Kommentarer til: Giv os fortiden tilbage

Af: Julie

Julie — Sat, 25 Jul 2009 15:14:18 +0000

Ja, Klaus Ribjerg drømmer sig tilbage til dengang, da han lod DDR-regimeret redigere sine bøger, før de blev udgivet i DDR. En hæderlig forfatter ville have sagt nej til denne poltiske censur, men ikke Rifbjerg. For ham har penge altid været vigtigere end moral.

Iøvrigt er der flere faktuelle fejl i hans ubehjælsomme kronik:

1. Hans Blix blev ikke fyret som våbeninspektør.

2. Mogens Fog blev ikke udsat for tortur, da han blev anholdt af Gestapo.

Men det er jo typisk Rifbjerg, at han løber med en halv vind – og digter virkeligheden om, som den passer ham…

Af: Knud

Knud — Fri, 24 Jul 2009 11:56:22 +0000

@ Ove Bjerregaard-Madsen.
Nej du forstår slet ikke Store Klaus.I hans egocentrerede optik er det netop, at indskrænke livsmulighederne for andre at kritisere selveste ham for at lade sig beværte af DDR og at kritisere ham for hans forkærlighed for og ferier i Franco-Spanien.
Du kan da nok se at det ikke er rimeligt at bruge samme målestok for en genius som Store Klaus som for vi andre lille klaus-er.
Husk dog på, at han er Herre i Åndernes Rige.

Af: Ove

Ove — Thu, 23 Jul 2009 18:25:10 +0000

@Niels Hansen

”Rifbjerg insisterer på sin kunstneriske suverænitet, på sin ret til både at være talsmand for kultur og modkultur og på sin ret til at lange ud efter dem, der efter hans mening vil indskrænke livsmulighederne for andre. I den forstand har han livslangt fastholdt sin kroniske uskyld.”

Ovenstående er rendyrket nonsens. Især ”lange ud efter dem, der efter hans mening vil indskrænke livsmulighederne for andre”, er idiotisk, idet Rifbjerg lod sig beværte af magthaverne i KZ-staten DDR.
Om igen

Af: Knud Erik

Knud Erik — Thu, 23 Jul 2009 14:42:58 +0000

Tjah: Jens Hansen hade en bondegaard – lirum-larum lej.
Sikke en gang overlegen sproglig onani og lobhudling.”Spændvidden og det lyriske formsprog er åbenlys, hvis man sammenstiller”
blop,blop- jeg græmmes og mindes gl professor Hans Brix. Han havde set et møgteaterstykke, som hed “Fugle på Taget” og SKULLE anmelde det, hvad han gjorde som følger:
“Fugle på Taget”
“hvaffor fugle?”
“duer?”
“nej! ikke duer”
“hvorfor ikke?”
“duer ikke!”
Han fik vistnok sit honorar, men sikke da en forskel til kanon-teksten og Jens Hansens verbale eskapader.
Iøvrigt så jeg en TV-udsendelse med vores nationalskjald Kim Larsen og omtalte selvglade nullitet.
Kim sang og spillede Rudyard Kiplings sang om den grå Mulmein pagode “Oh den vej til Mandalay.”
Aldeles omgående blev han af Store Klaus belært med dennes mellemskole -viden om at Kipling var en utiltalende og forkert person og white mans burden etc, etc.
det mest ulækre var det arrogant hoverende, bedrevidende og selvglade udtryk i digterkongens ansigt, samtidig med at han belærte Kim Larsen om Kiplings manglende stuerenhed.
Et lille enkelt tilfælde, men et afslørende blitzbillede af “digterkongen”.

Af: Niels

Niels — Thu, 23 Jul 2009 13:30:49 +0000

MIN bemærkning om VKO ‘røg’ desværre midt ind i teksten. Undskyld!

Af: Niels

Niels — Thu, 23 Jul 2009 13:28:52 +0000

Uddrag fra Litteratur Kanon udsendt af Undervisningsministeriet:

“Siden sin debut med digtsamlingen Under vejr med mig selv (1956) har Klaus Rifbjerg på én gang tegnet et selvportræt og et danmarksbillede af tiden fra 1930′erne til i dag. Hans udtryksform kan være enkel eller sammensat, eksperimenterende eller gennemsigtig, poetisk eller udfordrende, rettet mod børn eller voksne. Produktiviteten er imponerende, de pædagogiske muligheder åbenlyse, hvad enten det drejer sig om grundskolen eller de gymnasiale uddannelser. Rifbjerg har udtrykt sig inden for så at sige alle genrer: Journalistik, essayistik, lyrik, prosa, drama, revy og film, han har oversat verdenslitterære klassikere og skrevet litteraturkritik – og samfundskritik; som forfatter og kulturperson har han været en stemme i tiden i over 40 år, ofte kontroversiel, men aldrig ligegyldig – og altid med en usædvanlig sproglig musikalitet og udtrykskraft”.

