Ud fra enhver politisk betragtning er Det Radikale Venstres Klaus Bondam en helt. I et land, der efter den 1. januar er støvsuget for radikale borgmestre og rådmænd, har han ene mand og på kanten af afgrunden sikret sit parti en fortsat kommunalpolitisk platform i landets hovedstad. Og i et land, hvor oppositionen generelt kæmper hårdt og ofte forgæves for at splitte de borgerlige VOK-partier, har han ene mand atomiseret den borgerlige opposition på Københavns Rådhus, så den atter er decimeret til en politisk vittighed.
Derfor er de seneste dages massive kritik af Klaus Bondam endnu engang blot udtryk for, at tillidsfolk i Det Radikale Venstre er nogle velmenende og renvaskede, men i bund og grund underlige skabninger. Et katastrofevalg fjernede rådmandsposterne i Århus og Odense. Spidskandidaten til den eneste pokal i bunden af klubhuset - borgmesterposten i Holbæk - blev ikke engang valg til byrådet. Dét burde de radikale kredsformænd, som i en rundspørge udtrykker forargelse over Bondam, være bekymrede over, men nej. I stedet føler de et moralsk kald til at kaste sig over den eneste radikale politiker, der kæmpede hele valgnatten og evnede at udnytte en borgerlig blottelse.
Alle kaster sig nu over Bondam. Men kritikken burdet i stedet været rettet netop mod den borgerlige lejr på Københavns Rådhus. 14 sølle mandater ud af 55 (!) giver ret til to borgmesterposter, men ikke engang dét evnede den påståede opposition at hive i land. Hvis man kender de 14 VOK-politikere ret, vil de frem til 2017 eller deromkring huske valgnatten, men på helt forskellig vis. Men de er alle skyldige. Venstre for at omfavne Bondam. Konservative for at give anledning til mistanke om at springe. Dansk Folkeparti for - endnu engang - at prioritere konservative nederlag ligeså højt som egen succes. Hvis dét er oppositionen, bliver overborgmester Frank Jensen nødt til de næste fire år selv at opfinde en, for overhovedet at have nogle at spille bold med.
Klaus Bondam og De Radikale var op til valget først og fremmest fokuseret på, at Dansk Folkeparti ikke skulle besætte posten som integrationsborgmester. Og det er lige præcist det, han siger, i det tv-klip fra valgaftenen, som igen og igen er blevet vist som bevis for, at han har bedraget. Kære venner, konstitueringsaftaler har i kommunalpolitik sjældent noget politisk indhold, og da slet ikke her. Dansk Folkeparti var under alle omstændigheder blevet repræsenteret i forskellige udvalg i Borgerrepræsentationen - et par stykker mere eller mindre er ikke afgørende i denne sammenhæng. De renvaskede radikales eneste alternativ til Bondams manøvre er, at enten De Konservative eller Dansk Folkeparti skulle have haft den borgmesterpost, som partiet nu har bevaret. Den holdning kan man naturligvis have som radikal tillidsmand eller vælger, men af alle underlige kald i politik er det da et af de mere besynderlige.
Politisk er De Radikale og Dansk Folkeparti ikke gået i seng med hinanden på Københavns Rådhus. Der blev lavet en aftale, som De Radikale netto fik rigtigt meget ud af og Dansk Folkeparti fik en lille smule ud af. Ikke noget dårligt bytte, hvis man er radikal. Hvis man kan tale om politisk indhold i konstitueringsaftaler skal man måske i stedet kigge på det underlige spil i Region Hovedstaden, hvor en emsig og på andre områder rigelige kreativ SF’er med forunderlige løfter om, hvordan det politiske arbejde fremover skal udføres, har syntes at være klar til hvad som helst for at blive regionsformand. Den slags er der ikke antydningen af i Bondams konstitueringsaftale med Venstre og Dansk Folkeparti. De borgerlige kunne bare ikke enes. Det så Bondam. Det udnyttede han, imens hans partifæller i resten af landet enten åndeligt eller fysisk var gået i seng.
