Grænser for ulighed
132 kommentarerSkatten er langsomt ved at blive trykket op på den politiske dagsorden. Efter at det i årtier har været en tabersag for danske politikere at love skattelettelser til et af verdens hårdets beskattede folk, så begynder ideen så småt at simre, også udenfor Cepos og Saxobank-segmentet.
Flertallet ønsker med tanke på sig selv godt nok, at det først og fremmest er bundskatten, der skal sænkes. Og kravet om offentlig velfærd i alle afskygninger er stadig så højt, at der vist skal både blæses og holdes mel i munden på samme tid for at forene ønskerne. Men alligevel er det bemærkelsesværdigt, at skatteomlægninger og måske ligefrem skattelettelser ikke længere er en folkelig tabersag. Det lover godt for den skattekommission, der arbejder i øjeblikket og det skattereform, som venter forude.
Danskerne er i nogle kvartaler verdens mest skatteplaget folk – andre kvartaler er det svenskerne, der løber med æren. Samtidig er vi et af verdens økonomisk set mest lige folk. Lidt afhængig af regnemetoden er der ikke i noget land i verden så lille forskel på de rigeste og de fattigste. Grundtvigs “da har i sandhed vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt” er udlevet til yderste potens i Danmark. Boligprisernes vækst siden sidste halvdel af 1990erne har på papiret øget uligheden en smule, men ikke nær så meget, som i de fleste andre lande. Og det er der en del godt at sige om. Jeg har netop fået en mail fra en dansk bekendt, som har boet i London i flere årtier. Han er bestemt ikke begejstret for den danske topskat, men gør mig alligevel opmærksom på en artikel i denne uges udgave af bladet “The Economist.” I en længere artikel om den omsiggribende pessimisme i USA refereres der nogle bemærkelsesværdige tal, indsamlet af en økonom fra Berkely University: I 1990erne voksede indkomsten for den rigeste 1 procent af befolkningen i USA med 10 procent om året i faste priser. De øvrige 99 procent af befolkningen øgede indkomsten med 2,4 procent om året. Og så til gyseren – dette årti, målt fra 2002-2006: Den rigeste 1 procent af befolkningen har øget indkomsten med 11 procent om året. De øvrige 99 procent af befolkningen fik mindre end 1 procent. Samlet har USAs 1 procent rigeste i dag en større del af landets samlede indkomst, end det var tilfældet i 1920erne!
Godt nok er alle blevet rigere. Godt nok, som det påpeges i The Economist, er det mere almindeligt for en fattig amerikansk familie dag at have køleskab og air-condition end det var for en amerikansk middelklassefamilie i 1970, men velfærd er relativ. Socialdemokraten Henrik Sass Larsen, forsøgte for nogle år siden at fastslå, at andre ikke blev fattigere af, at hans villa steg i værdi. Det var og er noget fuldtonet sludder. Velfærd måles i forhold til naboen og de øvrige borgere i samfundet.
Som min gode og ganske borgerlige kammerat fra London slutter sin email om udviklingen i USA: “Det er ikke holdbart i længden.”
Et skattetryk som det danske og en topskat som den danske er heller ikke holdbar i længden. Med en lille ændring af Grundtvigs ord, er det “drevet for vidt” i Danmark. Men der er grænser for ulighed, når det hele skal hænge sammen.
132 kommentarer RSS feed
Det lyder jo alt sammen rigtigt. Eneste udeladelse er dog den sædvanlige; Hvem skal nu betaaaale?
Skal vi afskaffe efterlønnen? Skal vi privatisere sunhedsvæsenet (mere)? Skal dagpengesystemt gøres 100% forsikringsbaseret? Skal egenbetaling til alle mulige ydelser øges? Skal forsvaret skæres kraftigt?
Kom nu, Niels! Du må da have et bud! “lavere skatter” er jo nemt nok at ønske..
Ulighed kan ikke afskaffes eller bare forbydes. Og det skal over en bred kam bedre kunne betale sig at arbejde. Topskatten er usund og absolut unfair, men der skal selvfølgelig lettes i bundskatterne, hvis de ledige skal have seriøse incitamenter.
Når det er sagt, er det desværre også åbenlyst, at den højtbesungne danske model ikke er en mirakelkur. Ikke alene har ledigheden længe været støt stigende, men hvor mange mennesker tror gennemsnitsdanskeren egentlig er parkeret på (ofte permanent) offentlig forsørgelse? Og hvilke muligheder har fx en jobsøgende universitetsuddannet humanist, hvis han/hun ikke stiller sig tilfreds med et job som folkeskolelærer, hvor hovedparten af de ledige stillinger jo i øvrigt fortsat er koncentreret inden for fag som matematik og fysik. Ingen magtfulde politiske røster taler den forandringsvillige del af de jobsøgendes sag. Fagforeningerne kommer på tværs, og oven i hatten er det desillusionerende at bemærke, at folkeskolens pædagogiske ledere, der jo stadig typisk bare er erfarne lærere, der har fået en ny titel på CV’et, stadig modarbejder en højere faglighed. Rigtig mange af de erfarne lærere på lærerværelset, der i sin tid med stor iver bidrog til realiseringen af folkeskolens proletarisering og faglige nedtur, foretrækker naturligvis ro og sikkerhed, er stejlt imod forandring (i stil med så mange andre samfundsgrupper) og mangler måske ind imellem forudsætningerne for at indfrie det forkætrede faglige løft, men skal alt gøres op i kvantitet?
Retfærdigvis kunne man nok også fristes til at undre sig over, hvorfor ingen magtfulde instanser ytrer sig om reformer, der kunne øge incitamenterne fx for denne aldrende lærergruppes til at undvige den tidlige pension, når de ikke har reelle fysiske argumenter. Det kunne vel ellers styrke kampen for lavere skatter og højere livskvalitet.
Men alle disse tanker er selvfølgelig ikke alene tænkt før, men også dårligt timede på en dejlig varm sommerdag. Endelig sol og sommer. Nu havde man ellers undret sig non-stop næsten en hel sommer over al snakken om global opvarmning.
Men handling øger troværdigheden. Og det gør mod også, bemærkede den stålsatte, men selvironiske ledige akademiker.
Enig med Spironline
Der tales fra alle sider om skattelettelser, men ingen politiker, som går ind for skattelettelser TØR sige et eneste ord om, hvorfra pengene skal komme.
Lad os vente på kommissionen (som mig bekendt IKKE må røre ved vores private ejendom), siger selv unge Dyhremose.
Hvem skal betale for en sænkning af topskatten, Krause?
Er vi alle blevet religiøse, og tror nu, at alene fjernelsen af topskatten vil sætte skub i beskæftigelsen (den er jo næsten fuld). Personligt vil jeg foretrække en ekstra fridag, da jeg ikke tror på ‘a pie in the sky when you die’.
Om Danmark ligger i top med et af de højeste skattetryk er helt afhængi af om forsiksordninger og arbejdsgiverbidrag regnes med.
Skal vi ikke heller debatter om vi ønsker et forsikrings og brugerbetalt samfund, som regeringen og DF er ved at indfører vel og mærke mest i det skjulte gennem Strukturreformen, lovene der tillade fortjenste på børneinstitutioner, plejehjem osv, loven der tillader brugerbetalung for de såkaldte ekstraydelser, som et ekstra bad til den ældre osv, samt de frievalg og bemærkningerne i lovene , der forbyder kommunerne at udbyge ekstraydelser osv, for ikke at glemme 4 ugers behandlingsgarantien, der vel og mærke KUN gælder de behandlinger som de private hospitaler kan og VIL udbyde. Alle disse tiltag skal lette vejen til privat overtagelse af de offentlige opgaver. Men hvis det går med dem som med den ikke receptordinerede midecin, der nu kan købes i supermarkeder osv er prisen steget og ikke faldet som politikkerne ellers lovede befolkningen ved lovvedtagelsen.
Eller skal vi beholde eller genetablerer det skattebetalte velfærdssamfund med lige mulighed til alle.
Det er for mig hovedspørgsmålet og personligt vil jeg helst bibeholde det solidariske skattebetalte samfund med lige mulighed til alle.
Det er helt korrekt at udviklingen ikke er holdbar. At samfundet har afskrevet sig mulighederne for at føre socialpolitik kan ikke i længden funktionere. Det ubehagelige inflationsspøgelse vil sikkert fremskynde processen.
Politkerne kommer til at tone rent flag:
- enten skrider grundlaget for den sociale markedsøkonomi. Det er sådan befolkningerne i de fleste europæiske lande i disse år oplever.
- eller man retablerer muligheden for at tage sociale hensyn på trods af markedet. Dette kræver at EU’s indre marked nedlægges eller korrigeres via styrkelse af fællesskabets integration til en egentlig forbundsstat.
Det sidste er formentlig det mest sandsynlige. Såfremt det viser sig at Lissabon-traktaten er stridende mod den tyske forfatning, da er det den eneste mulighed.
Der er også gratis ældrepleje, universiteter og hospitaler mm i andre europæiske lande – uden at det tilsyneladende er lykkedes dem at have det højeste skattetryk i verden. Så alt det der bøvl om “åh de svage” holder simpelthen ikke vand – dem tager man sig også af i andre lande.
Kent 28. juli 2008 kl. 14:17
“Der er også gratis ældrepleje, universiteter og hospitaler mm i andre europæiske lande – uden at det tilsyneladende er lykkedes dem at have det højeste skattetryk i verden. Så alt det der bøvl om “åh de svage” holder simpelthen ikke vand – dem tager man sig også af i andre lande.”
Jeg ved ikke hvor du har det fra Kent. England er vidt berygtet for privatiseret men uduelig offentlig service.
I Tyskland er ældrepleje forsikringsbaseret. Den har lige fået et offentligt nyt tilskud som skal bringe den over det kommende år. Alle politikere er klar over at en bedre finansieringsmodel er nødvendig. Den bliver dyr ved de og er enige om. Så det venter til efter Fobundsdagsvalget.
Universitetsundervisning er delvis deltagerfinansieret. Det var det store politiske spørgsmål i såvel Hessen som Hamburg at få dette standset. I Hessen er det afskaffet og i Hamburg er det en del af koalitionsaftalen. Så også her er du på demagogisk spor.
Børnehaver er et andet stort spørgsmål i Tyskland. Ursula von der Leyen er af den flertalsopfattelse at Tyskland kun har ca. halvdelen af de børnehavepladser som er nødvendige til et fleksibelt arbejdsmarked.
Claus : Jeg sagde ikke at alting i alle andre europæiske lande var bedre end i Danmark. Jeg sagde, at man i andre europæiske lande (ikke ALLE andre) også har et velfærdssystem til at tage sig af “de svage”.
Kent 28. juli 2008 kl. 14:45
“Claus : Jeg sagde ikke at alting i alle andre europæiske lande var bedre end i Danmark. Jeg sagde, at man i andre europæiske lande (ikke ALLE andre) også har et velfærdssystem til at tage sig af “de svage”.”
Kent den slags besværgelser bliver vi fyldt med. Men faktisk viden om uduelige og underfinansierede systemer det er der stor mangel på. Og absolut ingen interesse i at undersøge.
Men måske tænker du på Portugal, Spanien, Italien – så er vi vist nået dertil hvor danskerne vil betakke sig.
Det er jo derfor de vil have dobbelt statsborgerskab. Så kan man leve i udlandet på billig skat og søge mod velfærdsstaten Danmark når man har behov for hjælp.
Kent der er en indre logik i økonomi. Pengene kan kun bruges een gang!
Hvem skal man være lig med?
Niels Krause-Kjær nævner nogle tal om indkomstfordelingen, som viser at det primært er den rigeste 1 % af USAs befolkning, der er blevet rigere, og da de sidste 99 % kun er blevet lidt rigere har vi fået en større ulighed. Det er matematisk set korrekt, men måske også uinteressant.
Som Niels Krause-Kjær nævner så måles velfærden i forhold til naboen og andre borgere i samfundet, men der er næppe mange, der er nabo til “top 1 %”, så måske var det mere relevant at holde dem totalt ude af lighedsdebatten.
Man bør vel også vurdere, hvordan velfærden i et samfund bør være fordelt. Skal vi alle være lige rige, eller vil det ikke være acceptabelt, hvis rigdom – som så meget andet i denne verden – statistisk set følger en normalfordeling? Altså at de fleste ligger omkring midten, men at der naturligvis er spredninger med relativt få i toppen henholdsvis i bunden.
Jeg tror det er utopisk at udjævne springet fra top til bund. Jeg tror i øvrigt også det er uhensigtsmæssigt for samfundsøkonomien. Men jeg synes også, at man skal spænde et socialt sikkerhedsnet ud under de personer, der af en eller anden årsag er havnet i den lave ende af skalaen.
Set i det lys er det altså hverken top 1 % eller bund 1 %, der skal fokuseres på i debatten, hvorfor det kunne være interessant at se på forskydningerne i den signifikante midtergrupper, hvor 80 til 90 % af os ligger. Det er der vi kan sammenligne os med “vores nabo”.
> Kent den slags besværgelser bliver
> vi fyldt med. Men faktisk viden om
> uduelige og underfinansierede systemer
> det er der stor mangel på. Og absolut
> ingen interesse i at undersøge.
Præcist som jeg siger – vi er fyldt med alle mulige floskler om at “beskytte de svage” – som om vi er de eneste i verden med den ambition – det er sådan set også det der er meningen med systemerne i stort set alle andre nordeuropæiske lande – uden at DE har det højeste skattetryk i verden.
Det er ingen kunst at få den højeste service i verden hvis man også er villig til at betale den højeste pris i verden.
At lade de bredeste skuldre bære de tungeste burder er vel stadig et godt princip i et samfund, som skal hænge sammen, og hvor vi ikke bare lader fanden tage de bagerste.
