Hvis argumenterne er få og pengene mange, kan man altid trykke speederen i bund med en reklamekampagne.
Det ved man alt om i detailhandelen og ind imellem også i den politiske verden, der jo også kan ligge inde med usolgte tilbudsvarer. De seneste dage har Fagforbundet 3F således hældt nogle millioner kontingentkroner i en ganske humoristisk kampagne mod skattereformen under dække af “Foreningen For Danske Direktører”. Annoncerne er i fagforbundets univers indrykket af www.danskedirektorer.dk med Olsen Bandens direktør Hallandsen i spidsen. Lars Løkke og regeringen takkes så nådigt for rødvinsreformen, der er “herligt forfriskende” for privatøkonomien, “som en kølig Chablis efter en hård dag ved poolen”.
Kampagnen overbeviser næppe mange om andet, end at de økonomiske smalhalstider åbenbart ikke har ramt hele fagbevægelsen endnu. Men sjov er den, og om ikke andet, så støtter annoncerne et godt formål - en trængt dagspresse, der nok kan finde plads til indtægterne fra et par ekstra helsidesannoncer.
Samme gode formål, men blottet for humor og politisk mere bemærkelsesværdig er helsidesannoncer indrykket i en række dagblade med Det Konservative Folkeparti som afsender. Under overskriften “Vi sætter skatten ned for tredje gang” gennemgåes 10 års politiske sejre for regeringspartiet. Først konstateres det, at Bendt Bendtsen i 1999 som ny leder lover at kæmpe for en afskaffelse af mellemskatten, og at partiet 10 år senere “indfrier Bendts løfte.” Rejsen mod sejren har ifølge annoncen tre fikspunkter udover valget af Bendt Bendtsen som formand. Det første er 2004, hvor grænsen for mellemskat forhøjes efter “hårde og intense forhandlinger”. Det andet er 2007, hvor grænsen for mellemskat igen rykkes “efter lange forhandlinger.” Og så 2009, der fortjener et længere citat fra annoncen: “Du kender historien: Korte, intense forhandlinger og så lykkedes det Konservatives nye leder Lene Espersen at få mellemskatten helt afskaffet. Bendts løfte er indfriet. Men Lene stopper ikke dér. Hun får yderligere lettelser igennem, så marginalskatten i alt nedsættes med hele 7,5 pct.”
Som i de fleste reklamer er der jo elementer af sandhed i teksten, men man efterlades alligevel i taknemmelighed over, at det ikke er Det Konservative Folkeparti, der skriver de historiebøger, vores børn undervises i. Politik er en proces, hvor det kan tage lang tid og hårdt arbejde, før en sag er moden til beslutning. Og indrømmet: De Konservative var i adskillige år ene om at have fokus på skatten, og fik på den konto små indrømmelser i 2004 og 2007. Men teksten i annoncen svarer nærmest til de retoucheringer, vi tidligere oplevede på fotos fra Sovjet, Kina eller Nordkorea, hvor daværende socialdemokratiske partformand Svend Auken på et foto pludselig havde fået næsten samme højde som den lavstammede “Kim Il Sung”.
Topskatten er således ikke nævnt med et eneste ord. Den er simpelthen retoucheret ud af den konservative sejrsparade af en historieskrivning. Det var ellers den, Bendt Bendtsen talte meget om i 1999 og årene efter. Det var især den, han talte om i 2007, da han truede med at sprænge regeringen og udskød et planlagt folketingsvalg. Forliget fra dengang gav i øvrigt en forhøjelse af grænsen for at betale topskat, men heller ikke denne - beskedne - indrømmelse fra Venstre og Dansk Folkeparti nævnes med et eneste ord. Det konstateres frejdigt, at skattepakken i 2007 gav en skattelettelse på otte milliarder kroner. Tænk, jeg troede, at det meste af skattepakken fra dengang var en skatteomlægning, ganske som den nye skattereform. Det er jo noget helt andet. Beskrivelserne af de netop afsluttede skattereformforhandlinger viser dog, at kineserne og nordkoreanerne har meget at lære af de konservative tekstforfattere, når det gælder historieskrivning. Det lykkedes således ifølge annoncen Lene Espersen at få mellemskatten helt afskaffet, men “Lene stopper ikke dér”, jubler annoncen. Nå, nej. Bundskatten blev jo også sænket 1,5 pct. Hvornår har en sænkning af bundskatten lige været et formuleret politisk krav fra “Lene” eller “Bendt”?
Hvor man med en vis ret kan sige, at skattelettelser og skatteomlægninger i 2004 og 2007 blev gennemført på grund af konservativt pres, så pressede den nye skattereform sig på fra flere sider. Forslaget om en skattekommission kom oprindeligt fra Socialemokraterne, men hvis man skal tillægge en enkelt politisk faktor betydning for skattekommissionens nedsættelse og dermed for den netop vedtagne reform, så er det såmænd nok Ny Alliance, der skal tilskrives æren for at bryde igennem til Anders Fogh Rasmussen i det korte øjeblik, hvor konstruktionen lignede en politisk magtfaktor. Det blev så det fingeraftryk, Khader, Samuelsen og Seeberg fik sat på dansk politik. Mange politikere har brugt et helt liv på mindre, så det er såmænd ikke så dårligt gået. Hvad angår “Lenes” heroiske kamp for mellemskattens død i de korte og intense skatteforhandlinger, så er det nærmest en selvhyldest for at være brast igennem en åben ladeport. Var der andre end Enhedslisten, som ønskede mellemskatten bevaret?
Måske skyldes den i forhold til skattereformen lidt forsinkede konservative annonce, at partiets hjemmeside på www.konservative.dk for nogle dage siden blev ramt af noget så sjældent som et blog-oprør. På den slags partihjemmesider er det som regel kun en håndfuld ambitiøse partisoldater, der i et forsøg på at fedte for partiledelsen lader hyldest-kommentarer tilflyde folketingsmedlemmernes indlæg. Men pludselig efter skattereformen var der mange, lange og kritiske indlæg. Partiets skatteordfører Mike Legarth blev så forskrækket, at han mente, det var organiserede politiske modstandere, som stod bag. Det kan være. Måske er bloggen stadig på hjemmesiden, men i så fald skjuler den sig godt. Den skal jo heller ikke skygge for den nye annoncekampagne. Retoucheringen er i gang.