20. november 2009 kl. 10:39
et lidt andet perspektiv på valget i København:
http://arbejdsmarkedet.nu/2009/11/tillykke-med-valget-k%c3%b8benhavn-nu-skal-mulighederne-udnyttes/
20. november 2009 kl. 10:42
Enig Bondam kan godt ses som en helt
Men det er den unge SFér , der blev regionsrådsformand i Hovedstadsområdet og for Bornholm ikke . Dels fordi et samarbejde med OVK er direkte imod SFs politik, der heller ser et stærkt offentligt sundhedsvæsen end et sundhedsvæsen hvor private skummer fløden og tager de nemme og profitgivne opgaver.
20. november 2009 kl. 10:50
Det er en rigtig dårlig analyse Niels. Sejrherren efter konstitueringen i KBH er ikke De Radikale, men derimod DF. De fik ganske rigtig ikke nogen borgmesterpost, men de forhindrede, at De Konservative fik en. Jeg tror snarere det er i lysten til at genere de konservative, at man skal finde DF’s hovedmotiv til at indgå alliancen med Bondam. De konservative har i de næste fire år ingen post i KBH til at profilere sig på. De radikale har en post, hvorfra de kan skælde og smælde på DF, hvilket utvivlsomt vil give begge partier (DF og De Radikale) medieomtale, og dermed vil det være til gavn for dem begge, men dog mest for DF.
Mest for DF, fordi Bondam har fået samme status i København som Khader har på nationalt plan. DVS. der er ingen der gider lytte til indholdet i mandens tale længere for han har ingen troværdighed.
Det ligger nok til personer med radikal overbevisning, at de ikke ville tage stilling. Det eneste område, hvor de tager stilling er på udlændingeområdet, og på det område er der stort set ingen danskere, der er enig med dem.
Med Marianne Jelveds placering som ordfører på dette område er der ingen udsigt til ændring af den førte politik inden næste valg. Det vil dog også under alle omstændigheder være for sent at gå i gang med at skabe en troværdig ændring af deres politik på dette område nu.
Der er kun et at sige til De Radikales ageren i dagens aktuelle politiske situation på såvel lokal som national plan og det er: “Hvad skal det nytte?”
20. november 2009 kl. 10:53
Jeg synes hele affæren meget godt afspejler, hvor meget det Radikale Venstres sjæl tilsyneladende har ændret sig på noget der ligner blot 10 år.
Hvor hele partiets eksistensberettigelse siden 1905 og igennem tiden som regeringspartner i 90erne var udtrykt i mantraet “det vigtige er hvad vi samarbejder om, ikke hvem vi samarbejder med”, er der nu sket en stor forandring.
Hvor “gamle” radikale tillidsfolk ville have bifaldet Bondams handlinger, fordi det sikrer de Radikale langt større indflydelse end deres mandater tilsiger, så hagler kritikken ned.
Ironisk nok kan man måske henføre ændringen i den radikale sjæl med de succesfulde år efter SR-regeringen; med radicool og Jelved som håndtaskesvingende kult-person. Det trak rigtig mange nye vælgere til - særligt i storbyerne - og det trak også rigtig mange nye tillidsfolk til. Storbytosser blev dem, der senere tog bolig i Ny Alliance kaldt, men den betegnelse er måske også meget rammende for de, der trods alt blev tilbage.
Disse nye tillidsfolk vil ikke skrive under på reglen i politik om, at indflydelse er noget man skal opnå, ikke noget man bare har. At politik handler om at give og tage, ikke om at stille sig op på en pedestal og spille hellig.
De er holdningspersoner, men ikke politikere, og de er dømt til at fejle.