VKO mente at det var vigtigt for den danske kultur, at der blev udarbejdet en kanon for højdepunkterne, og de personer som har haft stor betydning.

Spændvidden i det lyriske formsprog er åbenlys, hvis man sammenstiller Konfrontation (1960) og Camouflage (1961) med Amagerdigte (1965) og flere af de senere digtsamlinger. Som romanforfatter debuterede han i 1958 med Den Kroniske Uskyld, sin tids væsentligste ungdomsroman. Kesses krig (1981) kredser igen om barndommen i en henvendelsesform, som kan tilegnes af børn og unge. Fra de senere år kan nævnes Nansen og Johansen (2002) og den genresprængende, snart farceagtige, snart polemiske og snart lyrisk-vemodige Alea (2003), som forfatteren kalder “en tilfældighedsroman”.

Rifbjerg insisterer på sin kunstneriske suverænitet, på sin ret til både at være talsmand for kultur og modkultur og på sin ret til at lange ud efter dem, der efter hans mening vil indskrænke livsmulighederne for andre. I den forstand har han livslangt fastholdt sin kroniske uskyld.

Af: P

Thu, 23 Jul 2009 10:04:01 +0000

@Kasper Jensen

Tak for dine befriende ord om Rifbjerg …. jeg husker stadig med gru den hjernevask jeg fik i gymnasietiden… med Rifbjerg… det var ganske forfærdeligt… det kunne kvæle enhver lyst til at læse litteratur og nyde poesien…. han minder mig om en usædvanlig dominerende og arrogant diktator..

Af: Mads

Mads — Wed, 22 Jul 2009 16:48:10 +0000

Pas på med at pege fingre ad dem, der sidder bag dig på karrusellen, Krause Kjær, undertiden er de langt foran. Og verden buldrer derudad, skriver du. Jeg har lige været rundt i den og skal hilse og sige, at den er midlertidig ude af drift og i betalingsstansning.
Undertiden kan det med andre ord være progressivt at gentage fortiden, jævnfør eksempelvis renæssancen, der af folk som dig og Søren Mørch nok i datiden var blevet dømt tilbageskuende og reaktionær, når nu verden buldrede derudad med både korstog, gotik og ilebehandling,
Det er blevet lidt af en moderne kongstanke, at verden bare buldrer derudad, at nostalgi er for gamle idioter og blot hindrer virksomme kræfters bestræbelse for at tro på fremskridtet og holde hjulene i gang, men hjulene er runde, nøjagtig som urskiven og tidens cyklus. Overalt i verden mærkes en tilbagevenden til det traditionelle, kulturelle og strukturelle, som i højtsvungne øjeblikke måske ligefrem kan ligne modernitetens endelige. Spørg blandt de yngre generationer, der har en del til fælles med de ældste, hvorved ringen synes sluttet.
Det skal dog for en god ordens skyld naturligvis bemærkes, at Klaus Rifbjerg skal holde kæft.

Mads Holger

Af: Niels

Niels — Wed, 22 Jul 2009 14:19:07 +0000

@ Niels Krause-Kjær

Jeg synes simpelthen ikke du yder Rifbjerg retfærdighed i din kritik af hans kronik.
Hvad er der nu i vejen med at påpege yderst uheldige tendenser i samfundsudviklingen?
Skal vi bare stille os tilfredse med at blive kaldt gammeldags, og gnavne, når asyl-ansøgere sparkes ud af landet, minoriteter nedgøres, velfærden forringes, osv, osv.?
Hvorfor må man ikke længes efter en tid hvor solidaritet og pluralisme var positive begreber?

“Magtfuldkommenhed kaldes det, når selv den ydmygeste og mest lavmælte kritik opfattes som en fornærmelse og hånligt afvises.”

Af: Jens

Jens — Wed, 22 Jul 2009 12:52:24 +0000

Kære Niels Krause.

Ja det er rigtigt. Ungdommen har altid voldt besvær. Især er det fint at 15-25 årige prøver tingene af. Sådan har det altid været. Men varer det ikke lidt for længe nu til dags. Jeg mener på et tidspunkt må vi vel blive voksne og kan se hinandens fejl – uden at blive ahdske. Jeg synes jeg ser yngre mnnesker på cafeerne og andre steder bruge penge – måske 200 kr pr. gang. Masser har uddanelse og hva`ved jeg . OK. Mange har ikke haft den hårdeste barndom med pligter og sparsomt forbrug, og har haft meget stor spillerum for egoet. Sætter I ikke pris på al det. Jeres forældre har ladet sig uddanne i helt enestående stil i 60èrne og 70èrne og ladet sig ansatte – mange uden egentlig at gå så meget op i løn. Man har forsket i off. regi til en lav løn i forhold til, hvad ville være tilfældet hvis nyliberalisternes moral og instilling vil slå igennem. – Vi har ALLE noget at lære – også vi der lidt ældre, naturligvis. Men mon ikke også dine jævnaldrende og andre yngre mennesker skulle reflektere lidt dybere over jeres egen situation.