Præcisering: Niels Erikstrup gør opmærksom på, at bloggen stadig findes på hjemmesiden. Klik her
7. marts 2009 kl. 14:35
Lene Espersen og ledelelsen af C glemte en ting i deres kamp for at fjerne topskatten.
Det var at de glemte at se på hvem, der skulle levere de afgørende stemmer.
Venstre var i bedste fald bare lunkne for forslaget og DF finder at der i dagens Danmark er en del ting, som skal rettes op inden man fjerner topskatten.
Som Krause nævner, så har man siden 1999 kæmpet for at fjerne topskatten - men man har overset problemet med at finde partnere i deres kamp.
Det er da ikke så smart.
7. marts 2009 kl. 14:43
Det er da gudhjælpemig en falliterklæring, hvis et REGERINGSPARTI, som har hele pressens bevågenhed, har behov for at indsætte annoncer for at fortælle, hvad de går og laver.
Den tidligere vicestatsminister var totalt anonym (Pia Kjærsgaard havde i praksis overtaget rollen) - og nu bekræfter annaoncekampagnen, at det IKKE er blevet bedre med Lene - som heller ikke er den hurtigste knallert på molen i Hirtshals.
7. marts 2009 kl. 14:57
niels hansen
7. marts 2009 kl. 14:43
(…)
“Den tidligere vicestatsminister var totalt anonym..”.
@
Tjoh, ja. :-)
For sådan en titel eksisterer ikke i DK.
7. marts 2009 kl. 15:03
@Jenni
Ja der mener ministeriet jo så noget andet.
7. marts 2009 kl. 15:07
@ jenni christensen
http://www.ambhanoi.um.dk/da/menu/OmOs/Nyheder/Nyhedsarkiv2006/VicestatsministerBendtsenIndvierFabrikIHaTayProvincen.htm
jenni, jeg skrev engang skrev, at hvis din intelligenskvotiint var på størrelse med dine sko, så gik du i meget små sko.
Jeg mente det.
7. marts 2009 kl. 15:42
De konservative har vist at de ikke har en nedsættelse af topskatten som førstprioritet.
Ved næste valg går min stemme derfor helt sikkert til Liberal Alliance.
7. marts 2009 kl. 16:16
Krause
Du har ret, men du er hård ved dit gamle parti, men da jeg ikke er den store fan af hverken Lene J og Brian M (han skal jo have sin del af æren for skattereformen - han var jo således med til præsentere den uden at sige et ord), så gør det ikke mig noget.
Jeg ville ønske at Connie H og Per Stig kunne bidrage mere til at tegne partiets politiske profil.
7. marts 2009 kl. 16:36
@borgeren borgeren - jeg ville ønske, at de havde en politisk profil i det hele taget. Jeg stemte Gud(eller en eller anden) hjælpe mig på dem ved sidste valg:-(
7. marts 2009 kl. 16:42
Niels,
Du rammer ganske korrekt med dit blogindlæg. Det Konservative Folkeparti har længet været mit tilhørssted med henvisning til at man der kunne finde reelle kernekompetencer med en sund og realistisk forståelse for ikke mindst den sociale og den erhvervsmæssige dimension. Jeg må tørt konstatere at en sådan periode vist er forbi, og dette stod klart i det øjeblik man mistede en af de helt enestående ressourcer, Pia Christmas Møller, samt efterfølgende i forbindelse med den seneste skatteaftale. Til sidstnævnte, er det interessant at man i Konservative slet ikke fatter at man i skatteaftalen er med til at smadre struktur og muligheder for mange kommende års vækstvirksomheder (http://www.business.dk/article/20090306/okonomi/90306006). Konservative har behov for en leder med reel kernekompetence, og ikke en forvirret politiker med dårlige reklamerådgivere!
7. marts 2009 kl. 17:00
@ Peter G
Det er mange år siden jeg sidst har stemt på dem. Jeg tror faktisk, at jeg skal helt tilbage til 2001. Jeg stemte ved sidste valg på Ny alliance, fordi jeg ønskede at de blev store nok så DF’s indflydelse på skattepolitikken, retspolitikken og indvandringspolitikken kunne blive formindsket.
I modsætning til Krause mener jeg derfor at der er potentiale til et sådan parti. Et borgerligt-liberalt parti, der er er i opposition til DF uden at fordømme dem, men som trækker regeringspolitik i en mere liberal-international retning.
Khader det politiske fjols. Når han blev spurgt om han ville pege på Fogh skulle han have meldt klart ud i stedet for at ævle om dronningerunde. Derefter skulle han have sagt, at det ville være Foghs problem, hvis Fogh ikke kunne strikke et regeringsgrundlag sammen baseret på NA og DF. På den måde havde besvarelsen af det spørgsmål ligget hos Fogh i stedet for hos ham.
På trods af at jeg ikke deler DF’s anskuelser hverken på Islam, skattepolitik, retspolitik eller udlændingepolitik kan jeg dog dårligere klare dem, der stiller sig op og fordømmer dem.
Men for at vende tilbage det oprindelige emne, så får de konservative meget svært ved at rejse sig igen. Jeg kan ikke få øje på deres politiske projekt.
7. marts 2009 kl. 17:03
Thomas Jensen
7. marts 2009 kl. 15:03
@
Hvilket ministerie mener noget andet?
7. marts 2009 kl. 17:05
niels hansen
7. marts 2009 kl. 15:07
@
Har du virkelig?
Nåda.
Så må enten du eller jeg jo være tungnem.
7. marts 2009 kl. 17:32
http://da.wikipedia.org/wiki/Vicestatsminister_(Danmark)
http://www.oem.dk/sw23437.asp - en fin pressemeddelelse fra Økonomi og Erhvervsministeriet.