De Radikale er mest af alt reduceret til en hattedame-udgave af Enhedslisten, der måske nok synes det er synd for de svage, men som alligevel hellere vil sænke topskatten. Indflydelsen på dansk politik er også sådan cirka på samme niveau. I virkeligheden burde partiet deles i fire nok cirka lige store dele: En til Enhedslisten, en til SF, en til Socialdemokraterne og en til Venstre. Hver del ville have større indflydelse både i deres nye partier og i dansk politik, hvis de meldte sig ind her.
20. november 2009 kl. 10:54
Helt enig. For dem der sætter ambitioner, magtbegær og taburetklæbning højere end moral, troværdighed og integritet, så bør han ikke alene fremstå som en helt - men som det perfekte forbillede.
Vælgerne (dem i den sidste kategori) glemmer dog ikke det her. De Radikale er færdige til næste valg!
20. november 2009 kl. 11:07
Bondam er vel snarere en antihelt. Forstået på den måde, at han er en kynisk karikaturpolitiker, som har formået at klæbe sig til en borgmesterpost. Men hvad, der er der så mange andre der har gjort i andre kommuner. Men nu får Bondam så integrationsmesterposten, og han kommer til at sidde i problemer og skidt til halsen. Han er nu også forhadt i sit eget parti, og Bondam kan forvisse sig om allerede nu, at han ikke bliver spidskandidat ved valget om fire år. Men så kan han vende tilbage som skuespiller, og måske venter nye helte roller der som comedy-skuespiller.
20. november 2009 kl. 11:24
Jeg synes sgu’ det er ok med den aftale Bondam lavede. Radikale skal kunne arbejde til højre og venstre - og denne gang blev det så til højre. Kun i lyset af den medieskabte (og fejlagtige) røde og blå blok kan det synes forkert. Men viser aftalen ikke netop at der er muligheder for andet end at arbejde i blokke?
20. november 2009 kl. 11:45
Er du ikke selv radikal ellers Zeki?
Mindes jeg da at have set.
20. november 2009 kl. 12:22
Det, der startede rivegildet, var at Klaus Bondam ikke sikrede sig at have sit radikale bagland med sig. Der ligger fejlen.
Se http://www.manu.dk/2009/11/k%C3%A6re-klaus/
At man har beholdt borgmesterposten er positivt, men medierne valgte at fokusere på konflikten.
20. november 2009 kl. 12:23
Frank jensen har fået overdraget nøglerne til byen og han er sikret fire år uden opposition - til gengæld kan vi skatteydere og borgere glæde os over fire år med Warming som er notorisk kendt for omsorgssvigt i sin forvaltning, Bo Asmus vil kaste sig over trafikområdet og får smadret økonomiforvaltningen her samt fejldimensioneret området - han har trods alt en historie på 12 år hvor han er fejlet hver gang. Bondam vil igen få en Borgmesterplads han kan misbruge til eget bedste - det er næppe noget som vil gavne borgeren og integrationen.
Frank får det nemt med at lave brede røde forlig - men det bliver ikke en billig omgang.
20. november 2009 kl. 12:27
“Ud fra enhver politisk betragtning, er Bondam en helt” skriver NKK og bærer ved til det bål som brænder de sidste rester af forbindelse mellem politikere og folk.
Jeg tror simpelthen, at NKK også mener, at politik er blevet noget >enestående
20. november 2009 kl. 12:29
“Ud fra enhver politisk betragtning, er Bondam en helt” skriver NKK og bærer ved til det bål som brænder de sidste rester af forbindelse mellem politikere og folk.
Jeg tror simpelthen, at NKK også mener, at politik er blevet noget “enestående”.
Det må han om, men læren for os andre må så være, at politik ikke længere er “det muliges kunst” forstået som hin folkevalgte, der yder sit bedste for at få de resultater, som vel at bemærke - mandatet gav hende/ham.
Jeg ved da godt at der findes politiske rådgivere, ligesom der findes rådgavne politikere i dag som mener, at i politik er ALT blevet tilladt.
