Moralminister A/S
33 kommentarerFor efterhånden mange år siden delte jeg med en kammerat to ministerposter. Han skulle være Minister for Privat Moral. Jeg fik tjansen som Minister for Offentlig Moral. Det syntes vi selv var vældig sjovt. Og selvfølgelig helt ude i hampen. Det er det ikke længere. Regeringens seneste udspil “Mit Ansvar” fremført af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen efterlader spørgsmålet, om min kammerat og jeg trods alt ikke var fremsynede, da vi delte Moralministeriet i to – et for offentlig moral og et for privat. Arbejdsbyrden bliver ganske enkelt for stor, hvis en enkelt minister skal tage sig af den enorme opgave af næsten orwellske dimensioner, det er at opdrage et folk.
Projekt “Mit Ansvar”, der forleden blev lanceret med en større konference, er vist noget med, at man som en anden spejderdreng skal gøre tjenester og være en god samfundsborger. Frederiksen fremhæver, at det er et opgør imod indstillingen “Mig A/S” og nævner, at han selv har siddet i en skolebestyrelse i tolv år. Men det kan også være sådan noget som at læse lektier med sine børn og sørge for egen sundhed. På den hjemmeside, som hører med til enhver god kampagne, kan man bl.a. sende et elektronisk postkort “til en du mener bør tage ansvar.” Ved et klikke på “til min ven” kan man taste emailadresse på den, der skal modtage den løftede pegefinger. Man kan også være positiv og foreslå en person, der gør en forskel for fællesskabet og dermed kandiderer til titlen “Årets Ildsjæl”. En slags Månedens Medarbejder på McDonald’s omsat til stor skala.
Man kan indvende, at det er sund fornuft tilsat en hjemmeside. At det er meget godt, at vi lige minder hinanden om, at tingene ikke kommer af sig selv. At egoismen har godt af at blive skubbet lidt i baggrunden, og at livet er andet end fladskærme og fuckfingre. Men “Mit Ansvar” er hverken nogen enlig forårssvale af banaliteter eller en enlig svipser af politisk overmod. Det er en naturlig forlængelse af de seneste års værdipolitik tilsat jet-brændstof. For nogle uger siden var det således velfærdsminister Karen Jespersen, der bl.a. opfordrede os til at besøge de gamle noget mere.
“Mit Ansvar” - hvad der er kommet før, og hvad der venter forude af andre folkeopdragende initiativer - efterlader to spørgsmål:
For det første: Hvad h…. tror de folk om os? Vi læser lektier med ungerne, vi tager til forældremøder, sidder i bestyrelser, kører til og fra spejder, besøger de gamle på plejehjemmet, arrangerer besøgstjenester, betaler til Afrika og er mentorer for indvandrere og problembørn. Ikke alle og ikke lige meget, men så meget som tid, kræfter, evner, lyst og behov nu tillader det. Og det er vel også tilladt at læne sig tilbage, hvis man i øvrigt betaler sin skat, overholder straffeloven og ikke spiller for højt for åbne vinduer? For det andet: Er der virkelig ikke andet, Claus Hjort Frederiksen & Co. kan bruge tiden til end at opdrage borgerne – i værste fald kunne de vel spille lidt golf, hvis dagen føles lang på ministerkontoret?
“Mit Ansvar” udvider det politiske operationsområde til næsten uanede områder. Der er med dette projekt næppe nogle områder tilbage, som politikere ikke længere med rette kan sige er et anliggende for dem. Alt kommer dem ved og dermed kommer der til at ske det stik modsatte af, hvad der var meningen: Når staten påtvinger sit folk en kampagne, hvor “Mit Ansvar” statsautoriseres og proppes ned i halsen, så er det jo lige netop ikke længere mit ansvar – så er det overtaget af Claus Hjort Frederiksen A/S. Politiken beskriver i en tankevækkende leder tirsdag den 20. maj udviklingen med vendingen “fra socialstat til totalstat”.
Det eneste, der efterhånden mangler er, at Moralministeriet gøres officielt.
33 kommentarer RSS feed
PS: Læs også interessante blogs om emnet af Jakob Nielsen på http://www.helleformagen.dk samt http://www.jarlcordua.dk
Sorry: http://www.helleformagten.dk (med “t”)
Det er vel fordi vi har fået et lebensraum-ministerium der kræver Lebensraum til befolkningen.
det urkomiske er at til næste valg har SF fået lov til at kalde sig danmarks liberale parti.