En tro på at sænkningen af topskatten vil få folk til at arbejde mere er så tordnendes naivt og er afprøvet så mange steder uden resultat. Jeg betaler selv en forfærdelig masse penge i topskat, og gør det med glæde, da jeg har så rigeligt til overs til at dække de behov, jeg har for at leve et godt liv. Sådan har de fleste det. Jeg hører aldrig nogen i min omgangskreds klage over skatten, og de fleste tjener temmelig godt i gode jobs.Flere er faktisk klar til at betale mere.
At omlægge skatten er noget andet, men det betyder ikke nødvendigvis at skatten samlet sænkes. En omlægning hvor os med rigelig mængder af guld på bankbogen, betaler mere i form af beskatning af luksusvarer, energi og forurening vil være en fornuftig ting. Beskatning af gevinster på salg af boliger vil da også gøre systemet mere retfærdigt, men i Indien er køerne hellige. I Danmark er det biler og boliger, som ikke må røres.
> At lade de bredeste skuldre bære de
> tungeste burder er vel stadig et godt
> princip i et samfund, som skal hænge
> sammen, og hvor vi ikke bare lader
> fanden tage de bagerste.
Sådan er det jo i ethvert land med en skatteprocent på indkomsten – jo mere du tjener
jo mere skal du betale. Hvem i alverden snakker om at afskaffe, at skat skal afhænge af indkomst??? Utroligt så mange floskler der florerer.
Kent 28. juli 2008 kl. 15:26
“Det er ingen kunst at få den højeste service i verden hvis man også er villig til at betale den højeste pris i verden.”
Jo Kent, det er en kunst. Det er en stor kunst som vi desværre ikke mestrer særligt godt.
Der er INGEN lande som mestrer det. Alt fungerer rædselsfuldt i Danmark, Sverige, England, Tyskland. I østlandene fungerer vist intet – og slet ikke uden korruption.
Jeg vil være meget interesseret i Kent hvis du kan nævne blot et enkelt eksempel på et system som med forringet økonomi har gode og rimeligt sikre fremtidsperspektiver for en solid service.
Nogle stillede i sin tid sådanne forventninger til TV2. Siden da har vi set et skoleeksempel på hvorledes man kan bedrage en hel befolkning når man smider pengene ud af vinduet med den korrekte retorik.
Faktum er at det indre markeds logik ødelægger mulighederne for at fællesskabsøkonomien kan fungere. Man må træffe et valg!
> Jo Kent, det er en kunst. Det
> er en stor kunst som vi desværre
> ikke mestrer særligt godt.
Hvis penge ikke er et problem kan man da få stort set alt man peger på.
> Jeg vil være meget interesseret i Kent
> hvis du kan nævne blot et enkelt eksempel
> på et system som med forringet økonomi
> har gode og rimeligt
> sikre fremtidsperspektiver for en
> solid service.
Nu er det lidt svært at kommer med sådanne eksempler, når dine standarder er således, at ikke engang himmerriget ville slippe igennem dit nøglehul. JEG ville være FULDSTÆNDIGT tilfreds med et hvilketsomhelst af de systemer der er i de andre nordeuropæiske lande. Men mon ikke du finder en gruppe mennesker der kan finde et eller andet at tude over.
I Danmark kan man trække renter af med en værdi på ca. 33 %. I andre lande er dette mindre. Fjerne rentrefradragsretten over nogle år og sænk bundskatten eller bruge provenuet til at forhøje beskæftigelsesfradraget. Topskatten giver netto under 1 % af alle statens indtægter, så den kunne man fjerne uden at det mærkes. Måske er nettoindtægten endda negativ.
Hr. Krause-Kjær har ret i at det nuværende danske system er ikke holdbart i længden.
Vi kan ikke fortsætte med at holde tusinder på passiv offentlig støtte og endnu flere på mere eller mindre aktiv offentlig støtte.
Samtidigt har vi en udvikling vhor individdet forsvinder og vi blive mere og mere apatiske.
Realiteten er vel at vi er ved at få et system som ikek arbejder for at gøre os alle lige stærke, men istedet arbejder systemet nu for at vi bliver lige svage.
Dette kan ses i at vi nu ser flere forslag hvor folk der selv tjener deres penge, skal afskæres for ydelser. Hvorfor skal de så betale mest i skat, hvis de end ikek kan få fuld andel i systemet?
> Realiteten er vel at vi er ved at
> få et system som ikke arbejder for
> at gøre os alle lige stærke, men
> istedet arbejder systemet nu for at
> vi bliver lige svage.
> Dette kan ses i at vi nu ser flere
> forslag hvor folk der selv tjener
> deres penge, skal afskæres for ydelser
Ja vi skal naturligvis alle have fingrene ned i kassen, og have “hjælp fra staten” – også selvom vi klarer os fremragende uden. Bistandshjælp til alle ! – væk med denne diskriminerende regel om at man skal være “arbejdsløs” for at få bistandshjælp!
Kent 28. juli 2008 kl. 15:51
“Nu er det lidt svært at kommer med sådanne eksempler, når dine standarder er således, at ikke engang himmerriget ville slippe igennem dit nøglehul. JEG ville være FULDSTÆNDIGT tilfreds med et hvilketsomhelst af de systemer der er i de andre nordeuropæiske lande. Men mon ikke du finder en gruppe mennesker der kan finde et eller andet at tude over.”
Sådan noget sludder Kent. Min standard er den man normalt vil synes er rimelig når man selv betaler for den. Det offentlige skal ikke levere ringere service for pengene. De skal faktisk udnytte stordriftsfordelene. Men det gør de ikke.
Så kom bare an med et system fra et land du kender! Og som du vil være stolt af ville kunne virke også i Danmark.
Du skal være opmærksom på at så snart du kigger udover landegrænserne har du lynhurtigt fat i de katolske caritas-systemer. Ikke noget som nordeuropæere vil finde acceptabelt. Prøv et besøg på Heiligengeist plejehjemmene i Tyskland – så skal du nok komme til at holde af den danske model.
> Min standard er den man normalt vil
> synes er rimelig når man selv betaler for den.
Og for at møde din og alle andres standard for hvad “i mener i har fortjent”, så bruges der sandsynligvis endnu flere penge – og så betaler du og alle andre jo ligepludseligt ENDNU flere penge, og så skal servicen naturligvis have ENDNU et nøk opad. Skruen uden ende.
Dine skræmmebilleder om hvilket helvede vores nordeuropæiske nabofolk lever i preller altså af på sådan een som mig.
Folk, der betaler topskat, har da vist ingen presserende økonomiske behov. Hvad er det egentlig, I ville bruge pengene til, hvis I ikke skulle betale topskat? For mit eget vedkommende er jeg sikker på, at de ville gå til brugerbetaling eller en ny firehjulstrækker, og landet har jo ikke gavn af nogen af delene, vel?
Jeg ville næppe kunne klare mig i et konkurrencepræget samfund som det amerikanske, så jeg betaler min topskat med glæde – i lighedens navn :-)
Kent her en historie fra Tyskland om de mange private sygeforsikringer og tilsvarende mange private sysgehuse. Du finder den på Der Spiegel i dag. En historie som ikke er til at skelne fra de skrækhistorier vi har fra USA.
ABZOCKE BEI PRIVATPATIENTEN
“Sie kommen achtmal, wir rechnen zehn Termine ab”
Nie zuvor wurden Privatpatienten von manchen Ärzten, Therapeuten und Kliniken derart ungeniert ausgenommen. Grund: Die Honorare der gesetzlichen Krankenkassen sind nach oben begrenzt. Die Versicherungen sind so macht- wie hilflos. Von Alexander Neubacher mehr… [ Forum ]“
Kent 28. juli 2008 kl. 17:00
“Og for at møde din og alle andres standard for hvad “i mener i har fortjent”, så bruges der sandsynligvis endnu flere penge – og så betaler du og alle andre jo ligepludseligt ENDNU flere penge, og så skal servicen naturligvis have ENDNU et nøk opad. Skruen uden ende.”
Igen noget vås Kent.
Lyngby Kommunes tilbud til plejehjemsbeboere – et lille koldt værelse med toilet på gangen. Uværdigt – erkendte Lyngby Kommune. Vi vil ikke se den slags svineri i Danmark.
Plejesvigt på Fælledgården i København og mange andre steder. Vi vil ikke se den slags svineri i Danmark.
Claus : Jeg er ude af stand til at diskutere med en person der bekræfter alt det jeg siger…:)
Det er et faktum, at offentligt drevne virksomheder er min. 15-20% mindre effektive end private. Hvis man virkelig vil finde ressourcer til enten at sætte skaten ned eller til at øge velfærden på anden måde, erd er i Danmark et kæmpe potentiale i rationalisering af den kæmpe offentlige sektor, vi har. Men det er der jo ingen, der tør tage fat i for alvor.
Når vi desuden er det land i verden, der bruger mest på at have arbejdsdygtige personer på offentlig forsørgelse, så er der tale om en decideret asocial indretning ag samfundet. Tænk hvis den arbejdende del af befolkningen ikke skulle forsørge, dem der i virkeligheden godt kan selv. Så ville vi få et retfærdigt samfund, og så ville der være rigeligt med midler til at tage sig af de syge og de gamle og til uddannelse og infrastruktur mv..
At diskutere ligheden udfra en isoleret betragtning, der udeluker hvorfra indkomsten kommer, er simpelthen en forfejlet problematik.
> Det er et faktum, at offentligt
> drevne virksomheder er min.
> 15-20% mindre effektive end
> private.
Øhh – der er vidst ikke megen “fakta” over de tal – nu er det ikke mange offentlige virksomheder hvor der sælges sengetæpper – så hvad er det lige du sammenligner på baggrund af??
> Hvis man virkelig vil finde
> ressourcer til enten at sætte
> skaten ned eller til at øge velfærden
> på anden måde, erd er i Danmark et
> kæmpe potentiale i rationalisering
> af den kæmpe offentlige sektor, vi har.
> Men det er der jo ingen, der tør tage
> fat i for alvor.
Helt enig – det burde man også tage fat på. Men husk lige at vurdere offentlige virksomheder for det de er : offentlige virksomheder ! Der er ingen ekstra penge på bundlinjen at opnå i det offentlige ved at “løbe lidt hurtigere”, og der er vidst heller ikke mange penge at spille med, hvis man ønsker at lokke en dygtig medarbejder til sig.
Anders S
Kunne du ikke give bare 2-3 eksempler.
Tænker du på privatskoler, hvor forældre selv sørger for vedligehold af skolerne?
Og helst ikke den med privathospitalerne, please.
Anders S. 28. juli 2008 kl. 18:01
“Det er et faktum, at offentligt drevne virksomheder er min. 15-20% mindre effektive end private.”
Jeg tror du skal være glad for Anders at man ikke kan dømmes for falsk vidnesbyrd på Berlingske Blogs.
Kære Niels Hansen m. fl.
Hvis I søger finansieringskilder for lavere skatter, burde I kigge nærmere på følgende områder:
1) Introduktion af bøder i sundhedssektoren, hvis patienten uanmeldt ikke møder op til sin konsultation.
2) Øget brug af online kommunikation i hele den offentlige sektor.
3) Introduktion af en overskuelig og bindende grundtakst for sundhedsydelser i den offentlige sektor.
Her var bare tre eksempler. Jeg kunne fortsætte, men jeg stopper foreløbig her. Hvad siger I? Har andre bidragsydere her på bloggen yderligere forslag?
Jamen skat, finanser og økonomi er da ikke så vanskellige at forstå. I princippet drejer det sig blot om at staten rager ind med den ene hånd for at kunne dele ud med den anden. Så hvis man ikke vil have det ene får man heller ikke det andet.
Ordet hedder brugerbetaling. Derfor vil jeg foreslå at man omdanner hele det der engang hed forsvaret og som nu burde hedde angrebet. Hvis man indførte brugerbatling af militæret så ville alle de der krigstossede partier og politikere med vedhæng få lov til at betale indsatsen i Irak og Afganistan fx. Med et slag kunne man så sænke topskatten.
Det skulle naturlivvis være “brugerbetaling” og ikke “brugerbatling” af militæret. Sorry
Claus Sønderkøge og Kent:
Følgende citat fra Cepos.dk burde være tilstrækkelig dokmentation:
I en undersøgelse, som Rambøll Management har udarbejdet for CEPOS, beregnes de forventede effektivitetsgevinster ved øget udlicitering i kommunerne. Baggrunden er dels en træg udvikling i udliciteringsgraden de senere år. Dels at danske og udenlandske videnskabelige undersøgelser har fundet, at privat opgavevaretagelse på konkurrencemarkeder medfører en effektivitetsgevinst på 20-30 procent sammenlignet med offentlig produktion. Undersøgelsen finder et middelskøn for de forventede effektivitetsgevinster på 15 mia. kr. ved øget udlicitering. Dermed får kommunerne en ekstra økonomisk tilskyndelse til at konkurrenceudsætte sine opgaver.
Anders S. 28. juli 2008 kl. 19:57
“Følgende citat fra Cepos.dk burde være tilstrækkelig dokmentation:”
Det er utroværdige fjolser – om igen Anders.
Denne gang må du gøre dig lidt umage!
Kig fx. på artiklen jeg her på bloggen har referet til på Der Spiegel og hospitalsdrift – det vil nok hjælpe lidt.
Ekspertkommentatoren 28. juli 2008 kl. 18:59
Beklager – noget sludder. Hovedparten af offentlige udgifter handler om overførsler af beløb og ydelser mellem generationer.
Det du anfører hører til i mikroskopafdelingen.
At privatisering af offentlig virksomhed leder til bedre produkter og mere effektivitet mm. betvivler jeg ikke. Så for min skyld kan du da bare eksempelvis privatisere universiteter – jeg tror på der kommer bedre universiteter ud af det. Du skal så bare være klar til at lade universiteterne prisfastsætte og sælge deres produkter – og eksempelvis fínde dig i, at de optager kinesiske studerende og ikke dine børn.