Men når ALT er tilladt må selv den kloge NKK give mig ret i, at så er der heller ikke er plads til anstændigheden.
Sagt på en anden måde: Hvis alt er tilladt i dansk politik kan folket ikke forvente sig anstændighed forslag og løsninger fra den kant. Og hvad er det så lige vi skal med politik?
20. november 2009 kl. 12:40
Kurt Bertelsen Christensen: Bondams træk er efter min meningen hverken enestående eller problematisk. Den heftige kritik fra egne rækker tæt på ham må skyldes noget andet. Bondam har ikke være den mest elegante borgmester. Der har været rod i hans administration og hans første år på skødet af Ritt Bjerregaard var ikke kloge. Han fik et dårligt valg og nogle mener, at R skulle have fundet en anden spidskandidat. En masse af disse mellemregninger er tydeligvis en del af balladen lige nu. Det må de om, men kønt er det ikke at se på. Alt er bestenmt ikke tilladt i politik, og der er bestemt basis for politikerlede i denne sag. Men det er ikke Bondam, der skal skydes på.
20. november 2009 kl. 13:11
Der er ikke nogen borgerlig politiker med respekt for sig selv og sine vælgere, der vil røre København med en ildtang.
DF har lavet en afklædnings genistreg ved at få Bondam ind som borgmester. Således kan han, sammen med resten af borgmesterflokken, kan køre København helt ud i hegnet, så selv den mest forstokkede venstrefløj snog vil krumme tær.
20. november 2009 kl. 13:21
Zeki
Moral, troværdighed og integritet har aldrig væeret en integreret del af Det radikale Venstres politik. Bondam har faktisk gjort sit parti en tjeneste, omend jeg ikke så det før Krause påpegede det. Dels pga. af den magt man bevarer, sådan som Krause beskriver. Dels er det lykkedes ham at bryde det stupide dogme man har lagt politik efter de senere år. Man lurer først hvor DF står og så stiller man sig modsat og peger fingre. Det er ikke en politik vælgere gider i længden, uanset hvor uenig man er med pianisterne.
20. november 2009 kl. 13:29
Jeg er helt enig i bloggen. Der er nu kun en eneste borgerlig borgmester ud af syv i København. Nu, når stormen over Bondam har lagt sig, tror jeg at alle kan se, at Bondams gerning ikke var helt dum. Han har jo ikke lovet overhovedet at føre DF-politik eller sådan noget. Derimod fik han decimeret en i forvejen svag borgerlig opposition.
20. november 2009 kl. 14:12
Der er altså ikke noget mærkeligt i at O står lidt for sig selv kommunalpolitisk. Det er snarere VOK alliancen i folketinget, der er unaturlig.
Bondam er iøvrigt en vittighed. Radikale vælgere må se det nu og straffe ham ved naæste valg. En eksklusion fra partiet vill være på sin plads.
20. november 2009 kl. 15:31
Det er selvfølgelig rigtigt, at Bondam ved manøvren sikrede en borgmesterpost til de radikale - men lur mig : Det bliver på DF`s præmisser , og det ser ikke godt ud.
Netop på integrationsområdet, hvor forskellen mellem DF og Det radikale Venstre er så åbenlys forskellig.
Rigtigt : Vi får ikke meget ud af at pege fingre ad DF (og andre), men ligefrem basere sin magt på dem.
Det er at gå for langt, selv i et magtspil.
20. november 2009 kl. 16:23
Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det “den lille tabel” der skal håndteres, for at kunne gebærde sig i lokal -og landspolitik.
Men, hvorfor er der overhovedet nogle der har stemt på make-up artisten, som for københavnernes penge, foretog indkøb af øjen rouge og andre forskønnende remedier - i økonomistørrelser, vel sagtens.
Og hans umådeholdne forhold til transportudgifter.
Nej, kære venner, det er ikke Mr Bondage vi skal klandre - se i spejlet, jer der har stemt på Buckhinham.Om 4 år er alting glemt.
