mandens manglende opmærksomhed, osv. osv.
Når hun nu er blevet en gammel kone på mellem 30 og 40 år og har fået sit første barn, som hun kun kan håndtere uden at hun skal gå til terapi i en mødregruppe, ja…..så er spørgsmål om evt. ligeløn totalt underordnet for hendes lykke eller ulykke.
Lad os håbe hun er så smart, at hun lever sit liv fuldt ud f.eks som kunstner omgivet af liv, frihed og indhold i dagligdagen fremfor det totalt intetsigende, indholdsløse og mest nedre en kvinde kan spilde sit liv på nemlig at være en “erhvervs karriere kvinde”, der stort set er “glemt” samme øjeblik hun går ud af døren til den erhvervsvirksomhed, hvor hun har jobbet. Lad mændene – de idioter – klare det.
Selvfølgelig skal der være ligegløn og lige vilkår for alle, men Ligeløn, bestyrelsesposter mv. er ligegyldigt i forhold til din datters lykke, men valg af livsstil er det ikke, og…en erhvervskarriere med bestyrelsesposter mv. gør ikke specielt mennesker lykkelige i det hele taget.
I det hele taget synes jeg bestyrelesposter er anstrengende, besværligt og til tider nærmest er i umulige situationer , og kan slet ikke se, at det skulle være så attraktivt.
Øhh, men hvad har dette indlæg egentlig med spin at gøre? Det eneste vi her får er skribentens personlige holdning, og den er jeg faktisk ret ligeglad med!
En efter min mening overset detalje i hele ligestillingsdiskussionen er, om det er ligestilling i udgangspunktet eller i resultatet vi vil have. Førstnævnte er jeg helt med på, og det mener jeg også i meget udstrakt grad, at vi har.
Men når vi snakker i resultatet, så er det straks en anden sag. For man kan ikke få begge dele, hvor meget vi end kunne ønske det. Lighed som resultat vil altid fordre en (positiv) diskrimination som kompromitterer ligheden i udgangspunktet. Denne subtile distinktion forsvinder ofte i pæne, velafrettede meninger, men den er nok så væsentlig, hvis vi skal undgå at indrette et nyt (omvendt) privillegiesamfund.
Præmissen for nogle af de mere rabiate feminister er jo som bekendt, at køn intet har med biologi at gøre, men bare er kulturelt bestemt. Det er denne absurde præmis der ligger bag lighed i resultatet-tænkningen. Den mener jeg, at vi alle må bekæmpe, mens vi skal forsøge os med Sisofosarbejdet med at skabe så stor en lighed i udgangspunktet i stedet. Hvis man skal have lighed i resultatet, så må vi vel også skabe kvoter til fængslerne? Der skal altid være 40 procent kvinder i de danske fængsler. Der er jo en stigende tendens til at mænd godt nok befolker smafundets top, men i meget høj grad også samfundets bund. Det må vi have rettet op på med nogle faste ufravigelige kønskvoter i fængslerne. Lighed gennemtrumfet af den venlige stat. Værsgo.
“gammel kultur, dårlige vaner og regulær og uforskammet kønsdiskrimination” – det tror jeg simpelthen ikke på er en sand beskrivelse af udvælgelsen til direktions- og bestyrelseslokalerne.
Det handler i højere grad om kompetencer, og der er kvinderne meget stærkt på vej. Skulle jeg bruge en dygtig erhvervsjurist i min bestyrelse, så ligger det da lige for at pege på en kvinde. Det samme gælder dygtige ledere. Men fri os fra statslige kvoter og andet bedrevidende nedfald. Tænk, hvis man blev tvunget til at have Helle Thorning i bestyrelsen :-(
Jeg har en datter på snart 11, og jeg er ikke bekymret. Hun skal nok blive det, hun gerne vil (hvis hun altså kan sidde stille længe nok).
I takt med at kvinderne myldrer frem på uddannelsesinstitutioner og lederposter vil tingene ændre sig – men et lederjob er altså stadigværk hårdt arbejde, ligegyldigt om man er kvinde eller mand, hvis man vil frem. Det er ikke noget man skal have foræret på baggrund af sit køn (heller ikke som mand).
Kære Niels,
Du har jo fuldstændig ret. Jeg er mor til tre piger og to drenge, og i hjemmet er der fuldstændig ligestillig…men hvad sker der den dag de kommer ud på arbejdsmarkedet? Jeg har i rigtig mange år været modstander af kvoter…men der sker jo ikke en brik! Jeg har selv siddet og sidder i bestyrelser og blevet ofte betragtet som en underlig fisk af jakkesættene.
Det må vi gøres noget ved. En opfordring skal dog også lyde til kvinderne: gå ud og skab jeres egne virksomheder og jeres egne bestyrelser fyldt med mangfoldighed…det rykker!
Lene Rikke
Glimrende idé, men så skal vi også have kvoter på gymnasierne, så mindst 40 % er drenge, i militæret, så 40 % af de værnepligtige er kvinder. På veterinærstudiet er 90 % kvinder der må vi også lægge kvote på osv.
Desuden skal der være ligeret til at afgøre om en graviditet skal ende i en abort eller ej. Det kan ikke kun være op til kvinden, når manden er lige så ansvarlig for resultatet.
http://www.180grader.dk/leder/Leder_Derfor_tjener_m_nd_mere.php
http://www.180grader.dk/nyheder/Sociologiprofessor_K_nsdebatten_er_helt_sk_v.php
Jeg synes at det vi glemmer her er, at det ikke ikke udelukkende er kvalifikationer og flid der får mænd og kvinder til tops, der der får personer til tops er mandlige kvalifikationer. Hvis kvinderne ikke påtager sig mændenes væremåde, har de ikke en chance. Så kvoter handler ikke om foræring, men om at man også begynder at værdsætter de værdier kvinder har, og ser dem som en styrke… Det er jo ret almindeligt kendt at kvinder ikke på samme måde som mændene fører sig frem, men det er jo ikke ensbetydende med at de ikke kan så meget – de råber bare ikke så højt, og det straffes vi dem for… Vores råd til vores døtre må i dag være: Bliv lige som mændene, skrot din kvindelighed, så skal du nok få de høje poster…
Dette med at påstå at kvinder ikke er på topposter fordi de ikke er kvalificerede eller formår at arbejde hårdt nok, er trist at høre. For jeg er ikke et sekund i tvivl om at kvinder arbejder rigtig hårdt, og i høj grad er kvalificerede – de råber bare ikke lige så højt som mændene, hvilket vi i vores samfund åbenbart også skal være en del af kvalifikationen…
Mama mia,holy smoke–og hvad der ellers kan siges for at komme udenom at bande—men den smøre må da være total fiktion, for er der en opdrager bag ordene ser det sort ud for verden, som skal optage total egoistisk opdragede piger
i sig, og piger som opdager, at verden ikke nødvendigvis,i modsætning til forældrene,tror at
tøsen her er verdens lys.
Pigen er 14 og kan alt ,hedder det her.
Hvad med lidt ydmyghed.
Gammel kultur vil hun ikke hæmmes af,nå, der
er et aspekt heri som hedder dannelse–og det er godt nok ved at være af mode.Nogle steder.
Indlægget oser af 70er-tøse-pjat med ønsker om særhensyn p.g.af køn.
Det bør hedde menneskekamp og ikke kvindekamp.
Mænd og kvinder ER forskellige, nogle kvinder egner sig ikke til lederjob,de forventer særhensyn og orker/gider ikke knokle løs for at
nå topposter–måske prioriterer de at passe deres børn.
Ligeløn–det må stilles som krav på en arbejdsplads, men mange kvinder kan ikke sælge sigselv i en arbejdsansøgning–forstået ret her.
Ikke noget med hensyn til køn,det ville da også være en flov ting at blive ansat p.g. af køn.
I USA prøvede Clinton en overgang at favorisere
sorte arbejdere og kvinder—det blev total
fiasko.
Så Helle Thorning er forkert på den ved at gribe efter den norske model–og apropos jakke-
sæt–så går mange kvindelige direktører i yderst klædelige jakkesæt.
Pigen vil have det tempo hun kan bruge og go
i hendes tempo—sagte i bakkerne,det kommer også an på HVAD omgivelsernes tempo er.
Forkælede egotrippere er ikke rare at arbejde sammen med.
Apropos m.Albright, damen som vil være åh så politisk korrekt–så er der ikke nogen forsam-
ling der er opkaldet efter hende, de kan være OPKALDT.
Og Thorning har ikke forslået (ikke lige her) hun har vel foreslået noget.
Ja, det er svært for os der kan alt ikkesandt !
Dersom der er stemning for at hjælpe piger frem
i verden—så er der 16-årige HIV-smittede narkoprostituerede som behøver hjælp, de håber faktisk på tvangsbehandling og tvangsfjernelse
fra elendigheden—men DET er for besværligt
–næh så hellere løbe efter forkælede akademikerdøtres piber og trommer, right ?
@Rasmus Sørensen -
Kvinder skal ikke fortsat blive ved med at imi-
tere mændene. Det gør mange allerede i for høj
grad – kvindeligheden og dermed kønnet er de
selv med til at nedvurdere – for ikke at tale
om det at være mor – også efter fødslen.
Mand som kvinde skal respektere deres biolo-
giske, dvs det medfødte køn, hvis mand og
kvinde fortsat skal være attraktive og få
børn sammen og helst også forblive sammen
i langt højere grad end det er tilfældet i
dag.
Kvinders maskulinisering og mænds feminise-
ring er medvirkende til de mange skilsmis-
ser. Tillige giver det mange problemer for
den enkelte i forhold til det egne køn.
Kvinder – og mænd for den sags skyld – skul-
le allerede ved industrialiseringens vugge
have stillet krav om ‘respekt og tid til for-
ældreskab’.
Og – alle har ikke lyst, hverken mænd eller
kvinder til bestyrelsesposter etc. oveni et
alm. arbejdsliv – omend mange giver deres e-
nergi til fribilligt arbejde ved siden af.
Men adgangen skal da være der – og mulighe-
derne ligeså. Men alt er en udvikling – og
en del er først på vej nu.
Men lyt alligevel til forældre-generationen,
hvor de fleste – mand som kvinde – siger, at
gid de havde taget sig mere af deres egne
børn, da de var små !!
Det må være svært at finde på noget at skrive næsten hver dag.
Er bestyrelsesposter virkelig så vigtige? Håber NK-K’s datter vokser op og bliver mere fornuftig end faderen.
Diskussionen minder en smule om diskussionen om Muhammedkrisen og krænkede følelser (ikke at den skal diskuteres her – igen!). Essensen er forholdet mellem individuelle rettigheder og grupperettigheder/særrettigheder. Om det er køn eller religioner der påberåber sig disse specielle hensyn er ligegyldigt. Maksimen er den samme.
Her er pointen igen, at hvis man giver særlige grupper specielle rettigheder, så krænker man, ligegyldigt hvor god hensigten er, individernes rettigheder. I en højere sags tjeneste (lighed) ændrer man samfundets og markedets incitamentsstrukturer og vil diskriminere imod majoriteten. Dette vil uværgeligt skabe bitterhed på længere sigt. Det er jeg meget enig med Søren Pind i, hvis jeg forstår hans pointe korrekt.
Spørgsmålet er om det er til gavn for kvinderne, at de på den måde bliver ofre/klienter, som staten skal beskytte og yde specielle hensyn. Jeg tror det ikke på længere sigt. Risikoen for at skabe “bitterpeniser” vil i hvert fald være stor i et samfund, hvor feminine værdier i stigende grad dominerer.
Til Niels Krause-Kjær
Op med humøret. Der findes mange kvinder der sidder øverst eller næstøverst.Jeg er helt overbevist om, at mange chefer m/k har øje for de kvinder der kan og vil frem. Hvis kvinderne selv vil, da får de også det spark der skal til. Akkurat, som det sker for mænd. Men alt for meget navlepilleri og klynk, den går ikke.
Er evnerne der og fliden og overblikket og de vil give afkald, så er den der. Jeg kender flere eksempler på det. Men de står ikke og har ondt af sig selv. Der bliver bidt til bolle. Hvis du fortæller din datter det, og hun vil og kan tage handsken op, da teger fremtiden endog meget lys for hende.
Regler. Regler. Regler, og så en omgang love krydret med lidt overvågning og et ordentligt skud skatter. Hvor er det personlige ansvar blevet af? Jeg er enig, jeg synes bestemt der kunne være flere kvinder i bestyrelseslokalerne. Men jeg er bare så ufatteligt uenig i den måde man griber det an på. Hver gang der er et problem så griber man til lovgivning, og listen ansvaret over på ”os andre”/staten. Vi lever i et land hvor alt hvad der hedder ansvar er blevet ”statseje”.
Vi bliver født på statsbetalte hospitaler, går i skattefinansierede børnehaver, vi går i statens/”folkets” skoler, hvor vi lærer statsautoriserede værdier og regler, så vi ikke kommer til at træde nogen over tæerne. Derefter går vi på et statsautoriseret universitet, der er så røde som den dag Lenin blev solskoldet. Derefter sætter vi os til rette i stolen på kontoret på kommunen, der sørger for at ingen skal føle sig presset, og vi går til kick-off seminarer hvor vi lærer hinanden at kende, og lærer at arbejde i samlet flok. Vi spiser leverpostejsmadder, og går hjem kl. 15.30 og måske 14.30 om fredagen, for vi har jo flex-tid. Når vi kommer hjem til vores parcelhus med sydvendt terrasse tænder vi for fjernsynet og ser på statsfinansieret TV, der i aften sender direkte fra rådhuspladsen i København, eller var det den røde plads i Moskva? Så går vi på statssponseret folkepension, og på bliver gelejdet videre til vores allesammens alderdomshjem, der kan glæde os med kaffe og kage, og måske en bette skarp til halsen på vores allesammens regning. Så lægger os til sidst i statskirkens grav.
Jeg ved snart ikke! Hvor er det personlige ansvar? Krause-Kjær, du kan starte med at opdrage dine børn og lade være med at give ansvaret til alle mulige andre. Du kunne starte med at give dem nogle værdier der fortæller dem at de må tage ansvar for dem selv og hinanden i stedet for at lade staten gøre arbejdet for dem. Hvornår stopper regeltyranniet? Tvungen solidaritet skaber ikke ægte solidaritet, det skaber solidaritet som er på statens præmisser. Det skaber en falsk opfattelse af tryghed, der fratager frihed, og frihed til at tænke frit. Det skaber ligegyldighed og tunge fødder. Vi må starte med at tage ansvar for os selv inden vi kræver at andre skal løse vores problemer. Vi må starte med at opdrage vores børn ordentlig, og lade være med at tro at andre kan gøre det for os. Derefter kan vi begynde med at se på at dem der har kvalifikationerne i orden kan sidde i bestyrelseslokalet, hvad enten man er mand eller kvinde. Det kan du fortælle din datter.
Til flere af jer: Jeg er hverken pessimistisk mht min datters muligheder. Hun er ikke specielt forkælet, og jeg drømmer ikke om, at den eneste lykke for hende er at sidde i bestyrelsen for et børsnoteret aktieselskab. Min eneste ambition for hende er, at hun skal blive lykkelig. Den samme ambition som alle forældre har for deres børn. Hun skal bare ikke begrænses på grund af sit køn. Det er såmænd det hele. Og som tingene er skruet sammen i øjeblikket, så ligger der kønsbegrænsninger. Det viser tal og statistikker. At påstå det modsatte er snik-snak og uden kontakt med jordoverfladen. Spørgsmålet er så, hvordan det ændres. Jeg ved det ikke. Jeg kan bare konstatere, at det med den øjeblikkelige fart går for langsomt, hvis det ikke også skal være en risiko for hende og hendes mange veninder, når de bliver klar til at tage livtag med den voksne verden. Og ja, der er forskel på mænd og kvinder, men jeg kan ikke bruge den reaktionære snak om, at kvinderne har det bedst med små udfordringer i erhvervslivet og hjemlige hygge til noget som helst. Den slags generaliserende vrøvl burde vi forlængst være kommet forbi.
Måske er næste skridt på ligestillingsvejen et mandeoprør. Kvinderne har gjort oprør mod husmoderrollen og vil have lighed på arbejdsmarkedet. Imens er manden fastholdt i forsørgerrollen. Det er jo interessant at kvinder oftest vælger en partner der tjener mere end dem selv og statistikken taler jo sit tydelige sprog om, at sandsynligheden for skilsmisse er størst hvis det er manden der mister sit indtægtsgrundlag. Kvinderne vil gerne tjene det samme og have de samme jobmuligheder, men partneren skal helst tjene lidt mere. Kønsrollerne giver manden det største incitament til karriere. Tyngdepunktet der kan give det næste ligestillingsryk ligger måske i en mandefrigørelse fra forsørgerrollen.
