« Politik og spin

Eliternes fallit

47 kommentarer

Der er al mulig grund til at se kritisk på, hvem der reelt har magten i Danmark. Svaret på det spørgsmål viser, hvad der kan træffes af kollektive beslutninger i landet.

Derfor er det en vigtig debat, som journalisten og forfatteren Lars Olsen har været med til igen at sætte i gang med debatbogen ‘Eliternes triumf – da de uddannede klasser tog magten’. Men denne gang tager han fejl. Eliten har ikke taget magten. Hvis noget, har eliten tabt den.

Lars Olsen har tidligere i sit forfatterskab og som debattør sat væsentlige debatter i gang om det delte Danmark. Blandt andet hvordan en folkeskole med ansvar for egen læring har været en triumf for den bedste halvdel af eleverne og et stort problem for den anden. Præmissen denne gang er, at en afsondret elite på omkring seks procent af befolkningen bestående af erhvervsfolk, politikere, opinionsdannere og kulturelle magthavere har sat sig helt og aldeles på magten. Det kan, påpeger han, ses på både lovgivning og debatter. Rentefradrag for husejere fylder således mere i debatten end forhold i den almennyttige boligsektor, påpeger forfatteren. Og det er nyt, mener han. Det samme er politi- og kommunalreform, som har centraliseret magten i byerne og hos de få. Tidligere havde vi ægte, repræsentativt folkestyre. Nu har eliten taget magten, siger Lars Olsen og kommer næsten til at lyde ligeså nostalgisk som forfatteren Ole Hyltoft – vi mangler blot kulturminister Julius Bomholt på scenen, så er budskabet om de gode gamle dage komplet.

Budskabet lyder umiddelbart let fordøjeligt. På nogle områder kan der såmænd også været noget om snakken. Men det hviler på præmisser, som på i alt fald tre områder svækker det.

1) Der har altid været førerhunde i det moderne samfund. Mennesker, som i kraft af penge, kreativitet, rå magt eller folkelig opbakning bestemte mere end andre. Anderledes kan et samfund med institutioner ikke hænge sammen. Tror Olsen ikke, at Stauning og folkene omkring ham havde magt og brugte den? Selvfølgelig havde de det – måske oven i købet mere rå og uimodsagt end i dag. Og da ansøgeren til en topstilling i Århus Kommune i 1920erne modtog et telegram med spørgsmålet ‘er De socialdemokrat eller ej’, kan det nok være, at det var afgjort, hvem der var elite, og hvem der blev holdt udenfor. Dengang var der ingen ombudsmand at gå til, som det er tilfældet i dag med overborgmester Frank Jensens ansættelsespolitik.

2) Er der overhovedet en elite med en fælles, fasttømret dagsorden? Hvad er det lige Tøger Seidenfaden, Peter Straarup og Brian Laudrup har som fælles projekt? Desuden opstiller Lars Olsen et billede af, at Christiansborg-politikere og andre elitefolk ikke lever og forstår det ‘rigtige’ liv. Sikke noget sludder. For det første har ingen patent på det virkelige liv. Mit liv er ligeså rigtigt og virkeligt som fiskeren i Haboøres. For det andet er der næppe andre samfund, hvor vi er så meget i øjenhøjde med hinanden, som i Danmark.

3) Lad os endelig lege med på tanken, at der er en elite, som bestemmer. Er det så den, der har besluttet, at der ikke skal røres ved efterløn og dagpenge? Er det den, der har besluttet, at Danmark skal være det mest skatteplagede land i verden med den mindste indkomstforskel? Er det eliten, der har besluttet, at enhver debat i dette land om madpakker, burkaer og mødremøder i folkeskoler skal overdøve al anden politisk debat? Er det eliten, der har besluttet, at Saxo-Bank-direktørerne er politisk marginaliserede og at deres datterselskab, Liberal Alliance, på en god dag i meningsmålingerne kan samle, hvad der svarer til 30-35.000 stemmer? Hvis alt dette er elitens triumf, så kunne det være spændende at se det danske samfund, når eliten intet havde at skulle have sagt.

Problemet i dag er snarere, at der er så lille en respekt for viden, indsigt og kompetence. At det ikke kun er landstrænere i fodbold, der føler sig omgivet af 5,5 millioner borgere, der ved bedre. Det samme gælder statsministeren, klimaeksperten, den økonomiske vismand og skolelederen. Alle har lov til at vide bedre. Det betyder, at mange politikere er bange for at gå forrest og opføre sig som en ansvarlig elite, der træffer beslutninger og står til ansvar for dem. Det var elitært, da politikere i 1980ernes besluttede sig for at bygge en Storebæltsbro. Det var elitært, da Poul Schlüter i 1987 gennemtrumfede en kartoffelkur. Det var elitært, da Poul Nyrup Rasmussen gennemførte en pinsepakke i foråret 1998 og lod Lykketoft lave en efterlønsreform et halvt år senere. Men der er sandt for dyden truffet færre elitære beslutninger de seneste 10 år til skade for alle. Eliten har ikke taget magten. Hvis den eksisterer og overhovedet har gjort noget, så er det at smide magten på gulvet. 