[...] Niels Krause-Kjær har også skrevet en blog om sagen: Moralminister A/S [...]
Jamen du arbejder jo i 60% af din tid for staten, så det er vel rimeligt, at staten også meningsdikterer dig, hvad du skal foretage dig i de resterende 40% – sådan er det vel i et centralt styret samfund – eller er det?
Men kampagnen omkring det personlige ansvar er efter min opfattelse tæt på at være noget religiøst – dog uden deltagelse af præster, der dog burde have en del viden om, hvordan mennesker kan forholde sig til hinanden.
I gamle dage var det præsterne i kirken, der var aktive for at hjælpe sognets kirkegængere med at leve et “fordrageligt” og ansvarligt liv. Det var før vi havde moms og en uhåndterbar og skrøbelig høj skat, der jo alligevel en dag vil kollapse.
Men nu er præsterne skiftet ud med “meningsdannere” og politikere – nutidens præster – der henter deres inspiration fra ukendte kilder.
Man vil have religion væk fra det offentlige rum – selvom vi i den sammenhæng underligt nok stadig har en statskirke – men kører alligevel fra centralt hold nu en kampagne, der i virkeligheden har noget af et religiøst skær over sig – noget om hvordan du skal indrette dit liv og være ansvarlig i det hele taget.
Initiativet er måske mere dikteret af et anstrengt højere skattetryk end et ønske om en udvikning af de sande værdier for næste kærlighed osv. som kristne præster formenligt ville prædike i deres kirker. Men den rolle er nu overgået til andre.
Hvorfor ikke sige tingene som de er, at der er en stigende uhåndterbar balance i forholdet mellem skat og “det offentliges” forbrug, der er problemet, og ikke et “fromt” ønske om at moralforbdre befolkningen.
En del af indholdet til “det personlige” ansvar kunne udemærket komme fra bl.a. kristne præster. Men det skal nu alene komme fra nutidens præster i form af – en beskæfttigelsesminiter, en koncernchef, sociologer og andre medievante personligheder -båret frem af problemer med en høj skat.
Klaus Hjort kunne jo starte med at tage sit ansvar som politiker alvorligt, og føre en politik der kræver, at folk skal tage ansvar for sit eget liv fremfor at kræve offentlig hjælp. Det står ham frit for at afskaffe efterløn, børnecheck, rentefradrag “and what have you” – og generelt følge en smule med i hvad OECD og vismænd siger.
Men Klaus Hjort er jo bange for at tage ansvar, for så risikerer han, at vælgerne ikke kan lide ham. Det har han jo selv meget klart sagt, da han lavede Venstre om til et midterparti, der ikke kan sige hvad de mener – medmindre det altså passer 100% perfekt med meningsmålingerne.
Så Klaus Hjort : Start med at spørge dig selv hvorfor du ikke selv tager det ansvar du er ansat til.
Hr. Krause-kjær har ret i, at vi snart skal have de to “nye ministerier” for detail lovgivningen er ved at gå amok. Der er snart intet som der ikke lovgives for – og resultatet er, at vi har en befolkning som måske snart ikek vil være i stand til at træffe en seævstændig beslutning. Og er det ikke netop det som Hr. Claus Hjort Frederiksen netop forsøger at remhæve. Vi skal lære at tage magten tilbage til individdet… selvom det er lidt pudsigt, at individdet har mistet megen magt under den nuværende regering.
Mens vi opretter de to nye ministerier, så skal vi vel også flytte statsministeriet over ti sin retmæssige bygning – overformynderiet (den har ihvertilfælde det rette navn).
Og iøvrigt Hr. Krause Kjær: Udemærket indslag i deadline igår. Lektoren fra KU har dog delvist ret – han har nemlig ret i, at medierne bruger ALT for meget tid på spin og motivanalyse (hvis ikke stort set al tid).
Der hvor han går “galt i byen” er, når han deler “skyld” ud. Det er først og fremmest medierne som organisationer, der ikke bruger tid på at diskutere og bringe politisk substans. Sandsynligvis fordi de er interesserede i at maksimere antallet af seere/læsere. Der har altid været flest læsere seere/læsere i sensationsbaseret journalistik.
Det er bare yderst uheldigt for en velunderbygget og saglig debat. Der findes ganske enkelt ingen aviser, hvor der er substans på forsiden.