Det er bare ikke det samme som at sige, at private virksomheder er mere effektive end offentlige virksomheder. Det er 2 forskellige konstruktioner, der ikke kan sammenlignes.
Claus Sønderkøge,
Det er da useriøst, at du afviser fakta bare fordi du ikke kan lide dem. Dit problem er tilsyneladende, at du af rent ideologiske grunde er tilhænger af, at det offentlige skal udføre mest muligt, selv om det koster os alle mere end det behøver.
Effektivisering af det offentlige, bl.a. ved øget privatisering vil kunne give flere midler til velfærd til dem, der behøver, men det vil du af rent ideologiske grunde ikke have skal ske. Det er da en asocial holdning.
Hvis der desuden skete en reduktion af arbejdsdygtige personer på overførselsindkomst, så ville vi have rigeligt, også til skattelettelser, der kan øge væksten i den samlede økonomi.
Kan vi blive enige om at Danmark er et yderst velfungerende land, selv med det nuværende skattesystem?
Alligevel håber jeg skattekommisionens forslag til ændringer, lægger op til at fjerne de helt åbenlyse uretfærdigheder vi har idag.
Der bør prioriteres som følger her:
1. Afgifterne (biler mv.) har politikerne gjort til en permanent indtægtskilde, hvilket i mine øjne er normal skat og ikke mindst himmelråbende uretfærdigt smagsdommeri. Permanente indtægtskilder bør kun være fra skat/moms, mens afgifter kun skal regulere samfundsskadelig adfærd og evt. dække omkostninger relateret til adfærden. Bemærk her at afgifter ikke kan sammenlignes med brugerbetaling.
2. Skatten på arbejde skal ned. Det er langt vigtigere end at friholde indtægtskilder såsom bolig og formue fra skat. Så hvis politikerne ikke kan blive enige om de nødvendige besparelser i det nuværende budget, må de indføre forskellige typer af brugerbetaling og beskatte hårdere på alt andet end arbejdsindkomst.
Hvis/når ovenstående er opfyldt vil det også være mere gennemsigtigt for hver enkelt borger hvor meget af den personlige indkomst, der går til fællesskabet.
Anders S. 28. juli 2008 kl. 20:27
Jeg afviser på ingen måde effektivisering i det offentlige. Den slags er der hårdt behov for. Jeg har arbejdet med den slags i min ungdom.
I modsætning til de fleste finder jeg nemlig at en effektiv offentlig sektor er den eneste og bedste vej til at sikre den. Læs venligst mine tidligere indlæg her på bloggen og du vil se.
Privatisering har aldrig skabt noget positivt. Læs de i dag offentliggjorte erfaringer i Der Spiegel med privat drift i Tyskland af sundhedsvæsenet. Efter 20 års drift er det sunket hen i korruption. I Danmark forlnager de private sygehuse ca. 40% ekstra for sammenlignelige ydelser i forhold til det offentlige sygehussystem. Taler ikke ligefrem til gunst for dit mantra.
CEPOS er nogle lommefilosoffer – som i bedste fald kan finde lidt lommeuld. De aner ikke hvad det drejer sig om.
Claus : Det faktum, at offentlige virksomheder er stavnsbundne til at udføre hvad der bliver dikteret ovenfra, og ikke selv har nogensomhelst incitamentstrukturer til at sikre, at der gøres et godt stykke arbejde, er så tæt på et matematisk bevis for, at offentlig virksomhed skaber ineffektivitet, som man kan komme. En pris for statskontrol er ineffektivitet.
At man måske stadigt kan gøre nogle ting mere effektivt indenfor rammerne af “statsvirksomheder” er da meget muligt. Men det ville være unaturligt at forvente “private tilstande” under offentlige rammer.
Den Danske optimisme og godtroenhed har ingen graenser, har vi ikke flere penge, jaa saa maa man laane.
Saadan siger Villy og Helle ogsaa, nu er det nok med alt den sparen op nu skal der investeres i fremtiden.
Saa skatten ned i Danmark?
Aldrig, naar Fogh ikke vil mere, men söger til et skaattefrit job i det store udland, saa kommer venstreflöjen til, og saa skal i bare se Villy og Helle skal jo vise at de holder deres politiske maal, nemlig höjere lön til alle der stemmer paa dem.
Og hvem skal nu betale: Det skal Danskerne, for de kan saa godt lide at politrikerne behaandler dem som de naaive bonderöve de er.
At ökonomien saa kuldsejler, det gör ikke noget, bare det er en socialdemokrat der staar ved roret, for saa gaar ökonomien til bunds uden social slagside, se det er den Danske model.
> Aldrig, naar Fogh ikke vil mere,
> men söger til et skaattefrit job
> i det store udland, saa kommer
> venstreflöjen til,
Hvem har bildt dig ind at Fogh har været bedre til at spare på pengene end Helle og Villy ville være??? Denne kritik af “der-er-masser-af-penge-til-alle-og-enhvers-småbehovs” filosofi kan du vidst ligeså godt rette mod den aktuelle regering.
Svar paa: “Denne kritik af “der-er-masser-af-penge-til-alle-og-enhvers-småbehovs” filosofi kan du vidst ligeså godt rette mod den aktuelle regering”.
Kent, Det er ikke noget nogen har bildt mig ind, det er min erfaring fra det “Röde Kabinet” hvor S og SF körte öpkonomien i saenk, og daekkede underskuddet med laan.
Flemming : At S og SF nok HELLER ikke vil gøre meget andet end at sikre, at alle får alle de penge meningsmålingerne siger de vil have, er jeg da heller ikke meget i tvivl om. Mao. en videreførelse af Fogh’s politik.
Der har været højkonjuktur, så naturligvis har Fogh ikke haft behov for at låne i udlandet. Socialdemokrater har heller aldrig optaget lån i udlandet under højkonjukturer – så 1-1.
Problemet med din argunentation er at du ikke tager hensyn til de dynamiske effekter.
Ökonomisk höjkonjuktur, er ikke givet for alle lande nu se paa Tyskland og frankrig samt Italien der körer med store underskud.
Fogh har klaret skaererne tallet vaere olie, Gas mm. selvom han bruger flere penge end S nogen sinde har gjort.
Dengang vi var i bund var mange andre lande OK.
S og SF har simpelthen ikke evnerne til at styre en ökonomi, det er ikke noget jeg finder paa, det har de selv bevist paa den haarde maade.
Man skal holde mange bolde i luften, for at kunne styre ökonomien til ligevaegt, og det evner de nok ikke, det er ingen kretik, blot en konstatering, det kan simpelthen ikke betale sig at have dem til at bestemme noget som helst.
Hvad har de sagt om hvordan de vil skaffe alle de penge de vil foraere3 til dem der vil stemme paa dem?
Ikke en lyd,eksportindustri, og den slags er en by i Rusland for dem, det er vuggestuer og nye kontorer samt deres egne diaeter og udlandsrejser der interesserer dem, kan Danfoss eller en anden blikkenslager ikke holde eksporten igang, ja sa mener de at saa er der jo en kapitalist minder, en mindre der kan udnytte og begaa overgreb paa befolkningen.
Villy og Helle er saa naive at de menner at vi skal paa kontant hjaelp alle sammen, saa skal det nok gaa.
flemming28. juli 2008 kl. 21:48
“Problemet med din argunentation er at du ikke tager hensyn til de dynamiske effekter.”
De dynamiske effekter er vist de dovnes argument for egennytte. Aldrig har der kunnet føres så meget som sandsynlighedsbevis for det sludder.
Kære Claus Sønderkøge
Vi befinder os som bekendt i et land, hvor selv den mindste justering af en gigantisk velfærdsstat almindeligvis opfattes som utopisk, så mine konkrete forslag var måske ikke helt irrelevante. Livet er i hvert fald for kort til grandiose symbolpolitiske udspil. Lad bare interesseorganisationerne og politikerne om det.
Kent 28. juli 2008 kl. 20:52
“Claus : Det faktum, at offentlige virksomheder er stavnsbundne til at udføre hvad der bliver dikteret”
Beklager Kent jeg forstår ikke hvad du mener. Du mener måske at Aalborg Portland Cement Fabrik kan ???????? eller hvad handler det om?
Jeg og mange andre med indsigt kan bevidne at ineffektivitet ikke handler om ejerskab men om ledelse. Hvis det blot handlede om ejerskab var det offentlige i en langt bedre position. Det offentlige kan låne penge væsentligt billigere end det private. Lønningerne i det offentlige ligger 5-15% under det private.
Men selv sådanne strukturelle fordele kan ikke opveje den generelle dårlige ledelseskvalitet som kommer af vælgernes manglende viden og interesse i at stille deres politikere til ansvar for ukvalificeret omgang med betroede midler.
Ekspertkommentatoren28. juli 2008 kl. 22:19
“Kære Claus Sønderkøge
Vi befinder os som bekendt i et land, hvor selv den mindste justering af en gigantisk velfærdsstat almindeligvis opfattes som utopisk, så mine konkrete forslag var måske ikke helt irrelevante. Livet er i hvert fald for kort til grandiose symbolpolitiske udspil. Lad bare interesseorganisationerne og politikerne om det.”
Når du end ikke ved hvilke økonomiske størrelser der betyder noget i samfundsøkonomien så kan du ikke tages alvorligt.
Så skulle du iøvrigt tage og anvende en lidt mere troværdig identitet. Fjolser som anvender incognito har ingen plads i en debat.
> Problemet med din argunentation er
> at du ikke tager hensyn til de
> dynamiske effekter
Beklager – jeg kan ikke se hvor jeg har skrevet noget der afhænger af eksistensen af “dynamiske effekter”.
> Ökonomisk höjkonjuktur, er ikke givet
> for alle lande nu se paa Tyskland og
> frankrig samt Italien der körer med
> store underskud.
Der har været økonomisk højkonjuktur i stort set ALLE vestlige lande siden starten på dette årtusinde. At ikke alle har brugt penge på at betale underskud af har ikke noget med højkonjuktur at gøre.
> Fogh har klaret skaererne tallet
> vaere olie, Gas mm. selvom han bruger
> flere penge end S nogen sinde har gjort.
Hvor er genistregen i det?? Det skulle undre mig meget om ikke Nyrup ville have gjort præcist det samme.
> S og SF har simpelthen ikke evnerne
> til at styre en ökonomi, det er ikke
> noget jeg finder paa, det har de selv
> bevist paa den haarde maade.
Jeg har aldrig sagt at S og SF har evnerne til at styre en økonomi. En mangel på evner de deler med regeringen.
> Man skal holde mange bolde i luften,
> for at kunne styre ökonomien til
> ligevaegt,
I en højkonjuktur skal man VIRKELIGT dumme sig hvis man smide økonomien over i en lavkonjuktur. Lave direkte ødelæggende tiltag. Testen for en regering der regerer under en højkonjuktur kommer når økonomien igen bevæger sig over i en lavkonjuktur – så finder man ud af om den har forberedt landet på det.
> Hvad har de sagt om hvordan de vil
> skaffe alle de penge de vil foraere3
> til dem der vil stemme paa dem?
> Ikke en lyd,eksportindustri, og den
> slags er en by i Rusland for dem,
Hvad i alverden har regeringen sagt om at skaffe penge til Danmark??? Regeringen æder bare af det forråd der automatisk bygges op under en højkonjuktur !
Nej – og S og SF har ligesom regeringen totalt ignoreret al snak om Danmarks økonomiske fremtid.
Jeg har der ikke været nogen stemmer i.
mer vil ha mer, men er nok ikke nok. hvorfor sammenligne sig med sin nabo – sammenlign dig med dig selv og vurder dine egne behov.
jeg har garanteret mere ud af at studere ukrudtet i min græsplæne end naboen, der klipper sin med en neglesaks og derfor aldrig ser spændende ukrudt.
Kære Claus Sønderkøge
De to største og i øvrigt hastigt stigende udgiftsposter i velfærdsstaten er sundhed og pension. Så enkelt er det. Du kan tale generationskontrakt herfra og til juleaften. Den sang har vi hørt før. Hvilke forslag tør du lægge navn og omdømme til? Så kunne vi eventuelt bagefter evaluere dem ud fra en politisk betragtning.
Kritik er utilstrækkelig i sig selv.
> Jeg og mange andre med indsigt kan
> bevidne at ineffektivitet ikke
> handler om ejerskab men om ledelse.
Jeg har ikke påstået det har noget med ejerskab at gøre. Det handler om incitament – om man – ledere og medarbejdere – har en motivation til at “gøre et godt stykke arbejde”. Og det er der intet der sikrer i en offentlig virksomhed. En leder i en offentlig virksomhed har ikke nogen midler at arbejde med – altså udover at smile og tale pænt til hinanden.
En klog mand bemærkede engang, at man skal tage det sure med det søde. Så nu vi diskuterer emner som skattetrykket og behovet for reformer i sundhedssektoren bakker jeg i øvrigt gerne op om Jakob Alex Nielsen, altså sundhedsministerens afgiftsideer. Hvis prisen på cigaretter, alkohol og sukker skal op, før folket for alvor reducerer forbruget, så er det den rigtige vej.
Kent 28. juli 2008 kl. 22:45
Kent alle har en motiviation til at gøre et godt stykke arbejde de kan være stolte. Som man kan fortælle familie og venner om. Vi vil alle gerne gøre en forskel. Du kan være evigt forvisset om glade mennesker på en sygestue er det salt som for en sygeplejerske til at klare rygsmerterne.
En leder i en offentlig virksomhed har alle mulighederne. Bestyrelsen består desværre af vore alles valgte fæhoveder – politikerne. De skal stilles retsligt til ansvar – det er det eneste de forstår.
Hvorfor skal vi have dårlig hjemmehjælp når robotten er opfundet? Hvorfor skal vi lukke små sygehuse når tele-medicinen er opfundet? Hvorfor skal vi lukke små skoler når tele-undervisning er opfundet?