47 kommentarer RSS feed

Sandt nok, Krause. Snart vil vi se tilbage på Anders Foghs regeringstid som 8 spildte år, hvor regeringen undlod at fremtidssikre velfærdsstaten, fordi de havde mere travlt med at polarisere befolkningen og lægge mindretal for had. Sørgeligt.

Enig.
Alene det faktum at jeg, som en average-joe, har mulighed for at kommentere på dit indlæg – støder vist ikke mange ved at sige at du hører til en ekspert på dit felt – understreger din pointe.

Du kunne have lavet reference til uddannelsesniveauet i folketinget. Er trods alt relevant…

Èn af de bedre, Krause-Kjær. Jeg kan give dig ret i at det er noget sludder at tale om en elite med en fælles dagsorden, et fælles projekt, hvilket du begrunder så glimrende. Vi kan selvfølgelig begræde at verden er mindre gennemskuelig hvad angår magtforhold end den tidligere var. Herunder at magtens tyngdepunkt er mere omskifteligt end det har været før (ser vi bort fra rent anarkistiske samfund).
Men vi sidder jo begge her, elitære eller ej, med et af de instrumenter der gør magt og tvungen balance sværre end nogensinde før. Enhver tanke vi har, kan vi bredde ud med lynets hast. Sad for lidt siden og så et program om pogromen i Tyskland i 30erne og 40erne. Selv Hitler viste først om eftermiddagen, hvad der foregik i München om formaiddagen når han opholdt sig i Berlin. I dag kan ethvert menneske, få minutter efter det er sket, erfare at der er jordskælv på den anden side af Atlanterhavet. Eneste begrænsning er det enkeltes menneskes evner. Kan man læse sproget der formidles i og hvor godt evner man forholde sig til det erfarede. Det er svært at begræde, set fra et liberalt synspunkt.
Men vi mangler at kunne agere fornuftigt i forhold til vore muligheder. Vi mangler at forstå at vi ikke kan alt. At vi ikke behøver have en mening om alt og at vi kan tage fejl. Egentlig at vi ikke er fuldkomne. Således mangler der givet noget ydmyghed. Selv hos den påståede magtelite. F.eks. var efterlønnen var for længst væk, hvis økonomerne havde politikernes og vælgernes opmærksomhed i tilstrækkelig grad. Men det har de ikke. For “ekspertvælde” er blevet et skældsord, der falder meget belejligt. Man fristes til at tilføje, især for dem uden evne. Hvad man uforvarende ved samme lejlighed har sat i baggrunden, er eftertanke og sund fornuft.

“Problemet i dag er snarere, at der er så lille en respekt for viden, indsigt og kompetence.”

Hvilken viden, indsigt og kompetence? Problemet er ofte netop fraværet heraf, hvilket mange gennemskuer i kraft af et højere uddannelsesniveau i forhold til tidligere.

Læg hertil eliternes moralske forfald og vi har grunden til at det er så svært at føle respekt for autoriteterne i dette land.

Deres respekt for det enkelte menneske – borgeren – er for nedadgående og folket møder så bare systemet med den samme disrespekt, med hvilken systemet møder borgeren.

Systemet skruer så op for autoriteten med “nul-tolerence” og får samme nultolerence i nakken igen, for hulheden er gennemskuet.

Hvis tilliden borger – system skal genetableres, må der sadles om.

Vi skal have dannelsen tilbage. Respekten for den enkelte. Det gode eksempels magt. Den sociale bevidsthed. Medmenneskeligheden og medfølelsen med de svagere og uheldigere.

Være mildere, godere og mindre kyniske og magtfuldkomne. Mindre selvretfærdige. Mere tilgivende.

Vi skal prioritere børnene og de unge og fremtidens børn, så vi får nogle stærke og lykkelige generationer til at bære samfundet videre.

At Krause-Kjær kan synes at antyde, at penge næsten intet betyder i dagens DK, eller ikke betyder mere end for 25 år siden (glem Staunings tid) antyder bare, at Krause-Kjær ikke har prøvet at være dér, hvor det gør rigtigt ondt at være i DK. Prøv at tage en tur i et jobcenter, socialcenter, handicapcenter osv. – af ægte, bitter nød, sygdom, handikap eller lignende. Dér er ingen hjælp, kun et los i røven, for nu at sige det på jævnt dansk. Det svir, og sagsbehandlingens brutale facon fremstår som et spejlbillede af en brutal elite. Prøv det, og bliv klogere.

Det virker som om, at heller ingen i Krause-Kjærs segment har ret megen anelse om, hvad der reelt foregår blandt de danskere, der ikke lige har nem adgang til medierne. At Lene Espersen og Claus Hjorth Frederiksen intet fatter er klart nok. Men den manglende erkendelse strækker sig åbenbart også videre til det – indrømmer jeg gerne – en billion gange bedre oplyst Krause-Kjær-segment. Det betyder bare stadigvæk ikke, at problemet med en elite kontra en underklasse er væk, meget mere i dag end for 20-25 år siden! Der gælder stadigvæk: Ude af syne, ude af sind, ja for nogle, men problemet er ikke væk af den grund.