Det er bare ikke spindoktorenes skyld, at medierne ansætter dem. Spindoktorerne gør bare det de altid har været ansat til..
Ja, hvad fanden bilder de sig i grunden ind? Jeg er også vred og forarget!
Det er dumt, det de har gang i, for de kommer til at skyde sig selv i foden. Nu vil journalister – som berlingske allerede er i gang med – begynde at kigge efter sager, hvor især ministrene ikke lever op til det personlige ansvar. Og med rette.
De eksempler som de interviewede Folketingsmedlemmer her på Berlingske kommer med, er selvfølgeligheder for os andre – og de fleste af os kan ennda lave en så lang liste, at hver eneste af de interviewede får røde ører indtil de finder på undskyldningen: “Vi arbejder mange timer”, og så er det man kan spørge dem: “Og det tror I ikke, at dem i skælder ud på, gør?” Og så kan vi råbe LEVEBRØDSPOLITIKER uden sans for livet uden for Christiansborg.
Men der findes folk, som vurderer alting ud fra overskriften: “Hvad gavner MIG mest muligt” og disse er ligeglade med, om de skader andre mennesker eller miljøet. Men dem får man ikke omvendt ved en samvittigheds/moralkampagne, for de har ingen dårlig samvittighed og ingen skyldfølelse.
I stedet for at skælde ud (især når man ikke selv evner at gå foran) skulle man tage og fremhæve de mange gode eksempler, som måske kan inspirere endnu flere til at følge efter……
Årsagen til denne tåbelige kampagne er selvfølgelig, at den er en del af salamistrategien/de-små-skridts-metoder i retning af minimalstaten.
KISS (Keep It Simpel, Stupid)
P.S.
Et af de link, du henviser til:
http://www.helleformagen.dk
virker ikke.
Åhh, undskyld – du har rettet – der var jeg lige for hurtig. Sorry
Hr Niels krause Kjær
Først vil jeg sige,at jeg synes at du er genial,og det tror jeg,at 87 procent af BERLINGSKE TIDENDES læsere vil bakke op om.Lad os komme ind til (sagens kerne)Formålet med livet,det er naturligvis at (nyde livet).Når vi Danskere har ydet vores pligt over for samfundet,så burde vi også kunne (nyde livet)og det uden at få dårlig samvittighed.
Nu har vi blåøjede Danskere en samvittighed,der gør sin pligt,overfor samfundet,og sine nærmeste.
Nu vil Claus Hjort Frederiksen ned og rage i denne smukke Danske samvittighed,der gør sin pligt overfor sine medborgere,for at give dem dårlig samvittighed når de nyder livet.Man kunne jo godt gøre lidt mere frem for,at tage en teater-aften eller en hyggeaften på den lokale kro.
Vi mennesker er ikke sociale evighedsmaskiner,vi har også brug for et frirum,til personlige fornøjelser ind imellem ansvaret og de mange pligter.
Med de mange pligter,som Hr Claus Hjort Frederiksen vil pålægge overbebyrdede borgere,så er der jo kun en fremtids-mulighed tilbage,nemlig (KED DIG IHJEL)
Vi må ikke ryge,vi må ikke spille hasard om penge.Hvad må vi ??? Vi må heller ikke sige en vits om en muslim,for så risikerer vi,at få en retsag på halsen fra mellemøsten med trusler om,at blive hentet af interpol.
Jeg har en tilbøjelighed til,at give ((ET))ret.Claus Hjort Frederiksens formaninger har et religiøsk skær over sig.
Derfor rummer overskriften ( MORALMINISTER )også en stor del sandhed,efter min bedømmelse.
Som KENT udtrykker det,så burde en politiker ikke (kun) være pædagog,men også tage sit ansvar som politiker alvorligt.Der er noget strukturelt galt med vores Danske samfund,og derfor er det politiske ansvar,at omstrukturere vores Danske samfund.
Foreløbig har VK-regeringen kun drejet lidt på de politiske økonomiske vandhaner,for at holde det socialdemokratiske velfærds-projekt gående,men nu hvor denne model er godt slidt,så burde en ansvarlig politiker præsentere en ny samfunds-struktur af det Danske samfund,frem for at pålægge mere ansvar på Danmarks befolkning.Hr Niels Krause Kjær sætter debatter i gang,fordi det er hans job.Hr Claus Hjort Frederiksen,dit job er,at præsentere os vælgere for nye politiske tankegange,der får vores Danske samfund til,at fungere bedre. HELD og LYKKE med det.