20. november 2009 kl. 16:47
Super, Krause! Skåret ind til benet. Kunne næppe formuleres mere præcist!
20. november 2009 kl. 17:21
Det Radikale Venstre har altid været nogle politiske “hundehandlere” det viser historien, det var dem der stak en kniv i ryggen på Svend Auken i sin tid og der har været andre episoder.
Klaus Bondam lever fuldt ud op til benævnelsenn politisk “hundehandler”, det eneste han er ude efter et fedt betalt borgmesterjob. Der er ikke for fem øre politik i ham, han er en politisk nar uden noget indhold og jeg siger velbekomme til de naive radikale vælgere der har stemt på ham.
Jeg vil håbe, at Det Radikale Venstre snart har udspillet deres rolle i dansk politik og følger Liberal Alliance ud af Folketinget ved næste valg.
20. november 2009 kl. 17:39
Jammen så vil jeg da sige “tillykke til Københavnere” med det borgmesterhold så skal det nok blive godt. Men billigt bliver det ikke…
20. november 2009 kl. 18:04
Jørgen Nielsen
Hvad mener du med billigt bliver det ikke….
I mine øjne bør vi danskere være mere bekymrede over den regering vi har haft i 8 år. Den har smidt vores forspring i forskning og udvikling af alternativ energi på gulvet, fordi Fogh Rasmussen og Flemming Hansen mente at alt skulle styres af markedet. I øjeblikket er vor vindmølleeventyr ved at afvikles fordi regeringen og DF nægter at ville lave nogle ordninger så vindenergien rigtigt kan slå an her hjemme. Bare for at nævne et par ting af OVK dumheder, der vil koste det fremtidige Danmark dyrt.
20. november 2009 kl. 18:15
Som EL-person kan jeg heller ikke forstaa kritikken af Bondam. Man blev da irriteret da man hoerte det foerst, men naar man forstaar at VKO har mistet en borgmesterpost kommer smilet hurtigt tilbage. Jeg er svaert tilfreds med Bondam.
Politik handler om at lave aftaler med dem der nu bliver valgt ind, for at faa mest mulig indflydelse. Det har Bondam gjort meget effektivt og dygtigt. Hvad er problemet?
Ganske vidst har han talt om at reducere DFs indflydelse. Man skal jo huske, at alle saadanne erklaeringer kun udtrykker hensigter, og det kommer an paa valgresultatet bagefter.
20. november 2009 kl. 18:23
I Gamle dage var “et ord et ord” - og den, der een gang løb fra det var til alle tider en out-law.
I politik er det lige modsat. Alle render fra aftaler, bare det kan betale sig.
For een selv.
20. november 2009 kl. 18:28
Jesper Jakobson
Blot fordi jeg har en debatprofil på De Radikales hjemmeside, så er det ikke ensbetydende med at jeg er Radikal.
Overvejede dog at stemme på dem. Den fejl begår jeg dog ikke nu, da jeg gerne vil have en eller anden form for vished om, at det som mit kryds går til ikke dagen efter viser sig at være en afgivet stemme på noget helt andet.
20. november 2009 kl. 18:36
Det Radikale Venstre har fået en borgmesterpost på bekostning af det Konservative Folkeparti, og Dansk Folkeparti har fået nogle udvalgsposter, måske en mere end de ellers ville have fået. Det er facit. Mere ligger der ikke i en konstituering. Fra Januar er posterne besat og situationen nulstillet.
Hvis man som Radikal står inde for sin egen politik, må man da også mene, det er vigtigere at skaffe en borgmesterpost til Det Radikale Venstre end at forhindre fjenden i Dansk Folkeparti i at få en eller to ekstra udvalgsposter ?