Så jo, den titel findes.
7. marts 2009 kl. 18:56
@Niels Krause-Kjær
Bloggen findes staig. Du finder alle de konservative protester over Lenes makværk her:
http://konservative.dk/nytogdebat/Nyheder/februar/Sider/skatteaftale.aspx
Jeg stemmer Liberal Alliance næste gang.
7. marts 2009 kl. 19:13
Godt indlæg NKK!
7. marts 2009 kl. 19:13
Nu uden 2x Hansen.
7. marts 2009 kl. 19:55
Det er helt til grin, og det svarer helt til,
hvad mange med mig mener .” at Lene Espersen
kun har det i munden”. Der er ingen realiteter
i det hun i snart syv år har kunnet
præstere, det være sig som justitsminister med
en falleret politireform, og en næsten ditto domstolsreform. Alt sejler. Og nu som økonomi-
og erhvervsminister samt vicestatsminister
brillerer hun over skattereformen for ikke at tale om diverse bankpakker uden nuværende eller kommende effekt - kun til fordel for pengeinstitutterne, og med høj risiko for at vi
som skatteydere skal betale for bankernes fadæser.
Lene Espersen har hverken lodder eller trisser i skattereformen. At reformen kan gennemføres
skyldes alene Dansk Folkeparti, der her hjælper
det borgerlige Danmark til nogle fede lunser på
det arbejdende folks og pensionisternes bekostning.
7. marts 2009 kl. 20:20
Carsten Bern
7. marts 2009 kl. 17:32
@
Nej. Den findes ikke.
Det ser ud til, at en bendt betjent gerne ville have sig en fin titel. Den er aldrig hørt før han “pyntede sig” med den.
Nogle journalister føjede ham øjensynligt. Bl.a. een fra Ritzau.
Men titlen findes altså ikke.
Iøvrigt ville en vicestatsminister jo aldrig være en økonomi-finansminster - men, hvis den fandtes - derimod selvfølgelig være enten udenrigs- eller indenrigsministeren.
Men som sagt eksisterer positionen/titlen ikke.
Prøv at søg på Folketinget.dk: “vicestatsminister”. Svaret er - selvfølgelig- “Intet søgeresultat”.
Se regeringens ministerliste.
Der findes ikke vicestatsminister i DK.
7. marts 2009 kl. 22:04
Hej N K-K.
Selv om jeg ikke har samme politiske syn/ståsted som du, synes jeg det er en virkelig god analyse! TAK.
Noget andet: Bendt betjensen var virkelig i mange år en håbløs følgagtig, intetsigende personage, som ødelagde alt for partiet, LENE tegner på samme måde desværre til at blive en fiasko, for ikke at tale om den påtagede alvorsfulde “justitsminister”, som vi alle kun hver dag foran TV kun kan grine hånlig af. ØV.
Ny frontfigur:CONNI H.
Og ikke noget med samuelsen, føj. leif
7. marts 2009 kl. 22:05
Krause-Kjær undervurderer de konservative resultater og den pris som C har fået for - i denne omgang - at lade topskatten bestå.
Vi får nu et skattesystem, hvor marginalskatten er reduceret kraftigt og hvor man belønnes, hvis man reducerer sit energiforbrug. Nu får borgerne langt bedre mulighed at øge deres rådighedsbeløb fordi 1) Man skal betale mindre i skat af den sidst tjente krone og 2) Man sparer energiafgifterne, hvis man bruger mindre energi.
PS: I længden er topskatten uholdbar - derfor er det et spørgsmål om tid før de konservative tager det stik hjem også.
PPS: Antallet af mandater taget i betragtning er de konservative resultater ganske imponerende!!
7. marts 2009 kl. 22:23
Er der et princip eller standpunkt, som VK ikke vil opgive når Pia skruer bissen på?
7. marts 2009 kl. 22:43
Hej Krause
Tror du nedenstående udtalelse fra Adam er et tak for sidst som følge af at Venstre underløb Brian M med deres bandepakke?
http://www.bt.dk/article/20090307/politik/90307033/
7. marts 2009 kl. 23:59
Martin H. Wolffbrandt: jvf. min sidste klumme, så er denne klumme sådan set ikke båret af en voldsom kritik af selve skattereformen.
8. marts 2009 kl. 00:02
Borgeren: Jeg tror sådan set bare, at Helge Adam Møller har sagt af et ærligt hjerte, hvad han mener. Men helt klogt var det nu ikke efter min mening. Se blot de problemer Søren Gades halve sætning for ca. 10 dage siden gav anledning til. Det var sætningen, hvor han bekræftede, at Natos forsvarsministre havde snakket om Fogh i korridorerne.
8. marts 2009 kl. 00:20
Meget enig i at det var uklogt set i forhold til regeringens sammenhold/samarbejde. Jeg kunne nu dog godt forestille mig, at de konservative kunne tænke sig at give lidt tilbage for Venstres lidt illoyale optræden af at lancere deres bandepakke dagen før justitsministerens. Min opfattelse skyldes selvfølgelig ikke deres ideologi eller min personlige sympati eller antipati herfor, men er forårsaget af, at det er en del af det politiske spil eller den politiske logik, der gælder for alle parlamentarisk repræsenterede partier.
8. marts 2009 kl. 00:24
Når man læser “blog-opgøret” på den konservative hjemmeside, får man indtryk af en flok forkælede unger,som ikke får sin vilje og truer med at gå “hjemmefra”.
Ord som gentages gang på gang er socialistisk misundelse.
Jeg siger bare :Hellere en misundelig socialist end en ynkelig konservativ.
8. marts 2009 kl. 00:31
Hej Jenni Christensen,
Har du prøvet at søge på “fungerende statsminister” , eller bare “statsminister” på folketinget.dk ? Det har jeg - heller ingen resultater. En fejl? Måske.
Det står heller ikke i deres leksikon, selv om begge disse betegnelser helt sikkert er veldefinerede.