Tak for din udmelding Niels, der lige præcis er det vi (mænd som kvinder) har brug for: erkendelsen af at ligestilling formelt OG reelt er i fælles interesse, når vi tænker efter. Kønskvotering virker også for mig grænseoverskridende. Men så tænker jeg på det omvendt: i dag viser tallene jo at der foregår en massiv kønskvotering. Til fordel for mandekønnet. Jeg er f.eks. bestemt ikke fri for den mistanke at størstedelen af de mandlige professorer på landets universiteter sidder der fordi de er mænd. De er sikkert også dygtige, men det er der så mange der er. At de blev ansat kan bedst forklares udfra deres køn og det må da være utilfredsstillende for mandlige akademikere, at vide at de ikke er ansat på kvalifikationer, men på medfødt biologi? At der ikke engang er 10 % kvindelige professorer er tegn på at kønskvotering faktisk allerede findes. Den har bare ikke været besluttet ved et bevidst demokratisk valg. Så skulle vi måske tage et bedre valg, nu muligheden er der, og afskaffe kønskvoteringen ved at bruge den mod sig selv?
Kære Malene: Enig. Jeg har været – og er for så vidt stadig – imod kønskvotering. Men jeg er efterhånden nået til den erkendelse, at dem (os), der er imod kvotering skylder et svar på, hvad vi så vil gøre. Og det er så dér, jeg ikke har noget svar. Selv om Søren Pind giver ideen om en ligestillingskommission lidt repressiv tolerence (“ligestillingskommision, jo, jo…”), så kunne det måske være et skridt på vejen.
Det er sgu ikke repressivt! Jeg mener bare, vi skal hele vejen rundt, i givet fald. Findes der naturlige begrænsninger for, hvad vi kan og ikke kan. Jeg er temmelig sikker på, man ville komme frem til, at mænd i virkeligheden er mere begrænset end kvinder… Men hvor kunne det dog være rart at få at vide. Det ville da være noget af en lettelse… Om man så ønsker at høre det eller tage konsekvensen af det, det er en anden sag.
Hele vejen rundt. Jo, jo…det vil da være meget fint…
Hvis dette her drejer sig om ligestilling så må det modsvares af krav om minimum 40% mænd i børnehaverne, pladser på samtlige sundhedsuddannelser reserveret til mænd, lærerseminarer, jurauddannelser, i kommunal ledelse osv.
Hvis det drejer sig om mere ligelig åbning af muligheder for at gøre karriere kan der givetvis gøres meget for såvel kvinder som mænd. Korruption har vi nok ikke her i landet, men hvordan defineres nepotisme?.
Er den private og offentlige sektor parat til at forholde sig til folks stadig mere forskellige ‘non linear careers’ altså livsforløb og erfaringer, der ikke opnås den lige ubrudte vej, de traditionelle linear careers? Må en mand have en ‘non linear career’ – eller er det forbeholdt kvinder?
Det kunne være spændende, hvis det drejer sig om et egentligt opgør med nepotisme i samtlige sektorer inkl. de offentlige og offentligt finansierede sektorer i dette land. Der hedder det ikke nepotisme, men det hedder i vore dage ‘at have det netværk vi har behov for’. Det er en kvalifikation at kende de rette.
Hvorfor skal netop ejere og bestyrelser i børsnoterede aktieselskaber hænges ud for snævertsynede rekrutteringskriterier? Hvorfor kan det pludselig ikke være en kvalifikation af have en hensigtsmæssigt netværk når det drejer sig om de øverste private ledelser? Dette system stortrives da i det politisk og politisk-offentlige miljø.
Hvad er det for en samlet forbedring af dansk økonomi og danske levevilkår, man sigter på at opnå ved at indføre lovgivne kvoter i børsnoterede selskaber? Erhvervsstrukturen i Danmark består i højere grad af små selskaber end i vore nabolande. Hvilke gevinster for vor velfærd er det man kan påvise gennem lovgivning? Hvad kan overføres til Danmark, hvad kan ikke overføres til Danmark?
Hvis det er rendyrket interessepolitik – her alene baseret på kriteriet køn – som nu skal være grund for statslig lovregulering af større private virksomheders drift, så har statsstyring af virsomheder været prøvet med ringe succes i en række østeuropæiske lande, hvor befolkningerne krævede dette afskaffet i tiden omring 1990.
Hvis Niels Krause-Kjær mener, at den eneste karrierevej, der kan gøre hans datter lykkelig, er at sidde i en bestyrlse i et børsnoteret aktieselskab, så er jeg da sikker på at Krause har forbindelser nok til dette, men stakkels datter, hvis hun ikke får lov at vælge frit undervejs. Eller hvis farmand for hvert et ‘non-linear’ skridt, hun tager, stiller hende til regnskab for at ikke at gå the linear way. Hvad giver lykke, hvad giver mening?
Skulle man afslutningsvis på eet punkt være subjektiv i sin argumentation kunne en hel da tyde på at alle de kvinder-only-netværk, der præsenteres på fjernsynet, har det rigtigt godt med at tale kvinder-og-kvinder imellem, men savner værktøjer til at åbne sig mod topledelserne eller bestyrelserne.
Og så det spydige postulat til sidst: Det har de sidste 15 år på arbejdspladser blandt mange unge akademikere konstant undret mig, at mænd elsker at udveksle faglig viden og hårde informationer i frokostpausen, mens selv de mest oplyste kvinder bruger pauserne til alle de bløde informationer om privatbolig, tøj, mad, private relationer osv.
Så hvilke mål, hvilken velstand, hvilke behovsopfyldelser for kvinder, for mænd, for landets økonomiske vækst som helhed er det, man kan opnå ved at pålægge (kun) de største virksomheders strategiske niveau statsstyring?
Jeg synes ikke rigtig debatten bærer præg af at kvinder rigtig ofte takker nej til arbejdet i samfundets forskellige toppositioner. Mange af de udfordringer der finder sted i toppen af samfundets elite ligger således ikke kun i tidrummet fra 8 – 16, men bliver således en hel livsstil for kandidaten hvor betragtninger og beslutninger bliver taget på tider af døgnet hvor vi andre ligger trygt og sover! Således lever og ånder en professor ofte så meget for opgaven at han ligger søvnløs om natten og grupler over de udfordringer og de store spørgsmål der måtte være i forbindelse med opgaven- det er især her at man kan se forskellen på mænd og kvinder! Hun kan blive skide sur på sin mand over at han bruger hele natten på sin hobby og der kommer lys indefra arbejdsværelset- men når mænd først har sat sig tanker i hovedet, så kører det i døgndrift og han bliver stresset hvis hans kreativitet begrænses til mellem kl. 8 – 16! Kvinder derimod bliver ofte stressede hvis tingene og opgaven tager længere end udover tiden fra 8 – 16 og dermed fravælger hun ofte de udfordringer der kræver mere end et fast dagligt tidsrum!
Men nogen vil måske sige at det er fordi hun bliver begrænset af husholdning, mand og børn, men den er bare ikke gangbar længere- alle undersøgelser viser at den moderne danske mand er mere end villig til at støtte op om sin kvindes karriere og dermed sørge for børn og husholdning! Så meget af det er op til kvinden selv!
I øvrigt har Norge store problemer med overhovedet at skabe interesse hos kvinderne for bestyrelsesarbejdet, hvilket gør at Nordmændene er på udkig bl.a. i Danmark for egnede kandidater for at opnå 40%. Så noget tyder på at kvinder selv fravælger disse jobs!!!!
Læs evt. http://blog-dyn.tv2.dk/bytes/entry147234.html
Mvh.
Det er fuldstændig sindssyg logik, at en gruppe i samfundet har ret til at besætte 50 pct. af en bestemt slags stillinger, blot fordi de udgør 50 pct. befolkningen. Betyder relevante faglige kvalifikationer ikke noget som helst, eller hvad?
Det lader til, at Niels Krause Kjær mener, at alle mulige nederdrægtige former for diskrimination mod den mandlige befolkning er legitime, blot fordi han selv har en datter, som han ønsker skal komme frem i verden.
Så længe mænd tænder på smukke kvinder, og kvinder tænder på mænd med penge og magt, vil mænd være mere motiverede end kvinder til påtage sig høje stillinger i samfundet. Så enkelt er det faktisk.
Hvis man tog den private ejendomsret alvorligt, ville man nødvendigvis måtte konkludere at private virksomheder kan ansætte, og forfremme hvem de har lyst til. Og det uden at skulle stå til ansvar overfor andet end hvad indehaverne måtte have af ønsker om at klare sig i konkurrencen. I modsætning til offentlige institutioner, som vi alle ejer, og som man derfor meget bedre kan organisere ud fra politiske ønsker.
Nu kan man jo sagtens have den holdning at ejendomsretten ikke skal respekteres. F.eks. hvis man i større eller mindre grad, opfatter sig som socialist. Og hvis man således alligevel vælger at gå ind for fuld kønslig lighed, altså forstået som ligelig repræsentation i statistisk forstand, kan man have to begrundelser. Enten at lige andel af begge køn er et mål helt i sig selv, som det ikke er nødvendigt at begrunde nærmere. Eller man kan mene at den manglende ligelige repræsentation skyldes regulær diskrimination som skal modvirkes ved tvangsforanstaltninger. Din argumentation falder vist inden for den sidste gruppe. Men hvis man vil bekæmpe et konkret onde med konkret tvang, må man også fremlægge konkrete beviser. Og en statistisk ulighed i repræsentation er ikke noget konkret bevis på diskrimination, da den ikke i sig selv dokumenterer årsagerne.
Noget helt andet er, at en ensidig fokus på tiltag der skal øge den kvindelige repræsentation, i sig selv er diskriminerende. Hvorfor ikke også lave kvoter hvor kvinderne dominerer? Det kan være på videregående uddannelser, eller inden for forskellige jobområder. F.eks. er vi på vej til at få en dommerstand der er helt domineret af kvinder. Dette burde være et meget større problem, end virksomhedsbestyrelser, da domstolene dels er offentlige, og dels har sanktionsrettigheder overfor borgerne som private virksomheder ikke har. Hvis man ikke forholder sig til sådanne problemer, er enhver snak om ligestilling ren kvindechauvinisme.
I øvrigt kunne der være god grund til at gå videre endnu. Hvorfor er lighed kun væsentligt når det gælder køn? Der er mange sociale, økonomiske, kulturelle, uddannelsesmæssige og måske endda geografiske forskelle der lige så godt kunne give anledning til krav om ligestilling. Vi kan f.eks. tage uddannelsesniveau. Hvorfor ikke lave kvoter for, at børn af ikke-akademikere skal optages i lige så stort tal på de højere uddannelser, og efterfølgende have en lige så høj løn, som børn af akademikere? Og socialt: Hvorfor ikke simpelt hen kvotere kontanthjælpsmodtagere, eller deres børn, ind i gode stillinger (eventuelt efter fornøden opkvalificering)?
Det er naturligvis helt forståeligt at bekymre sig om sine børns fremtid. Men hvis din bekymring for ligestillingen skal have en bred samfundsmæssig interesse, kan du ikke bare tage udgangspunkt i din egen datter. Du må forholde dig til alt hvad jeg har skrevet her.
Hvis du har det udgangspunkt at du er imod kvoter, men har svært ved at se alternativet, så er det nærliggende spørgsmål: hvad har du gjort for at din datter af sig selv vil gå efter den karriere som hendes talent (ikke køn) kan bære? Hvem skal hun lære fra og med hvilken motivation?
Søren Andersen hvor har du dog ret. Jeg ved overhovedet ikke hvordan man overhovedet vil kunne forsvare kønskvotering. Hvordan i alverden kan man forsvare at dekriminere mænd for at udrydde diskriminering mod kvinder, en diskriminering som er fiktiv. Det er ikke noget der kan bevises. Men jeg vil sige det igen. Vi kan sagtens bruge flere kvinder i bestyrelserne. Man at lovgive om at der skal 40% ind er helt gak. Det giver bare ikke mening. Der skal kvalifikationer på bordet. Det er en helt fuldstændig urimelig belastning for virksomhederne at være tvunget til at “vælge” en person kun på baggrund af køn. Det er diskriminerende overfor mænd og det giver kvinder en gevaldig bjørnetjeneste.
Måske er toppen i samfundet domineret af mænd. Men vi glemmer at mænd også er overtallige på BUNDEN af samfundet: Kriminelle, alkoholikere, stofmisbrugere, hjemløse, psykisk syge osv.
Det kan jo være at mænd i højere grad end kvinder er alt-eller-intet-naturer. Jeg er ikke i tvivl om at hvis kvinder stræber lige så meget som mænd, vil de have lige så let eller svært ved at nå en toppost. Men det er spørgsmålet om de ikke sætte andre ting højere i livet
Til Bjarne Hosbo
Det er et velkendt fænomen, at der er en større biologisk varians blandt mænd end blandt kvinder. Derfor er der langt flere højt begavede mænd end kvinder. (For hver kvinde, der har en intelligenskvotient på 140 eller højere, er der 5 mænd). På den anden side er der også tilsvarende flere åndsvage. Den større varians blandt mænd gælder også for andre egenskaber end intelligens.
En anden ting er, at mænd generelt også har et større “drive” end kvinder som følge af hormanale forskelle (højere koncentration af testosteron i blodet). Det større drive betyder, at mænd generelt er mere ambitiøse end kvinder, men desværre også at de er mere kriminelle – særligt i ungdomsårene, hvor koncentrationen af testosteron er særlig høj.
Ligesom dig Niels, har jeg en datter og to sønner. Lidt ældre end dine. Derfor kan jeg ikke nære mig for en kommentar.
Indtil min datter nåede den alder din datter har i dag svor jeg på, at bl.a. med den rette støtte hjemmefra ville hun klare en uddannelse og karrier på samme måde og med samme lethed som drengene. Og det begyndte ganske godt. Hun legede mest med drenge. Spillede fodbold på hold med drenge – og hun var både hurtig og udholdende. Det blev også til bordtennis og kunster på et-hjulet cykel. Som regel vandt hun turneringerne, som på den tid kun omfattede drenge – og så min datter.
Det var dengang, hvor drenge åbenlyst kunne udtrykke, at de fandt det ydmygende at blive overgået af en pige på egen boldbane. Og i den alder og på den tid foregik det af og til korporligt. Så af og til måtte jeg som far rykke ud med forklaringer – og en enkelt undskyldning – når hun havde tævet de formastlige.
Der omkring, hvor hun fyldte 14 år, ændrede tingene sig. Hun fik et andet syn på drengene. Sådan har det været lige side.
Ikke på den måde, at hun ikke har fået den uddannelse hun gerne ville og de job hun lagde billet ind på. Nej, det er sådan, at hun har fået en familie med mand og små drenge. Når jeg spørger, siger hun, at allerhelst ville hun gerne kvitte jobbet helt – og ikke kun i forbindelse med barselsorloven.
Manden klarer mange jobs samtidigt. Ikke på den måde, at der ikke er tid og nærvær med familien. Langt fra, men der er også overskud og vilje til alt det andet. Laver og synger popmusik. Har gennemført sin universitetsuddannelse og bragt sig i position til en lovende karriere i en af landets største kommuner.
For mig har det været svært. Min datter prioriterer åbenbart ikke karrieren, og har det godt med det. Rigtigt godt, endda. Og så vil jeg jo være et bæst, hvis ikke også jeg har det godt.
Denne personlige observation er naturligvis uden statistisk signifikans, som teoretikerne udtrykker det. Jeg ved det. Den den kan natuligvis ikke tillægges vægt.
Skulle mine oplevelser alligevel dække over noget alment gyldigt, så tror jeg ikke at denne tendens i sig selv vil forhindre, at kvinder i nær fremtid intager de højeste positioner – både politisk og i virksomhederne – på lige fod med mændene.
Og nu til noget helt andet.
Bortset fra Venster og SF vil alle politiske partier i Danmark inden for få år have kvindelig ledere. Det skyldes ikke et positiv særbehandling, men de hårdtslående kendsgerninger, at de sælger billetter bedre end mænd, samt at de er gode ledere. Ved sidste valgkamp, syntes jeg allerede, det var ved at væe et problem for især Venster, at der reelt ikke var kvinder på topposterne.
Kvinderne overtager i disse år langt de fleste uddannelsesplader på de videregående uddannelser, og tendensen fortsætter. På hospitalerne, i den statslige og kommunale administration, på advokatkontorene og så videre, vil der snart kun være kvinder, som kan komme i betragtning til topposterne.
Denne udvikling vil finde sted uanset om kvinderne foretager et valg som min datter. Faktisk håber jeg, de vælger som min datter, fordi jeg tror de herved bevarer deres identitet og hermed deres evne til at blive gode og helstøbte ledere.
Kære Niels,
Spændende diskussion omkring kvoter. Jeg har selv været i tvivl i mange år. Har læst en del undersøgelse om køn på arbejdsmarkedet. Ingen af dem kommer med konkrete forslag til, hvordan vi ændrer det endsige årsagerne. Og feministerner har bestemt ikke hjulpet til. Derfor mener jeg at kvoter er en konkret løsning. Hvis Søren Pind går imod kvoter..så må han jo komme med KONKRETE forslag til, hvad man så kan gøre? Der er det altså ikke nok med endnu en kommission. Og der er vel ingen her, der uenige om, at der skal gøres noget. Så gode forslag konkrete forslag ..tak.