Det offentlige har alle muligheder: Billig arbejdskraft, billige lån, billig husleje, billige forsikringer, stor kundetillid. Det er dårlig ledelse ikke at udnytte alt det – for slet ikke at tale om synergi-effekter.
A N 29. juli 2008 kl. 00:18
Dine spådomme lyder lidt som dommedagsprofetier men er beklageligvis ganske realistiske. I Tyskland er de første af den slags tal kommet op til statistikkerne. Præcis på samme tid som man kan begynde at måle at børn i Berlin må gå sultne i seng stiger vælgertilslutningen til Nazisterne i Tyskland.
I længere tid har de som ungdomsbander gjort sig bemærket i Østtyskland. Nazi-marcher er også kendt i såvel Ungarn som Czekiet. Dette er altsammen årsagen til at CDU i Tyskland er rykket til venstre. Man ønsker at søge skadesbegrænsning gennem inddæmning.
Der er blevet 3% færre i mellemklassen. De fleste af dem er flyttet til underklassen og nogle til overklassen. Den udvikling var begyndelsen til undergangen for Weimar-republikken.
Så AN du har desværre nok ret i at CEPOS/Saxo Bank rettelig burde på listen over landsskadelig virksomhed.
Det Danmark trænger til er en omlægning af skatterne fra indkomstskatten til mere skat på gevinster ved fastejendom mv. Det skal være skat på gevinsten så den “almindelige” borger ikke skal gå fra hus og hjem.
Fogh Rasmussens regide skattestop skal ophæves så afgifter mv igen kan blive adfærdsregulerende til fordel for miljøet, sundheden osv.
Dette så vi under SR-regeringen og bliver nu brugt af regeringen og DF, som om SR-regeringen satte skatterne op og op. Ja når Fogh Rasmussen rigtig skruer sig op så påstår han, at SR-regeringen satte skatterne op hver månede.
Men dette er bare et led i Fogh Rasmussens propogandamaskine, for ved opslag i Danmarks Statistiks skatteopgørelser tilbage til 1970érne ses ,at skattetrykker steg og steg under Schlüter og holdt sig KONSTANT under SR-regeringen og VK(O)-regeringen.
Det er altid god musik i ørerne, når der foreslås skattelettelser. Hvem vil ikke gerne betale mindre skat ?
Når jeg læser alle de gode ønsker om lettelser, savner jeg altid at kommentatorerne også redegør for, hvad det er det offentlige skal skære bort, for at få råd til skattelettelserne. Mærkeligt nok kommer der aldrig nogle bud på dette – det er åbentbart et ‘politisk’ problem.
Derfor er alle de gode råd om skattelettelser kun halve råd, og de giver jo ingen mening, når den reelle substans mangler.
Problemet i Danmark er, at vores kære folkevalgte politikere ikke vil lave beslutninger der kan tabe vælgere.
Hvis vi stillede nogle krav til politikerne om, at de maks. måtte sidde i folketinget i 2 valgperioder, fik bedre løn, og selv skulle betale deres pension af deres løn.
Så ville problemerne hurtigere blive løst, da det så kunne være at de turde tage nogle beslutninger som var bedre for Danmark.
Det ville måske også være bedre, og mere kompetente personer der kom i folketinget end dem der sidder der nu.
@Torben Holm Sørensen
Du efterlyser steder der kan spares. Jeg vil derfor henvise til:
http://www.180grader.dk/leder/Leder_Jyske_Lov_revisited.php
Beskæftigelsesministeriet skal lukkes sammen med alle overførselsindkomsterne til de ledige, som ministeriet administrerer. De handler jo om at give folk noget, der netop ikke er deres eget.
Finansministeriet får lov at blive, men kun med en brøkdel af sit budget. Nogen skal jo have styr på pengene, selvom de er små.
Forsvarsministeriet overlever, i hvert fald i tider hvor man må befrygte, at andre nationer vil bemægtige sig Danmark – men for tiden kunne det ministerium måske også sættes på en form for standby?
Justitsministeriet kan vi ikke undvære under Jyske Lov. Politi og domstole var netop, hvad datidens lovgivere havde i tankerne.
Kirkeministeriet nedlægges på stedet. De troende må dyrke deres tro med deres egne midler, ikke med alle andres.
Klima- og energiministeriet finder heller ingen nåde for Jyske Lov. Varmere vejr? Keep it coming!
Kulturministeriet brændes, asken transporteres til Spanien og fyldes i Klaus Rifbjergs swimmingpool som et evigt minde om alle de rare penge, han har fået ud af det. Ingen af dem var hans egne.
Miljøministeriet nedlægges, men visse af dets funktioner opretholdes i et særligt kontor i Justitsministeriet, hvor man holder øje med, at folk kun forurener deres eget.
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration kan vi også fint lukke ned. Alle, der har råd til at købe deres egen ejendom i Danmark eller leje deres egen bolig – alt sammen for deres egne penge, naturligvis – skal have lov at være her. Integrationen kommer af sig selv, når folk ikke længere kan isolere sig fra omverdenen med penge, som ikke er deres egne.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ingen nogensinde haft brug for til noget som helst, ej heller Jyske Lov. Landmænd og fiskere kan passe deres egne sager, og det samme kan ministeriets embedsmænd – i andre erhverv hvor de gør mere nytte.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling gør intet andet end at fordele andre folks penge til sundhedsydelser og videregående uddannelser, som i international målestok er tredjerangs. De bidrager på ingen måde til Jyske Lovs formål, tværtimod, og lukkes derfor.
Skatteministeriet finder absolut ingen nåde for Jyske Lov! De få penge, som skal opkræves, kan håndteres med en girokonto i Finansministeriet.
Transportministeriet anlægger veje, jernbaner og broer, selvom det lige så godt kunne klares af private, som i modsætning til ministeriet ville kunne nøjes med at bruge af egne midler til opgaven. Da Hærvejen blev anlagt for 4.000 år siden, var der heller ikke noget ministerium til at stå for det, og hvis de kunne finde ud af det dengang, så bør vi også kunne det i dag.
Udenrigsministeriet nedlægges. Vi har allerede Forsvarsministeriet til at kommunikere med udlandet, når der er behov for det.
Undervisningsministeriets embedsmænd får lov at koncentrere sig om at vælge de rigtige skoler til deres egne børn – det samme gør vi andre, når ministeriet elimineres.
Velfærdsministeriet lukkes og overdrages til Skatteborgerforeningen til fremvisning som rædselskabinet for de yngre generationer, som vil have svært ved at tro på, at der virkelig var en tid, hvor velfærd blev betragtet som noget, man havde lov at tilrane sig ved ikke at nøjes med sit eget.
Økonomi- og erhvervsministeriet bevares som et beskyttet værksted for Bendt Bendtsen og andre af hans slags, som kom i klemme ved nedlæggelsen af Velfærdsministeriet, men det finansieres fremover af frivillige bidrag fra Røde Kors’ genbrugsbutikker, Frelsens Hær og ved salg af “Hus forbi”.
Der er rigeligt er steder at starte.
Dorte 29. juli 2008 kl. 08:11
“Det Danmark trænger til er en omlægning af skatterne fra indkomstskatten til mere skat på gevinster ved fastejendom mv. Det skal være skat på gevinsten så den “almindelige” borger ikke skal gå fra hus og hjem.
Fogh Rasmussens regide skattestop skal ophæves så afgifter mv igen kan blive adfærdsregulerende til fordel for miljøet, sundheden osv.”
Dorte vi er vist mange som må overveje hvorledes vore penge skal bruges. Vi priser os lykkelige over at være kommet af med Nyrup regeringens asociale adfærdsreguleringer. Pensionister led uendeligt under Aukens regimente. Ligeledes var loven om tvungen bilsyn her på landet ikke andet end stavnsbåndets genindførelse.
Man skal lede meget længe efter en så asocial regering som Nyrup/Jelved. Man skal vist tilbage til Madsen/Mygdal.
Michael Kastberg:
Og kunne du så beskrive for os alle her, hvilket herrrligt samfund, vi får ud af dine visioner??
Problemet med dine holdninger er, at de er fabrikeret oppe i hovedet på ultraliberalister, der har besluttet sig for aldrig at mærke deres hjerter i kombination med deres ideer. Sørgelig fremtid for verden, hvis I fik magten.
Kim: Ja, det er usundt for vores samfund, at vi skal betale for levebrødspolitikere, der kan sidde og gnave i taburetten hele deres liv. De skulle tvinges til at komme ud i det virkelige liv i perioder.
Niels Krause Kjær:
Problemet med din artikel er, at den intet siger om nogenting. Så få dig dog en holdning og udtryk den. Den virker som bestilt arbejde, hvilket meget af det, der bliver skrevet her i avisen nok er. Bestilt af den borgerlige regering til at holdningsbearbejde os hen mod deres ideer. Manipulation kalder man det også for.
Skattelettelser kunne finansieres ved reduktion i forsvarsudgifterne. Hvorfor fanden skal danske skatteydere pumpe milliader i sponsorater af borgerkrige i lande der aldrig har gjort os noget.
Den dér floskel med ulighed: Vi kan ikke blive lige rige. Men vi kan blive lige fattige. Et forsøg på at skabe total lighed gennem beskatning og “omfordeling af goderne” vil ikke ende med et socialistisk paradis, men med et samfund på linje med Zimbabwe eller Nordkorea.
En vis grad af ulighed – og deraf følgende incitament til at forbedre sin egen situation gennem egen indsats – er en forudsætning for velstand. Og velstand er en forudsætning for velfærd. Hvis ingen gider producere goderne, er der ingen goder at “omfordele”.
Derfor skal topskatten (eller rettere, “misundelsesskatten”!) ned.
Lad os i hvert fald holde fast i visse kendsgerninger.
1) Claus Sønderkøge har naturligvis ret i, at private virksomheder overtrumfer offentlige virksomheder på effektivitetsskalaen. Det tilsiger privatiseringer og øget introduktion af brugerbetaling.
2) Arbejdsløshed og lavkonjunktur er jo den traditionelle cocktail, der forårsager politiske kursskifter, når der udskrives valg. Ergo eventuelle privatiseringer bør ledsages af finans- og arbejdsmarkedspolitiske tiltag, der fokuserer på ledigheden.
3) Sundhed og pension er største udgiftsposter i velfærdsstaten, og de er endda støt stigende.
4) Det er aldeles illusorisk at plædere for ændringer på boligskatten. Det spørgsmål ligger langt ude i fremtiden. Desuden ved vi jo, at den seneste højkonjunktur i høj grad blev understøttet af et omfattende forbrug genereret af ejendomsinvesteringer.
Så jeg holder fast i mine tre overskuelige løsningsforslag. De skaber ikke revolutioner, men mindre kan vel også gøre det.
1) Introduktion af bøder i sundhedssektoren, når patienten uanmeldt ikke møder op til sin konsultation.
2) Øget brug af online kommunikation i hele den offentlige sektor.
3) Introduktion af en overskuelig og bindende grundtakst for sundhedsydelser i den offentlige sektor.
Af Michael Kastbergs indlæg fremgår det ganske klart at en simplificering kunne være en rigtig god ide økonomisk set. Problemet er blot at enhver lov i Danmark strikkes sammen som et kompromis mellem ofte modstridene interesser og derfor ender som kludetæpper, der kræver uendelige ressourcer for at administrere – specielt hvis de samtidig bliver sat under pres af udefra kommende lovgivning.
Det er et naturligt resultat af, at politikerne først tænker i vælgertække og derefter i, hvad der er rigtigt. Ideologier er noget bras, sagde Schlütter, og siden har vi set en masse Gallup-politik. Vores poltik er ude af trit med vælgerne – vi må tilpasse vores politik er blevet mantraet for alle partier. Godt nok har vi endnu ikke folkeafstemning om alle spørgsmål, men der tages i høj grad hensyn til folkestemningen – og skidt med om det kan administreres, bare det kan “sælges” til vælgerne.
På sidelinien står så de hykleriske vælgere, som råber op om lighed. Med lighed mener de sjovt nok “lige adgang til velfærdsgoder” og eftersom vi fra TV og kulørt presses artikler om de rige alle ved, hvor meget man kan opnå sætter vi selvfølgelig overliggeren højt. Det er vores naturlige krav at have lige så meget som naboen, og resultatet er naturligvis at mindst halvdelen af befolkningen har et egoistisk ønske når de taler lighed. Tag fra de rige og giv til de fattige.
Samtidig forsøger langt de fleste af os at springe langt frem på velstandsstigen i det vi et par gange om ugen indløser vores lottokupon i håb om milliongevinsten, der kan gøres os rigtigt rige. Moralsk set er der vel noget forkasteligt i, at man råber op om økonomisk lighed samtidig med man selv forsøger at rykke op i hierakiet på basis af en arbejdsfri indtægt. Burde en lottogevinst ikke beskattes med minimum topskat?
Personligt synes jeg det virkelige problem er, at i vores samfund er begrebet “lighed” blevet synonymt med “økonomisk lighed”. Vi skal alle have næsten lige meget, men i sin oprindelige form var “lighed” et ideal for at vi alle havde lige muligheder.
Det moralske fordærv som følger af denne glidning i opfattelsen af lighed betyder desværre, at alt for mange nu finder det legalt at tage selv – og dermed kommer den øgede kriminalitet og alt det andet som AN ovenfor også kommenterer på.
Og det er da paradoksalt at vi i takt med at alle er blevet rigere samtidig ser et stigende problem med at kende forskel på dit og mit. For 100 år siden var der da flere, som ud fra ren overlevelse havde langt større grunde til at berige sig selv, men dengang havde de fleste stadig en højere moral, så man gjorde det ikke.