—–
Via google finder man, stadig på folketinget.dk, et spørgsmål fra Kim Behnke (da Frihed 2000, senere Kons.) til Poul Nyrup, hvor KB anvender betegnelsen “vicestatsminister”, men Nyrup i sit svar anvender betegnelsen “fungerende statsminister”.
http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/19991/spoergsmaal_oversigtsformat/S1588.htm
Dette illustrerer dels at stillingen findes, dels at der ikke er/var konsensus om stillingsbetegnelsen, og dels at det ikke kun er de konservative der kan finde på at bruge betegnelsen “vicestatsminister” - det kan man også i opposition.
Forskellen på “vicestatsminister” og “fungerende statsminister” kunne ligge i, om der er tale om en fast person eller ej. Det lægger Nyrup i sit svar op til at det ikke er.
mht Carsten Berns link trækker det rent kildekritisk ned, at det kommer fra Lene Espersens eget ministerium. Og Wikipedia kan man altså ikke regne med.
mvh jacob wn
8. marts 2009 kl. 00:31
Nå den blev nok slettet!
8. marts 2009 kl. 00:32
Nej det gjorde den ikke. Sorry.
8. marts 2009 kl. 00:46
@B.Iversen
Det er lissom et blinklys!
I forlængelse af ovenstående, så nævner Nyrup en række mulige valg af fungerende/vice statsminister - den første han nævner er netop … økonomiministeren.
Så det går længere tilbage end B.Bendtsen
8. marts 2009 kl. 00:49
Sjovt at samtlige potentielle vælgere fra Liberal Alliance lige skal kommentere her ;-)
Det er helt rigtigt set at denne skattereform kan tilskrives Ny Alliance. Mindst 25% af vælgerne på midten overvejede jo at stemme på dem ved sidste valg. Derfor ville alle minus EL pludselig gerne sætte skatten på arbejde ned. Endelig sejrede fornuften en lille smule.
Den markante nedsættelse af marginalskatten er jo også en nedsættelse af topskatten uanset hvad LA eller andre fjolser prøver at bilde befolkningen ind. Men derfor er det aligevel en stor og vigtig sejr for K, for nu er der slet ingen fare for at miste vælgere til LA, R eller andre pga skattesatser.
8. marts 2009 kl. 01:41
jacob woge nielsen
8. marts 2009 kl. 00:31
@
Orv, det var en længere redegørelse.
Men er vi enige, at der ikke er en stilling: vicestatsminister?
Og hvis der skulle være en sådan, kan det selvfølgelig ikke være en økonomiminister. Og slet ikke fra et parti, der er lille.
Wikipedia som kilde? Ja den er langt ude i skoven.
Den er et brugerredigeret netforum.
Enhver kan rette, slette, tilføje, forfalske teksterne.
Jeg så sidste år, at skolerne har klassificeret wikipedia ugyldig som kildeangivelse. Selvfølgelig.
8. marts 2009 kl. 01:45
søren f.
8. marts 2009 kl. 00:49
Jeg har ikke tal på dem.
Men jeg har set mange her på Berlingskes blogs, der skriver, at de forlader partierner, de tidligere har stemt på, og stemmer LA næste gang.
8. marts 2009 kl. 02:00
Regeringens medlemmer
http://www.folketinget.dk/default.asp?id={EED15CAD-07C2-4864-B0DE-3875E05663E0}
8. marts 2009 kl. 05:50
VK er jo en mindretalsregering og på den baggrund er det, som OECD også har påpeget, et skridt i den rigtige retning at man trods alt har reduceret marginalskatten. På et tidspunkt - om ikke andet så når olieindtægterne falder - bliver man imidlertid nødt til at se på det faktum at vi stadig har verdens højeste skattetryk og især det faktum at vi har verdens fhv. dyreste og mest ineffektive og overdimensionerede offentlige sektor hvor ledelse og effektiv økonomistyring er en by i Rusland. Alt for mange mennesker render rundt og gemmer sig i det offentlige regi uden at lave noget samfundsgavnligt samtidig med at man typisk kun arbejder 34,5 timer om ugen mod de privatansattes 37 timer!
Jeg synes at det er skandaløst at pamperne i LO og fagforeningerne spilder medlemmernes kontingentkroner på useriøse aviskampagner. Jeg kan kun opfordre folk til at melde sig ind i en af de frie A-kasser som er langt billigere og som også er partineutrale!
8. marts 2009 kl. 08:25
JC, forhør dig hos relevante universitetsansatte og spørg om Wikipedia er en pålidelig kilde (henvend dig f.eks. ved Center for Leksikografi i Århus f.eks.). Svaret vil være: Ja.
8. marts 2009 kl. 08:39
Når jeg ser Lene Espersen, sætter det straks gang i dette ordsprog : Tomme tønder buldrer mest:). Når Connie Hedegaard toner frem, tænker jeg: jaja hun snakker og snakker, men hvad siger hun igrunden?? Når jeg så Bent Bendtsen , tænkte jeg : Hvorfor bruger han al tiden til at nedgøre S ? Oneupmanship bruges af mennesker, der er små, og som gerne vil syne større på bekostning af andre. Ralph Pittelkow gør det også, Lykke Rasmussen gør det også, Støjberg gør det også, Fogh gør det også. Hvad er der galt med dem? Villy er da den, der er mest ligevægtig af de politikere, der sidder lige nu.
Jeg savner Kloge, Reflekterende, ligevægtige politikere, der stille og roligt fortæller ærligt, hvad de står for!!!
Hvis V og K havde ulejliget sig med at få S med i skattereformen, er jeg sikker på, topskatten havde fået et hak ned af!!
8. marts 2009 kl. 08:56
jf. Th.Rasmussens indlæg.
” ..vi har verdens fhv. (:forhenværende?) dyreste og mest ineffektive og overdimensionerede offentlige sektor..”
Kontrolmani og tvungen udlicitering har ikke hjulpet på cost/benefit.
