Til alle jer ‘mandschauvenister’ der siger denne artikel er noget pjat, vil jeg gerne sige: Der er ikke ligestilling i Danmark, før der sidder ligeså mange middelmådige kvinder som mænd på topposter!!

Hvor meget social modellering er du villig til at acceptere, hvor megen indgriben i den private ejendomsret er acceptabel for at opnå den substantielle ligestilling, du drømmer om?

Det, du ikke forstår, er, at en væsentlig årsag til at fordelinger af mænd og kvinder ikke altid er symmetriske er at mænd og kvinder simpelthen har forskellige evner, behov og talenter.

Der er tale om forskudte (men da i nogen grad overlappende) normalfordelinger.

Så nej, der er ikke bare tale om snik-snak, når folk peger på, at formel og substantiel ligestilling er i opposition.

Er der nogen der snik-snakker, er det dig.

Du udtaler dig gang på gang om ting, du ikke har den fjerneste indsigt i. Er nogen uenig, affejes deres argumenter som snik-snak.

Naragtigt.

Raising en Emotional IntelligentChild.

Det er bogens engelske titel.

Og det er det, politikere burde forstå – via
indsigt. Og vi får langt flere og bedre ar-
bejdstagere med mindre sygdom og dermed fra-
vær – til gunst for et erhvervsliv, vi skal
leve af også.

Derfor – en egentlig bedre familiepolitik -
for forældre. Børnene er kun små i ganske få
år, lignet ud fra også et arbejdsliv på vel
40-50 år for den enkelte.

Så mand som kvinde bør se deres ansvar her -
og ikke mindske deres børns potentiale – for
det er her ‘det sner’. Og det er noget, der
vil noget. Vi kan i hv f i vore dage se, hvad
der sker, hvis vi ikke gør det bedre !!

Re: ‘Attention deficit’ – then upgrade your
knowledge about human beings.

Derfor gav jeg mig tid til tidl. på bloggen
at citere fra professor John Gottman’s bog:
Dit barns følelsesmæssige intelligens.

Det kræver naturligvis motivation som alt an-
det – og her et uddrag fra bogen, som står
på omslagets inderside:

‘Det kræver mere end intellekt at være gode
forældre. Det kræver kontakt med en side af
psyken, der har været overset i mange af de
råd forældre har fået i de sidste 30 år. Det
at være gode forældre er forbundet med følel-ser.

I de sidste 30 år har videnskaben erhvervet
imponerende viden om den rolle følelser spil-
ler i vores liv. Forskere har fundet frem
til, at det er den følelsesmæssige kapaci-
tet og evnen til at håndtee følelser, der
langt mere end intelligenskvotienten bestem-
mer medgang og lykke i livets tilskikkelser,
indbefattet familieforhold.

For forældre betyder egenskaben ‘følelses-
intelligens’ – som mange nu kalder den – at
være opmærksom på deres børns følelser og
kunne føle med dem, berolige og vejlede dem.
Når børn lærer følelser af deres forældre,
sætter det dem i stand til at kontrollere
impulser, udskyde behovstilfredsstillelse,
motivere sig selv, forstå andres sociale
signaler og håndtere modgang og medang lige
godt.’

Det siges tit, at kvinder bliver bedre ar-
bejdstagere på arbejdsmarkedet, når de har
været direktør derhjemme – mon ikke det skul-
le kunne siges om mænd ligedan.

Det er et spørgsmål om også egen opdragelse,
hvor det måske ikke har været naturligt – og
jeg mener, at mænd bør se deres interesse
her for selvforståelse og -udvikling til-
lige. Psykologisk indsigt er der også brug for
udover rent faglige kompetencer – og det lige
fra de mere tekniske videnskaber, de økono-
miske til de fag, hvor dette allerede i stort
som småt ses at være implementeret.

Og det ses vitterligt også at være lykken for
de fædre, der magter opgaven ‘at leve sig ind
i deres børns verden af fantasi, opfindsom-
hed og anden kreativitet og være med til at
lære og udvikle de små på en helt anden måde
end blot at sige ‘hej, og dikke-dik’, når da-
gens arbejde er overstået.

Man lærer af de små og lidt større børn – det
er en berigelse uden lige, hvisman forstår
sig på det.

Og som bogen siger – tilfældigt af mig op-
slået lige nu:

‘Og hvis det viser sig, at far hr vanskelig-
heder med at lære, hvordan han skal berolige
babyen, så kan dete tænkes, at han og babyen
har brug for mere tid sammen uden mors ind-
blanding for at forstå hinandens signaler.’

Og han foreslår, at mor tager på et par timers
venindebesøg nogle gange.

Og lige før det citerede foreslår han foræl-
dre (også hvis de er uenige om, hvordan bar-
nt skal passes, at man uddelegerer ansvars-
områder, fx badning og madning.