Jeg er helt enig med Niels Kause-Kjær. En fin klumme. “Mit Ansvar” kampagnen er dybt ubehagelig og frygtelig nedladende. Ren marketingspolitik. Man kan kun håbe, at kampagnen giver bagslag og udstiller afsendernes hykleri. Det klinger meget falsk, når vor regering – og dens parlamentariske grundlag – slår sig op på moral og på at tage ansvar for andre.
NKK, du har ramt noget væsentligt.
Vi lever i paradoksernes tidsalder. De onde ler og de gode græder. Almindelige flittige , “lovlydige” (det er næsten umuligt at praktisere) borgere forfølges med bøder og straf meget nidkært. Hvorimod andre grupper med voldelig adfærd belønnes med ungdomshus, eller negliceres af politiet. Sådan er der så meget. Men CHF`s problem er
at hans forgængere i S krævede rettigheder i et omfang som aldrig før set. Det har affødt en uhørt krævementalitet i en del af befolkningen, som næsten er umulig at afskaffe. Det har ligeledes medført en meget liberal holdning i især den offentlige sektor i forhold til fravær!!! Den anden del af befolkningen, har lov til at føle sig krænket nu, fordi de rent faktisk hver dag praktiserer det, som CHF gerne vil have vi skal gøre.Igen føler vi os overset, med en fornemmelse af at politikerne ikke aner hvad der foregår, alt imens de regulerer alt mellem himmel og jord.
Velerhvervede rettigheder der skal tilbageleveres. Det bliver op ad bakke.
NKK, først tænkte jeg “surt opstød” fra din side – selvfølgelig skal vi opføre os ansvarligt det er vore egen personlige pligt og vores pligt som borgere – MEN efter at have studeret mitansvar.dk nærmere kan jeg godt se din pointe.
Det HELT store problem er at politikerne ikke løber forrest og tager ansvar og tør beslutte hvilken vej vi skal udvikle samfundet – Næh CHF laver en hjemmeside der skal finde ud af hvilke “ansvar” der er bred nok støtte i befolkningen til at kunne ophæves til lovforslag. Det er bare en andens slags meningsmåling der IGEN halses efter af de kære politikere.
Det er MIT ANSVAR at vælge politikere ind der tør tage DERES ANSVAR alvorligt, og tage de rigtige og nogle gange upopulære beslutninger til samfundets bedste.
KISS princippet er fint – vi skal huske på at velfærdsstaten først og fremmest skal tjene dem der har behov for det.
Lad os få ansvarlighed ind på politisk niveau – og så få ændret hele den lammede ledelsesstruktur der holder den offentlige sektor tilbage.
Så kan vi opnå den nødvendige kvalitet istedet for den lemfældige kvantitet vi har idag.
Så CHF grib i egen barm !
Det er nu paradoksalt at igangsætte en så storstilet kampange om Mit Ansvar frem for Mig A/S, når man i regeringen har en Finansminister, der har udvist en temmelig sløset holdning til Mit Ansvar for at overholde gældende regler for dokumentation af brugen af skatteyderpenge.
Ja, det virker nærmest latterligt…
Helt ærligt – hvor det dog et useriøst indlæg.
Mener Niels Krause-Kjær og den altid moraliserende Anni Løndal de Lichtenberg med mange flere virkelig at vi danskere er så ufejlbarlige at det er helt ude i hampen med en opfordring til et større engagement og ansvar!?
Vel gør de ej! Men kritik af CHF ligger ligger til højrebenet for en jounalist der, i hvert fald i dette indlæg, viser hvorfor medierne i Danmark er den største fare for en fornuftig samfundudvikling og for en moraliserende debatør der aldrig misser en chance for at angribe regeringen.
I Danmark har vi i realiteten kun en forpligtelse overfor samfundet, og det er at stemme. Men selv det er der mange af os der ikke tager alvorligt.
Næ hør – vi skal også betale skat og overholde landets love vil mange måske indvende!
Ja tak, det skal men det gør vi bare ikke!
I stedet er vi blevet en nation af egoister som med god samvittighed overtræder de love vi ikke er enige i, arbejder benhådt på at minimere vores skat mest muligt – også selv om vi måske af og til kommer lidt ud over den grå område – og iøvrigt drømmer om at blive rige nok til at flytte til costa-del-varme-lande hvor vejret er bedre og skatten lavere.