“..hvor ledelse og effektiv økonomistyring er en by i Rusland”
Det sker, jf. Farum Kommune.
“Alt for mange mennesker render rundt og gemmer sig i det offentlige regi uden at lave noget samfundsgavnligt”
Mangler der ikke noget dokumentation?
“.. samtidig med at man typisk kun arbejder 34,5 timer om ugen mod de privatansattes 37 timer!”
Lønnen er tilsvarende lavere.
-jw
8. marts 2009 kl. 09:10
@Jenni Christensen
“Men er vi enige, at der ikke er en stilling: vicestatsminister?”
Ja, såvidt jeg kan se. Der er slvflg. en ‘de facto’ stilling som vice/fungerende statsminister, hvor man så kan være uenige om hvad det skal kaldes.
Men der er der den forskel, at vice- er man altid, fungerende kun når PM er ude af landet eller ukampdygtig.
“Og hvis der skulle være en sådan, kan det selvfølgelig ikke være en økonomiminister. Og slet ikke fra et parti, der er lille.”
Her er jeg til gg. ikke enig. Nyrup nævner selv økonomiministeren først i rækken, og dengang var det Jelved. Det må bero på en forhandling regeringspartierne imellem.
Jeg bruger selv Wikipedia som kilde, men man må selv forsøge at vurdere sandhedsværdien, og artiklen om vicestatsminister ser ikke videre autorativ ud.
8. marts 2009 kl. 09:17
Carsten Bern
8. marts 2009 kl. 08:25
@
Nej. Svaret er nej.
Wikipedia anerkendes ikke som kilde.
Og selvfølgelig ikke.
Den er et brugeredigeret medie.
Du og jeg og alle andre kan gå ind og ændre i teksterne.
8. marts 2009 kl. 09:25
700.000 kr. NKK ikke flere millioner har 3 F brugt. De er jo ikke inde under erhvervslivets
økonomiske rammer.
Måske skulle Lene få lavet sig et politisk projekt, det mangler. Lavere skat er det eneste man har hørt og hårdere straffe, hvad mere?………….S.U.
8. marts 2009 kl. 09:25
For den vellønnede del af befolkningen, der stemmer ud fra privatøkonomiske hensyn, må det afgørende være marginalskatten. Om nedsættelsen af skatten på sidst tjente krone skyldes en nedsættelse af bund-, mellem eller topskatten er da fuldstændigt ligegyldigt i den sammenhæng. Når topskatten formelt blev bevaret, er det kun for at DF kunne have et figenblad at gemme manglen på social profil bagved.
8. marts 2009 kl. 09:28
Jeg ville ønske Connie H. var blevet leder af K efter B.B. Mere ro mindre skræp.
8. marts 2009 kl. 09:35
jacob woge nielsen
8. marts 2009 kl. 09:10
@
Jeg forestiller mig, at en stedfortræder for statsministeren - hvis han er “ukampdygtig” når der pludselig opstår en kritisk situation, der skal træffes akutte tiltag i, - det kan være krig - en naturkatastrofe - et terrorangreb - skal det nødvendigvis være ministeren, der i forvejen har et relevant ministerområde, embedsmændene, staben, der er relevant i temaerne.
Derfor nævner jeg indenrigsminister - eller udenrigsminister - det kunne såmænd til nød være justitsministeren - (som nu f.eks. hvor temaet er en opstået krigslignende tilstand i det indre København - ihvertfald kan det fornuftigvis aldrig være en finans-og økonomiminister - eller skatteminister.
Er min pointe.
8. marts 2009 kl. 09:46
Claus Christensen
8. marts 2009 kl. 09:25
“Når topskatten formelt blev bevaret, er det kun for at DF kunne have et figenblad at gemme manglen på social profil bagved.”
@
Jeg tror ikke, du har helt ret i din vurdering.
Jeg synes, at Pia K har holdt sig meget fast på f.eks. pensionisters vilkår skal ikke forringes - helst forbedres.
Til gengæld tror jeg, at hun har misforstået topskattens virkning.
Hun tror øjensynligt, at den giver store penge i kassen - at skære den væk vil mindske provenyet for meget.
Det er en fejltagelse - men det har været opreklameret så meget - vendt så meget på hovedet - af røde borgere, ( og LO) at hun ikke har opfanget, at det de kæfter op med er totalt vildledende.
8. marts 2009 kl. 09:59
Muligt jeg ikke er den skarpeste kniv i skuffen når det gælder SKAT, men et eller andet sted tænker jeg: Hvad ville der ske, hvis man hårdt og kontant fjernede ALT hvad der hed fradrag og satte en enkelt skatteprocent på 30% eller 35% over hele linien? Det kunne da egentligt være ret spændende at finde ud af.
M.h.t. annoncerne: De er da meget sjove men temmeligt forskruede/skingre i deres meldinger om, de rige danskere. Mig bekendt findes der under 10% danske hjem, der ikke kan sætte en flaske rødvin på bordet flere gange om ugen, eller nyde en flaske chablis vel afkølet til en veltilberedt middagsret! For ikke at tale om et godt glas whisky til aftenkaffen!
Og så er det primært de såkaldt “rige danskere” der er med til at slæbe pengene sammen, der er med til at financiere vores alt for tunge velfærd (jvf. Claes Kastholms udmærkede artikel i Berlingske lørdag). Flå dem (som oppositionen drømmer om) og se hvad der så sker. De vil helt sikkert pakke deres nelliker og drøne af til udlandet.
De er jo ikke kommet sovende til deres rigdom. Flertallet af dem har jo arbejdet både 60 og 70 timer om ugen i årevis. Vi andre kunne jo bare have forsøgt at gøre det samme, men det er jo et spørgsmål om prioritering.
8. marts 2009 kl. 10:36
Jenni skriver: “Til gengæld tror jeg, at hun har misforstået topskattens virkning.
Hun tror øjensynligt, at den giver store penge i kassen - at skære den væk vil mindske provenyet for meget.”