Lene Rikke
Snik-snak. Visse-vasse. Det korte af det lange er, at vi kvinder tager et kæmpe slæb med fødsel, barsel og småbørnspleje, arbejde som mange mænd “bare ikke er biologisk indrettet til”. Ved I hvad, venner, I gider bare ikke denne slidsomme opgave, og så skal det hedde sig, at det er pga. jeres mandlige køn. Ha. Dette gælder i øvrigt i ligeså høj grad andre driftsprægede opgaver i samfundet (sundheds- og institutiobspleje m.v.). Samfundet har imidlertid brug for, at der kommer nye mennesker til, og hvis ikke I vil åbne bestyrelseslokalerne for kvinder, så må vi bare nægte at føde og pleje flere børn, noget som dokumenterbart sætter kvinder kraftigt tilbage på arbejdsmarkedet. Så kan vi snakke, for tingene skal jo hænge sammen: Ingen nye mennesker, intet samfund. Noget for noget, og ikke bare kedelige driftsopgaver til kvinder og spændende og statusgivende hverv til mændene.
Kære Georgina. Hvor har du ret. Den føde-strejke, som du foreslår, er jo desuden de facto sat igennem i lande som Spanien og Italien, hvor det man kan tilbyde kvinder til gengækd for deres meget store slid på graviditet og fødsel m.v. bare ikke er godt nok. Derfor må vi sætte det sådan op, at hvis der skal fødes børn i dette land, så skal de kompenserende tilbud til de kvinder, der ligger slid og tid i denne opgave, være super-gode. Det betyder bl.a. et par lovmæssigt ekstra fordele, som fx en lidt lettere adgang til bestyrelsesposter mv.
Inspirerende tanker fra Beate. Og til kvinderne: Kom så ud af de mødregrupper, hvor I alligevel bare sidder og snakker opskrifter på grahamsboller. Smøg ærmerne op og kræv anerkendelse for jeres arbejde. En stor del af problemet er jo, at kvinder har tendens til bare at gøre tingene uden at kræve anerkendelse for det, en tendens som har mange aspekter og forgreninger, én af dem er det faktum, at piger får mindre ros end drenge allerede fra de er helt små, og dermed vænner sig til at udføre store opgaver uden belønning. Så kvinder og mænd, her er et konkret initiativ: Ros jeres døtre i dag, ros dem massivt og hele tiden!
Indførelse af kønskvotering vil betyde, at vi afskaffer princippet om borgelige lighed og dermed også afskaffer demokratiet.
At arbejde for et samfund, hvor man systematisk diskriminerer folk pga. deres køn, race eller religion er en blindgyde, der kun vil føre til uretfærdighed og skabe hav af hadefulde forbitrede mennesker.
Historien burde have lært os alle, at der aldrig kommer noget godt ud af at se bort fra det enkelte menneskes mest fundamentale rettigheder.
Hvorfor er det egentlig, at nogle ønsker at indføre kønskvotering?
- Er det fordi man synes, at det er retfærdigt, at en kvinde, der har fået færre stemmer end en mand, bliver valgt?
- Er det fordi man synes, at det er retfærdigt, at kvinder skal have fine titler og højere løn end mænd, fordi de skal forfremmes på bekostning af mænd, der er dygtigere end dem selv?
- Er det fordi man synes, at det er ønskværdigt, at alle kvinder bliver mistænkt for at have fået foræret deres stilling, fordi de tilhører en gruppe, der er underrepræsenteret?
- Er det fordi man tror, at samfundet som helhed kommer til at fungere bedre, hvis man udnævner folk på grundlag af køn i stedet for på grundlag af kvalifikationer?
For langt de fleste danskere er det overhovedet ikke noget problem, at mænd og kvinder ikke er ligeligt repræsenteret inden for alle dele af arbejdsmarkedet. Tværtimod, ville det blive opfattet som et problem, hvis ligestillingsfanatikerne fik deres vilje, og der blev indført kvoter overalt med det resultat, at der ikke blev plads til forskellighed.
Et af de grundlæggende problemer er, at karrierekvinder udelukkende bedømmer andre mennesker på deres erhvervskarriere og derfor synes, at det er frygteligt uretfærdigt, at der ikke er flere kvinder, der er ligeså værdifulde som dem selv. Løsningen på dette problem er ikke at ændre samfundet, men at karrierekvinderne udskifter de kriterier, som de besømmer andre mennesker efter.
Skribenten virker desperat og vrøvlende! Hvis han mener at et køn skal have positiv særbehandling fordi de har et sæt patter, så skyder både han og de såkaldte feminister sig selv i foden! Hvor mange mennesker kan tage en kvinde i en bestyrelse alvorligt fordi hun er valgt p.g.a. køn og ikke p.g.a. kvalifikationer?
Det er prostitution på højt niveau!
Inden for det offentlige er langt de fleste ansatte kvinder – og det kører ad helvede til både økonomisk og fagligt!
Det korte af det lange er, at vi kvinder tager et kæmpe slæb med fødsel, barsel og småbørnspleje, arbejde som mange mænd “bare ikke er biologisk indrettet til”.
Den her må jeg lige have uddybet. Men debattøren, at mænd vitterligt er biologisk indrettede til at føde. Det lyder sådan, når der efterfølgende står, at mænd jo bare ikke gider denne slidsomme opgave…
Mener debattøren, skulle der naturligvis stå.
15 ud af 54 indlæg er fra kvinder !!!!
Kønskvotering er jo desværre kommet på tale, fordi Rip, Rap og Rup ikke i tide har været så kloge at indse, at man i et ligestillingsland som Danmark ikke kan have bestyrelser med 96% mænd. De mænd, der hele tiden peger på mænd, der ligner dem selv, må nu imødese lovgivning på området, der dikterer 40% kvinder, og det var vel ikke særlig smart virksomhedsledelse af dem. Den kønskvotering vi indfører for kvinder betyder højere grad af ligestilling, den bestyrelsessammensætning, vi har i dag, er kønsdikrimnination på højt niveau.
Thomas Rasmussen virker meget arrig ved udsigten til flere kvinder med magt. Hvor må det dog også være skønt at være mand og kunne læne sig tilbage og lade underklassen af kvinder tage sig af de nødvendige, men trivielle opgaver. Kønskvotering er en trussel mod mænd, fordi tiden vil vise, at kvinder er fuldt lige så dygtige som mænd til at varetage bestyrelsesposter.
Det er naturligvis latterligt at man i et demokrati skal diskutere lovgivning om den ene eller anden kønskvotering i bestyrelser! Man taler om ligestilling på køn – men mærkværdigt nok ikke ligestilling på kvalifikationer! Sådan fungerer en professionel virksomhed altså ikke! Alle virksomhedsejere har da kun en interesse i at promovere dygtige medarbejdere – uanset køn! Hvis man laver lovgivning om en vis procentdel af kvinder i bestyrelser vil det paradoksalt nok gå ud over de kvinder i bestyrelsen som netop er valgt på deres kvalifikationer! De vil blive sat i samme bås som de gæs som bare er valgt p.g.a. deres evne til at sprede benene og føde børn og ingen medarbejdere vil tage dem alvorligt! Næh, kære kvinder, hvis I vil have respekt så må I kæmpe under samme vilkår som mændene! Hvorfor iøvrigt kun 40% andel i bestyrelserne – hvorfor ikke 51% – når I nu alligevel vil klynke jer til magt og påtage jer den sædvanlige offerrolle! Jeg går ud fra som en selvfølge at I i ligestillingens navn også accepterer at blive værnepligtige!
Niels Krause-Kjær – hvor er det fantastisk, at du tager du sætter kvindekampen på dagsordenen ud fra dit eget personlige perspektiv. Selvfølgelig ønsker man som forælder lige muligheder for sin søn og datter. Debattens nødvendighed bliver understreget af den lange række usaglige kommentarer på denne blog fra en horde af vrede mænd, der hiver de samme gamle travere frem, hvad angår argumenter. Biologien og Helmut Nyborg skal på banen. Og så bliver åbenlyst strukturelle problemer gjort til et spørgsmål om den enkelte kvindes evner, ambitioner og interesser.
Men kære vrede mænd, det handler ikke om, at Niels Krause-Kjær af al magt skal placere sin datter på en bestyrelsespost eller i et professorat, men hun skal have muligheden for at opnå disse poster på lige fod med sin bror. Måske kommer det bag på jer, men virkeligheden for mange kvinder er, at selvom de har lysten og ambitionerne, så er der så mange barrierer for at opnå de gode stillinger, at kun få kommer i mål.
Disse barrierer hænger i høj grad sammen med det faktum, at mange drenge ikke gider lege med piger. Ergo kan det være meget svært for kvinder at komme ind i drengeklubberne – de interessante netværk, hvor man anbefaler hinanden. Offentlige stillinger skal slås op, men i praksis er de fleste lektorater og professorater besat på forhånd – det klares ved at definere stillingen så snævert, at én kandidat matcher kravene. Det kan være, at han var den bedste, men reelt ved arbejdsgiveren det ikke, for markedet er ikke blevet undersøgt.
I det private erhvervsliv oplever den kvindelige advokat fx., at hun går glip af de interessante kunder, fordi aftalerne tit indgås over en øl på en bar, og her kan man jo ikke mødes med en gift kvinde! Eller den kvindelige leder tvangsdegraderes fra sit job efter endt barselsorlov, fordi den mandlige chef har svært ved at få sit eget familieliv til at hænge sammen og overfører sine egne problemer på kvinden.
At gå ind for lige muligheder for mænd og kvinder har ikke noget med politisk observans at gøre. Jeg er medlem af de Konservative, fordi jeg tror på, at en afskaffelse af topskatten i makroperspektiv vil gavne dynamikken i samfundet. Og jeg går ind for kønskvotering, fordi det er et kæmpe spild for samfundet, at 50% af intelligensmassen ikke bliver udnyttet, og urimeligt at de kvinder, der har kompetencerne og ambitionerne, ikke får muligheden for at vise, hvad de kan.
>David Olsen
Er du…..dum?
Hvem siger, at den kvindelige intelligensmasse ikke bliver udnyttet ?
Hvis man kigger på en lang række universitetsstudier, er studiepladserne ved at blive overtaget af kvinder.
Se på nyudnævnte dommere, det er snart ved at blive et kvindefag. Tilsvarende gælder præster og læger, og en mandlig lærer er efterhånden en sjældenhed.
Hvorfor skal en bestyrelsespost i erhvervslivet absolut være det eneste saliggørende, når alt tyder på at kvinder på snart alle andre områder er ved at overtage magten, mens det der bliver tilbage til mændende i højere og højere grad er det mindre uddannede arbejde ?
Tilgiv mig, men jeg tror simpelthen ikke på påstanden om al den ulighed, og den tid hvor en gift kvinde (fx. advokat) ikke kunne gå bar og drikke en øl med en forretningsforbindelse ligger altså efterhånden snart 40 år tilbage.
@Georgina
Ja åbenbart siden jeg ikke vidste, at det var blivet muligt for mænd at føde. Jeg troede tilsyneladende fejlagtigt, at vi også var underlagt visse biologiske determinanter. Men så viser det sig, at det bare er fordi vi ikke gider. Det er sgu også for dårligt!
Lidt for nemt, og måske lidt fornærmet ?
Men HVOR er så de kønsbegrænsninger, det er ikke nok med ordet-statistik–eksempler er rele-vant.
Vi skal helt bort fra–fraser som–min søn–min datter–det skal over på –vi mennesker og ikke
den evige sondring !
Grunden til at pigerne bliver bedre veluddannede end mænd, er fordi der ikke er disciplin i grundskolen længere! Drenge mister simpelthen respekten, koncentrationen og interessen når de ikke møder en hård og konsekvent disciplin! Desuden mangler uddannelsessystemet i den grad stærke maskuline identifikationer som drengene kan se op til.
Vores uddannelsessystem henvender sig efterhånden kun til pigerne og så må politikerne gøre op om det dermed kun skal være piger der i fremtiden får sig en videregående uddannelse- for så længe uddannelsessystemet er så berøringsangst overfor en opdragende og skrap disciplin og hellere vil fokusere på bløde feminine pædagoiske værdier der hverken tør stille krav eller konsekvens, så får vi heller ikke ordentligt fat i drengenes respekt og interesse for at tage sig en videregående uddannelse
De virksomheder hvor bestyrelserne domineres af mænd, er privatejede foretagender, som praktisk taget uden undtagelse, er skabt og udviklet af mænd alene. Hvilken retfærdighed ligger der i, at kvinderne pr. automatik skal have foræret halvdelen af magten i disse?
Men hvis man absolut skal fordele de magtfulde poster i samfundet ved kvoter, hvordan kan man så kalde det ligestilling, kun at lave kvoter hvor kvinderne er i mindretal, og ikke hvor mændene er det?
Kære Niels Krause-Kjær
Vil du også have kønskvotering i fængsler, i nobelpriser, på landsholdet i fodbold ..? Hvor stopper det? Bygger din tankegang på den antagelse, at alle ubalancer i forholdet mellem kvinder og mænd per automatik må være et resultat af diskrimination? Tror du, at kvinder og mænd helt overraskende er fuldstændigt ens hvad angår interesser og evner på trods af, at de fysiologisk er forskellige? Det ville være en videnskabelig sensation. Vil du med vold og magt tvinge kvinder og mænd til at opføre sig, som din ideologi kræver- nemlig fuldstændigt ens? Måske skyldes kvinders underrepræsentation i bestyrelser, at det simpelthen interesserer dem mindre. Skal man nu lovgive for at forhindre dette. Vil man ikke gøre både kvinder og mænd mindre tilpassede ved at tvinge dem ind i roller baseret på ren ideogi? Din datter kan ikke alt. Det kan hendes to år ældre bror heller ikke. Dine børn er individer, og det er derfor selvføgelig umuligt at udtale sig om på forhånd, hvad deres evner er. Hvad man derimod med ret stor sikkerhed kan gøre er, at udtale sig om statistiske sandsynligheder for, hvad deres evner er. Og her ved man, at kvinders evner og interesser i gennemsnit er forskellige fra mænds. Det er ikke et chauvinistisk udsagn men bare en kendsgerning, som ingen seriøse forskere i intelligens og adfærd stiller spørgsmål ved. Mænd og kvinders hjerner er forskellige, deres hormonbalance forskellige etc. Det er derfor ikke overraskende, at deres evner og interesser også er forskellige og at årsagen er biologisk og ikke social. Feks. scorer kvinder højere i empatitest end mænd, hvorimod der er mange flere mænd, som ligger ekstremt højt i logiske matematiske test. Når man viser kvinder og mænd billieder af spædbørn, kan man rutinemæssigt påvise, at forskellige områder af deres hjerne er aktive. Det betyder ikke, at Niels Krause-Kjærs datter ikke kan være bedre til matematik eller mindre interesseret i børn end hans søn. Dette er udelukkende statistiske udsagn. Der er kæmpe overlap mellem mænd og kvinders evner, og det ville være helt forkert at antage visse ting om en persons evner udelukende baseret på kønnet. Konklusionen må være, at en person skal udelukkende måles på evner uafhængifgt af køn. Så må kønsfordelingne indstille sig i den ligevægt, som nu gælder for diverse jobs.
Det kunne i denne dabet være interessant at høre, hvordan man kan fortolke, at knap 2/3 af de uddannede sygeplejersker arbejder på deltid, med den konsekvens, at man nationalt ikke er i stand til at beregne, hvor mange sygeplejersker, der bør uddannes.
Mens andre så skal have overtidsbetaling eller ansættes fra vikarbureauer.
Er det en sådan model, der ønskes overført til de børsnoterede aktieselskaber?
Indførelse af kønskvotering vil betyde samfundets moralske fallit. Folk vil tænke, at det hele er så grundlæggende uretfærdigt, at enhver kan tillade sig alting. Trusler, bestikkelse, korruption osv. vil blive reglen i stedet for undtagelse. Er det sådan et samfund, man ønsker, vores børn skal vokse op i?
Hvordan forestiller man sig, at den mandlige befolkning vil reagere, hvis lovgivningsmagten går ind og definerer mænd som “mennesker med begrænsede rettigheder”. Mon de vil have andet end foragt til overs for samfundet? Jeg tror det ikke. Det er ikke den måde man skaber loyale samfundsborgere på.
Hvorfor bruge tiden på at tage en uddannelse, når man alligevel skal behandles som det rene skidt, fordi man har det forkerte køn. Kan man så ikke lige så godt leve af at sælge narko, vil mange tænke.
De vulgære og ryggesløse krav om kønskvotering kan vanskeligt betragtes som andet end udtryk for samfundets almindelige forråelse.
@Niels Krause-Kjær
Jeg kunne tænke mig at spørge:
Hvorfor denne bredside mod kvinder i dit ind-
læg? Er/var det kun dem, der skal sørge for,
at tingene er på plads – til din datters tid
kommer som erhvervsaktiv?