Næ føj – vi har ikke nogen glorie at pudse, og tak til CHF og regeringen for at udvise det politiske mod at de tør debatere det. De er jo ikke dumme, de ved godt at regeringens kritikkere og alle landets journalister nu vil gøre alt hvad der står i deres mangt for at påpege regeringsmedlemmernes manglende fuldkommenhed i stedet for at løbe med bolden og deltage konstruktivt i den helt nødvednige værdidebat.
Man må bare håbe at befolkningen kan gennemskue det når medierne i den kommende tid vil svømme over med eksempler på borgerlige politikere der ikke udviser personligt ansvar.
Løkke er en smuk rollemodel på hvordan man tager et personligt ansvar. Har du en regning – så husk at få det offentlige til at dække. Så har du varetaget dit ansvar overfor din personlige økonomi. Sådan.
Man kommer til at tænke på salig venstreminister Alberti, der tappert kæmpede for at folk tog et personligt ansvar, og pryglestraf hvis de ikke levede op til Albertis krav.
Politiken kørte en voldsom polimik imod ham. Men
som han så smukt sagde “Hvis I vil undersøge mine økonomiske handlinger, så har I ingen justitsminister Alberti”.
Han blev idømt 8 års tugthus for underslæb overfor Den Sjællandske Bondestands Sparekasse.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om at vi som danske borgere kunne blive meget bedre til at tage ansvar for os selv vore naboer og denne verden. Men når det er sagt, så lever vi nu under en regering og et Folketing, som ikke har taget det politiske ansvar for helheden, dvs. os alle sammen i dette folkestyre.
Regeringen og Dansk Folkeparti tog ansvar for deres egne og lod os andre sejle vores egen sø, under devisen “enten er i med os el. også er imod os”. Det er et af højdepunkterne af politisk uansvarlighed i det danske folkestyre siden 2001.
Nu skal “vi” så tage ansvar – hvorfor fanden skulle vi det?
H. Madsen :
> I Danmark har vi i realiteten kun
> en forpligtelse overfor samfundet,
> og det er at stemme. Men selv det
> er der mange af os der ikke tager
> alvorligt.
Det er jo så lidt vanskeligt, når alle relevante partier grundlæggende mener det samme, og ikke tør modsige meningsmålinger. Kort sagt er politikerne nogle tøsedrenge/piger der ikke tør leve op til deres ansvar !
Det bedste sted at lede efter en hjælpende hånd er for enden af din egen arm.
Nu er det jo svært at stille sig op på en sæbekasse og argumentere for, at folk skulle tage og lade være med at tage så meget ansvar.
Derfor undres man også over, hvad det egentlige budskab er (ud over imagepleje for diverse ministre).
Hvad nu, når vi besøger bedstemor på plejehjemmet, og ingen har lavet kaffe til hende. Går det personlige ansvar til selv at starte kaffemaskinen, eller kunne vi ikke også lige købe en pakke kaffe med på vejen?
Eller hvad med dem, der bruger sundhedssystemet lige lovigt meget? Var det måske en ide, at de tager ansvar ved at hoste op med lidt økonomisk kompensation for deres sygebesøg? Eller med andre ord, der er ikke ret langt fra “personligt ansvar” til egentlig brugerbetaling. Er det det, det handler om?
Jeg bor selv i Holland, hvor man for nyligt har indført privat sygeforsikring. Dvs. at hver person tager personligt ansvar ved at betale minimum 500 kroner om måneden for en obligatorisk, privat sygeforsikring. Her udviser man personligt ansvar ved selv at vælge, om man fx. vil have ekstra forsikring for tandlægebesøg, kiropraktor eller plastikirurg.
Men på samme tid er er ikke ændret ved, hvor meget folk betaler i skat, selv om man tidligere betalte for sundhedssektoren over skatteregningen.
Alt i alt en model, der kunne være meget interessant for en regering, som har lovet borgerne et skattestop.
Det er ekstremt udtryk for partiets transformation, når en venstreregering mener, at statsmagten skal belære borgerne om personligt ansvar. De i øvrigt glimrende blogs, som Krause-Kjær linkede til, mener at det viser en socialdemokratisk tankegang, men det synes jeg nu er ret uretfærdigt overfor socialdemokraterne. Det er en totalitær tankegang. Alene udvalgets navn, “Ministerudvalget for Personligt Ansvar” er jo Orwells “1984″ værdigt, som Politiken skrev.