De dynamiske effekter er stærkt omdiskuterede. Globliseringsrådet og Velfærdskommissionens undersøgelser tyder ikke på den store effekt af marginalskatten på til- og fraflytning. De vellønnede arbejder i forvejen for fuld styrke, når man tager de familiemæssige forpligtelser i betragtning. Pr. familie er Danmark et af de lande, hvor der arbejdes flest timer.
Ifølge de konservatives annonce, har regeringen lettet skatten med 47,8 mia. kr. pr. år. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget indslusning på arbejdsmarkedet af folk på overførsel, hvor meget erhvervsrelevant forskning og hvor meget infrastruktur, man kunne få for 478 mia. kr. over de næste 10 år!!
8. marts 2009 kl. 10:39
Sjovt nok reklamerer Bilka for fladskærme på samme plads som de konservative dagen før. Som de skriver med katastrofetyper: NU har du råd!
Ak ja - hvor prioriteres der tåbeligt her i landet.
8. marts 2009 kl. 10:43
Claus Christensen
8. marts 2009 kl. 10:36
“Pr. familie er Danmark et af de lande, hvor der arbejdes flest timer..”
@
Det passer ikke.
Det er ikke længe siden, jeg så en opgørelse over arbejdstimer i landene i Europa.
Danskere er dem, der arbejder færrest timer i EU.
@ Resten af indlægget vender jeg tilbage til senere.
8. marts 2009 kl. 10:45
Ingelise Ponsaing
8. marts 2009 kl. 09:59
@
Lad mig sige dig, at jo - du er en skarpere kniv i skuffen, end de fleste, der ytrer sig.
Du har fuldstændig ret.
8. marts 2009 kl. 10:48
Jeg opfatter nu de fine annoncer fra 3F som underholdende og visende et forståelsesniveau for skabelse af værdier i samfundet, som bygger på teorierne fra 30erne, og omfatter Danmark som et meget nationalt og lukket land uden unødig involvering i den store verden. 3F opfatter også vores velfærd som en selvfølge, der er således ikke brug for vækst eller god økonomi, fordi hvis alle blot er i a-kasse så skal det nok gå. Trods skattekommissionens krystalklare udmelding om fordelene ved afskaffelse af topskatten, altså med en socialdemokratisk formand for skattekommissionen, valgte alle - undtagen Liberal Alliance - at fastholde topskatten, tænk hvis S og SF havde været med, var den måske endda sat op. Det er da fantastisk politik og brud med al fornuft og ansvarlighed. Hvorfor dog nedsætte skattekommissionen når man er ligeglad med anbefalingerne. Sket er sket, nu kommer resultaterne, 3F tror direktørerne fester, men nej, de flytter til udlandet, fuldstændig som skattekommissionen forudså. Altså nul kroner i skat og nul vækst, flot arbejde 3F, en succes for nu vælter der nye medlemmer til a-kassen!. De konservative og for den sags skyld Venstre siger marginalskatten er ændret, men når man nu analysere på reformen vælter skatteligene ud af skabet, flere fornuftige mennesker med vilje til selvpensionering kan se frem til beskatninger på op til 130%, de grønne afgifters vanvids opbygning, hvor man i stigende grad beskatter ejerskab af biler i stedet for forbrug, som regeringen ellers havde udmeldt. Lene Espersens karriere som justitsminister får vist heller ikke særlig høj karakter, reformer som opfattes som deformer, manglende økonomistyring. Det der er brug i Danmark er realpolitikere og ikke tidens superpopulister og det haster!
8. marts 2009 kl. 10:49
att diskussion om vicestatsminister
I enhver organisation er der et hieraki, som er mere eller mindre åbenlyst og mere eller mindre formelt. Traditionelt har der i regeringer med flere partier været et hieraki der hed at efter statsminiseren kom lederne af de andre partier, typisk efter størrelse. Det turde være indlysende at alle partier i regeringen vil have indflydelse på hvordan den er ledet. Vicestatsministeren har aldrig været en officiel titel, da vi i DK, i modsætning til andre lande, ikke operere med viceministre. Men hierakiet har været tydeligt og betegnelsen med tiden gledet ind i det mere uofficielle talesprog. Således var Henning Christophersen nr. 2 under Schlüter indtil han rejste til EF, derefter var det Uffe Ellemann. Under Nyrup var det Jelved og under Fogh har det været først Bendtsen og senest Espersen. Traditionelt har hierakiet krævet af udenrigsministeren er den næstvigtigste post, hvorfor det er denne der sidder til statsministeren venstre side i salen. Men regeringens hieraki kan aflæses af at denne plads bliver indtaget af lederen af regeringens andet parti.
8. marts 2009 kl. 10:50
Ude af syne og næsten glemt kunne jeg fristes til at fremføre, at Radikale Venstre har haft en sænkning af indkomstskatterne på programmet i årevis - også lang tid før alliancerne. Hvis man havde fulgt den linie, der blev lagt med skattereformen i 1993 og frem, så havde man fortsat sænkningen af indkomstskatten parallelt med en sænkning af fradragene. Det blev der desværre sat en stopper for med et konservativt støttet skattestop. Og hvis du er i tvivl om Radikale Venstres rolle så læs her: http://www.radikale.dk/CMS/vis.aspx?id=10070
8. marts 2009 kl. 10:57
Claus Christensen
8. marts 2009 kl. 10:36
(…)
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget indslusning på arbejdsmarkedet af folk på overførsel, hvor meget erhvervsrelevant forskning og hvor meget infrastruktur, man kunne få for 478 mia. kr. over de næste 10 år!!”
@
Skal pengene bruges til løn til politi f.eks. , der skal anholde og tvinge alle de indvandrere på arbejde, der ikke VIL arbejde - som HAR fået tildelt livsvarig førtidspension?
Og hvilke job har du at tvinge dem ind i?
Der er arbejdsløshed - stigende arbejdsløshed.
Ikke engang dem, der VIL arbejde, har.
Der sker fyringer dagligt.
Og hvilke firmaer skal de i så fald tvinges til at arbejde i?