Du skriver nok, at du vil komme med bannere
etc. – men hvordan egentlig ? Men vil det
da ikke være lidt vel lovlig sent ? OMend
du nu kommer med denne blog’s indlæg.
Jeg er ikke ‘medlem’ af nogen af disse kvin-
delige hold eller klubber – ej heller har væ-
ret det.
Men jeg undrer mig alligevel over denne bred-
side – omend den er meget fokuseret på ‘de
højere luftlag’ – som var dit udgangspunkt
i hvert fald.
Var fædrene også for ‘slatne’ dengang, hvis
der tales om 68-generationens forældre – og
altså også kvinderne fra dengang?
For det er jo altid en drøj omgang politisk
at få ændret noget – og igen alene barsel/
orlov og dermed ordentlige forhold til for-
ældreskab/er.
–0–
Jeg mener stadig, at mulighederne skal være
til stede – MEN er bestyrelser i vore dage
trods alt ikke langt mere FOR kvinder i dis-
se, altså af egen drift ? Det tror jeg – el-
lers kommer det helt sikkert.
Det vil være langt bedre end al mulig tvangs-
fodring.
Apropos
Helmuth Nyborg – alene i Berlingske’s inter-
view for ikke så længe siden er der nogle
store slag i luften, fordi manden finder, at
det er filosoffer og andre, der har opfundet
the MIND.
Uanset – han kalder det hele biologi og ad-
færd for simpel indlæring og biokemiske pro-
cesser – så er vi da nødt til at forholde
os til disse.
Nogen psykologisk indsigt besidder manden ik-
ke – for så var der i interview’et en lang
række spørgsmål, som han allerede ville kun-
ne besvare selv.
Og i interview’et går han ikke – ifølge ham
selv – ind for eugenik. Men alligevel vil
han gerne, at de bedste gener overlever, så
antalllet af dårlige begavede i næste gene-
ration undgås.
Samtidig siger manden, at racehygiejne er et
forvrøvlet begreb, der burde forbydes – men
kort før giver han udtryk for, at der ikke
er noget alternativ til eugenik – og siden,
at det vil være den logiske løsning.
Jeg skal ikke kunne sige, om mænd er klogere
end kvinder (og vil gerne vide om navnet på
den statistik, som Søren Andersen her på
bloggen henviser til) – men Helmuth Nyborg
lever i total uvidenhed om sygdom/sundhed
og helbredelsesformer – også psykologisk.
Og jeg skal ikke kunne sige, om han har fun-
det noget af værdi biologisk – men artiklen
var nok, dvs hans viden/konklusioner for
det meste.
Men eet var gået op for ham, ifølge ham
selv, at kulturen bliver skabt af menne-
sker – og ikke omvendt. Det er naturlig-
vis positivt, fordi det er rigtigt.
Jamen ligestillingen er der, men det er udelukkende et spørgsmål om de aktive kvinders manglende tid mv. for at bringe sig selv i en position til f.es. topjobbet.
Lovgivning, kvoteringer, debat mv. ændrer ikke på det forhold, at de kvinder, der har arbejde og børn, der ofte er født i en sen alder dvs. omkring de 30, simpelt hen ikke har timer nok på dagen til at investere i netværk osv. Det kan ikke lade sig gøre, medmindre man blot har fået børnene som voksenlegetøj og outsourcer en stor del af pasningen og opdragelsen til f.eks en institution.
Den mest hyppige udtalelse fra afgående ældre top karriere kvinder med børn er denne “jeg ville ønske, at jeg havde brugt mere tid sammen med børnene”.
Så ligestilling eller ej, mange kvinder vælger rent faktisk nærhed med sine børn frem for “topjobbet” i de kritiske år – eller en bedre livskvalitet end et karrierejob kan give.
Så hvis Krause-Kjær synes det er reaktionært snak, må han samtidig dømme en hel række fornuftige kvinder reaktionære, fordi de foretrækker familienærheden frem for det tomme karrierejob. Heldigvis er der mange kvinder, der forstår dette forhold.
Og rent faktisk begynder mændene så småt også at prioritere familien og fritid højere end det tomme karriereræs.
Problemstillingen handler overhovedet ikke om ligestilling, men om valg og prioriteringer i forhold til børn, mand, fritid, samtid osv.
@ ET
Nu skader det aldrig at checke en lovgivning
og revidere evt.procedurer – og jeg tror, at
mænd generelt er ved vænne sig til kvinder
med egentlige karriere-uddannelser bag sig,
så de af egen drift ønsker det kvindelige i-
slæt.
Men det er rigtigt, at kvinder også selv væl-ger fra aht til familien – og derfor kan det
være et problem mht til pensioner, at kvin-
derne bliver sat bagud. Og yderligere, da der
for l-års-tid siden i lovgivningen blev ta-
get højde for, at kvinde/mand i et livsfor-
løb bliver skilt et par gange og går igennem
3-4 parforhold.
Kvinder kan ikke regne med, at de pr. automa-
tik får del i mandens pension – og jeg gad e-
gentlig vide, hvor mange par der nåede at få
talt sammen – inden lovgivningen ændredes og
fik en ægtepagt omkring pensioner og evt. de
ling!
Det hed sig for at stille forskellige pensions-
former ens – men det kunne man have gjort al-
ligevel !!
De fleste kvinder har ikke egentlige karrie-
rer – men jobs, som de også holder af – men
ofte i den offentlige sektor etc.
Og kvinder foretrækker måske også familie -
fremfor top-beskatninger, hvor mænd hidtil
ikke har deltaget i det familiemæssige -
generelt sagt – og har prioriteret karrie-
rer, da de ikke heller er ‘hængt op’ på sam-
me måder som en kvinde med graviditet, fød-
sel, barsel etc.
Det er ved at ændre sig – og tager kvinder
det alvorligt med pension, så er de nødt til
ar arbejde fuldtids og helst også have fuld-
tidsjobs – såvel som det koster mere at have
børn hos sig efter en skilsmisse, og det er
oftest kvinderne (de helt små børn i hv f).
I 80′erne var det mere trend at tage kvinder
ind – og alle (mænd) skulle sige, at det var
OK – ellers var de dømt ude, såvel som der
konstant blev talt om karrierer og ikke om
almindelige jobs. Og ligedan i 70′erne.
Nu ligger det også i opdragelsen, hvor og
hvordan såvel mænd som kvinder har mulighed
for at agere etc. – så ting tager tid, hvis
mennesker såvel som systemer skal eller kan
ændres.
Men ET har ret – kvinder er nu engang også
kvinder og finder stort ansvar for trivslen
her – og vi skulle nødigt out-source så me-
get, at børnene overnatter i børnehaverne -
pædagogernes børn bliver så også igen pas-
set af andre pædagoger.
Og forretningerne kan så holde åbent til
midnat på hverdage, rengøringskoner (hvis
der er flere tilbage) kan så rengøre hjem-
mene til weekends – for mand og kvinde er
nu nødt til at overnatte på job, når de skal
arbejde så meget, hvilket vil minimere stress,
køretider, CO2 udslip (you name it) og ikke
mindst handle ind – materialismen kræver jo
sit – og den er ikke blevet mindre med åre-
ne.
Og alting er steget, alting bliver endnu dy-
rere – så der skal virkelig arbejdes igen-
nem – og handles ind!
MAN SKAL ALTID KUNNE STEMME PÅ EN KVINDE
For mig er det vigtigere, at der er ligestilling i de demokratisk valgte organer som fx folketing, kommunalbestyrelser end i virksomhedernes bestyrelser.
Jeg mener, at der til ethvert valg altid bør være en kvinde og en mand øverst på listen. Resten er så optil partiforeningen eller hvem, der bestemmer.
I Brian Mikkelsens valgkreds var der ingen kvinder ved sidste folketingsvalg, bemærkede jeg. Som kvindelig vælger kan man føle sig “hjemløs”, hvis der ikke er en kvinde med chance for valg, som man kan stemme på.
Til regionsvalget bemærkede jeg på Venstres liste, at der var ca. otte mænd øverst på listen, som åbenbart først skulle sikres før en kvinde kunne komme på tale. Som kvindelig vælger kan man godt søge andre græsgange alene af den årsag.
Partier måles også på hvor venlige de er overfor den gruppe, man selv tilhører. Det gælder i øvrigt også aviser.
BETALINGSAVISER ER MERE KVINDEVENLIGE END GRATISAVISER
8. marts bemærkede jeg, at betalingsavisernes omtale var noget mere fyldig og læseværdig end gratisavisernes. Så her vandt betalingsaviserne klart på point.
1-0 til dem! For hverken Nyhedsavisen eller Søndagsavisen havde noget seriøst at byde på. Tværtimod lod de kun mandschauvinister som René Fredensborg og “livsstilsekspekten” Mads Christensen formulere sig om emnet.
De øvrige gratisaviser var lovlig undskyldt, idet de jo ikke udkommer på en lørdag!
Hej Birgit Hviid Lajer
Du skrev, at du ikke var medlem af en kvindeorganisation. Men hvorfor egentlig ikke? Du lyder da til at kunne bidrage med meget!
Jeg finder det lige så naturligt at være organiseret som kvinde som at være i fagforening. Alle i vort samfund organiserer sig for at opnå indflydelse.
Jo flere, der søger ind i kvindebevægelsen, desto bedre vil den afspejle den kvindelige befolkning og kunne fremføre dens synspunkter med større vægt.
Enige om alt bliver vi kvinder nok aldrig. Men i kvindeoragisationerne kan vi øve den svære kunst det er, at arbejde sammen. Det ville hjælpe os kvinder meget, hvis vi var bedre til at være venner og hjælpe hinanden.
Her har mændene en langt højere kultur, hvilket er den vigtigste grund til, at de fordeler magten imellem sig uden tanke på kvinderne. Hvorfor denne kultur ikke lukker kvinderne ind, ved jeg ikke.
Selvfølgelig er der forskel på mænd og kvinder! Det gælder både vores kulturelle prægning og vores biologi.
Vi er forskellige, og derfor er det uhyre svært at skabe (endsige definere) entydig lighed såvel opgjort i udgangspunkt som resultat.
Selv helt små børn, som umuligt kan have bevidsthed omkring roller knyttet til deres køn, udviser interesse for legetøj, som knytter sig til traditionelle opfattelser af kønsroller.
Den neurologiske udvikling – og derigennem mønstre især i vores tidlige adfærdsmønstre og indlæring – er også forskellig. Piger udvikler sig typisk hurtigere end drenge i de første leveår – fx evnen til at sidde, kravle, gå, tale osv.
Og ja, så er der det med hormonerne, som vi kvinder fra tid til anden bliver overmandet af (o; (en uligevægtig hilsen til Søren A.).
Pigerne klarer sig statistisk set bedre i grundskolen, mens drengene typisk indhenter dem omkring gymnasiealderen. I hvert fald når resultaterne opgøres i karakterer. Kønnene (i udpræget grad i denne alder) aggerer forskelligt indenfor de givne rammer, og deres outcome dikteres heraf. Hvis vi vil skabe lige resultater, skal vi altså behandle børnene forskelligt.
Men hvorfor skal alle også være så ens? Man kan kun være ens på en måde, men man kan være forskellige på mange måder.
Kunne man ikke forestille sig, at virksomheder og organisationer kan have glæde af mangfoldighed på kontoret såvel som i bestyrelseslokalet? Min personlige erfaring er, at arbejdsgiverne er ved at få øjnene op for dette!
Jeg hører hele tiden fra kvindelige bekendte, som – uden statslig indblanding – bliver headhuntet og/eller overhældt med tilbud om løn, fryns og gode arbejdsvilkår (ok, arbejdsmarkedet er sjovt for arbejdstager pt, men…). Så ja Jørgen N., al den ulighed er stærkt overdrevet.
Jeg ønsker naturligvis min datter en hver mulighed for at opnå lige, hvad hun vil med sit liv, om det være sig bestyrelsesposter, professorater, et væld af unger eller hvad nu end gennem egne valg og indsats.
Selvom hun “kan alt”, så betyder det dog ikke, at hun kan få “det hele”, for lige meget hvor mange muligheder vi har, så vil tid stadig være en knap ressource, og vil man være god til ting, tager de tid!
Moderne kvinder er stillet overfor et sandt valgfrihedens tyranni! Med alle de muligheder er det sværeste valg fravalget.
Hvis lønninger og repræsentationer for fremtiden skal udjævnes, er det op til de unge damer selv at opprioritere karrieren (og vælge mænd, som er villige til også at prioritere en evt. familie).
Den slags kan kvoter ikke klare for os!
I et tidligere indlæg gav jeg udtryk for den opfattelse, at der er mange flere højstbegavede mænd end kvinder. I den forbindelse spurge Birgit Hviid Lajer mig meget rimeligt, hvor jeg havde den oplysning fra. Hertil kan jeg kun svare, at man skam kan læse dette mange steder. Faktisk er det et synspunkt, der mig bekendt deles af alle – såvel mænd som kvinder – der seriøst har beskæftiget sig med spørgsmålet.
Som et eksempel kan jeg nævne en artikel fra The Times, 25. august 2005, hvor uddannelsesredaktøren Tony Halpin skriver:
“HALF the population will dismiss this story, but a study claims that the cleverest people are much more likely to be men than women.
Men are more intelligent than women by about five IQ points on average, making them better suited for “tasks of high complexity”, according to the authors of a paper due to be published in the British Journal of Psychology.
Genetic differences in intelligence between the sexes helped to explain why many more men than women won Nobel Prizes or became chess grandmasters, the study by Paul Irwing and Professor Richard Lynn concluded.
They showed that men outnumbered women in increasing numbers as intelligence levels rise. There were twice as many with IQ scores of 125, a level typical for people with first-class degrees.
When scores rose to 155, a level associated with genius, there were 5.5 men for every woman.”
Hele artiklen findes her:
http://www.timesonline.co.uk/tol/news/uk/article558743.ece
@ NANNA GERSOV
Tak for tilliden – men kvindesagen har slet
ikke været gearet i den retning.
Groft sagt kom kampen til at stå omkring det
at slippe for at være mor – og hvem der nu
svingede karkluden mest. Og det gør det åben-
bart stadig.
Selv har jeg ikke haft så ubegavede mænd, at
de ikke af egen drift kunne se, at der var
ting i et hjem, der skulle gøres. Og min
søns far var særdeles opmærksom på netop sin
søn – og ikke en enste gang stod jeg op om
natten og var alene om pasningen.
Nu er det ikke sådan, at jeg ikke har med-
delt mig – men rene kvindegrupper har ikke
haft interessen – og tænkt i karrierer. U-
muligt at trænge igennem. Det var slet ik-
ke trenden – heller ikke politisk eller i
samfundet som sådan, om du vil.
Kvinder og dermed moder-rollen bliver ikke
opskattet – og vi laver institutionsbørn -
hvor moderens magt er langt større i fra-
været end i nærværet til skade for barnet,
den senere voksne, og dermed samfundet.
Utryghed, manglende tillid, evne til ømhed
og kærlighed, evnen til at elske går tabt -
og er sværere at etablere senere i livet
for den voksne.
Det går udover evnen til indlæring, det gi-
ver mobning, vold og egentlig kriminalitet -
for ikke at nævne alkohol, narko og selv-
mord og en del depressioner og egentlige
psykoser også.
Så når jeg nænvte Helmuth Nyborg – så var det,
fordi jeg ikke i Berlingskes interview så no-
getsomhelst kendskab til, at vi kan forebyg-
ge. Gener bestemmer ikke det hele – miljøet
bestemmer en del, alt efter sotr eller lille
genetisk eller biologisk arv, om du vil.
Så der er andet at gøre, hvis vi vil – end
at unddrage mennesker at blive næste gene-
ration eller at blive sat i verden.
Intelligens er flere ting eller mangeartet -
og vi har brug for de fleste, såvel som miljø
kan hæmme medfødt intelligens og bruge af
denne, såvel som vi kan tale om begavelse,
klogskab og specifikke evner, som miljøet er
med til at bestemme udfoldelsen af – eller
mangel på samme.
Mvh Birgit Hviid Lajer
@ Maria
Du har ret.
@ Søren Andersen
Tak for oplysningen.
Tidligere var IQ-begrebet under anklage, da
man fra pædagogisk side, såvidt jeg ved, fra-
veg her, da det var for unøjagtigt.
Jeg kender ikke IQ-testens indhold da – eller
om den er forbedret i vore dage, da det ikke
er eller var mit gebet, såvel som det altid
vedr. tests i al almindelighed må komme an
på, hvad man inddrager ved en måling.
Miljø/opvækst har en del at sige – og men-
nesker kan udviklse sig – ikke kun p.gr.a.
alder – men på anden vis. Og dermed udfolde
helt andre potentialer over tid.
Drejer det sig om børn fx ved skolestart,
så er der fstore forskelle, hvorfor børn ik-
ke kan behandles ens over een kam.
Men nu er mænd jo en del konkurrence-mind-
ed og også i forhold til kvinder, så det er
nok stadig for mænd spørgsmålet om, hvem der
kan tisse længst. Sagt her i al fredsomme-
lighed.