20. november 2009 kl. 19:12
Oprindeligt var det vel sådan, at politiker var et tillidshverv, hvor man skulle vælges til at varetage de fælles interesser, og den “fælleskasse”, som borgerne var enige om, at ville bruge til de opgaver, som man bedst kunne varetage i fællesskab.Nu er det blevet til, at forskellen mellem partierne kun består i hvor meget mere magt og hvor mange flere midler man kan tage fra borgerne, og man skal åbenbart også respektere politikere, der på trods af, at borgerne har tilkendegivet, at der er andre, man hellere vil have, får manøvreret sig selv frem til at få sugerøret så langt ned i kassen som muligt.
Beklager NKK, men hele udangspunktet for dit synspunkt er udtryk for en fallit.
20. november 2009 kl. 19:36
Gud sikke en gang vrøvl i disse spalter! Bondam er en stor umulius og Københavnerne er et stakkels afsnit af befolkningen i Danmark - mennesker der må være UTROLIGT frustrerede over at der er totalt RØDT FLERTAL i byen.
Det kommer vel ikke helt bag på nogen der bare har fået en folkeskole-eksamen? Byen er som Århus næsten lig en amerikansk “downtown”. Eneste forskel er at i USA VED man at man skal holde sig fra “downtown” - hvor kriminaliteten er - men i København er den ALLE steder fra Hellerup til Nørrebro, VAlby , Amager os.v.
Og hvad gør så de røde ved det? Rigtigt, INTET!
20. november 2009 kl. 21:01
Det er jo en lidt skæg diskussion, som bærer præg af, at der ligger flere ting bag det, som sagen egentlig handler om.
For det første er kommunalpolitik anderledes end landspolitik i og med, at det er ekstremt små ting partierne er uenige om, da kommunernes selvstyre er ret begrænset. Derfor er natten efter valget jo altid de lange knives nat. Sådan er det traditionelt.
Men i Bondams tilfælde er jo så nok ekkoet fra landspolitikken gældende, hvor DF er udråbt som det pure ondskab fra centrum-venstre. Det kan man være uenig eller enig i, om de fortjener, men det er vel næppe for meget sagt. Her er det da for en udenforstående (som altså ikke abonnerer på den dikotomi) som undertegnede ekstremt morsomt at se, hvor hårfin grænsen er hos nogle i forhold til at udstøde dem, der før var på infinit-godhedsholdet, når man så meget som anerkender eller har nogen berøringsflade med den infinite ondskab i DF. Den dæmonisering er netop præget af, at politik ikke er politik, men et spørgsmål om moral og anstændighed. Når Bondam så opportunistisk agerer som politiker, og ikke som moralens vogter, så er det klart, at han skal udstødes. Men herfra skal der da lyde en lille hyldest til politikeren Bondan. Godt at se at Radikale er tilbage som politikere og ikke bare som moralsens vogtere.
20. november 2009 kl. 23:30
Tænk at være så magtliderlig Klavs Bondam, at du er nød til at prostituere dig, og gå i seng med fjenden.
HA….jeg kan slet ikke få smilet af ansigtet igen GGG
21. november 2009 kl. 07:55
Jeg forstår ikke helt hvorfor de borgerlige skribenter slet ikke skriver om den unge SF der gik enegang sammen med OVK og fik sat S udenfor døren i Region Hovedstaden. Dette er i mine øjne et større løftebrud, da OVK går ind for at de private sygehuse skal ha´ lov at skumme fløden ved at dels få en overpris for deres behandlinger – da de ikke skal stå med et beredskab, stå for forskning og uddannelse osv. – dels kan de selv vælge om de ønsker at behandle de og de patienter og selv vælge hvilke behandlinger de ønsker at udbyde. SF står som den øvrige opposition for lige mulighed til alle samt for at de livstruende sygdomme får 1. prioritet.
21. november 2009 kl. 10:48
Claus BunDUM er ubestridt den største luder i dansk politik nogensinde. Han er et billede af en dansk politiker anno 2009. Det eneste der tæller er at rage til sig. Han ka’ da ikke være godt for nogen eller noget.