Firmaerne går konkurs for tiden i nærmest epidemisk fart og omfang.
Der var flere firmaer i går, end der er i morgen.
Det ser ikke ud til at bedres foreløbig.
Bankerne har fået 100 milliarder af vores statskasse - men bankerne vil jo ikke give virksomhederne økonomi - heller ikke private.
Bankerne beholder indtil nu selv pengene - lader endda ikke Nationalbankens rentenedsættelser komme virksomhederne tilgode.
etc.
Drømmer du?
8. marts 2009 kl. 11:00
@Jenni
Den formelle arbejdstid pr. person er måske lav i Danmark, men reelt tager timelønnede overarbejde i stor stil, når der er brug for det og videnarbejdere og andre arbejder konstant - her er der som bekendt ikke stempelure, men god mulighed for at arbejde hvor som helst og når som helst.
Som nævnt er arbejdstiden PR. FAMILIE meget høj i Danmark. Lidt dokumentation:
“Men ser man på den ugentlige arbejdsdtid pr. familie, så har vi noget nær verdensrekord.”
http://www.steenhildebrandt.dk/site/8553.htm
–
“Det er ganske korrekt, at den gennemsnitlige arbejdstid per beskæftiget i Danmark er lav i sammenligning med langt de fleste andre lande. Vores arbejdsuge er kortere, og vi har længere ferier end de fleste. Hver enkelt beskæftiget i Danmark arbejder altså set over et år mindre end en kollega i for eksempel England eller Spanien.
Til gengæld er flere danskere aktive på arbejdsmarkedet, end tilfældet er i de fleste andre lande. Det hænger først og fremmest sammen med, at mere end tre fjerdedele af de danske kvinder er på arbejdsmarkedet. Til sammenligning er blot 66 procent af de tyske kvinder og kun godt halvdelen af kvinderne i Spanien og Italien på arbejdsmarkedet. Og samtidig er andelen af danske kvinder, der kun arbejder på deltid, lavere end i de fleste andre lande.”
http://www.ugebreveta4.dk/2006/8/Baggrundoganalyse/Erviennationafknoklereellerklynkere.aspx
8. marts 2009 kl. 11:01
Thomas Vesth
8. marts 2009 kl. 10:48
“… fordi hvis alle blot er i a-kasse så skal det nok gå.”
@ :-))))))))))
8. marts 2009 kl. 11:07
@Jenni
Ja, naturligvis vil og kan førtidspensionister yde et bidrag på arbejdsmarkedet, men de skal hjælpes over adgangsbarriererne.
8. marts 2009 kl. 11:10
Apropos De Konservative, så er der måske håb forud
Tilsyneladende har Henriette Kjær i hvert fald lært at man ikke skal svare på hypotetiske spørgsmål ;-)
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1625798.ece
8. marts 2009 kl. 11:50
..hvem er Bendt Bendtsen..!?!?
8. marts 2009 kl. 11:55
@Jenni
Den formelle arbejdstid pr. person er måske lav i Danmark, men reelt tager timelønnede overarbejde i stor stil, når der er brug for det og videnarbejdere og andre arbejder konstant - her er der som bekendt ikke stempelure, men god mulighed for at arbejde hvor som helst og når som helst.
Som nævnt er arbejdstiden PR. FAMILIE meget høj i Danmark. Lidt dokumentation:
“Men ser man på den ugentlige arbejdsdtid pr. familie, så har vi noget nær verdensrekord.”
http://www.steenhildebrandt.dk/site/8553.htm
–
“Det er ganske korrekt, at den gennemsnitlige arbejdstid per beskæftiget i Danmark er lav i sammenligning med langt de fleste andre lande. Vores arbejdsuge er kortere, og vi har længere ferier end de fleste. Hver enkelt beskæftiget i Danmark arbejder altså set over et år mindre end en kollega i for eksempel England eller Spanien. Til gengæld er flere danskere aktive på arbejdsmarkedet, end tilfældet er i de fleste andre lande. Det hænger først og fremmest sammen med, at mere end tre fjerdedele af de danske kvinder er på arbejdsmarkedet.”
kilde: ugebreveta4.dk
8. marts 2009 kl. 12:29
@Jenni Christensen:”Det er en fejltagelse - men det har været opreklameret så meget - vendt så meget på hovedet - af røde borgere, ( og LO) at hun ikke har opfanget, at det de kæfter op med er totalt vildledende.”
Som skrevet i NKKs del var forhandlingerne “korte”. Min påstand er, at de var alt for korte. Der er mange ugennemtænkte ting i reformen, så de røde borgere, der “kæfter op” har altså en meget tydelig pointe:
Folk med lav indkomst taber:http://www.fyens.dk/article/1195334:Indland-Fyn–Folk-med-lav-indkomst-taber-paa-medieskat
Folk, der (også) skal bidrage til samfundets ve og vel bliver straffet:http://www.fyens.dk/article/1197806:Indland-Fyn–Medieskat-faar-laererne-til-at-droppe-computeren
Endvidere viser det sig, at andelshaverne lades i stikken: http://www.bt.dk/article/20090225/pcpolitik/902250455/
Der er flere eksempler på tabere, men kun ét på de virkelige vindere: Samfundets top: Rødvinsdanmark!
Måske de alligevel på Christiansborg skulle have brugt et par dage mere på forhandlinger og beregninger og så ventet nogle dage med den selvforherligende reklame :-)
8. marts 2009 kl. 14:00
JC - skal vi tage et hurtigt væddemål. 50 kilo på højkant? ;).
Mindre end en uge siden at jeg fik den information jeg netop har givet, fra flere kilder.
Tjek i øvrigt.
http://news.cnet.com/Study-Wikipedia-as-accurate-as-Britannica/2100-1038_3-5997332.html
Nature er et anerkendt tidsskrift, blot til din information. Der findes flere studier, der, kort sagt, giver samme (mindst lige så godt) billede.
8. marts 2009 kl. 19:20
Carsten Bern
8. marts 2009 kl. 14:00
@
Igen, igen. Wikipedia kan ikke bruges som kilde.