Der er talt om ‘drive’ og ‘testetoron’ – og
mænd har da en større muskelmasse end kvin-
der og dermed også et større potentiale af aggression, som kan bruges særdeles posi-
tivt – men også negativt. Og generelt stør-
re fysisk sstyrke og udholdenhed.
Og det er jo også det, som kvinder elsker dem
for.
Men kvinder har også deres ‘drive’ og potens
om man vil – i graviditeten og i omsorgen for
det lille barn, hvor manden mere går til og
fra for at hjælpe og være tæt på både barn og
kvinde.
Vi har hver vores roller til videreførelsen
af samfundet og næste generation – men også
den samme, netop det at være forældre, hvor
manden/faderen er uhyre vigtig for både den
lille dreng og pige mv.
Så vor mor – hvordan hun end har været – har
allerede bestemt, hvor vi samfundsmæssig skal
sidde – også andele og sammensætninger i be-
styrelsesposter, som denne blog går meget op
i.
Men da de første 3-4 år generelt ikke huskes
af de fleste af os, så handler vi – og poli-
tikerne også – rationelt og ud fra subjekti-
ve kriterier også – i stedet ud fra viden -
også når det gælder næste generations opvækst -
og dermed de mest vitale og optimale vilkår
for dette.
Vi – politikere også – har alle en specifik
baggrund at tale ud fra. Enten gør vi det sam-
me, bevidstløst generation efter generation,
eller det stik modsatte. Og det er ikke altid
dueligt – men viden er bedre, såvidt den er
til rådighed for os.
Mvh Birgit Hviid Lajer
Kvinder har også deres ‘drive’ og potens om
man vil, forstået som styrke
@ Søren Andersen
Jeg glemte måske at sige, at mænd i århundre-
der har været erhvervsaktive – hvor kvinder
traditionelt har været mødre og husmødre -
og langt mindre i uddannelse og arbejdsliv
i øvrigt.
Enkelte kvinder er det dog blevet til i der l9. århundrede omkring Nobel-priser. Så det
kan ikke måles på kun dette fx.
@ Søren Andersen
Jeg har fået læst artikeln på ‘timesonline’ -
og oplysningerne her virker ikke pålidelige
på mig.
Den fortæller ikke noget om uddannelsernes
art på de 24.000 studerende eller niveau el-
ler andre færdigheder etc. – så alene også
at professor emeritus Richard Lynn baseres
sine udtalelser på, at mænds hjerner er stør-
re end kvinders med l0 %, indikerer for mig
slet ikke, at der er tale om intelligens i
den forstand, at mænd så er klogere.
Mænd har naturligt en større muskelmasse at
skulle håndtere end kvinder. Det kunne ligeså
vel være derfor.
Og BBC’s kommentator er også citeret for:
‘that life is now being lived according to wo-
men’s rules.’
Så – det drejer sig nok også om, hvem der sta-
digvæk kan ’tisse længst-perspektivet’ i en el-
ler anden grad.
For årtier siden var det lægen Thorkild Vang-
gård, der ensidigt lancerede denne ide – jeg’tror ikke, at han fx som freudiansk psy-
koanalytiker på den tid havde beskæftiget sig
særlig meget med kvinder.
Personligt finder jeg, at det er differentie-
ret blandt mænd indbyrdes som blandt kvinder
indbyrdes – og derfor ses som variable stør-
relser kvinder og mænd imellem. Og som sagt
forskellige måder at måle og gå ud fra.
Vigtigst for mig er færdigheder – at mænd og
kvinder kan beundre hinanden og dermed re-
spektere hinanden både for de biologiske for-
skelle og forskelligheder i al almindelighed.
Mvh Birgit Hviid Lajer
Hej Birgit m.fl.
Når man diskuterer mænd og kvinders sociale roller og placering på arbejdsmarkedet er det vigtigt at holde sig for øje, at kønsforskellene i vid udstrækning har et biologisk grundlag. Et glimrende oversigt over psykiske og mentale forskelle mellem mænd og kvnder finder man f.eks. i netleksikonnet http://www.Wikipedia.com (den engelsksprogede version).
Men som enhver, der har beskæftiget sig seriøst med emnet, har erfaret, findes der en meget stor forskning og litteratur om spørgsmålet. – Det er ikke kun højreekstremister og mandschauvister, der påstår, at der er betydelige psykiske og mentale forskelle mellem mænd og kvinder generelt set. Også seriøse kvindelige forskere deler dette synspunkt, f.eks. Corine Hurt, der har skrevet “Males and females”, der udkom på Penguin i 1972. (For mig var denne bog en øjenåbner.)
Det, vi i Danmark kalder for “kønsforskning”, er bare primitiv og fordomsfuldt feministisk propaganda, der på ingen måde har noget som helst med videnskab at gøre, og burde ikke være betalt af skatteborgerne.
Bortset i årene efter 68-oprøret har de fleste mennesker altid vidst, at der var psykiske og mentale forskelle mellem mænd og kvinder.
Jeg er på ingen måde ude på at diskriminere kvinder, ligesom jeg selvfølgelig er mig bevidst, at de individuelle forskelle mellem mænd og kvinder er meget større end de generelle forskelle mellem kønnene. Det, jeg vender mig imod, er blot feministernes forkvaklede forsøg på at indføre kønskvoter for på den måde at forhindre, at naturlige kønsforskelle slår igennem og sætter sit præg på mænds og kvinders rolle i samfundet.
Mvh
Søren Andersen
hvis først en befolkningsgruppe opnår positiv særbehandling i forhold til værdier ANDRE har skabt, så mister vi først respekten for hinanden…
Positiv særbehandling og forfordeling er bestemt ikke for din datters interesse- det er derimod at vores kære børn kommer hjem og siger: se far og mor hvad JEG har kæmpet for at opnå! Det er der den sande respekt og indflydelse opstår på resultatet og selvværdet
@ Søren Andersen
Du har ret mht til kønsforskning, som for mig
at se i høj grad er samfundsforskning – og det
er andet, når der skal forskes i køn. Det er
overfladisk og politiserende – og har et kon-
kret formål samfundsmæssigt.
Der skal mere og anden humaniora til – og det
kræver en helt anden form for indsigt at kun-
ne bevæge sig her udover det rent samfunds-
mæssige, som man ‘på overfladen’ kan sige no-
get om.
Men det er ‘farligt’ at tage disse for ‘ende-
gyldige sandheder’ inden for forskning af køn.
Den har de ikke.
@ Martin Poulsen
Dit udtryk om ‘gæs der bare kan sprede bene-
ne og føde børn’ finder jeg ubehageligt, når
du vil nævne, at kvinder uden de faglige kva-
lifikationer kunne blive valgt til bestyrel-
ser.
At benævne kvinder som kvinder er tilstrække-
ligt.
Jeg håber ikke for dig eller din kvinde/r, at
din opfattelse af kvindekønnet er sådan i al-
almindelighed.
Hvilken far med respekt for sig selv og sin familie ville være stolt af at sin datter (eller søn) bare sad med i en bestyrelse for at opfylde en kvote på 40%????
Og så er jeg enig med Søren Andersen- der er store psykiske og mentale forskelle på mænd og kvinder når vi taler ledelse. Således er det meget normalt at når det går godt for en virksomhed og der er trygge stabile rammer og vilkår, så vil kvinderne gerne sidde med ved bordet! Men går det derimod skidt og det involverer konsekvenstunge og følelsesmæssige beslutninger, så melder mange kvinder fra igen!
Må jeg henlede opmærksomheden på at der kun var 2 kvinder repræsenteret i folketinget under anden verdenskrig- det laveste antal nogensinde!
Statistisk set vil du derfor finde flest kvinder i ledelsen på virksomheder der går godt
Tak til Søren Pind for endnu en gang at være modig nok til at tale fornuftens sag. For mod skal der til for en mand at henvise til biologi og Helmuth Nyborg.
Det virker som en komisk afvæbning, når Niels Krause Kjær siger, at årsagen til den ulige adfærd er ligegyldig – kernen er at få det løst (læs: komme af med den frygtelige, ulige adfærd). NKKs forslag om lovindgreb bygger jo netop på antagelsen om at årsagen til den ulige adfærd er ondsindet diskrimination fra mændenes side.
Men NKK – du må forholde dig til, at der er andre forklaringer på hvorfor kvinder ikke besidder ligeså mange topjobs som mænd.
Jeg er enig med Søren Pind i, at vi må finde svaret i biologien. Det nytter i hvert fald ikke noget at lade være med at forholde sig til den. Kvindens krop og dermed psyke (eftersom ’personligheden’ består af kemiske stoffer og nerveceller i kroppen og dermed også vores kønshormoner) er indrettet til at føde børn. Det betyder ikke, at vi er determineret til at være fødemaskiner, men det betyder, at kvinder er tilbøjelige til at vælge at prioritere samværet med sine børn højt. At få et barn er langt mere krævende for kvinden end for manden, uanset hvor sirlige barselsordninger man laver. For alene graviditeten og amningen er en fysisk og psykisk udfordring, der ofte river minimum et år ud af ens liv. Ville du selv hyre en direktør for din virksomhed, som havde ret til pludselig at forsvinde et år?
Derudover er der meget som tyder på – bl.a. Helmuth Nyborgs internationalt anerkendte arbejde – at kvinder intelligensmæssigt er mere middelmådige end mænd. Bogstaveligt talt! I IQ-tests presser kvindernes kurve sig sammen på midten omkring de 90-110, mens mændenes er langt mere spredt. Det betyder at der findes langt flere idioter – og genier – blandt mænd. Det giver mening, eftersom naturen har ’råd’ til at eksperimentere med mændene, men ikke med kvinderne.
Hvis man endelig vil gøre noget lovmæssigt for at få flere kvinder på topposter, kunne man genindføre aftalefriheden. I dag er det jo forbudt at tale om graviditet med kvinder til jobsamtaler, hvilket forhindrer en afklaring omkring dette væsentlige problem. Hvis man kunne skrive ind i kontrakten, at kvinden forpligtede sig til ikke at blive gravid indenfor en vis periode, tror jeg langt flere virksomheder ville have mod til at give de kompetente kvinder de vigtige jobs – spørgsmålet er så hvor mange egnede kvinder, der faktisk er – og om de ville tage imod tilbuddet, hvis de pludselig skulle ofre friheden til at stikke af!
Mvh Helene Haabegaard
Jeg tror gerne, at kvinder har meget at bidrage med i erhvervslivet. De er sikkert gode til at skabe en kultur, hvor kreativitet og nytænkning trives. De virker mere seriøse end drengene, når det gælder uddannelse.
Hvorfor er der så så få kvinder i toppen af dansk erhvervsliv? Et af svarene kan være, at toppen af dansk erhvervsliv er præget af nepotisme eller at topcheferne ansætter nogle, de forstår og kan identificere sig med. Det er muligt, at dansk erhvervsliv er sammenspist og lukket land for de, der ikke er inde i varmen. Men hvorfor er der så forholdvist mange veldrevne danske virksomheder, som klarer sig godt internationalt?
Hvis man sikrer den fri konkurrence, vil de virksomheder, der placerer de bedst egenede i toppen, klare sig bedre. Derfor garanterer fri konkurrence imod urimelig forskelsbehandling – også af kvinder.
Så jeg kan kun tilslutte mig Lene Rikke Bressons opfordring til kvinderne om at starte virksomheder selv, så vi ad den vej kan få mere fri konkurrence. Der er faktisk ikke noget, der forhindrer kvinderne i at gøre det.
Kvinder som selvstændige vil have mulighed for
bedre at kunne gå til og fra et barn og følge
dets rytme. Men det vælger de færreste – det
privilegium skulle flere prøve at se på eller
tage op.
@ Helene Haabegaard
Hvor i alverden rent ud sagt har du det fra,
at naturen har mere ‘råd’ til at experimente-
re med mænd ?
Og vedrørende intelligenstests så kunne det være interessant at vide, hvilken definition
og hvilke kriterier man er gået ud fra og
dermed har sammenlignet kvinder og mænd på.
For mig personligt er det ligegyldigt med på
pegning af, hvem der er mest intelligent køn-
nene imellem. Der er flere slags intelligen-
ser etc.
Det er da altid modigt at tage noget kontro-
versielt op – men ikke altid lige begavet må-
ske. Ment som ikke at forholde sig mere ana-
lytisk til det – og viden samt tankegange bag.
Niels Kraude Kjær. Jeg er ved at redigere din profil på wikipedia. Kan du fortælle om navnet på din Moder og Fader, søskende, hvor navnet Krause kommer fra (med andre ord, hvornår er det kommet fra Tyskland? Og:
Hvor meget får du for at lave ‘Krause og spin’, eller hvad det hedder på P1?
Og får du honorar for at deltage i Jersild & Spin?
De sidste 2 spørgsmål har almen interesse via-a-vis DRs financielle problemer, og hvis det er sådan at du nærmest får årsløn fra DR for at lave P1 programmet hver Fredag, så er det absolut noget som har både min og andres interesse.
Med venlig hilsen
Nanna Gersov opfordrer til altid at stemme på en kvinde.Uforståeligt for mange.Vi er mennesker, ikke kønsobjekter til alle tider.
At betalingsaviserne har mere plads til at skrive om det kommunistiske påfund med kvindedagen 8-3, skulle vel ikke være sært,al den stund aviserne er tykkere.
At det skulle være mandschauvinister der hovedsagelig skriver i gratisaviser,forekommer
som rent vrøvl.
Er der ikke noget der hedder Strikketidende for ældre frøkner eller Mosters Hinbærbrus for folk,
som er bange for det andet køn ?
Det er både kvinders og mænds “skyld” at ligestillingen halter så forfærdeligt bagud i Danmark – og resten af verden. Vi må have ligestilling på dagordnen – ud i hjemmene og på skoleskemaet! De fleste(unge)kvinder og mænd er decideret ligeglade med ligestilling og prioriterer det meget lavt. Kvinder og mænd skal huske hvad der er vores mål – vi er ikke ens men vi har ved gud ret til at forsøge at udvikle vores fulde potentiale – på lige fod. Det er en start og det er bestemt ikke altid muligt, selvom vi skriver 2008. Gang på gang indrømmes det fra erhvervslivet at man (helst)ikke ansætter kvinder i deres fødegygtige alder og at kvinder må kæmpe hårdere for en post/et job end en mand. Det kan ikke passe. Vi MÅ gøre noget for at ændre dette. Og det er både mænd og kvinder der må gøre op med manglen på ligestilling.
@ KikiH -
Så mænd (i hv f en her på bloggen) kan synes,
at kvinder skal have lavere løn alene p gr a
menstruationer – så er der vist lang vej i-
gen.
Mænd har også dage, hvor de er mindre effek-
tive, såvel som de har deres overgangsalder
på et tidspunkt.
Og – at drenge skal opdrages med ‘streng di-
sciplin’ (en her på bloggen) – så kan det godt
være, at kvinder i visse bestyrelsessammen-
hænge reagerer følelsesmæssigt – men visse
mænd reagerer med uvidenhed omkring, hvor-
dan vi får harmoniske og lykkeligere menne-
sker end vi har endog i dag.
Man kan altså tro, at det er bedre at blive
styret udefra med pligt og tvang, fremfor et
lystbetonet virke, der automatisk kommer inde-
fra et enkelte menneske, hvis de finder for-
ståelse og posistiv motivation.
@ Niels Krause-Kjær -
Jeg stillede dig et spørgsmål tidligere her på
bloggen – om mænds rolle i ‘resultaternes kry-
bespor. Jeg kunne godt tænke mig at vide – al-
vorligt talt – hvordan du mener, at mænd kan
bidrage eller havde kunnet. For at vi kan kom-
me videre ?
Jeg tror ikke på en ligestillingskommission -
da det i høj grad kommer an på andet end poli-
tisering overfor emnet.
#Birgit Hviid Lajer:
Piger er mere ambitiøse end drenge og for piger vil et humant og pædagoisk lystbetonet virke skabe rigeligt med motivation hos hende for at stræbe fremad i uddannelsessystemet.
Hos drengene derimod, opfattes et blødt, humant og pædagoisk værdisæt som noget svagt og sårbart! For han kan ikke spejle sin maskuline identitet i en blød og eftergivende pædagogik!
Drenge er af natur mere udfordrene på autoriteter og systemer- Derfor handler det om at skabe et uddannelsessystem, i hvert fald på grundskoleniveau, hvor disciplin, krav og konsekvens præger barnets udvikling- ellers så sker præcis det vi oplever i øjeblikket, at flere og flere drenge mister respekten for lærerne og dermed interessen for hele uddannelsessystemet!
Men det er faktisk grunden til pigerne klarer sig bedre i skolen end drengene og dermed får sig en gymnasiel uddannelse : de er mere pæne overbærende og høflige, selv når læreren eller systemet er skvattet og ikke kan skabe respekt- for piger udfordrer ikke systemerne, men tilpasser sig bare
Ja, jeg tror ikke jeg endnu har oplevet en politiker anskue problemet fra denne synsvinkel og pumper derfor endnu mere blød feminin pædagogik ind i uddannelsessystemet når drengene ikke opfører sig ordentligt og/eller frafalder- en ond spiral sættes igang og til sidst har vi et uddannelsessystem som fralægger sig ethvert opdragende ansvar gennem disciplin, krav og konsekvens.