Jeg har fået yderligere en mail fra min gode ven i London. Han fortæller en ganske interessant historie, som jeg bringer her:
Der eksisterer en Verdensbank-analyse omkring Madegascar, som jeg synes er umådelig interessant. I Madagascar bor der en relativ stor befolkning (20 mio.)mennesker, der for det meste arbejder i de primære erhverv (landbrug og fiskeri).
De lever i relativ fattigdom, men i et stabilt samfund, og man burde derfor tro, at livskvaliteten var rimelig høj. I 2001 indføres fjernsyn, og man begynder med 36 modtagere. Pludseligt begynder befolkningen at se “Friends” og “Neighbours” og så går det op for dem, at de faktisk er fattige og slet ikke har det så godt.
Resultatet var, at de fattigere dele af befolkningen blev klar over, at de var fattige og derfor utilfredse, hvorefter de gjorde oprør. Ved præsidentvalget i 2001 gik det så helt galt mellem Marc Ravalomanana og Didier Ratsiraka. Resultatet måtte afgøres af højesteret (ligesom I USA) og Ravamolamana blev genvalgt (kæmpesejer) I 2006.
Heraf kan man i alt fald een ting:
a) Det er ikke absolut velfærd, der betyder noget I et samfund men relativ velfærd. Sagt med andre ord, et vist niveau af tvungen økonomisk omfordeling er ønskelig, selv for de superrige. På Engelsk taler man om at “keep up with the Joneses” ergo, at folk stræber efter at opnå de same mål som naboen, være det en ny campingvogn, Ford Mondeo eller samtalekøkken. Hvis afstanden bliver for stor, får vi ballade, uagtet hvor velhavende fattigrøvene i samfundet er.
Hele diskussionen kan også koges ned til solidaritet kontra egoisme.
CEPOS står for det sidste – og har ingen opbakning i den danske befolkning. Det nye liberale parti, som læner sig meget op ad CEPOS har pakket sammen efter en underskriftindsamling på kun 5000!
Flertallet af danskere accepterer 95% af Danmarks husholdningsbudget. Så kan de, der synes det er morsomt så lege med de sidste 5% (bogafgifter på biblioteker, betaling for lægebesøg etc.)
Storm i et glas vand!
Niels Hansen skriver at diskussion kan koges ned til solidaritet kontra egoisme.
Jeg tror desværre ikke det er helt korrekt. Diskussionen kan koges endnu længere ned, nemlig til egoisme.
Historien fra Madagascar underbygger min påstand. Alle har det egentlig ganske godt – indtil de pludselig opdager, at der er nogen som har det endnu bedre. “Det vil jeg også ha’” skriger man så i misundelse som et forkælet og egoistisk barn. Om man bliver lykkeligere af det eller ej tager man ikke stilling til, men de sndre “the Jones’erne” skal i hvert fald ikke kunne flage med større velstand end mig.
Misundelse er i sandhed en grim ting.
Derfor må misundelse bekæmpes og socialisternes middel er at tage fra dem, der har for meget.
Liberalisterne tager den hårde værdikamp og forsøger at gøre misundelse til drømme. I stedet for at sige “det vil jeg også have” skal vi sige “det vil jeg også opnå”. Dermed bliver rigdom noget vi kan stræbe efter og ikke blot kræve. Altså yde før man kan nyde.
Så kære socialister: erkend jeres misundelse og bekæmp den. Det vil være pænere end at beskylde de, der har opnået resultater for at være egoister, for egoismen findes bestemt i alle lejre (på nær hos nogle ganske få personer).
Den rigeste 1 procent af befolkningen har øget indkomsten med 11 procent om året.
De øvrige 99 procent af befolkningen fik mindre end 1 procent, skriver du.
Og det er da super ærgeligt for de øvrige 99 procent af befolkningen, at de “kun” blev lidt rigere, mens 1 procent blev meget rigere, men sålænge alle er blevet rigere, og ingen fattigere, kan det da ikke være “en gyser”.
Jeg spørger om du hellere havde set, at hele befolkningen kun blev 1 procent rigere? Er det bedre, at alle er fattige end at nogen er rigere end andre?
Inden præsident de Gaulle fabrikerede sin velfærdsstat, sendte han nogle ministre bl.a. til Scandinavien for at se på vores modeller. Herefter besluttede man at sygehuse, læger tandlæger etc. ikke skulle betales over skatten, men via en særskilt sygekasse, hvor enhver skulle forsikre sig, beløbets størrelse for forsikringen afhang af personens indtægt. Det er sådan, at folk bedre kan indse, at sygdom, tænder m.v., det vil de gerne sikres for. Godt nok har Frankrigs sygekasser det lidt svært, for det er fransk tradition at gå til lægen og apotekeren i MEGET stor udstrækning og lægerne og tandlægerne er jo megaginteresserede i at lave ting for patienterne, så her er vanskelighederne. Men et stort og godt resultat er at lægestanden og sygehusvæsnet i Frankrig har oppet sig gevaldigt og ligger på et misundelsesværdigt stade.
Hvis man kunne holde sygesektoren helt særskilt som i Frankrig, så ville det være lettere at sænke skatten. Hvis den sænkes i bunden, så kunne det måske forhindre noget sort arbejde. Det ville nok mest blive at rengøringdamen konerterer sig til kassedame – eller måske til helt lovlig og ulykkesforsikret rengøringshjælp – her er hun imidlertid oppe imod de forunderlige “aux pairs” fra Phillipinerne o.a.steder: absolut voksne kvinder, der helt lovligt gør rent og passer børn for en betaling langt under alle andre.
Hvis skatten sænkes i toppen, så ville det være danske håndværkernes lørdags-søndags- og aftenarbejde, der muligvis ville komme frem i lyset?
P.S. Det er muligt, at folketinget var nødt til at indføre de afdragsfrie lån, der kan have været konkurrence fra udlandet på det punkt. Men med de dengang stærkt stigende priser på huse og ejerlejligheder, burde folketinget have vedtaget en aftrapning af den tilbageværende del af rentefradragesretten. Det kunne have dæmpet huspriserne og så ville vi ikke have et helt så voldsomme vanskeligheder, som vi ser begyndelsen på nu – og uden fradragsretten vil der blive større provenu til det offentlige.
Una i Danmark havde vi sygekasser fra 1892-1973. Hvor der var A og B medlemmer. Hvis man ikke betalte sin sygekasse måtte man håbe at kommunen ville hjælpe.
Så det er nok rigtigt, at de Guelle også tog ved lærer af det danske system.
Til Jan
Jeg tror ikke på, at skattesystemet her i Danmark er baseret på misundelse.
Derimod har der i mange år været enighed om, at ‘de brede skuldre’ bærer en større del af læsset. En efter min mening en ganske anstændig og fornuftig ide.
Derfor vil en hvilken som helst skattereform allerhøjst flytte rundt på et par procent for den enkelt.
Større udsving ville simpelthen få berørte skatteydere op i det røde felt – og det er der ingen poltikere der tør.
Men jeg må tage hatten af for Venstre og Konservative. Aldrig før har en regering været med til at begunstige dens egne kernevælægere som nu. Det er da også grunden til at den private ejendom overhovedet ikke er med ikommisionsarbejdet. Og DF, hvis kernevælgere rent økonomisk bliver sorteper, er flintrende ligeglade, så længe det er dem, der får lov til at bestemme indvandrerpolitikken.
Det er interessant at læse hvordan samfundet opfattes i andre lande fex Madagascar og Frankrig, men jeg tror ikke at vi i Danmark kan bruge det til noget.
Vi har i et par generationer haft et sigende velfærds- og lighedssamfund, der har medført at vi generelt har verdens højeste levestandard, højt uddannelsesniveau, godt sundhedsvæsen osv, samt måske en af verdens højeste personbeskatninger.
Alligevel er danskerne godt tilfredse med deres samfund, fordi de ved at de får noget for deres skattekroner.
Hvorfor ødelægge det samfund? Blot fordi nogle velhavere vil have endnu mere.
Apropos højt personskattetryk: Når man diskuterer dette og kommer frem til at Danmark ligger højt på listen, glemmer man, at i de lande som ikke har et højt skattetryk, har man et meget dyrt privat forsikringssystem, der ikke indregnes i ovennævnte regnestykke. Jeg er overbevist om, at det er bedre at betale til en fælles solidarisk skattekasse, fremfor at skulle forsikre sig dyrt – hvis du har råd til det.
> Alligevel er danskerne godt tilfredse
> med deres samfund, fordi de ved at
> de får noget for deres skattekroner.
Jamen hvis det er tilfældet, hvad er så problemet med, at disse danskere danner deres eget fællesskab og holder andre danskere udenfor, der ikke støtter denne filosofi.
Det du siger er essentielt set, at socialisme virker, og at Karl Marx havde ret.
> Jeg er overbevist om, at det er bedre
> at betale til en fælles
> solidarisk skattekasse,
Endnu een af de mange misvisende ord – “solidarisk”. Solidaritet er baseret på frivillighed. Uden frivillighed er det bare socialistisk tvang.
Jeg ser nu ikke noget problem i ulighed som sådan.
Problemet er bare, at det er meget svært at gennemføre i et land, der er så gennemstatsstyret som Danmark.
Vi har da også i de senere år set, at skattepolitikken har udviklet sig en åbenlys og vulgær leflen for bestemte vælgersegmenter, og diskussionen om velfærdsstaten handler meget lidt om at beskytte de svageste.
Regeringen og de ledende oppositionspartier støtter jo op om en skatte- og boligpolitik, der åbenlyst favoriserer boligejere, og som har skabt grundlaget for et friværdisbaseret forbrug, vi ikke tidligere har set mage til i omfang og uanstændighed. Regningen bliver uden blusel sendt videre til kommende boligkøbere. (Forklar mig f.eks. det socialt retfærdige i forældrekøbsordningen, der bl.a. har blæst priserne for mindre lejligheder i vejret i de større byer.)
Så godt som alle partier er ved at træde hinanden over tæerne for at bevare efterløn, folkepension, ældre- og børnechek til borgere, der ikke har behov for dem. Og det gør de på sin vis ret i, da det ville være en politisk dødssejler at pille ved disse områder.
At det så er de første tegn på en velfærdsstat, der er ved at degenerere i sit forsøg på at please middelklassen, er så noget helt andet.
PS. Jeg tilhører ikke nogen af de vigtige vælgersegmenter (har ikke børn i daginstitutioner, ejer- eller andelsbolig og er desuden arbejdssøgende akademiker på fjerde år). Siden valget i 2001 har jeg derfor stemt blank til folketingsvalg. Jeg betragter det som et etisk valg.
Drop nu alt den snak om egoisme/solidaritet og topskat. Prøv at se det store perspektiv. En lavere topskat kan måske få læger-ingenører m.fl. til at arbejde marginalt mere, evt. bare 1 time mere om måneden. Dette vil tilføre landet en stor resource vi alternativt skal importere eller bruge mange år i uddannelsessystemet på at skaffe. Skulle der mod forventning ikke være en villighed til at øge arbejdstiden marginalt er det jo muligt at hæve skatten igen.
> Drop nu alt den snak om
> egoisme/solidaritet og topskat.
Det var såmen også blot min intention – nok lidt klodset formuleret.
Svar til Jan:
Begrebet solidaritet er ikke opfundet af Karl Marx, det er langt ældre.
Solidaritet har gjort Danmark rigt, tænk blot på andelsbevægelsen på landet, andelskasser af forskellig art, arbejdsgiverorganisationer, arbejdstagerorganisationer osv, altsammen udtryk for solidaritet.
Generelt om at danskerne vil arbejde mere hvis topskatten fjernes:
Det er ulogisk at tro det. Hvis du får flere penge til rådighed pga mindre skat, er der ingen grund til at arbejde mere, tværtimod.
Logikken siger at resultatet bliver mindre arbejde og dårligere offentlig service.
Til Niels Hansen
Læs nu hvad jeg skriver. Jeg siger ikke at skattesystemet er baseret på misundelse. Jeg siger at hele debatten om lig- og ulighed er baseret på misundelse.
Det betyder selvfølgelig også at hele debatten om velfærdens fordeling, og herunder skattesystemet, også kommer til at være påvirket af misundelse. Med Frank Aaens udmeldinger om at lade AP Møller betale det hele som det mest outrerede eksempel(nå ja lidt overdrevet udlagt). Lidt længere nede på skalen er der forskellige udmeldinger om at de rige betaler for lidt, men dog sjædent belyst af klare definitiner på, hvem der er rige. Standardbemærkning på det niveau er “de stærke skuldre bærer de største byrder”.
Enhver vil selvfølgelig være enig i det fornuftige i dette – men kan man ikke fortolke ordsproget, som at det er de mest ressourcestærke, der skal trække vores samfund fremad. Behøver det at være den misundelige udlægning, at de rige skal betale mest?
Og Niels Hansens bemærkning om at den nuværende regering begunstiger sine vælgere ser jeg som et udtryk for misundelse. Regeringens kernevælgere mener nemlig, at de slet ikke har fået så meget liberalisme som de gerne ville have. Men Niels har da ret i at prisstigningerne på boligmarkedet i en periode har givet mulighed for at konvertere friværdi til forbrug, men læs de nyeste udgaver af aviserne og se, at det vist ikke lige er tilfældet længere.
Når det er sagt så jeg dog gerne at man indfører en beskatning af gevinsten ved handel med boliger, f.eks 30 % af forskellen mellem salgs- og købspris. Provenuet kan så bruges til at sænke skatten på arbejde – helst topskatten, men Niels og andre vil givetvis argumentere for at sænke skatten i bunden mest.
Men inden vi peger fingre så husk lige tilbage til Schlütter regeringen, som i starten af firserne forsøgte at indføre en skat på renter.
De blev dengang tvunget til at ændre loven af oppositionen, men den skat ville jo have været en pragtfuld værn mod belåning af friværdien.
> Og Niels Hansens bemærkning om at
> den nuværende regering begunstiger
> sine vælgere ser jeg som et udtryk
> for misundelse.