21. november 2009 kl. 12:12
Det er dog den ringeste analyse der er set til dato.
Det er endnu et lavpunkt, at man ikke engang tager sin egen valg kampagne seriøst, og hvordan vil man så få vælgerne til at tage det seriøst.
Når så det derefter i politisk analyse bliver lagt frem som en sejr. Så når vi ikke længere ned.
21. november 2009 kl. 12:44
Dårlig og borgerlig analyse. Bondam er en skuespiller og har gentagne gange været på kanten af repræsentationsregler m.v. Han burde tage sig kostume og gå!
21. november 2009 kl. 12:51
Bondam er en klovn, og typisk eksempel på at politik i dag for alt for mange handler om at mele egen kage, ligesom ham den unge SF´er.
21. november 2009 kl. 13:05
“”"Derfor er de seneste dages massive kritik af Klaus Bondam endnu engang blot udtryk for, at tillidsfolk i Det Radikale Venstre er nogle velmenende og renvaskede”"”
Hvad renvasket er der ved at radikale tillidsfolk udstiller deres afgrundsdybe had til deres politiske modstandere fra Dansk Folkeparti?
21. november 2009 kl. 13:11
De radikale har på fornemste vis brugt hadefiguren Bondam til at bortlede opmærksomheden fra det katastrofevalg de oplevede i tirsdag. De er ikke repræsenteret i en eneste Region og har ingen borgmesterposter ud over Bondams.
Faktisk er deres repræsentation stort set på højde med Kristeligt Folkepartis tidligere.
Bondamballaden viser også hvor ensporet de radikale er blevet. Selv på lokalt plan handler det om anti-df politik. Det vinder partiet ikke på. Måske er det ikke utrænkeligt at det sammen med Enhedslisten må lukke ned om få år eller leve en zombietilværelse som Retsforbundet.
21. november 2009 kl. 13:18
Hej Niels Krause-Kjær
Nå du ser nu Bondam som en helt? Du mener han måske også er et “ordentligt” og “behageligt” menneske at omgås? Han er særdeles upopulær som person, som det også ses af denne blog.
Men denne magtsyge, frastødende, ideologiforladte, bananstatsmanøvre beviser til fulde min pointe om, at det er FULDSTÆNDIG ligegyldigt, hvilket parti, der stemmes på i Danmark.
Dansk politikere er nogle S.K.R.A.V.L.(fik jeg alle bogstaverne med?), der i bund og grund er fuldstændig enige om at plukke skatteborgerne og tilrage sig så megen magt som muligt over næsten 80% af deres løn og liv.
mvh
Isaksen
21. november 2009 kl. 13:27
Du har naturligvis en pointe i, at R ikke som sådan prostituerer sig ved at sikre sig en bormesterpost, samt at det må være Claus Bondams fremmeste opgave som radikal, at sikre radikal indflydelse. Dog mener jeg, at du overser betydningen af, at DF rent teknisk bidrager til den radikale borgmesterpost. Man kan mene hvad man vil om den radikale modvilje imod DF, men ved at benytte DF til at sikre den famøse borgmesterpost knytter man et ekstra led på den af undertegnede konstruerede sætning, som opsummerer de radikales forhold til DF: “DF er ikke stuerene, og vi vil ikke have noget med dem at gøre”. Den manglende del af sætningen er “medmindre vi kan få noget ud af det”, og så er DF lige pludseligt blevet sidestillet med ethvert andet parti. De radikale ramaskrig over Claus Bondams handlinger understreger på aller bedste vis, at man finder omgangen med DF betænkelig, og når disse knyttes sammen med Det Radikale Venstres historiske evne til at sikre sig ministerposter, står et billede af R som sætter partipolitiske interesser over løfter/udmeldinger til vælgerne tilbage hvad enten det er retfærdigt eller ej, og i det lange løb må man nære en frygt for, at Claus Bondam har vundet R en Pyrrhussejr.