Ja, rigtigt, det er forældrenes ansvar at opdrage sine børn, men hvis ikke uddannelsessystemet bare nogenlunde afspejler de værdier og den disciplin som forældrene opdrager efter, så mister både børnene og forældrene respekten for uddannelsessystemet – det er præcis det vi ser ske for andengenerationsindvandrere- de kommer fra strenge patriakalske hjem med far for bordenden og så møder de et blødt og skvattet uddannelsessystem som ikke kan skabe respekt! Jamen så ender man som ballademager eller meningsløs pizzabager, selvom hjernen er som en ingengiør!!!!!!!!!!
Desværre er der flere og flere danske drenge der havner ad samme vej, men igen må vi lægge ører til at uddannelsessystemet stempler dem som damp, når det i virkeligheden er fordi systemet ikke længere formår at tage ordentligt hånd om de lidt friske og gå-på modige unge fyre. Men pigerne klarer sig godt
@ Dan Maibøll -
Du tager mit udsagn til indtægt for den al-
mindelige opfattelse af pædagogik i folke-
skolen som udtryk for det ofte anvendte ud-
tryk ‘rundbordspædagogik.
Det er det ikke – men kendskab til mennesket
som sådan – at indlæring også kalder på moti-
vering for både dreng og pige.
Du nævner indvandrerdrenge og deres far for-
bordenden – der er alt for mange autoritære
opdragelser, der netop styrer den adfærd,
vi netop oplever i øjeblikket, altså op-
dragelser som også bunder i religion (som
også i højere grad tidligere herhjemme).
Det er netop en faliterklæring, hvis man skal
bruge tvang og straf for at sætte sig i re-
spekt og motivere børn og unge – og tidlige-
re forstod venstrefløjen generelt, at alt
skulle være tilladt i stedet for også at sæt
te grænser.
Det var og er misforstået fri opdragelse -
og tingene er ikke enten eller – altså til-
bage til den ‘sorte skole’ eller militær di-
sciplin, der er angstskabende og langt fra
produktiv overfor udvikling af kreativitet,
intelligens.
Derfor skal mange forældre faktisk rent ud
sagt ‘opdrages’, fordi de kan lære at gøre
tingene anderledes – og det handler om i
barndommen at lytte til sine børn, komme
dem i møde i en forståelse og ikke blindt
tro, at vi selv og vores meninger altid er
så pragtfulde.
Forældre kan have alt for travlt med deres
egen respekt og mister overblikket og ser ik-
ke, at børns udtryk og forslag kan imødekom-
mes.
Hilsen fra en, der selv har gået i den sorte
skole og ikke er gået over i den modsatte
grønt – men netop ved at lytte selv er ble-
vet respekteret og forstået af en søn.
Så vi skal også ud af ‘gammelmandstankegan-
gen – og ikke tro blindt på det autoritære,
fordi vi måske selv har holdt til det!
@ Dan Maibøll -
Alt for mange mennesker m/k har lidt under net-
op uforstandige og hårdtslående forældre i op-
dragelsen i mere end een forstand, hvor der ik-
ke har været respekt for et barns følelser el-
ler forstand og forståelse for dets udtryk.
Al for stor uvidenhed, hvor oigså børns helst
skulle hurtigst muligt være små voksne.
Og – vi ser det med ungdomshuset.
Oprør i form af vold og terror – netop p gr a
diverse forsømmelser i barndommen fra foræl-
dres side, hvor politiet nu kan stå som er-
statninger for ‘fædre’ og modtage tævene med
risiko for liv og lemmer.
Forlangende af et hus – og ellers vold, brand
og terror i gaderne – alt sammen udtryk for
utilpassethed p gr a også mødres forsømmel-
ser i barndommen.
Reaktionerne herpå kommer netop med fuld styr-
ke i ungdommen og deres oprør til alle tider.
Og jo mere forsønmt – jo mere vold og forlang-
ender.
ET ungdomshus kunne da være fint i København -
men måske af en lidt anden kaliber. Og det er
synd for de fleste af disse unge. De bidrager
ikke alle til påstået mangfoldighed til glæ-
de i hv f for samfundet eller inspiration.
#Birgit Hviid Lajer : Den holdning du fremlægger er jo netop den meget feminine orientering som hersker inde i uddannelsessystemet. En orientering som både den mandlige og kvindelige lærer har taget på sig i uddannelsessyetmet. Men det betyder at der ikke er nogle maskuline identifikationssæt, for det maskuline er jo netop repræsentert ved disciplin, krav og konsekvens. Dermed må vores elever nøjes med kun at have et udviklingssæt repræsenteret og det er det frie, bløde, eftergivende og feminine værdisæt. Men det feminine tankesæt kan alene ikke opdrage og udvikle en dreng til at blive en mand!!!! Dermed mister mange af de lidt mere friske drenge respekten og interessen for uddannelsessystemet!!!!!
Det er derfor pigerne klarer sig så godt- for vi taler kun pigesprog! Både mændene og kvinderne inde i uddannelsessystemet og dermed er der ingen identifikationer for en frisk ung fyr!
Jeg synes vi har prøvet de bløde og humane værdier længe nok nu og vi må erkende at de kun henvender sig til en bestemt type elev og alle der falder udenfor denne kategori bliver ganske bekvemt istedet placeret i damp-kategorien! For det er bestemt ikke systemet der er noget galt med, men eleven!!! For man kan slet ikke længere forestille andre henvendelsesmetoder til de unge end de bløde, eftergivende og feminine værdisæt- alt imens de unge fyre skriger efter nogle stærke og troværdige maskuline repræsentationer der kan motivere dem videre i deres udvikling
@ Dan Maibøll
Det er da fuldstændig rigtigt, at det mandlige
islæt er nødvendigt – også for pigerne, såvel
som fædres nærvær og engagement i deres børn.
Igen både pige og dreng.
Jeg kender ikke så præcist til pædagogikken i
vore dage i skolerne – men har da indtryk af,
at ‘fri udblæsning med frit valg på alle hyl-
der’ i adfærden har set sine bedste dage.
Motivation og identificering for ikke at sige
lyst er grundpiller for indlæring, og angst-
skabende foranstaltninger er for det første
af det onde – og slet ikke hensigtsmæssig i
forhold til indlæring og dermed uddannelser.
Det kan tillige være med til at nedbryde men-
nesker. Tænk på lektor Blomme. Men der er ik-
ke det samme som, at der ikke skal sættes græn-
ser.
Hvis børn ikke allerede er ødelagt i opdragel-
sen før skolestart, så har de jo en enorm
lyst til at vide og lære – så den angstska-
bende lærer får slet ikke den motivation frem
hos børnene som den lærer, der kan komme dem
i møde og alligevel sætte grænser.
Og det er det, du opfatter (hos mig)som efter-
givende. Det er det ikke – men en forståelse
for at bevare initiativet hos barnet, da det
nu engang også er lysten, der driver værket.
Al tvungen lærdom glemmes oftest og kan ikke
bruges til noget på samme måde og ødelægger
kreativiteten hos den enkelte – og kan sluk-
ke for selvstændig tænken og vurderen fx.
Og det har vi brug for hos mennesker i mange
sammenhænge – også hvis vi vil bevare vores
demokrati.
Det er da muligt, at pædagogikken stadig er
for svag – og at der bør kræves mere indsigt
i humaniora for at hjælpe lærerne til at styre
30 små (læs: forstå) personligheder, som børn
jo allerede er, når de starter skolen.
Det er langt bedre at få et barn til at funge-
re indefra sig selv som drivkraften end tvang.
Det øger kreativiteten og selvstændig tænken
og vurderen – og det er der i høj grad brug
for.
Men det kan da være, at læreres indsigt i pæ-
dagogik ikke er nok.
DAMP-børn er skadet tidligt – og det kan in-
gen lærer med eller uden disciplin afhjælpe.
Det kræver behandling.
Både i opdragelse og inden for institutioner
vil det gøre det hele meget nemmere. Også
børns pubertet bliver nemmere, når der er
god kontakt imellem børn og diverse ‘opdrage-
re’.
@ Dan Maibøll
Et lille eksempel fra i morges i Mads og hans
panel på P3, hvor en mor ringede ind for at
spørge panelet, hvad hun kunne gøre, når hen-
des 2 drenge på hhv 6 og l2 år ikke ville hjæl-
pe til i hjemmet med fx skraldespand og bære
til og fra bord. Rydde op på værelserne ville
de heller ikke.
Hun havde forsøgt med at tage lommepenge fra
dem og ligedan alligevel ikke haft is nok i
maven, hvis der ikke var ryddet op på deres
værelser, hvis der var rodet. Så havde hun selv gjort det alligevel.
Det fremgik, at moderen var pædagog (latter
fra alle i radioen) og nu læste til social-
rådgiver, så hun havde naturligvis travlt.
Faderen rejste en del – men var hjælpsom, når
han var hjemme – fremgik det.
Altså moderens eneste bud var straf-aktioner -
ikke en eneste motivation for at få børnene
til at hjælpe og indse det fornuftige heri -
alt tilpasset alderen på de 6 og l2 år.
Det kunne være så enkelt, at hun fortalte dem,
at de kunne være mere sammen og nå andet – et
spil, en biograftur sammen eller blot sludre,
spille spil eller se en udsendelse for børne-
ne sammen.
Vedr. oprydningen – så må de fleste voksne nok
til en start hjælpe børn med ‘overblikket’ -
og dt har måskemanglet for begge børns ved-
kommende. Men som de vokser til – så vil de
finde ud af, at oprydning er gavnlig – for’en skønne dag (hvis forældre har is nok i maven),
så kan de ikke selv finde de ting, de lige
står og skal bruge – og så finder de faktisk
ud af det praktiske og også det rare i op-
rydning, som når ‘vor mor’ gjorde det.
Jeg husker hellr ikke, at panelet kom med mo-
tivation for ‘ondet’.
Så det kan fx være forskellen mellem ‘fri op-
dragelse’ i min version og straf, tvan og
disciplin – som nævnt her på bloggen vist og-
så tidligere.Det vil give samarbejde og et
godt fællesskab familiemedlemmer imellem -
og være til gavn senere i livet – at man kan
klare tingene selv. Omend opgaver deles i de
små hjem.
Til Søren Andersen: IQ
Vi prøver igen, nu uden fejlagtig html…
Til Søren Andersen: IQ “mindre end” CQ + PQ (T. Friedman, ”The World is Flat”).
De fleste forskere indenfor uddannelsesøkonomien har i dag indset, at IQ er så ufyldestgørende et mål for selv kognitive evner, at man ikke bruger det selvstændigt. Det viser sig desuden, at de ikke-kognitive evner er langt vigtigere for såvel uddannelses- som arbejdsmarkedspræstationer (se fx James J. Heckman “Interpreting the Evidence on Life Cycle Skill Formation”, NBER, 2001).
Jeg vil tro, at det er en af forklaringerne på, at vores egne politikere også i uddannelsesmålsætninger er begyndt at fremhæve kompetencer frem for evner.
I mere komplekse opgørelser af intelligens går billedet af den kønsopdeling, du beskriver ikke igen! Nu kender jeg ikke din kilde, men jeg ved, at man i 1972 ikke var lige flinke til at korrigerede for sociodemografiske baggrundsvariable, jeg mindes blandt andet en sjov tekst, som påstod at hvide var klogere end sorte (forklaringen var manglende korrektion for uddannelsesniveau).
En anden trist karakter ved IQ er, at det er et relativt deterministisk mål for vores evner. Faktisk er den bedste forudsigelsesfaktor for vores IQ i voksenlivet vores IQ som børn (3-årige og 6-årige – hvordan man end måler den slags).
Med hensyn til indretning af uddannelsessystemet, så er det som jeg vist også skrev tidligere skrækkeligt svært at tilfredsstille alles behov! En undersøgelse fra Oslo Universitet viste for et par år siden, at børn, der startede senere i skole, klarede sig bedre. Det viste sig, at forskerne havde glemt at korrigere deres resultater for køn! Faktisk var forklaringen bag tallene, at drengenes resultater trak tallene ned! Dette eksemplificerer netop Dans pointe: små drenge har ofte alt for meget krudt i rumpen til at sidde på deres flade og lytte time ud og time ind.
Det er dog ikke min overbevisning, at disciplin er løsningen på netop dette problem. Jeg tror, vi skal tænke grundskole undervisningen om og implementere langt større grad af fysisk aktivitet i undervisningen.
Når det er sagt, så er jeg dog helt enig i, at øget disciplin og autoritet er en uomtvistelig nødvendighed i visse sammenhænge. Jeg tror dog, at det er mere relevant i forhold til håndtering af børn med såkaldt svag hjemmebaggrund, som ikke hjemmefra har de fornødne kundskaber til at gebærde sig i et udpræget bogligt miljø. Har man ingen bøger i hjemmet, tales der ikke nyheder og politik i hjemmet, kan forældrene ikke hjælpe med lektier, uddannelsesvalg osv., er man ikke rustet til en grundskole, som praktiserer ansvar for egne læring! Så har man netop brug for klare autoriteter som rettesnor, se fx Laura Gilliams Phd afhandling fra DPU.
Og så er vi jo i virkeligheden tilbage ved IQ. For hvis man ikke har passion (PQ) og nysgerrighed (curriosity CQ) eller de sociale kompetencer til at begå sig, kan man være nok så god til 2+2, og hvilken figur passer her, uden at kunne klare sig på en uddannelse eller på jobbet.
Hvor er vi dog kommet langt væk fra kønskvotering, men det er som sagt uhyre svært at skabe endsige definere ligehed!
#Birgit Hvis Lajer : Jamen helt klart at både det mandlige og kvindelige skal ind og stimulere barnets udvikling for at blive et helt menneske! Derfor er det også så sørgeligt at konstatere at det efterhånden kun er de feminine tanker og normsæt om verden som præger og påvirker stemningen og holdningen i uddannelsessystemet!
Du er selv inde på at en angstskabende foranstaltning kun er af det “onde” – men i virkeligheden afspejler denne holdning jo netop at det feminine altid vil forsøge at få enhver lille tilgang til disciplinær afstraffelse til at fremstå som noget ondt og unødvendigt- lige præcis hvad uddannelsessystemet og de pædagoiske værdier bærer præg af og som desværre bare “preller” af på de lidt mere friske og udfordrene fyre af slagsen!!!
Af natur er drenge først motiveret til at indlære noget som helst når de har respekt for læreren og for systemet og det er uanset hvor velopdraget han så måtte være hjemmefra! Så hvis læreren ikke formår at signalere nogle stærke og troværdige værdier om sig selv og i undervisningen, så mister drengene respekten, lysten og evnen til overhovedet at indlære! (det er faktisk netop det hjerneforskningen viser og det vi fejlagtigt kalder mindre modent og udviklet!!!!!)Og én dårlig lærer kan såmænd demotivere hele barnets lyst til overhovedet at tage uddannelsessystemet alvorligt og det selvom han har ingengiør-potentiale!!! Så det er derfor overordntligt vigtigt at barnet, især drenge, kan danne sig et stærkt og troværdigt forbillede og identifikationssæt i sin lærer og i systemet- for kun derved får du en ligeså motiveret og indlæringslysten dreng som pige!!!!
Dermed ikke at læreren skal tage spanskrøret i brug, men overfor drenge er respekt og angst to sider af samme sag når vi taler disciplin, krav og konsekvens- drengene identificerer simpelthen deres maskuline styrke i vilde slagsmål og voldelige PC spil og derfor mister drengene hurtigt respekten for bløde og eftergivende pædagoiske værdier!!!!
Det er en helt ny type lærer vi skal have ind over i vigtige dele af undervisningen- måske trække på nogle ehvervsledere som udstråler en stærk, kompetent og erfaren autoritet når budskabet om hvor vigtigt det er at tage undervisningen seriøst skal leveres!
Desuden kunne man også forestille sig en praktikperiode på et universitet så eleverne tidligt kan få fornemmelsen af hvilke spændende muligheder de har for at arbejde og udvikle sig med den teknologiske udvikling- eleverne er præcis så faglige som vi selv gør dem til! Jeg tror gangske enkelt ikke på at der bliver flere “damp” børn- jeg tror mere på at det er uddannelsessystemets kompetencer der nu falder igennem og er blevet svagere gennem tiden overfor de udfordringer og opgaver der er med at udvikle vores tids moderne børn og ungdom..