Men fortsæt selv – der er alt for mange mænd,
der netop er bange for følelser – eller ikke
kender dem tilstrækkeligt hos sig selv fx. -
så:

Upgrade your knowledge in this area – and see
how ‘Raising an Emotional Child’.

Og – dette gælder altså også en del kvinder -
de er ikke @Bjørn Sørensen nødvendigvis født
med viden på området – eller nødvendigvis
vundet indsigt via deres egen opdragelse.

Så det burde være mere et samspil end en for-
nægtelse fra den mandlige parts side med en
undskyldning som ‘Attenton deficit’. Vi le-
ver i 2008 – og det kan betale sig ikke at
sakke bagud i menneskelig forståelse.

Konsulenter er også alt for uvidende og alt
for dyre, skrives der tit!!! Gud ved – om det
kan være rigtigt ?

Kriterierne vor udvælgelse vil ændre sig – i
hv fa over tid. Ellrs er det om at kridte sko-
ene over for kvinder. Så der ligger nok et ar-
bejde forude – for også nutidens mænd !!

Kommende generationer vil få det ind med mo-
dermælken !!

Ja – og mænd konkurrerer om kvinder – så vi
konkurrerer nok inden for de samme områder
stort set – og det er da rigtigt, at kvin-
der oftere end mænd prioritrerer det hjem-
lige, specielt når eller mens børnene er’helt små.

Men mænd skal mere på banen – evt. med ned-
sat arbejdstid for en periode af hensyn
til deres børn – ellers hr vi blot status
quo – og jeg mangler fsv stadig et svar/bud
på, hvad der kan gøres (og ikke kun af kvin-
derne) fra Niels Krause-Kjær – omend han på
bloggen et sted har sagt, at han ikke ved
det.

Men når man kalder en kvindekamp ‘slatten’ -
omend jeg ikke direkte har været en del af 68-generationens kvindekamp – så kunne det jo
være, at der her var hjælp at hente for kvin-
derne fra mændene, børnenes fædre !!

Nu har kvinder så massivt ikke i så mange år-
tier været på arbejdsmarkedet – men jeg tror,
at mænd bliver tvunget til at se i øjnene,
at deres kvinder vil mere end børnene – når
disse vokser til, altså også rent fagligt -
og der vil blive flere.

Vedr. Folkeskolen, så har det altid været et
område, der har haft lav status – også i l950′
erne – oglønnen lav – omend der var flere
mandlige lærere da.

Kvinder kan da ses at være for tilbageholden-’
de – mange er jo alligevel fra ‘flinkeskolen’s
tidsalder – men det vil også ændre sig mere
endnu.

Og – så er det i sidste ende politikerne – og
tidligere i hv f (og det tager ofte år eller
årtier at få ændret status quo) for det meste
mænd. Vi lever på flere områder stadig i et
patriarkat!

–oo000–

Men som jeg har fornemmet situationen her på
bloggen fra mænds side – og en eller to kvin-
der, som ‘one of the guy’s – så er der ikke
den store interesse heller for at ændre på
de gamle normer og former endsige mentale
indstilling over for kvinder og børn – og
hvem der skal tage sig af hvem og hvad!

Og en mandlig debatør her på bloggen udtryk-
te det således: At sålænge der er smukke
kvinder – og disse tænder på magt og penge,
så er det ikke noget problem!

Ellers går konkurrencen på størst hjerne el-
ler deslige! Hjælp!!

Egentlig – hvilket forsvar, hvilken modstand!

Og det ikke kun fra kvinderne selv!

Kvinder nu om stunder tager primært deres ud-
dannelser først – derefter kommer børnene -
tidligee var det børnene først – oglangt se-
nere evt. en egentlig uddannelse.

Enkelte kvinder ses i vore dage efter en længe-
revarende uddannelse endog samtidig med små
børn yderligere at kvalificere sig, når de
vender tilbage til et arbejdsmarked!!

Så der vil komme andre krav sidenhen, hvis
kvinderne vil anvende de også af samfundet
dyrt betalte uddannelser/uddannelses-steder.

Går kvinder ind i liberale erhverv som selv-
stændige – så kan de bedre selv bestemme de-
res tid/er – og alligevel nå langt, hvis det
er det, de vil.

Men mænd – som bloggen her viser – vil stadig
ikke se deres andel tilstrækkeligt i børnene,
også når de er små – men hellere se dem i øjen-
højde, når de er l8år – og det alligevel er
‘for sent’, så de stadig kan synge med på man-
ge bedstefædres vise (og visse bedstemødres
også):

At – Gid, vi havde været mere tilstede i vo-
re egne børns barndomme!!

Sov trygt videre lille Jumbo!!

AND HERE YOU HAVE YOUR MOMENT OF ZEN:
uddrag fra kronikken:

“Mangfoldighedsledelse handler således ikke kun om at rekruttere nydanskere, kvinder, homoseksuelle, handicappede og andre minoritetsgrupper….”

Kvinder!