At regeringen begunstiger “sine vælgere” ser jeg som uomtvisteligt. Det samme gør alle “oppositionspartier” (anførselstegn om oppositionspartier fordi ordet antyder, at disse andre partier står for noget substentielt forskelligt fra regeringen, hvilket er en forskel man skal til historiebøgerne for at finde).
Sagen er, at samtlige partier af betydning ser “sine vælgere” som værende det der til et givet tidspunkt er flertal for i meningsmålingerne. Ingen partier “mener noget” længere.
“…andre ikke blev fattigere af, at hans villa steg i værdi. Det var og er noget fuldtonet sludder. Velfærd måles i forhold til naboen og de øvrige borgere i samfundet.”
Det er nu engang sludder at Niels Krause-Kjær skriver og det er lige præcis derfor det altid har været politisk ukorrekt at tale om skat i dansk politik, for hér må ingen stilles alt for godt eller bedre end andre…
Hvis jeg får 5000 kr. i lønforhøjelse hvor mange penge går du som blogger på berlingske.dk så ned i løn ved dét? Intet. Og derfor er det vel ikke skidt at jeg får lønforhøjelse (eller tjener på mine aktier eller mit hus) selvom du ikke får?
Velfærd er ikke, som du skriver, et spørgsmål om hvor meget jeg har i forhold til dig, men om individets økonomiske “well being”. At jeg får det bedre uden at du stilles anderledes – er det skidt?
I økonomien taler man om “velfærdsgevinster” og det er også hvad en skattekommission vil kigge på; altså de gevinster man kan opnå ved nogle tiltag (som f.eks. skattenedsættelser), som stiller nogle bedre unden at stille nogen ringere. Hvis man således forestillede sig at man indførte et skattestop for ALLE skatteydere ville dette betyde, at nogle – f.eks. dem med fast ejendom – ville tjene på stigende huspriser mens dem der bor i lejeboliger ikke ville få denne gevinst. Men der er jo ingen der er blevet fattigere derved; heller ikke lejerne. Det skulle måske lige være pga. kiropraktikerregninger på grund af ondt i den bagerster fordi nogle tjener mere end andre..
Det er svært at komme med snusfornuftige økonomiske rationaler i den politiske debat – oftest fordi danskeren er blevet opdraget til at de rige er onde fordi alle skal have lige lidt. Og dette gør økonomiske rationaler politisk ukorrekte i Danmark.
Derfor er det også utopi at tro, at der kommer til at ske noget med topskatten på trods af, at en sænkning af denne ville give de største velfærdsgevinster. Lettelser vil ske i bunden, for de lavest lønnede skal jo også have; andet ville jo være uretfærdigt – de 40% der tjener mere end 27000 kr om måneden har jo nok i forvejen.
> Og derfor er det vel ikke
> skidt at jeg får lønforhøjelse (eller
> tjener på mine aktier eller mit hus)
> selvom du ikke får?
Forskellen på en lønforhøjelse, og en fortjeneste på at huse er blevet dyrere er, at når du sælger dit hus til en høj pris, så er det køberen der betaler denne overpris, og derfor mister køberen tilsvarende i forbrugsmuligheder. “Friværdier” (som jo reelt bare er prisstigninger/inflation), er blot en overførsel een dansk borgers konto til en anden. Og borgeren der får gevinsten bruger jo sandsynligvis flere penge på forbrug. Penge brugt som reelt er en yderligere fordyrelse af livet for fremtidens danskere – da huse typisk overgår fra “ældre” mennesker til yngre.
En forskel på aktier og boliger er, at boliger er noget essentielt man som dansker skal bruge for at leve sit liv. Det er aktier ikke. Og jo – man kan leje – men lejepriser følger jo boligpriser generelt, så når boligpriserne stiger, så stiger lejepriserne også.
Tak til Torben Holm Sørensen, der bringer solidaritet i de gode gamle dage på banen ved at nævne andelsbevægelsen.
Jeg mener at Andelsbevægelsen var solidaritet med respekt for ulighed forstået på den måde, at de bønder, der bragte mest mælk til andelsmejeriet også fik mest ud af det. Alle fik ikke ligemeget, men alle fik en fordel ved at “deltage i samfundet”.
Arbejdstagerorganisationer er en anden historie om solidaritet. Her går man godt nok sammen i et fællesskab og kæmper for en bedre løn til alle. Altså alle dem, der er med i foreningen, for dem der er udenfor skal da bestemt ikke have gavn af det. Er det solidaritet eller gruppe-egoisme/nepotisme? Jeg spørger bare.
Endvidere synes jeg det var interessant at se, hvad der skete med andelsboligerne, da man pludselig ændrede reglerne for værdisætning. Kun de færreste holdt fast i den solidariske andelstanke, som gav billige boliger. Langt de fleste skyndte sig at sikre sig en klækkelig værdistigning. Gad vide om det er den menneskelige karakter, at der går to sekunder fra man spotter en mulighed for øget indtægt til man glemmer alt om solidaritet?
Endelig til Kent – ja lejepriserne følger lidt med ejerpriser, men som ejer må man være villig til at løbe en risiko. Det er ikke altid prisen går op på kort sigt, og jeg har personligt oplevet at der gik 10 år fra jeg købte en bolig i 1983 til jeg kunne sælge den igen for det samme, som jeg havde givet for den. Den oplevelse tror jeg også en del købere fra de seneste 12-24 måneder vil få, mens lejerne er mere frit stillet og blot kan flytte, hvis der er behov for det.
Så igen – pas på den lille misundelse overfor de, der var så heldige at få glæde af friværdien. Nogen af dem havde måske endda fortjent det efter et langt arbejdsomt liv, så lad os være glade på deres vegne og lad os være glade for den vækst i samfundet som friværdien også førte med sig.
> Så igen – pas på den lille misundelse
> overfor de, der var så heldige at
> få glæde af friværdien.
Jeg beskriver bare hvad prisstigningerne på boligmarkedet er for noget og hvad det betød samfundsmæssigt. Kritiser mig gerne hvis du synes det er ukorrekt det jeg skriver, men jeg accepterer ikke, at det ikke skulle være objektivt.
Og naturligvis er der “tabere” når der også er “vindere” – som du selv skriver du var. Dog ret usædvanligt, at priserne på et forbrugsgode kan få lov at styre danskeres velfærd fremfor hårdt arbejde. Ikke ligefrem standarden for sådan et megastyret samfund som det danske, at man tillader folk at blive fattige når de er “uheldige” – forargelsen var stor da det blev oplyst at mobiltelefoni blev dyrt for danskerne – at det faktum at boliger er dyre får så lav prioritet synes jeg ikke rigtigt står mål med vigtigheden.
Til Torben Holm Sørensen
Måske er de læger jeg kender ikke repræsentative men de fortæller deres lyst til at arbejde ekstra bliver begrænset af topskat. Det kan du kalde ulogisk, men det meste økonomiske teori bliver baseret på den “marginale” beslutning. Dvs. uafhængigt af din nuværende indtjening så vil incitamentet til at arbejde lidt ekstra blive større.
Nej Jan
Det har intet med misundelse at gøre.
Jeg bor i et meget attraktivt område, og den skattefri forøgelse af formuen i ejendommen har længe været større end min indtægt ved at arbejde. Også selv om priserne er dalende nu.
De fleste med højere indtægter (jeg selv inklusive)arbejder allerede langt udover en ‘normaluge’ på 37-38 timer. Så for de fleste med høje indtægter vil en skattemæssig ‘belønning’ ikke betyde en større arbejdsindsats – snarere et ønske om at geare ned – og nyde livet. Især hvis man som jeg ikke tror på ‘a pie in the sky when you die’.
Jeg er stor tilhænger af at reducere skat på arbejde, men så må pengene findes et andet sted. Og det er JEG villig til.
Til niels hansen
mht. til folks villighed til at arbejde er det vel kernen. I EU sammenhæng er danskerne blandt dem der ligger færrest timer på arbejdsmarkedet. Da Danmark har en relativt høj marginalskat virker der empirisk ikke grundlag for at konstatere folk vil arbejde mindre med en lavere topskat. Vedr. dit ønske om at inkludere boligskat i en skattereform bør vi vel også anerkende friværdiernes indflydelse på privatforbruget. Den lave ledighed i Danmark er tildels opnået via en stærk indenlandsk økonomi. Boligmarkedet har været en vigtig faktor her, dvs mange der ikke har deltaget i friværditfesten har derigennem fået glæde af udviklingen.
> Boligmarkedet har været en vigtig
> faktor her, dvs mange der ikke har
> deltaget i friværditfesten har
> derigennem fået glæde af udviklingen.
Ordet “friværdifest” er vel nok et af de mest unøjagtige og misvisende ord i den danske debat. Det antyder, at der findes en gruppe danskere, der fået en masse ekstra penge i lommen som tilsyneladende er dumpet ned fra himlen – penge, der tilsyneladende ikke er nogen betalere til – at der skulle være noget der hedder en “free lunch”.
Disse penge kommer naturligvis fra andre danskere – nemlig boligkøberne, som har oplevet på pengepungen, at det er blevet dyrere at være dansker. Så hvis man virkeligt skal tage ordet “friværdifest” i sin mund, så skulle man – for at være objektiv – samtidigt nævne det prisstigningshelvede andre danskere har været udsat for.
At gevinster på boligprisstigninger ofte bliver omsat til forbrug, er næsten selvfølgeligt, og øget forbrug leder naturligvis til øget produktion osv. Ligesom en forøgelse af ældrechecken til 500.000 kr nok også ville “booste” dansk økonomi. I begge tilfælde er det imidlertid penge der på et eller andet tidspunkt skal betales af andre danskere. Om det så er “retfærdigt” er så noget andet.
Niels Krause-Kjær har ganske ret: Det er uholdbart, at uligheden bliver for stor, det er også rigtigt, at nogen må betale (de uetabelerede, den unge generation), nå man tillader, at den økonomiske vækst kapitaliseres i arbejdsfri, samfundsskabte værdistigninger, der går i private lommer.
Absolut ingen anden faktor har bidraget så massivt til den stigende økonomiske og sociale ulighed.
Vejen frem til at skabe større lighed – lige muligheder for alle – er en øget, løbende beskatning af de arbejdsfri, samfundsskabte værdier, som foreslået utallige gange af de økonomiske vismænd og andre uafhængige økonomer.Og hele provenuet skal selvsagt, som de foreslår, gå til nedbringelse af skatten på arbejde.
Går man den vej, får man flere i arbejde, lavere inflation, større social retfærdighed. Man får også udjævnet konjunkturerne, idet grundskylden reguleres efter den løbende værdifastsættelse, altså lavere grundskyld, når værdien falder. Og så er det den eneste beskatningsform, som ingen kan unddrage sig.
At beskatte gevinster ved salg, hæmmer mobiliteten, hvor grundskyld fremmer den. Desuden kræver det større administration, og det giver næsten intet provenu, når skattetilsvaret er hvilende lige indtil plejehjemmet. Der er intet perspektiv i at genindføre kapitalvindingsskatten.
Under VK-regeringen har man ført den stik modsatte politik, og nu er vi starten af en recession, fremkaldt af de oppustede ejendomsværdier, som regeringen og den støtteparti har fremkaldt ved at omlægge skat fra jord og fast ejendom til skat på folks arbejde (det kalder man “skattestop”). At Dansk Folkeparti har medvirket til dette, svare i forhold til deres vælgerbasis som en knytnævne til et blåt øje. Dansk Folkeparti slipper godt fra det, for Socialdemokraterne og nu også SF støtter regeringens skattepolitik.
Før vi får styr på verdens fhv. dyreste og mest ineffektive offentlige sektor hvor den største del af de offentligt ansatte løber rundt med hovedet under armen uden af lave noget fornuftigt, får vi ikke styr på skatten. Seneste eksempel er kommissoriet fra forebyggelseskommissionen som er kommet frem til den helt forventede og stereotype konklusion: Højere skatter og flere forbud!
Der burde være nedsat en provenukommission, og ikke en skattekommission. Skattesystemet er forbedret siden 1903 – og bliver vel ikke bedre.
Friværdierne indeholder 2 elementer, hvoraf det ene er samfundsskabt. Dette kunne være hvor værdierne kommer fra samfundets investeringer i infrastruktur (metroen fx.), og disse værdier tilhører vel retteligt os, som har betalt for dette?
Havde vi løbende opkrævet disse værdistigninger, havde vi ikke haft den store ulighed hidrørende herfra – og provenuet kunne have været anvendt til skattelettelser.
http://www.grundskyld.dk
> Dette kunne være hvor værdierne
> kommer fra samfundets investeringer
> i infrastruktur (metroen fx.), og
> disse værdier tilhører vel retteligt
> os, som har betalt for dette?
Kunne du evt. forklare hvordan du specielt skulle have betalt til metroen ift. andre?
Der er overhovedet ingen fare for, at uligheden bliver for stor i Danmark, hvis vi f.eks. afskaffer topskatten.
Faktum er, at en finansiering af en fjernelse af topskatten sagtens ville kunne finde sted, hvis man effektiviserede den offentlige sektor. Hvis man desuden satte det ganske ansrændige krav, at alle der godt kan, skal forsørge sig selv, så kunne man sågar afskaffe mellemskatten og stadig have masser af midler til velfærd. Alle ville blive rigere. Men i stedewt skal vi høre på en fuldstændig ligegyldig argumentation om ulighed. Ulighed er et fejlagtigt begreb, der for mange associeres med uretfærdighed. Uretfærdigheden i Danmark betår i, at dem der yder ekstra plukkes i skat, for at betale til dem, der ikke yder, og desuden skaber topskatten en masse sort arbejde.
At stræbe efter at alle skal have samme indkomst er det samme som at gøre alle helt fattige. Det er set igen og igen, så sop den snak og kom videre.