I øvrigt hørte jeg ikke radioprogrammet, men det lyder da interessant! Jeg må alligevel erkende at vi nok ser lidt forskelligt på hvad moren egentlig skulle have gjort! Faren var garanteret et skvat der ikke turde skære igennem og dermed være et stærkt maskulint forbillede for sine egne børn
#Maria ; selvfølgelig gebærder alle elever sig ikke lige godt i et bogligt miljø, men jeg kender rigtig mange unge fyre som har store og spændende teoretiske tanker om verden, men hvor de bare ikke er særligt boglige begavede alligevel! Heldigvis betyder det ikke ligeså meget for en dreng ikke at gennemføre en boglig uddannelse som for en pige, for drenge er mere selvstændige end piger og dermed skal mange af dem nok opnå succes i erhvervslivet, f.eks. indenfor IT branchen eller som selvstændig, selvom de ikke lige fik den universitetsuddannelse! Jeg mener netop også at kvoteordninger for flere kvinder i direktionsgangene og bestyrelser er et udtryk for at kvinder ikke er ligeså selvstændige som mænd i et karriereforløb- hun skal ofte holdes i hånden for at tro nok på sig selv- både af familie, venner, veninder og hos professionelle- således er de fleste konsultationer hos karrierecoaches foretaget af kvinder som netop er usikre på deres eget potentiale!
Så man kan sige at når samfundet tolker drengene som “umodne” i uddannelsessystemet, så kan man spørge om kvinderne ikke er ligeså “umodne” når de når arbejdsmarkedet? Det handler netop om hvilket miljø vi måler kompetencerne i- erhvervslivet er maskulint indrettet og uddannelsessystemet feminint indrettet- dermed vil man naturligvis opfører sig uvant og umodent i det miljø man måler i- hjerneforskningen måler simpelthen børnene i et forkert medie når de konkluderer at drenge er mindre modne og skoleegende end piger!!!!!
@ Dan Maibøll
Det er da rigtigt, at børn gerne vil lære af
en dygtig lærer med integritet – og lader
hånt om andre.
Det gør både drenge og piger. Det er ikke spe-
cielt for drenge.
Og såvel utilpassede drenge og piger er sår-
bare, da de ikke har hjem, hvor de er ble-
vet hørt eller hvor der er blevet sat græn-
ser for dem.
Jeg forstår godt, hvad du siger – men min vi-
den er ikke pædagogisk fra et seminarium -
jeg har en psykologisk baggrund, der ikke er
specielt feminin i sig selv.
Nu er det jo svært, da begreber sædvanligvis
må defineres nøjere – for at vide, om man for-
står det samme. Jeg forstår din anvendelse af
ordet pædagogik som seminarie-pædagogik.
Min viden er mere specifik psykologisk og og-
så med kendskav og viden omkring, hvad der u-
bevidst sker for mennesker – netop med man-
gelfuld opvækst.
Naturligvis skal der være regler for en in-
stitution eller skole, såvel som lærere må
sætte deres grænser for at kunne undervise
og skabe lydhørhed. Forældre skulle have
gjort deres hjemmearbejde langt bedre – da
lærerne i alt for høj grad kan ses klemt i-
mellem et ministerium og forældres diverse
rimelige som urimelige krav.
Jeg er bange for, at lærerudd. såvel som pæ-
dagogudd. er ‘for svage’ med hensyn til ind-
sigt i den menneskelige psyke.
Grænser kan sættes uden at skulle betjene sig
af angst hos barnet – eller at skamme det ud,
straffe det på anden vis etc. Og det er ikke
det samme som ikke at sætte grænser, hvis man
føler sig domineret, altså at sige fra.
Motivation er vigtig for både piger og drenge,
såvel som voksne også skal og bliver motive-
ret på mange fronter – ikke mindst inden for
erhvervslivet og arbejdsmarkeet som helhed.
Motivation – eeller at motivere er ikke femi-
nin i sig selv. Det anvendes inden for også
erhvervslivet og det øvrige arbejdsmarked.
Du har fået 68-pædagogikken til at stå for
alle udsagn omkring læring og uddannelse -
der er andre indsigter, som måske ikke er
så udbredte endnu, og som slet ikke indgår
heller i pædagogik i vuggestuer og børneha-
ver i vore dage.
Det kunne styrke – også forældre, der nu ses
at måtte have undervisning i, hvordan man skal
sætte grænser for egene børn. Og det er nok
68-generationens manglende ‘grænse-sætning’,
hvor deres børn nu som voksne og forældre selv
ikke aner, hvad de skal gøre af angst for at
skade barnet.
Så jeg forstår godt, hvad du mener – men er
uenig i, at angst skal der til for børnene -
det er ikke nødvendigt.
Det er ikke bare at forbyde eller at lade stå
til. Men at forstå menneskets driftsliv og se,
at der er andre muligheder end forbud og straf,
pligt og tvang og egentlig disciplin (læs:
afretning).
Det vil føre for vidt her – men vil også for-
dre, at forældre uanset ‘observans’ af den ene
eller anden slags (lige nævnt her) skal have
mee eksakt viden – og det allerede fra dag
eet, hvor de bliver forældre (og også før
naturligvis).
Hvis du tænker på 68-generationen – så var det
for slap en pædagogik, hvor man ville, forståe-
ligt nok, løsne nogle af bla den ‘sorte skoles
tøjler’, hvor den private skole satte viden
højt – men hvor de da (for det meste) univer-
sitets-uddannede lærere ikke havde et klap
forstand på børn endisge indsigt i andet end
deres fag.
Så jeg forstår godt, hvad du mener med en for
slap pædagogik – men jeg mener ud fra min vi-
den, at yderligere indsigt i mennesket og dets
psyke er for mangelfuld. Også til skade for
de arme lærere.
Jeg kommer dog lige i tanke om 3 af slagsen -
og der er ‘kontrol med tingene’ – både fag-
ligt og hvad angår integritet. Alle mellem
40-60 år.
–00–
Hvad angår udsendelsen ‘Mads og Monopolet’ -
var det faktisk et tilfælde, at jeg hørte ra-
dio – men manden var ikke hjemme, hvorfor mo-
deren ringede.
@Dan Maibøll
Så motivation skal både drenge og piger -
børn som voksne have i de fleste forhold for
at gide lære.
Men ellers – hvis børn har haft en tryg og kær-
lig opvækst mellem 0-6 år, altså før skole-
start, så er de trygge i sig selv. Og den før-
ste tillid og tryghed skabes ved moderbrystet
for ethvert menneske.
Så det er der, vi skal sætte ind – og gerne
med tid, penge og oplysning til også foræl-
dre, så mulighederne ikke går tabt for at
gøre ‘arbejdet’ her af både mand og kvinde,
for både pige og dreng.
Kære Niels
Din datter skal stille følgende krav til den mand, som hun skal have børn med:
1. Han skal dele barselsorloven med hende – og vi taler ikke 4 uger, men et par måneder alene derhjemme med den lille.
2. Vælge en mand som henter barnet halvdelen af tiden.
Og så er resten automatik – næsten da!
Alt for mange kvinder har medhjælpende mænd, men ikke mænd der tager ansvar.
Kvinder der viser, at de formår at have et godt familieliv kombineret med en karriere står stærkt på arbejdsmarkedet. Men det kræver, at vi begynder at stille krav til vores mænd, og det kræver, at vi griber i egen barm og tillader, at vores mænd tager ansvar på hjemmefronten. Også selvom påklædningen af vores små poder bliver lidt sjov osv….
Kort og godt en opfordring til mine medsøstre om at stille krav til deres mænd som betingelse for børn.
Tak til Kirsten Grønborg for et godt indlæg især mht. ressourcespild…
Apropos mænd/fædres betydning for deres børn!
Professor i psykologi John Gottman (Universi-
ty of Washington) udtrykker det bla således i
sin bog *Dit barns følelsesmæssige intelli-
gens* under overskriften: En fars betydning:
‘Hvad savner børnene, når fædrene er fraværen-
de, fjerne eller adspredte? Forskning i bør-
neudvikling viser, at de mister langt mere
end en ‘assisterende mor’. Fædre forholder
sig typisk helt anderledes til børn end mød-
re gør, hvilket betyder, at deres involvering
medfører udvikling af andre færdigheder, i-
sær angående sociale forhold.
En fars indflydelse begynder i meget tidlig
alder. En undersøgelse fandt, at fx fem må-
neder gamle drengebørn, der havde masser af
kontakt med deres fædre, var mere trygge sam-
men med fremmede.’
Og fortsætter med at fortælle, at de pludrede
mere sammen med disse, da de var mere trygge
end ‘spædbørn med mindre engagerede fædre.
Han henviser til en anden undersøgelse, hvor
l år gamle spædbørn ‘græd mindre, når de var
alene med en fremmed, hvis de havde kontakt
med deres fædre.’
Han fortæller videre og refererer til to an-
dre forskere Michael Yogman og T. Barry Bra-
zelton, som havde iagttaget nybagte foræl-
dre, ‘at fædre talte mindre med deres børn,
men rørte mere ved dem. Deres lege gik oftere
ud på at tag børnene med på en tur i en op-
levelsesmæssig rutschebane, spændende fra ak-
tivitete der kun krævede ringe interesse
til udfoldelser der gjorde børnene temmelig
ophidsede.’ Og fortsætter med at nævne mødre-
ne, der sås ‘at holde legene og spædbørnenes
oplevelser inden for bestemte og mere rolige
rammer.’
Og han fortsætter:
‘Forskellene fortsætter op gennem barndommen, hvor fædrene involverer børnene i mere støjen-
de og voldsomme aktiviteter .. .Fædre opfinder
ofte mærkelige og udsævanlige lege, hvorimod
mødre .. og her nævner han mere stille lege.
Han fortsætter med, at barnet ‘oplever fry-
den’ ved også at være bare en lille smule
bange, når det bliver kastet op i luften -
eller kildet – eller hvor faderen leger en
‘skrækindjagende bjørn’ etc.
Og siger:
‘Barnet lærer ved at iagttage og reagere på
fars signaler om det er en positiv oplevelse.
Det finder fx ud af, at hvinen og klukken får
far til at le og derfor fortsætte legen.’ Det
holder også øje med, om far viser tegn på, at
legen er ved at være slut .. og det lærer,
hvordan det kommer ud af ophidselsen og gen-
vinder roen.’
Forsåvidt banaliteter – men fortsætter med at
berette om igen en anden forskers undersøgel-
ser af 3-4 årige børn. Samme resultat. Og
endvidere, at: ‘Fædre der legede udpræget fy-
sisk betonede lege med dem var de mest popu-
lære blandt deres jøævnaldrende.’
Undersøgelsen fremkom dog med den modifika-
tion, at børnene blev kun populære, hvis le-
gene med fædrene var ‘ikke-styrende, ikke
tvangsprægede. Dominerende fædre – omend de
var fysisk aftive med deres børn – ‘fik lave-
ste popularitetspoint.
Og videre: ‘Andre undersøgelser viser det sam-
me. Over hele linjen har forskere fundet frem
til, at børn synes at udvikle de bedste so-
ciale færdigheder, når fædrene sørger for en
positiv omgangstone i samværet og lader barnet
være med til at styre legenes forløb.’
John Gottman fortsætter selv: ‘Sådanne opdag-
elser passer som fod i hose med mine resulta-
ter, der i særlig grad påpeger, hvor vigtigt
det er, at fædre afstår fra kritik, ydmygel-
ser, nedvurderinger og pågåenhed overfor bør-
nene.’
De børn i hans undersøgelser, der klarede sig
bedst sammen med jævnaldrende og i skolesam-
menhæng var de,. hvis fædre anerkendte deres
følelser og roste deres præstationer.’
Han taler videre om fædre, der skulle lære de-
res børn fx et computer-spil – og igen var det
‘lige netop den nødvendige vejledning uden at
overtage styringen’, der var kendetegnende for
barnets fremskridt og dermed ‘selvopfattelsen.
Man skønnede så senere:
‘Skønt vore undersøgelser viste, at mor-barn
samværet også var vigtigt, fandt vi, at sam-
menlignet med fædrenes reaktioner var kvalite-
ten af kontakten til moderen ikke nær så kraf-
tig en indikator på barnets senere succes el-
ler fiasko i skolen eller blandt kammerater.
… Vi mener, at årsagen .. er, at far-barn
relationen fremkalder så voldsomme følelser
i børn.’
Det sidste er ikke rigtigt – der foregår utro-
ligt meget lige fra fostertilstanden til un-
der amningen og senere mor-barn imellem, som
danner grundlag for enten sundhed eller neu-
rose senere for barnet – og ligedan forhol-
det til indlæring.
AT blive hørt, set og forstået gælder i alle
barndommens år, hvor krav og ansvar til beg-
ge forældre bør tages alvorligt – men tager
tid sammen med barnet for at lære det at ken-
de og forstå det.
Det er fint, at fædre tager barsel – men mød-
re bør se deres egen rolle og dens vigtighed
bedre – og se, at fædre skal have deres e-
gen orlov i fred med barnet.
Derfor skal og kan fædre have god kontakt al-
ligevel med deres børn, hvor mødre så kan
trappe mere ned i ‘fædrenes egen orlov.
Andet er mere mødres behov (nærmer sig hævn
i nogle udsagn i debatterne) for hævn over
fædrene, deres mænd, at ‘nu skal de bare -
og sådan!
Det bør handle om indsigt og barnets vekslen-
de rytmer/behov for mor/far.
De kvinder som vælger at dyste med mændene på lige vilkår får samme løn, dvs mænd, enlige kvinder og kvinder uden børn får samme løn. Kvinder med børn prioriterer anderledes for dem kommer familien først og arbejdet i anden række. Dette valg gør den store forskel og så vælger mange kvinder jobs i service- og plejesektoren som er tidskrævende og ikke særlig effektiv hvorfor lønningerne har svært ved at følge med. Hvorfor er kvinder stortilhængere af velfærdssamfundet? Hvorfor er 70% offentligt ansatte kvinder. Hvorfor søger gravide kvinder og kvinder med børn offentlig ansættelse? Offentligt ansatte arbejder 6.5 timer om dagen, danske skolelærere har færrest antal undervisningstimer,og der er ingen der stiller spørgsmål til dit fravær hvis du er gravid eller hvis du har børn. Kvinder i det offentlige har mange frynsegoder, skal de nu også have ekstrakompensation for det. Krause kvinder har mange privilegier i dagens Danmark som mænd betaler for. Det er også en kendsgerning at når kvinder overtager et erhverv så får det lavstatus, lønnen stagnerer og mændene finder anden beskæftigelse hvor de kan konkurrere på lige vilkår med andre mænd. Hvorfor, fordi kvinder med børn prioriterer familien højere end erhvervet.
[...] ham med det galoperende vanvid, som bringes til torvs af Socialdemokraterne, Politiken, Niels Krause-Kjær [...]
I debatten om tvungen kønskvotering i selskabsbestyrelser via lovgivning, bør man huske at den private ejendomsret nyder en vis beskyttelse mod over- og indgreb fra statens side. Der skal være en betydelig samfundsmæssig nødvendig interesse tilstede – for at legitimere en lovgivning.
Hvad vil man egentlig stille op, hvis en lovgivning kræver f.eks. 40% kvinder i en bestyrelse og man kun kan finde kvalificerede eller kvinder der har lyst – der dækker 19,03%?
Man kan have alle de holdninger man vil til emnet og alt muligt andet – men hold i det mindste nallerne fra den private ejendomsret!
Udviklingen vil i sig selv vise, og det vil give sig selv. Det er forholdsvist nyt trods
alt med kvinder, der kan ses som kvalifice-
rede – og flere vil blive det.
Og jeg tror, og så vil det vise sig tydelige-
re – om der er tale om klar udelukkelse af
kvinder.
Der røg vist et par små ord ud i ovenstående -
men det kan vist forstås.
Danske virksomheder har brug for de bedste kandidater til både bestyrelser og direktion.
At begynde at indføre kvinde-kvoter, vil være at gå på akkord med noget, der er med til at sikre virksomhedernes overlevelse, nemlig at det er den bedste kandidat som man ansætter uanset køn!
Læs eventuelt:
http://leifcarlsen.wordpress.com/2008/03/09/nej-til-kvindekvoter/
/Leif Carlsen
I debatten om tvungen kønskvotering i selskabsbestyrelser via lovgivning glemmer man helt at i offentligt regi er kvinder dominerende i det næsten 70% er kvinder. Eller hvad med læger, tandlæger og dyrlæger hvor 77,6% er kvinder. Mænd søger udfoldelse i det private erhvervsliv og kvinder i det offentlige. Vores erhvervsliv hører til blandt de mest effektive i verden. Og vores offentlige sektor er gennemsyret af ineffektivitet og uduelighed. Hvad skal vi gøre ved det????????????
#Birgit Hviid Lajer : Der er ingen tvivl om at børn der har en opvækst med et stærkt og troværdigt forbillede i en far, oplever langt større selvværd og selvtillid senere i livet og depressioner vil være sjældne. Derfor er det også så bekymrende at folketinget sidste år lavede lovændring så enlige kvinder kunne blive kunstigt insemineret på statens regning! Ud over at denne lovændring forfordeler et køn og diskriminerer et andet og samtidig belønner de kvinder som har tabt i kærligheden til mænd med det smukkeste i livet, nemlig børn, så giver loven også kvinden ret til på forhånd at fravælge en far til barnet- dermed diskriminerer loven også barnets tarv!!!!