Venstre kan jo starte med deres egne ministre.
Claus Hjort kan fjerne hundeprutter og Lars Løkkke kan være billetkontrollør i BonBonLand!
Netop…det her INTET med socialdemokratisk tankegang at gøre!!
Dét er OGSÅ spin fra borgerliges side!
Soc.dem. er et ARBEJDETS parti!
Venstre er derimod et EGOISMENS parti…og nu YDERLIGERE et TOTALITÆRISTISK parti, der ønsker sindelagskontrol!
At de taler om ‘det personlige ansvar’ er også blot et udtryk for en ideologi, der ønsker en markedsgørelse på en række serviceområder (social, sundhed, uddannelse)…det private ansvar skal så blot dække over reelle nedskæringer!
Verden er af lave.Danmarks liberale parti henter inspiration hos Orwell.Ikke blot som nævnt af flere i bogen 1984,men osse i Kammerat Napoleon.Lars Løkke er lige blandt de lige,men nogle er mere lige end andre.Det er dystert så gennemkrontrolleret et samfund vi har fået.Desværre og paradoksalt (??) især efter valget 2001.
Som udlandsdansker (Ja, indroemmet, bor i solen,lav skat! Det er ikke saa dumt endda…) er det interessant at foelge debatten omkring statens rolle i Danmark, senest her med “Moralminister” debatten. Ofte virker det som om mange mener at staten paa en eller anden maade skal opdrage borgerne; at borgerne har en pligt overfor “samfundet” a la “Don´t ask what your government can do for you, ask what you can do for your government”.
Undskyld, men det virker helt bagvendt og… gammeldags. Servilt, ligefrem. I betaler en hoej skat, en af de hoejeste I verden. Og vejret er altsaa ikke fantastisk! Er det ikke rimeligt at staten goer noget for Jer? Vi lever i 2008, i en globaliserende dynamisk verden i konstant forandring. 1800-tallets nationalstat med krav om lydighed og offervillighed fra borgerne virker…simpelthen ikke laengere relevant. Hvis staten har en rolle I det moderne samfund, er det vel mere som et slags service-organ, ikke som moralsk (lutheransk) opdrager. I den verden vi lever i idag virker det mere relevant at vi mennesker tolererer alsidighed og forskelligheder. For nogle mennesker er det ansvarligt at tage ud og besoege gamle paa plejehjem. For andre er det ikke en prioritet. Saadan er det vel bare. Det er vel op til hver enkelt, frit menneske at finde ud af hvilke vaerdier der giver mening for een. Det kan ikke vaere statens opgave!
Maaske er det meget sundere for os at se staten som en service-yder. En management-service. Vi er ikke “borgere”, men “kunder”. Maaske vi som kunder vil have veje og en vis rets-sikkerhed, og maaske andre ting, men jeg kan da ikke forestille mig at der er nogen der af deres egen fri vilje ville betale en service-yder for at de skal “opdrage” paa een. Ville jeg betale Karen Jespersen for at fortaelle mig at jeg boer tage ud og besoege enlige aeldre? (Det lyder ioevrigt som en god ting at goere, en god gerning, men min pointe er om jeg vil betale nogen for at fortaelle mig det…). Jeg kan forestille mig regningen, paa graat ministerpapir med statens logo: “Salaer for moralsk opbygning”, “venligst betal inden……ellers saa vanker der….”. Double-plus-good.
Naar jeg koeber et hotel-vaerelse, blot for at tage et eksempel paa et service-produkt, saa forventer jeg et rent vaerelse, og en elskvaerdig tone fra personalet. Jeg forventer ikke at de fortaeller mig at jeg boer goere gode gerninger eller paa anden maade vaere en “god hotel-vaerelse indbygger”.
Det er maaske kaettersk, for nu at blive i fortidens danske vaerdi-verden, at taenke som “kunde” og ikke som “borger”. Men det virker nu meget fornuftigt, egentligt. Naar jeg nu frit koeber saa mange andre ydelser, og stiller krav til yderen, hvorfor er statens ydelser i en anden kategori? Maaske er det, for at bruge oekonomernes sprog, bare et eksempel paa for megen magt til Producenten fremfor Brugeren. Maaske er det bare mig?
Nej…det er ikke kun dig!
Det er nemlig dét som Regeringen har opdraget danskerne til!