Wikipedia er et medie, som fungerer sådan, at enhver bruger kan gå ind og rette, slette, tilføje, fjerne, skære i, oprette, ændre artiklerne.
Uden kontrol for lødigheden - eller autensiteten.
Der kan faktisk stå “videnskabelige” artikler, hvor nogen har brugt dit navn, som “videnskabsmanden” uden, at du ved det - og et opdigtet universitet.
Enhver kan skrive hvad, det passer dem på wikipedia.
8. marts 2009 kl. 22:13
jenni christensen:
wikipedia udmærker sig ved, at man kan ændre i artikler, herunder rette faktuelle fejl og forkert retstavning, f. eks. “autensiteten” til autenticiteten.
Desuden kan man forbedre artiklerne ved at stille kritiske spørgsmål om kilder til en given oplysning.
Men du har ret i, at wikipedia ikke skal bruges kritikløst og som eneste kilde.
Nu handler denne tråd ikke om mere eller mindre dokumenterede ministertitler men om konservative lederes letfærdige omgang med historien, og her er der ført rigeligt bevis for, at Bendtsen, Espersen og deres reklamefolk er gennemført utroværdige. Og i modsætning til wikipedia synes de umulige at korrigere.
8. marts 2009 kl. 22:54
Peter Svendsen
8. marts 2009 kl. 22:13
f. eks. “autensiteten” til autenticiteten.”
@
:-))
ps.
Det sidste, du skriver, med navnes nævnelse, hører med til “personage”symdromet”".
Du ved, dem der - blandt meget andet ubehageligt kynisk beregnende -, har hang til at pynte sig med flotlydende, falske, titler.
9. marts 2009 kl. 00:02
Claus Christensen
8. marts 2009 kl. 11:55
Tilbage til arbejdstimer.
Som sagt har jeg set - i dansk presse endda - at danskere, er de europæere, der har kortest arbejdstid.
Nogle uger senere fulgte, at danske skolelærere har korteste arbejdstid og højeste løn - i EU. Og de danske skoleresultater ligger i bund i Europa.
I dag er det offentliggjort, at den absolutte bund, er skolerne, hvor der er mange to-sprogede elever.
Det fremgik ikke i info om arbejdstimer, at udover lavest fastlagt arbejdstid, er “sygedage” enormt hyppigt forekommende i DK (i offentlige stillinger - IKKE i det private.)
Jeg har set tal, der runderer antal sygedag, der svarer til ca 1 måned “sygedage” om året. (i det offentlige)
Desuden angiver opgørelsen ikke hvor mange i hvert land er offentligt ansat.
Der går DK jo ind på en suveræn 1. plads.
Vist ca 80 % af arbejds”styrken”.
Der blev heller ikke gjort rede for hvor få arbejdstimer, der er pr arbejdsdag i DK.( Offentlig stilling)
Jeg så for et par måneder siden socialrådigeres egen opgørelse over deres arbejdstid.
Og den var effektivt 1 1/2 time pr arbejdsdag( hvor de møder - altså ikke sygemelder sig)
9. marts 2009 kl. 00:18
Tja, enten skal man følge JCs vurdering, eller Nature.
Tough call.
9. marts 2009 kl. 08:36
@Martin H. Wolffbrandt
Det er ekstemt naivt at tro at de konservative bare senere kan få fjernet topskatten. Der vil ALDRIG blive gennemført en isoleret lettelse af topskatten i Danmark, fordi alle misundelige elementer i samfundet og Folketinget (ca. 75-80%) vil råbe op om at “de rige” nu bliver forgyldt. Da bundskatten (inkl. kommuneskat etc.) nu ligger på det niveau de fleste ønsker, kan der heller ikke pilles ved den for at kompensere de lavtlønnede for en topskattelettelse.
Fordi De Konservative (og dermed dig Martin H. Wolffbrandt) har lagt sig ned på ryggen for DF og opgivet topskatten i denne omgang, har man samtidig fjernet enhver mulighed for senere at røre ved topskatten!
Det er så torskedumt og så hamrende forudsigeligt, når man fuldstændigt fravælger at tage debatten, om nødvendigheden af en ansvarlig lettelse af topskatten, op til forhandlingerne. Dette kunne nemlig have banet vejen for en konservativ skattesejr. I stedet prøver man nu på pinlig vis at sælge en elendigt skatteomlægning med indbygget knæfald for DF, som et stort konservativt forhandlingsresultat.
De konservative topfolk er blevet så glade for deres ministerbiler, at de helt har opgivet at kæmpe for en ansvarlig politik, for at kunne blive siddende lidt endnu.
9. marts 2009 kl. 13:06
Der findes ikke en vicestatsminister se: http://www.statsministeriet.dk/ministrene_a_1616.html
Uanset hvilket termer der måtte cvære almindelige i daglig tale eller slag, kan ingen brøste sig af titlen minister i danmark uden at være udnævnt af kongen (eller dronningen) jævnfør grundloven.
Grunden til at denne ikke findes er, at statsministeren ikke er valgt, men udpeges af kongen (eller dronningen) jævnfør grundloven, som altid kan udpege en ny. Der findes derfor ikke behov for en stedfortræder som f.eks. ved den amerikanske præsident der vælges for en fast periode.
9. marts 2009 kl. 21:47
Kære Krause,
Meget fint, præcist og rammende altsammen. De annoncer er simpelthen det mest bedrageriske, jeg længe har set i dansk politik–desværre. Mere om det i avisen senere på ugen …
Bedste hilsner,
Kurrild
9. marts 2009 kl. 22:25
Kære Kurrild,
Partiets store held er måske, at det ikke har penge til at køre annoncerne mere end den ene dag. De var på alle måder en uartighed. Jeg glæder mig til at læse dine bemærkninger, hvilken form de så end tager.
/krause
17. marts 2009 kl. 12:01
[…] “Men Lene stopper ikke dér” - Politik og Spin (sidst i indlægget) […]