Svar til Kent:
Tidligere havde man jernbaneskyld, når man anlagde baner, vidste man jo, at der ville opstå store beliggenhedsværdier, skabt af samfundet. De skulle selvfølgelig ikke gå i private eller spekulanters lommer, og derfor pålagde man grundene i området en løbende afgift til staten.
Nu, derimod, lader man private og spekulanter score kassen, når det offentlige anlægger baner og anden infrastruktur. Og når man ikke tager pengene der, må skatten på folks arbejdsudbytte blive så meget hårdere.
- hvis der er nogenlunde enighed om, at værdiskabelse skabes ved produktion af varer og serviceydelser så er det et paradoks, at det er her den hårde beskatning finder sted – så der er næppe tvivl om, at en lettelse af indkomstskatten vil indebære yderligere værdiskabelse! – og et manglende provenue kunne så bl.a. hentes på f.eks. gevinster på fast ejendom.
En rimelig form for nedsættelse af indkomstskatten kunne finde sted i form af en nedadgående parallelforskydning af den nuværende
skatteskala – så fik alle befolkningsgrupper del i skattelettelserne og dermed incitament til yderligere værdiskabelse – og samtidig bevarede man sammenhængskraften i samfundet. Dette ville ikke være tilfældet ved en sænkelse/fjernelse af topskatten, der kun ville komme en bestemt samfundsgruppe til gode!
At finde en forklaring på boligprisernestigningerne i København baseret på noget “jerbaneskyld”, som muligvis burde betales tilbage, kræver vidst et vidst niveau af kreativitet…:) Hatten af for det.. Jeg er nu ikke overbevist om, at du har fat i et essentielt element af diskussionen…:) Måske du kan overbevise mig..
Nasser kunne ikke finde ud af at definere det så må jeg. FLAD SKAT, på 25 til 30 % ingen fradrag, ingen bil afgifter, betaling når man går til lægen (ca 120 kroner som i frankrig) så har vi et samfund som er værd at leve i, isteden for at driftige folk som mig bor langt væk fra danmark og er nødt til at arbejde under en palme ved siden af min 10 x 5 meter store pool under blå himmel i mere ed 340 dage om året, isteden for hvis danmark var lidt venligere ved iværksættere at side på en kontor mens det regner, er skidkoldt, og tåge udenfor meste af året. Det jeg siger er hold op med at pille jer i navlen og sadle Danmark om inden den sidste lukker og slukker.
Ingen bilafgift betyder endnu flere biler, hvilket er totalt uholdbart i lille Danmark.
Bliv du bare dernede ved palmerne og det varme vejr….det lader til, du nyder det.
Jeg har fulgt mange debatter på diverse hjemmesider. Vi danskere flueknepper stadig om skatten skal være 63% eller 58%.
Vågn dog op. Verden omkring os ændrer sig hurtigt og Schweiz, Singapore, Dubai m.v. suger de kloge og de formuende til sig med skatter fra 10-20%.
Staten skal sørge for sikkerhed og for at de fattigste får en ration mad. Resten af borgerne må se at indrette sig på, at man skal have markedsorienterede færdigheder hvis man have en god levestandard.
Mange danskere mener, at de har ret til et godt liv, bare fordi de er født i Danmark, selvom de er talentløse og dovne.
Man kan selvfølgelig stemme på Enhedslisten hvis man synes det pisseuretfærdigt, at en direktør med en 60 timers arbejdsuge tjener mere end en arbejdsløs mimer. Men på et tidspunkt vil yderne enten vurdere at det simpelthen er for åndsvagt at arbejde, eller… flytte. Og hvem skal så betale for Ronnis etværelses, øl og Lindas smøger.
Der er laaaaaaangt ned til grænsen for ulighed hr. Krause.
God nat og sov godt.
Svar til Kent.
Jorden adskiller sig fra alle andre varer eller produktionsmidler ved at være et ureproducerbart gode. Der bliver ikke mer af den, selv om efterspørgslen stiger. Det giver jorden en merværdi, som økonomerne kalder jordrenten. Når der er økonomisk vækst, stiger jordrenten (=jordpriserne), det var hvad vi oplevede i eksorbitant grad senest 1993-2007 og da især i København og andre store byer.
Det enkle spørgsmål er, om den arbejdsfri og samfundsskabte jordrente skal gå i private lommer eller tilfalde det samfund, der har skabt den. Hvis man vælger det sidste, kan man nedsætte skatten på arbejde med hele det provenu, jordrenten indbringer. Hvis man vælger det første, må folk betale det i skat på deres arbejde, som jordrenten ellers kunne indbringe, samtidig med, at de i praksis må betale jordrenten til lånekapitalen.
Se iøvrigt nærmere på http://www.retsforbundet.dk
Jo topskaten skal såmænd nok komme ned…
Det bliver ligesom de sidst to gange skattelettelser i toppen, hvor det så bliver de lavest lønnede/pensionister som igen ingentig får…
Til B
Min pointe var, at for en meget stor del af de mennesker som betaler topskat, så vil en fjernelse/nedsættelse af denne IKKE tilskynde dem til at arbejde mere end de allerede gør.
Over 95% af danskere går på arbejde, fordi de gerne vil have et arbejde. Flere og flere undersøgelser viser, at der er mange andre motivationsfaktorer end penge, der kan få os til at arbejde flere timer (og endnu vigtigere – få os til at arbejde mere effektivt!). Det kræver professionel ledelse – noget som ikke findes på alle arbejdspladser.
Jeg synes, at vi skal bevare topskatten – for så kan politikerne ikke sætte den op; for den er på det højeste niveau, som de skattepinte danskere vil acceptere.
Sænkes skatten på den sidst tjente krone, så giver det luft til nye skatteforhøjelser !
Kære Niels Krause,
Det er da i den grad noget fuldtonet sludder fra din side, at velfærd skulle være relativt. Hvis velfærd skulle defineres relativt og gøres afhængig af naboens indkomst, var det jo intet andet end klam misundelseslogik. Misundelse er med rette blevet kaldt den værste af de syv dødssynder. Den gør mennesket smålig, nidkær og hævngerrig. Den er tilmed så slem, at den som regel får andre prædikater. Socialdemokraterne er eksempelvis verdensmestre i at kamouflere deres misundelseslogik i andre gevandter såsom begrebet “social retfærdighed” (Kan nogen fortælle mig, hvad det er i øvrigt?) Buschaufføren eller kassedamen bliver da ikke et hak fattigere af, at direktøren for Saxo Bank tjener 10 mio. kr. mere takket være en lavere topskat, eller at Don Ø tjener en millionformue på børsen i løbet af et par timer. Tillykke til dem, bør det hedde i stedet for en forsmået og ussel misundelseslogik, hvor enhver anden forkælet velfærdsdansker også kræver at score lidt på, at nogen har været exceptionelt dygtige og foretagsomme. Niels Krause, sikke noget vrøvl du få langet over disken her i sommerpausen. Du må op på hesten igen, når badevandstemperaturen falder.
Med venlig hilsen Svend Bendt
Kære Svend Bendt: Til lykke til Saxo Bank-direktører og andre, der klarer det fint. Man kan naturligvis insistere på at betragte rigdom og fattigdom, som du gør det. Der er jo masser af måder at beregne og betragte det på. Men det giver f.eks. ingen mening, at en kontanthjælpsmodtager i NV skal sammenligne sig med en jævnaldrende i et blikskur i Lusaka. Det giver i øvrigt heller ikke mening for personen i Lusaka.
Det er i det samfund, man er en del af, at man forholder sig til hinanden. Det behøver ikke at have spor med misundelse at gøre.
Jeg sidder således overordentlig fint på min hest.
Min replik vil så være, at fattigdom må handle om en skønsmæssigt fastsat grænse, som politikere under kyndig vejledning af eksperter og embedsmænd etablerer. Verdensbanken opererer eksempelvis med grænsen en dollar om dagen for fattigdom, hvilket indrømmet man ikke kommer langt med i dagens Danmark. Spørgsmålet må vel her til lands være, om kontanthjælpsydelsen kombineret med boligtilskud (jeg antager, at det er den laveste overførselsindkomst i vores system) giver mulighed for, at en person kan ernære sig selv sundt og tilstrækkeligt, kan få tag over hovedet og derved fysisk og mentalt vil være i stand til at søge og bestride et job. Ikke at have råd til farvefjernsyn, opvaskemaskine, at sende ungerne på lejrskole, tage på sommerferie i Skagen eller købe økologisk appelsinjuice har derimod ikke en bjælde med fattigdom at gøre ej heller, hvis samtlige ens naboer nede langs vejen har råd til det. For hvornår bliver niveauet for den relative fattigdom så højt, at begrebet mister sin mening? Hvornår bliver tærsklen sat så højt på grund af naboernes velstand, at den bliver absurd og derved afslører sit sande væsen som misundelseslogik? Jeg har selv et vennepar, der synes, at de sidder hårdt i det ude i deres villa i Klampenborg. De har naturligvis bil, fladskærm og de rigtige spisestole, men de føler sig som de fattigste i kvarteret, da deres månedlige rådighedsbeløb er meget stramt. Alligevel er der da ikke en levende sjæl, som vil finde på at betegne dem som fattige. Hvad med den fattigste velhaver i Monaco? Er han eller hun også fattig, fordi hans eller hendes naboer er rigere? Danmark er ét af verdens rigeste samfund, hvorfor man ikke med mening kan kalde sig fattig, bare fordi man relativt er fattigere end flertallet.
Den amerikanske journalist Henry Louis Mencken har beskrevet rigdom som følger: ”Wealth – any income that is at least one hundred dollars more a year than the income of one’s wife’s sister’s husband”. Mencken er vel at mærke satirisk, men hans definition rummer et element af sandhed: Ikke blot absolut velstand, men også relative velstandsforskelle betyder noget. Det er svært at give en logisk forklaring på hvorfor, men det er ikke desto mindre sandt. ”Keeping up with the Joneses” er en måde at udtrykke det på. At kalde det misundelse er en anden.
I en vis forstand bliver nogle dog fattigere, når andre bliver rigere. Dette er tilfældet, når det er konkurrence om knappe ressourcer. For at tage et eksempel fra sportsverdenen: Da den russiske milliardær Roman Abramovich købte fodboldklubben Chelsea og begyndte at spendere en formue (småskillinger for Abramovich) på stjernespillere – en knap ressource – resulterede det i en inflation i både spillerpriser og – lønninger. Rivaliserende klubber kunne ikke længere konkurrere på transfermarkedet, og deres stjerner krævede nu højere lønninger. Rivalerne blev vitterligt fattigere af Chelseas pludselige rigdom. Man kan argumentere tilsvarende med sommerhuse i Skagen, årgangsvine, social prestige og andre ting, som ikke alle kan have.
At relative velstandsforskelle betyder noget er imidlertid ikke ensbetydende med, at politikere skal forsøge at udjævne arbejdsindkomster. Om ikke andet så fordi der er en væsentlig forskel på netop arbejdsindkomster og velstand. I Danmark har man desværre valgt at beskatte førstnævnte meget hårdt, hvilket bevidner en noget mangelfuld forståelse af økonomiske incitamenter.
Economist-artiklen fortjener i øvrigt et par ekstra kommentarer. 1) Det fremgår af artiklen, at den primære årsag til den øgede ulighed er teknologiske ændringer (”technology is probably the main culprit”) og dermed ikke politiske beslutninger. 2) I artiklen er der en reference til en anden artikel, hvor det forklares, hvorfor uligheden ikke er steget i det omfang, der nævnes i den første artikel.
Meget begavet og indsigtsfuldt indlæg fra denne Søren Korsgaard. Kære alle andre: Læs det en ekstra gang.
Helt enig. Det er et glimrende indlæg af Søren Korsgaard. Selvfølgelig vil jeg bide mærke i, om min kollega opnår en forfremmelsem før mig, eller at min svoger tjener flere penge end mig und so weiter. Det rager bare ingen andre end mig, ligesom kassedamens relative velstandstab, når Saxobank-direktøren slipper billigere i topskab, ikke bør afstedkomme nogen som helst politiske konsekvenser. Misundelse og smålighed tilhører gudskelov privatlivets fred. Chelsea-eksemplet er også glimrende, men der er jo selvsagt ingen, som kunne drømme om at straffe klubben pointmæssigt, indføre et loft over spillerlønninger eller øge skatten for Abramovich personligt, blot fordi de øvrige klubber ikke har råd til at købe tilsvarende stjernespillere. TV-Avisen havde for et halvt år siden et indslag om implikationerne af skattelettelser. En velhavende entreprenør blev interviewet i Rungsted, som sagde, at han med Ny Alliances skatteudspil ville slippe ca. 600.000 kr. billigere om året. Derpå spurgte de en pædagogmedhjælper, som kun ville spare ca. 6.000. Journalisten fra TV-Avisen lagde naturligvis op til den klassiske socialdemokratiske misundelseslogik ved at spørge pædagogen, om ikke det var uretfærdigt, at entreprenøren fik mere ud af skattelettelserne. Hendes svar var heroisk og smukt:”Næh.., det synes jeg egentlig ikke, fordi jeg får jo også mere ud af det.” Hun var min helt!
Søren Korsgaard : Meget sjov læsning. Er der en pointe? Mener du det er et argument for lighed og socialisme, eller hvad er din intention med indlægget?
De fleste mennesker ønsker sig noget her i livet.
Nogle leverer selv arbejdsindsatsen.
Andre synes det er lettere at tage fra de arbejdsomme.
Det sidste kaldes skat eller røveri – forskellen er den samme – det handler om at tage noget som du ikke har skabt, noget som ikke er dit, under trussel om vold.
Socialisme er tvang og vold….besmykket med de dovnes selvfede newspeak:
Røveri er Solidaritet
Nasseri er Autonomi
Gruppepres er Næstekærlighed
Arbejdsomhed er Egoisme
Selvdisciplin er Fascisme
Sparsommelighed er Snyd
For os heste gives ingen ret.