Det er det samme der vil ske hvis vi indfører kvoter i virksomhedernes bestyrelser – vores samfund er med disse love og forslag i stigende grad ved at ophøje kvinden til noget guddommeligt der skal vises evigt hensyn og så ellers på bekostning af alt og alle omkring hende, selv hendes egne børn…
@ Dan Maibøll
Ja – med januar 2007 blev loven ændret i for-
hold til betaling, så også lesbiske kunne være
med. Men det har der været et par blogge om -
bla under Din Mening: Om det kønsneutrale ægte-
skab skulle indføres (Radikale Venstre’s for-
slag.
Dan Maibøll
Jeg glemte at sige, at jeg ikke går ind for
det – netop aht til Barnets Tarv !!
@ Bjørn Sørensen
Hvis du har ret – så kunne det jo være, at
mænd tager sig for lidt af børn og familie
i forhold til kvinder.
Og nogen skal jo gøre det, hvis en familie
skal opretholdes – så ansvaret er større her
for kvinder – selvvalgt eller ej.
@Birgit Hviid Lajer
Kvinder med børn prioriterer familielivet højere end professionen og dermed undviger de den faglige kappestrid og gør det dermed vanskeligt for dem at nå toppen.
Yngelplejeinstinktet er så stærkt og dominerende hos de fleste kvinder at det bestemmer deres selvvalg. Mænd fungerer anderledes og et klynkende barn påvirker dem ikke på samme måde. Vores medfødte genetiske forskellighed er ikke sådan at lave om på. Dermed ikke være sagt at mænd ikke kan deltage i barnets opvækst for den er væsentlig for udviklingen af børnene til sunde og helstøbte mennesker. Jeg er bange for at vi gør vold mod vores natur hvis vi skal tvinges til at være noget vi ikke er.
Nyere hjerneforskning har påvist at pleje- og omsorgscentret i kvinders hjerne modnes og udvikles under graviditeten. Når et barn klynker eller græder udvinder kvindens pupiller sig. Beklager men sådan fungerer mænds hjerne ikke men vi trives med den faglige kappestrid sammen med andre mænd hvor vi kan tilfredsstille vores instinkt med at konkurrere om at blive mester i universet. Så hvis kvinder truer med at blive for dominerende på en arbejdsplads søger mændene alternativ beskæftigelse i selskab med andre mænd hvor konkurrenceånden ikke truer deres identitet. Så glem det kvinder i kan ikke lave os om til pylrefædre for det strider dybt imod vores instinkt. Fordi, og som på andre områder af livet, kvinders interesser er meget forskelligt fra mænds – fordi kvinder forståeligvist betragter plejen af deres børn vigtigere end deres karriere. Netop, det er moderskabet som bestemmer forskellen mellem kønnene i enhver profession. Det er generelt derfor kvinder tjener mindre end mænd selv om de tilsyneladende udfører det samme arbejde.
@ Bjørn Sørensen 23.03.2008 2l:30
Så er jeg mere rolig.
@ Bjørn Sørensen 24.03.2008 9:00
Kvinder er hormonelt indstillet på det spæde
barn – der er vist ikke lavet undersøgelser
omkring mænd – men de ses i hv f meget be-
rørte alligevel over for det spæde barn og
‘bekymrede’ – dvs engagerede alligevel.
Det vides vist ikke – om mænd rent hormo-
nelt i en eller anden forstand ændrer sig
i forhold til det at vente og få børn.
Følelsesliv og hormoner hænger sammen – og
måske indtræder en større beskyttertrang for
mænd, som måske kan påvises her ?
Jeg tænker ikke i ‘pylrefædre’ – men man må
tage højde for også kultur/konventioner, der
jo egtl. kan gå begge veje.
Mænd er bange for at virke eller blive for-
stået som feminine, hvis de viser følelser
og interesse – ligedan omkring huslige ting,
omend det er praktiske ting, der skal funge-
re. Ikke alle – men visse.
Ligedan vil mange mænd af flere årsaer helst
have ‘vor mor’ derhjemme – uanset barnet bli-
ver ældre!
@ Bjørn Sørensen
Vdr. konkurrence – så har kvinder også deres
potens og et konkurrencegen – de konkurrerer
også med andre kvinder – lige fra udseende,
beklædning, hjem, børn, uddannelse etc. – og
også løn på arbejdsmarkedet – såvel som med
mænd.
@Birgit Hviid Lajer
Jo da kvinder kunkurrerer om mænd og 40% af sportsudøvere er kvinder men min pointe er at mange kvinder opgiver konkurrenceånden når de har nået deres mål og har fået børn. Hvilket mænd ikke gør.
Hvordan vil du ellers forklare at når kvinder overtager et erhverv så får det lavstatus og lønnen stagnerer. Sådan er det gået med lærergerningen og det er ved at ske for lægegerningen. Vores folkeskole og vores sundhedsvæsen hører til de ringeste i vesteuropa. Vores politikere har da også et ansvar men hvorfor har standen ikke protesteret.
Mange mænd vil af flere årsager helst have ‘vor mor’ derhjemme. Det tror jeg skyldes at mænd ikke føler sig trygge ved at passe børn fordi de ikke i samme grad som kvinder registrerer hvad der foregår, såkaldt “attention deficit”.
Kommentar til ligestilling/ spinn = planlagt offentligt debatklima i kronikken 27 03 2008 “Mangfoldighed giver vækst” af Klaus Ebbesen
AND HERE YOU HAVE YOUR MOMENT OF ZEN:
uddrag fra kronikken:
“Mangfoldighedsledelse handler således ikke kun om at rekruttere nydanskere, kvinder, homoseksuelle, handicappede og andre minoritetsgrupper….”
Kvinder!
@ Bjørn Sørensen
Ja – og mænd konkurrerer om kvinder – så vi
konkurrerer nok inden for de samme områder
stort set – og det er da rigtigt, at kvin-
der oftere end mænd prioritrerer det hjem-
lige, specielt når eller mens børnene er’helt små.
Men mænd skal mere på banen – evt. med ned-
sat arbejdstid for en periode af hensyn
til deres børn – ellers hr vi blot status
quo – og jeg mangler fsv stadig et svar/bud
på, hvad der kan gøres (og ikke kun af kvin-
derne) fra Niels Krause-Kjær – omend han på
bloggen et sted har sagt, at han ikke ved
det.
Men når man kalder en kvindekamp ‘slatten’ -
omend jeg ikke direkte har været en del af 68-generationens kvindekamp – så kunne det jo
være, at der her var hjælp at hente for kvin-
derne fra mændene, børnenes fædre !!
Nu har kvinder så massivt ikke i så mange år-
tier været på arbejdsmarkedet – men jeg tror,
at mænd bliver tvunget til at se i øjnene,
at deres kvinder vil mere end børnene – når
disse vokser til, altså også rent fagligt -
og der vil blive flere.
Vedr. Folkeskolen, så har det altid været et
område, der har haft lav status – også i l950′
erne – oglønnen lav – omend der var flere
mandlige lærere da.
Kvinder kan da ses at være for tilbageholden-’
de – mange er jo alligevel fra ‘flinkeskolen’s
tidsalder – men det vil også ændre sig mere
endnu.
Og – så er det i sidste ende politikerne – og
tidligere i hv f (og det tager ofte år eller
årtier at få ændret status quo) for det meste
mænd. Vi lever på flere områder stadig i et
patriarkat!
–oo000–
Men som jeg har fornemmet situationen her på
bloggen fra mænds side – og en eller to kvin-
der, som ‘one of the guy’s – så er der ikke
den store interesse heller for at ændre på
de gamle normer og former endsige mentale
indstilling over for kvinder og børn – og
hvem der skal tage sig af hvem og hvad!
Og en mandlig debatør her på bloggen udtryk-
te det således: At sålænge der er smukke
kvinder – og disse tænder på magt og penge,
så er det ikke noget problem!
Ellers går konkurrencen på størst hjerne el-
ler deslige! Hjælp!!
Egentlig – hvilket forsvar, hvilken modstand!
Og det ikke kun fra kvinderne selv!
Kvinder nu om stunder tager primært deres ud-
dannelser først – derefter kommer børnene -
tidligee var det børnene først – oglangt se-
nere evt. en egentlig uddannelse.
Enkelte kvinder ses i vore dage efter en længe-
revarende uddannelse endog samtidig med små
børn yderligere at kvalificere sig, når de
vender tilbage til et arbejdsmarked!!
Så der vil komme andre krav sidenhen, hvis
kvinderne vil anvende de også af samfundet
dyrt betalte uddannelser/uddannelses-steder.
Går kvinder ind i liberale erhverv som selv-
stændige – så kan de bedre selv bestemme de-
res tid/er – og alligevel nå langt, hvis det
er det, de vil.
Men mænd – som bloggen her viser – vil stadig
ikke se deres andel tilstrækkeligt i børnene,
også når de er små – men hellere se dem i øjen-
højde, når de er l8år – og det alligevel er
‘for sent’, så de stadig kan synge med på man-
ge bedstefædres vise (og visse bedstemødres
også):
At – Gid, vi havde været mere tilstede i vo-
re egne børns barndomme!!
Sov trygt videre lille Jumbo!!
Jeres tid vil alligevel komme – når I ser, at
flere børn har været ‘vant til’- at også de-
res mødre har lange uddannelser.
Kriterierne vor udvælgelse vil ændre sig – i
hv fa over tid. Ellrs er det om at kridte sko-
ene over for kvinder. Så der ligger nok et ar-
bejde forude – for også nutidens mænd !!
Kommende generationer vil få det ind med mo-
dermælken !!
@ Bjørn Sørensen
Re: ‘Attention deficit’ – then upgrade your
knowledge about human beings.
Derfor gav jeg mig tid til tidl. på bloggen
at citere fra professor John Gottman’s bog:
Dit barns følelsesmæssige intelligens.
Det kræver naturligvis motivation som alt an-
det – og her et uddrag fra bogen, som står
på omslagets inderside:
‘Det kræver mere end intellekt at være gode
forældre. Det kræver kontakt med en side af
psyken, der har været overset i mange af de
råd forældre har fået i de sidste 30 år. Det
at være gode forældre er forbundet med følel-ser.
I de sidste 30 år har videnskaben erhvervet
imponerende viden om den rolle følelser spil-
ler i vores liv. Forskere har fundet frem
til, at det er den følelsesmæssige kapaci-
tet og evnen til at håndtee følelser, der
langt mere end intelligenskvotienten bestem-
mer medgang og lykke i livets tilskikkelser,
indbefattet familieforhold.
For forældre betyder egenskaben ‘følelses-
intelligens’ – som mange nu kalder den – at
være opmærksom på deres børns følelser og
kunne føle med dem, berolige og vejlede dem.
Når børn lærer følelser af deres forældre,
sætter det dem i stand til at kontrollere
impulser, udskyde behovstilfredsstillelse,
motivere sig selv, forstå andres sociale
signaler og håndtere modgang og medang lige
godt.’
Det siges tit, at kvinder bliver bedre ar-
bejdstagere på arbejdsmarkedet, når de har
været direktør derhjemme – mon ikke det skul-
le kunne siges om mænd ligedan.
Det er et spørgsmål om også egen opdragelse,
hvor det måske ikke har været naturligt – og
jeg mener, at mænd bør se deres interesse
her for selvforståelse og -udvikling til-
lige. Psykologisk indsigt er der også brug for
udover rent faglige kompetencer – og det lige
fra de mere tekniske videnskaber, de økono-
miske til de fag, hvor dette allerede i stort
som småt ses at være implementeret.
Og det ses vitterligt også at være lykken for
de fædre, der magter opgaven ‘at leve sig ind
i deres børns verden af fantasi, opfindsom-
hed og anden kreativitet og være med til at
lære og udvikle de små på en helt anden måde
end blot at sige ‘hej, og dikke-dik’, når da-
gens arbejde er overstået.
Man lærer af de små og lidt større børn – det
er en berigelse uden lige, hvisman forstår
sig på det.
Og som bogen siger – tilfældigt af mig op-
slået lige nu:
‘Og hvis det viser sig, at far hr vanskelig-
heder med at lære, hvordan han skal berolige
babyen, så kan dete tænkes, at han og babyen
har brug for mere tid sammen uden mors ind-
blanding for at forstå hinandens signaler.’
Og han foreslår, at mor tager på et par timers
venindebesøg nogle gange.
Og lige før det citerede foreslår han foræl-
dre (også hvis de er uenige om, hvordan bar-
nt skal passes, at man uddelegerer ansvars-
områder, fx badning og madning.
Men fortsæt selv – der er alt for mange mænd,
der netop er bange for følelser – eller ikke
kender dem tilstrækkeligt hos sig selv fx. -
så:
Upgrade your knowledge in this area – and see
how ‘Raising an Emotional Child’.
Og – dette gælder altså også en del kvinder -
de er ikke @Bjørn Sørensen nødvendigvis født
med viden på området – eller nødvendigvis
vundet indsigt via deres egen opdragelse.
Så det burde være mere et samspil end en for-
nægtelse fra den mandlige parts side med en
undskyldning som ‘Attenton deficit’. Vi le-
ver i 2008 – og det kan betale sig ikke at
sakke bagud i menneskelig forståelse.
Konsulenter er også alt for uvidende og alt
for dyre, skrives der tit!!! Gud ved – om det
kan være rigtigt ?
Og vedrørende det sidste i mit ovenstående ind-
læg – så er der, som jeg tit har skrevet også
ande steder og tilbage i l980′erne også – gan-
ske enkelt penge, dvs økonomisk gevinst, og
menneskelig kreativitet og sundhed at hente
her.
Og det er det, politikere burde forstå – via
indsigt. Og vi får langt flere og bedre ar-
bejdstagere med mindre sygdom og dermed fra-
vær – til gunst for et erhvervsliv, vi skal
leve af også.
Derfor – en egentlig bedre familiepolitik -
for forældre. Børnene er kun små i ganske få
år, lignet ud fra også et arbejdsliv på vel
40-50 år for den enkelte.
Så mand som kvinde bør se deres ansvar her -
og ikke mindske deres børns potentiale – for
det er her ‘det sner’. Og det er noget, der
vil noget. Vi kan i hv f i vore dage se, hvad
der sker, hvis vi ikke gør det bedre !!
Der skal stå:
Raising en Emotional IntelligentChild.
Det er bogens engelske titel.
Krause-Kjær,
Hvor meget social modellering er du villig til at acceptere, hvor megen indgriben i den private ejendomsret er acceptabel for at opnå den substantielle ligestilling, du drømmer om?
Det, du ikke forstår, er, at en væsentlig årsag til at fordelinger af mænd og kvinder ikke altid er symmetriske er at mænd og kvinder simpelthen har forskellige evner, behov og talenter.
Der er tale om forskudte (men da i nogen grad overlappende) normalfordelinger.
Så nej, der er ikke bare tale om snik-snak, når folk peger på, at formel og substantiel ligestilling er i opposition.
Er der nogen der snik-snakker, er det dig.
Du udtaler dig gang på gang om ting, du ikke har den fjerneste indsigt i. Er nogen uenig, affejes deres argumenter som snik-snak.
Naragtigt.
Kære Niels,
Skønt at læse dit indlæg – og specielt fordi du er en mand. Vi har brug for at flere mænd gør fælles front og hjælper med at få gennemført ligestilling i praksis.
Det er banalt at skulle sige det, men selvfølgelig skal vi have en ligelig repræsentation af kvinder i bestyrelserne, både af hensyn til medarbedjerstaben som ofte udgøres af en stor del kvinder, men også af hensyn til virksomhedernes målgrupper som jo ofte også er kvinder – og så fordi vi skal have lige chancer og muligheder. Visse undersøgelser viser at bundlinien også forbedres med kvinder i bestyrelsen, så hvorfor sker det så ikke?
Problematikken er kompleks – det er ikke kun mændenes skyld, men efter min opfattelse væsentligst måden vi rekrutterer på, hvilket ofte sker gennem netværk i stedet for at søge målrettet efter kvalifikationer – og kvalifikationer har vi som kvinder – der er både mænd og kvinder som ikke er kvalificeret og mænd og kvinder som er kvalificeret.
Vi er nogle ildsjæle som har etableret en forening for at skaffe flere kvinder i bestyrelserne. Du kan melde dig ind via Facebook under grupper, Flere kvinder i bestyrelserne NU. Vi vil også gerne have dig med i bestyrelsen – så får du mulighed for at arbejde sammen med os andre om sagen. Kontakt mig for at høre nærmere.
Niels! Hvor er det dog en genial artikel, og hvor har du ret!
Ligestillingen kommer ikke af sig selv, og derfor er kønskvotering en meget god idé, det fungerer i mange andre lande…
Til alle jer ‘mandschauvenister’ der siger denne artikel er noget pjat, vil jeg gerne sige: Der er ikke ligestilling i Danmark, før der sidder ligeså mange middelmådige kvinder som mænd på topposter!!
http://www.180grader.dk/Politik/feministerne-og-fars-dygtige-piger
Skriv en kommentar