Men nu giver det bagslag…nu forlanger ‘forbrugerne’ for meget!
Og så må de jo lige styre sig…de gode forbrugere…!Det er hyklerisk…Regeringen ligger selv som den har redt!
Og tænk så på al det bureaukrati og administration som dit forslag om en ‘forbruger’ kultur har medført!
Det er hovedløst!
Regeringen ligger som politikerne gennem de sidste 30-40 år har redt op til !
Ganske langsomt har det store udbud af selvfølgeligshedsservice taget virkelyst og ansvar ud af borgerne så de nu er forbrugere med 3 ting der styrer dem: Mig, Mig og Mig.
Givet er det at vi kan føle os trygge i Danmark, men særligt aktive, innovative og drevne bliver man altså ikke, når man kan nøjes med at plukke de lavest hængede frugter.
Og her er det altså ikke dem der ikke har de store ressourcer jeg tænker på men den store fede middelklasse i parcelhus kvartererne (ja netop, dig og mig!) der nyder godt af børnecheck, efterløn, fradrag osv.
Næh, politikerne skal droppe deres moraliseren og lade staten fokusere på forebyggende sundhedsvæsen, fornuftig infrastruktur, og super uddannelsesystemer, og det nødevendige sociale sikkerhedsnet. Skær alt fedtet fra – optræd ansvarligt – så har velfærdsstaten en chance :-)
Regeringen skal ikke fortælle mig, hvordan jeg skal tage ansvar for noget som helst, sålænge vi har en regering, der ikke vil tage ansvar (Der er ikke noget at komme efter) for deres efterhånden mange egne “fejltagelser” såsom:
1. Irak krigen der har dræbt opimod 300.000 Irakere og sendt opimod 2 mill. på flugt.
2. En Lars Løkke Rasmussen med fingrene godt nede i kagedåsen.
3. En terrorlovgining der ikke bare er udemokratisk og krænker vores restsikkerhed samt ulovlig ifgl. Grundloven.
osv. osv. osv. osv. osv.
At Claus Hjort Frederiksen nu melder sig som fortaler for moral, forkommer særdeles overraskende al den stund han i sit virke arbejder for det modsatte http://www.smartcms.dk/user/dff/sider/rigsrevisionennr2.htm
Frank H..
Jeg ved ikke om det er bedre, at sidde under sydens sol, og betragte det Danske samfunds mangel på moral, eller se det fra en bænk i lersøparken.
Fakta er det dog, at vores samfund er i frit moralsk fald. Om det skyldes den siddende regering, med opbakning fra ‘cepos, aske Aamund, og saxobank’, – eller om det er så enkelt, at det kapitalistiske ‘mer vil ha’ mer’-ritual a’la Romerriget, før stå hen i det uvisse.
Personligt finder jeg det forkasteligt, som ‘folk’, og ‘magthavere’ opfører sig idag.
Man gør idag mere op i sin ‘sorte Audi’(signalværdi), end i vores børns velbefindende, og vores ældres trivsel, samtidig med at man skælder ‘fladskærmen’ ud, hvis andre tillader sig at spørge, ‘ om der måske var noget der kunne gøres anderledes’.
Det er blevet så ‘hipt’, at kalde sig ‘liberal’, og de ‘liberale’, er blevet så fixeret på magtarrogance, at de til tider minder om stallinister, i deres forsøg på benægtelse.
Politikere i hobetal, svigter vælgerne, og lader som om, at alt er i den skønneste orden, så længe vi bare gider lytte til dem.
Det er desværre blevet så konformt, at ingen lader til at kunne huske hvordan man får en god ide.
Det kommunale selvstyre i kommunerne, er et slaraffenland for embedsmænd, der behandler borgerne som det passer dem. Ingen idag, og mindst af alt de selektive journalister, gider at se på hvordan folk nægtes deres lovmæssige ret. Georg Brandes, ville vende sig i graven, hvis han kunne, over denne ligegyldighed.
‘Med lov skal man land bygge’, kunne passende her med udgangen af 2008, få en tilføjelse som’ og med ligegyldighed, og arrogance, rive lortet ned igen’..
Can I simply say what a aid to seek out someone who really knows what theyre speaking about on the internet. You definitely know how you can carry a problem to gentle and make it important. Extra people have to learn this and understand this side of the story. I cant imagine youre no more in style since you undoubtedly have the gift.
Skriv en kommentar