21. november 2009 kl. 13:50
Søren Isaksen: Jeg har ved en enkelt lejlighed været sammen med Bondam. Da var han på alle måder både ordentlig og behagelig. Det er de fleste politikere faktisk. Men det er vist lidt uden for skiven. Nu kigger vi på politikeren.
21. november 2009 kl. 15:39
He,he. Taktisk (politisk) er Bondams manøvre den eneste rigtige, hvis man ser bort fra vælger ansvarlighed. Så langt er jeg enig. Det var 2 blå borgmestre mod en og samtidig redde, hvad der kunne reddes.
Men rent troværdigheds mæssigt, var det en PR bøf af rang. Han fik 4 år til med kæde på - men dermed tror jeg også, det er slut.
.. med mindre DRV vælgere, er helt tabt i magtliderlighed og illusioner om 4 år, når de skal stemme igen?
21. november 2009 kl. 15:51
Københavns Rådhus har i en årrække været studehandlernes paradis. Der er næppe nogen af partierne, der kan sige sig fri for at have deltaget heri.
Bondam er nu blevet et offer for sin egen opstyltede valgkamp, hvor han mente, at Radikale stemmer var meget finere end DF-stemmer.
Hvis det nu skete er udtryk for, at han er blevet blot en lille smule klogere, er det vel ikke så galt endda.
21. november 2009 kl. 16:43
Vi skal være opmærksom på at Niels Krause Kjær har sin daglige gang blandt politikere og blandt andet har sit levebrød ved at beskrive de politiske forhold og politikere.
Derfor er han nødt til at være venlig overfor dem og deriblandt også Klaus Bondam, som er en politisk nar og som næsten alle andre end Niels Krause Kjær kan konstatere han er.
Kritiserer han politikerne alt for meget og for hårdt, lukker mange af hans kilder og de er nødvendige for at en journalist kan arbejde.
Derfor oplever man tit at journalister bare er mikrofonholdere og ikke stiller kvalificerede kritiske spørgsmål.
21. november 2009 kl. 17:16
Længe leve de radikale. Se hvordan Kirsten Lee nu ditcher SF’eren Røpke.
“- Efter min opfattelse er det dybt uansvarligt af Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti at overlade styringen til et ungt menneske, som ikke har nogen politisk erfaring. Det er trods alt en butik med 3600 ansatte og et budget på 37 milliarder kroner, siger Kirsten Lee.”
I går var han til kammeratelig samtale hos de andre SF’ere, så topstyringen lever i de to partier.
22. november 2009 kl. 08:52
Tak til Bondam m.fl. som ihærdigt arbejder sig hen mod “bagdøren” og glemselen.
Også tak til Gucci for hendes skræpperi søndag, -efter Løkkes tale.
24. november 2009 kl. 17:56
Nu er verdens største skandale Climategate om den varme luft i Global Opvarmning i russiske medier og de er modsat de danske meget kritiske:
http://www.youtube.com/watch?v=P2153PnMzSw&feature=player_embedded
24. november 2009 kl. 19:51
[…] blevet hyldet på skadefro vis af flere sindige borgerlige kommentatorer, fx Kathrine Lilleør og Niels Krause-Kjær, for at lade den selvgode radikale maske […]
28. november 2009 kl. 10:05
Dit Radikale livssyn fornægter sig ikke NKK. De Radikale kan i dine øjne ikke gøre noget galt, heller ikke når de hykler.
Bondam fik muligheden for at bevare Borgmesterposten, fordi han var fræk og hurtig og fordi de Radikale stadig har opbakning i hovedstaden.
At DRV har tabt så mange stemmer i resten af landet at de er blevet en parantes de fleste steder, hvis de ikke er røget helt ud - Det er det fakum man burde hæfte sig ved.
At de har alle chancer for at forsvinde ud af Christiansborg Politikken ved næste valg, det er der givet rigtig mange der vil fryde sig over, for mage til intrigant parti skal man lede længe efter.