Meld dig ud af trækdyrenes flok.
Lad dig falde om. Flugt er udelukket.
Lad svinene selv gøre arbejdet på Animal Farm.
Enig Kent. Lad os holde fast i de velkendte facts. Uligheden er absurd nok også stigende i Danmark, selv om vi har verdens højeste skattetryk. Det skyldes naturligvis ikke bare den teknologiske udvikling. Og er der i øvrigt så meget som en flig af nyhed i, at teknologi kommer på tværs af lighedprojektet?
For mange år siden læste jeg i en ganske udmærket økonomisk teoribog, at produktiviteten er en central faktor i enhver økonomi. Teknologisk udvikling plejer vist nok at øge produktiviteten, ikke? Kort sagt, kagens størrelse betyder også noget. Både for husholdningsøkonomien og på arbejdsmarkedet. Danmark befinder sig jo i teknisk recession. Det er på høje tid, at regeringen nedsætter en kommission, der kan skitsere en revideret dansk model, der virker.
Ekspertkommentatoren : Der er sådan set ikke noget at være enig i – jeg har ikke udtrykt nogen holdning – jeg prøver bare at spørge til hvad Hr. Korsgaard mener hans indlæg skulle kunne sige politisk.. Er “lighed” overhovedet et begreb politikere bør beskæftige sig med? Jeg troede meningen var eventuelt at hjælpe folk økonomisk der skulle have det svært.
Til Kent
Jeg var enig i din insinuerede kritik af den ovenud positive omtale af Korsgaards simple indlæg.
Men mon ikke begrebet lighed er kommet for at blive? Det har efterhånden et par år på bagen, ikke?
Jeg synes såmen ikke Korsgaards indlæg var uinteressant. Jeg kan bare ikke se hvorfor det skulle være interessant mht. politik.
At et ord er i den politiske debat idag behøver ikke betyde det også er det i morgen. Eksempelvis er oedet “stueren” jo også forsvundet idag.
Hvem vil ikke betale mindre i skat?? Det vil vi alle sammen, men hvem skal betale for mindre skat? Det skal vi allesammen. Det sker desværre ikke med denne regering, der kun har givet de velstillede den “tiltrængte indsprøjtning” i form af flere penge via skattenedsættelser.
Bilisterne betaler rigeligt, siger de, så de vil ikke betale mere.
Hvad med det offentlige. Danskerne vil have et velfærdssamfund, så der må ikke skæres på de dyre poster så som sundhed, ældre, børnene etc. Alle de dyreste poster på statsbudgettet.
Hvad med egenbetaling? Skal vi betale for at bruge bibliotekerne? Mon folk accepterer det.
Gebyr for et besøg hos lægen? Nej, siger danskerne.
Man kunne nedlægge de dyre privathospitaler, men det vil nok være et kæmpenederlag for en regering, der har brugt så mange år på at forringe det offentlige sundhedsvæsen.
Miljøet? ja, hvis bare man ikke rører bilisterne, der er de største syndere, når det gælder vores tiltagende problemer med miljøet.
Hvad er der tilbage. Nedsætte folkepensionen? Få førtidspensionisterne i arbejde? Fjerne alle “nasserne” fra de sociale “indtængtmuligheder” så som kontanthjælp etc.??
Man kunne også hæve afgifterne på smøger, sprut og usund mad, men det vil ikke kunne give den store nedsættelse på skatten, og når folk holder op med at ryge, så mangler der endnu flere penge i statskassen her og nu.
Så er der skat på vores ejendomme. Mon danskeren er med på den, hvis skattenedsættelsen ikke engang dækker stigningen i skatterne på fast ejendom.
Ja, det er svært med den skat. Specielt når skattelettelserne oftest nævnes af Cepos og andre liberalister, der i forvejen har penge nok og ikke har den store lyst til at betale til den fælles kasse, hvis de kunne slippe. I deres øjne er der masser af nassere i Danmark. Bl.a. folk ansat i det offentlige hvor effektivitet underligt nok ikke kan måles efter Cepos’s modeller, hvor de jævnligt prøver at nedvurdere hjemmehjælperen og sygeplejersken for manglende effektivitet, som stod de nævnte grupper ved at samlebånd i industrien.
Lad os betale den skat, der er nødvendig. Det har danskeren altid gjort med tilfredshed, og jeg kan altså ikke forstå, hvorfor så mange danskere pludselig taler om og ønsker skattelettelser. Det skulle vel ikke være medierne, grupper med særinteresser (Cepos) og visse politikere, der meget gerne vil tale skat i denne agurketid?
Det tror jég !!!
Lige en sidste bemærkning. Jeg har selvsagt noteret mig, at ledigheden i perioden maj til juni officielt faldt med 2.100 personer, hvilket ligefrem får Berlingske til at udbryde, at ledigheden styrtdykker. Men hvor mange mennesker er rent faktisk sendt på forskellige former på offentlig forsørgelse, medens den seneste højkonjunktur reducerede dele af ledigheden? Man kan ikke præsentere de 2.100 personer som et isoleret fænomen.
Ekspertkommentatoren : Nu er mangel på arbejdskraft jo det største problem i fremtiden, og ikke arbejdsløshed – hvis jeg må være så fræk at bryde traditionen og tænke på fremtiden.
Kære Kent
Lad os tales ved om nogle måneder. Vi kender ikke hinanden, men jeg har fuld tiltro til, at du vil være dig begrebet lavkonjunktur bevidst.
Danmark er vitterlig i teknisk recession, uligheden stiger, stadigt flere medborgere i den arbejdsdygtige alder bliver sendt på forskellige former på offentlig forsørgelse og en absolut kriseramt byggesektor har længe været traumatisk bannerfører for en meget uheldig udvikling, hvad angår forbruget. Og efter snart syv år med Fogh, har Danmark altså verdens højeste skattetryk.
Ekspertkommentatoren:
> Lad os tales ved om nogle måneder. Vi
> kender ikke hinanden, men jeg har fuld
> tiltro til, at du vil være dig
> begrebet lavkonjunktur bevidst.
Den logik kan jeg sagtens følge – der er lavkonjuktur (ihvertfald på vej), og lavkonjuktur betyder (ihvertfald ifølge alle historiske/statistiske erfaringer) arbejdsløshed.
Men flere og flere går på pension (de store generationer), og det betyder færre i den arbejdsdygtige alder. Virksomhederne vil ikke have den arbejdskraft de skal bruge. Og det vil gøre recessionen ENDNU værre. Det er også det jeg hører virksomheder og vismænd gøre opmærksom på. Men som du siger – det må vi se. Det lyder måske underligt, men jeg tror ikke der ikke kan være mangel på arbejdskraft samtidigt med at virksomhederne mangler de folk de skal bruge.
En økonomi baseret på højt forbrug er simpelthen ikke fremtidssikret. “Højt forbrug” forsvinder ligeså snart konjukturerne vender. Der er behov for indtægtsgenerering igennem sunde og stærke virksomheder – og det kræver dygtig arbejdskraft og fokus på virksomheders behov.
Skrivefejl:
Det lyder måske underligt, men jeg tror ikke der ikke kan være mangel på arbejdskraft samtidigt med at virksomhederne mangler de folk de skal bruge.
==========>
Det lyder måske underligt, men jeg tror ikke der ikke kan være arbejdsløshed samtidigt med at virksomhederne mangler de folk de skal bruge.
Er vi danskere en flok forkælet møgunger, der vil have det bedste fra 2 verdener?
Vi vil ha’ velfærdsstaten med alle de goder det indebærer.
Men vi vil også ha’ lavere personskatter. Når så de lavere personskatter skal financierers, så slår vi bak.
Det var nu ikke liiiiige den måde det skulle klares på det med de nedsatte personskatter.
Der er et gammelt vistnok (socialdemokratisk) udtryk der siger:
Gør din pligt og kræv din ret.
Lidt realisme blandt danskerne Tak
J.O.C
Jeg læser, at du skriver – man kan nedlægge de dyre privathospitaler for at spare !
Gad vide hvad du mener – hvem skal spare hhv. hvem kan spare ved at nedlægge dem ?
Det må dog være en skrivefejl !
Man kan vel ikke tale skat uden at tale om, hvad skatterne går til:
Men basalt er høj skat først og fremmest et udtryk for mistet personlig frihed.
Når man heller ikke uden videre kan sammenligne skatter med lignende udgifter (i andre lande), som ligger i privat regi (sygeforsikringer eller anden selvbetaling) er det fordi, skatter netop er udtryk for, at pengene forvaltes af det offentlige – oftest uden vandtætte skotter mellem de enkelte formåls kasser.
Når noget er offentligt, er det ikke privat – dvs. at vi har afgivet personlig frihed til staten via skatterne.
Nogen synes, Danmark er “velfungerende”.
Nogen mener, at lighed er vigtigere end personlig frihed.
Alle er imidlertid låste af angsten for ændringer i det bestående, og de fleste er stadig fastlåst i troen på, at skatten går til de rigtige ting.
Jeg mener imidlertid, at vi i Danmark har privatiseret de ting, der burde være offentlige opgaver: Posten, EL-værkerne mv.
Imens har vi modsat nationaliseret vores privatliv, som vi netop burde klare selv: børnehaver, plejehjem, offentlige underhold osv.
Alt for mange er på overførselsindkomst – det er rævedyrt – ikke mindst, når der mangler arbejdskraft.
Fordi så mange penge går til overførselsindkomster, har vi fået et land, hvor de store offentlige opgaver er nedsparede: Sundhedssystemet, politiet, skolerne forsvaret m.v.
Netop fordi de fleste skattekroner går til folks privatliv, giver det en ualmindelig dårlig motivation til at få nedsat skatterne, fordi så mange har glemt at klare sig selv.
I reglen (det fremgår også af en del af indlæggene) er det jo ren egoisme, der får folk til at stejle over risikoen for at skatterne sættes ned, fordi de så risikerer at miste private økonomiske privilegier, som betales af andre.
Jeg betaler ikke så høje skatter som de danske med glæde!
Jeg synes hverken om størrelsen eller om måden de opkræves på.
Skattelovene bliver mere og mere tilfældighedsprægede, rodede, sjuskede og jantelovsbetonede.
Og magten og egenrådigheden hos skattemyndighederne er stort set ret afskyelig.
Jeg finder faktisk, at skattemyndighederne er en form for hemmeligt politi, fordi der samles så stor detaljeret viden om folks privatliv når stort set alt er beskattet.
Det giver skattevæsenet en helt urimelig magt, og den forvaltes gennemgående dårligt.
En faginspist instans som Landsskatteretten burde afskaffes, ligesom prisen for at føre skattesager er en skandale for retssamfundet.
Når der så skal gives penge ud i socialvæsenet, fortsætter den detaljerede indsigt i andre dele af folks privatliv (fordi vores privatliv er nationaliseret) og rigtig mange har dermed dermed deres frihed lagt i pant hos det offentlige.
Man bør tænke over, når man har vrøvl med en myndighed (og det sker for alle), at “det offentlige” jo bare består i ganske almindelige mennesker, som en selv.
Ikke mindst i kommunerne er folk som regel for dårlig uddannede til det voldsomme ansvar, det er, at forvalte andre menneskers liv.
Der bruges hyppigt mere tid på intriger og strategier, som skal fremme egen karriere i det offentlige, end på at bekymre sig om den primære opgave: At betjene og servicere borgerne for deres dyrt betalte skattekroner.
For at blive ved skatten:
Topskatten tjener intet andet formål end at holde folk på plads i Jantelovsdanmark.
Skatteministeriet har selv beregnet, at udgiften til at afskaffe den, vil indtjene sig
selv ved andre indtægter.
Nedsat skat skal heller ikke dreje sig om, at de nuværende indtægter skal bevares.
De skal dreje sig om, at nedsætte udgifterne – dvs. privatisere vores privatliv igen.
Skatteministeren har lige været ude for at bebude (i lighed med tidligere beskæftigelsesministeren) at danskerne skal “tage noget mere ansvar”, – formentlig for deres privatliv.
Det er utroligt uforskammet at mene, at danskerne kan tage et ansvar, som skatterne (som skatteminsteren er ansvarlig for) og forsørgelsessamfundet har fjernet fra folk med magt og straf.
Skatteministeren skal sige, at han vil GIVE os ansvaret tilbage, og at det bl.a. skal foregå ved ikke at plyndre folk for deres penge, for at give dem en dårlig offentlig vare tilbage.
Jeg kan kun sige: Danskerne bør vågne op, og lære at klare sig selv.
Det er noget ganske andet, end at “tage” et ansvar, man har fået frataget.
Og så skal de iøvrigt huske på, at det er de dyre sociale foranstaltninger, der hidkalder så mange uuddannede indvandrere, der belaster økonomien.
Skær ned på de sociale underhold og tilskud – og antallet af indvandrere vil falde tilsvarende.
Så slipper vi måske oven i købet for at skændes med EF-domstolen og EU om vores indvandringspolitik.
I mange meningsmålinger i årenes løb har der, til spørgsmålet om skatternes højde, været forbavsende mange, der godt kunne tænke sig at betale mere. Min umiddelbare fornemmelse er, at at det var en skjult kritik af skattestoppet og at de pågældende næppe var blandt regeringens varmeste støtter.
Nu, hvor LO mener, de fleste almindelige indkomster bliver snydt for en lettelse, skulle man jo tro, at rigtig mange af disse personer netop fik opfyldt deres varme ønske om at betale mere – og ikke mindre – i skat, og at der derfor ville være udbredt glæde over skatteomlægningen.
Men nej, surhed og misundelse er takken!
Vælgerne synes virkelig ikke at vide, hvad de egentlig vil, og alle de mange meningsmålinger (om skat) er ikke meget bevendt
For man kan da umulig tro, at de mange, der ønsker sig højere skatter, kun er gavmilde på andres vegne?
Skriv en kommentar