A N: Jeg er helt enig med dig i, at grupper er udenfor. Også at det var tilfældet for 25 år siden. Og dermed er den del af udviklingen ikke ændret så meget. Bedrøveligt nok.

@Krause-Kjær

Godt indlæg af Krause.

Problemet for politikerne er, at uddannelses niveauet i den brede befolkning, siden 1880erne, er gået i vejret som en raket.

Med internettet og avisernes brudte magtmonopol (som denne blog er et eksempel på) og befolkningens bedre evne til at analysere kritisk, er det sværere for politikerne at manipulere.

Ikke desto mindre er det utroligt at befolkningen bider på ligegyldigheder som burkaer og hunderacer. Danmark står overfor langt værre problemer, og det undrer mig at Krause ikke tager gældsproblemet op i sin blog? Tør du ikke røre dette emne, Krause?

http://www.business.dk/oekonomi/gaeldsbombe-truer-danmark

Thomas Jensen har ret i sin betragtning “…Snart vil vi se tilbage på Anders Foghs regeringstid som 8 spildte år, hvor regeringen undlod at fremtidssikre velfærdsstaten, fordi de havde mere travlt med at polarisere befolkningen og lægge mindretal for had. Sørgeligt.”

Fogh er er en “religiøs” politiker, som Bush. En ideologiens mand. Hvad Danmark har brug for er en Schlüter der siger “ideologi er noget bras” og sikrer en lovgivning der skaber gode rammebetingelser for erhvervslivet og lønmodtagere.

Nutidens politikere har ikke kompetencen. Poul Schlüter havde kompetencen og navigerede Danmark i sikker havn under de mest umulige betingelser (Den kolde krig, Anker Jørgensen eminente statsbankerot, en ustyrlig firkløver regering, fast valutakurs politik etc etc).

@Jens H:
“Nutidens politikere har ikke kompetencen. Poul Schlüter havde kompetencen …”

Med lancering af de samfundsøkonomiske genopretningsplan i 1982 udviste Schlüter politisk mod og lederskab (det var trods alt en mindretalsregering), samtidig med at han i høj grad var politisk pragmatiker. Han indså at der skulle “tages fat om nældens rod” for at løse de problemer, hvor det regime havde sørget for at landet var blevet fanget i en “lavvækstfælde” (såkaldt stagflation).

Idag er der i højere grad tale om et politisk cirkus på Christiansborg (godt sekunderet af diverse spindoktorer og fokusgrupper til at forsøge at manipulere befolkningen), men totalt blottet for politisk lederskab (gælder samtlige partier i tinget) og pragmatisme. Det er bestemt ikke noget at sige til at folk generelt mister interessen for politik. Vi mangler helt afgjort en Schlüter II type, der ikke er bange for vælgerne.

@ A.N

“Prøv at tage en tur i et jobcenter, socialcenter, handicapcenter osv. – af ægte, bitter nød, sygdom, handikap eller lignende. Dér er ingen hjælp, kun et los i røven, for nu at sige det på jævnt dansk. Det svir, og sagsbehandlingens brutale facon fremstår som et spejlbillede af en brutal elite. Prøv det, og bliv klogere.”

Har været der. Du overdramatiserer og generaliserer voldsomt.

Der er stakkels skæbner over alt, i alle systemer.

“Det betyder bare stadigvæk ikke, at problemet med en elite kontra en underklasse er væk, meget mere i dag end for 20-25 år siden! ”

Hvis problemet er at eliten ikke har nok indflydelse, så er jeg enig. Siden 2001 (læs siden DF fik indflydelse) har der været en leflen for laveste fællesnævner. Jeg er på ingen måde “elite” selv, men jeg vil da til hver en tid stemme på folk som jeg mener har en vis posion viden/uddannelse/IQ – livserfaring fra havnekroen, jo tak, men skulle vi prøve at satse på “lidt” mere end det? Tak.

@NKK

Du skriver “Problemet i dag er snarere, at der er så lille en respekt for viden, indsigt og kompetence.”

Her er min hypotese: I Danmark har vi opnået det ypperste indenfor repræsentativt demokrati, da fordelingen af de åndelige evner i samfundet, og dermed ligeledes mangler i samme, nu til fulde bliver afspejlet i Folketinget, og eksponeret i særdeleshed i regeringen.

Tillige er vi i den besynderlige situation, at regeringen opererer i en rets- og kontrolfri zone, og er immun over alle de kontroltiltag, som en regering som befinder sig i et permanent glid forårsaget af utallige bananskræller normalt ville blive udsat for, altså hvis man ikke havde et tosseparti, som bestemte over dette.

Samtidigt har vi en opposition, som er fuldstændigt lige så farveløs, inkompetent og idéforladt som regeringen.

Og så laller riget deruda’ og jeg aner ikke hvad man skal stille op :-(

T.Hansen, nej, A. N. har ret. Systemet er blevet en undertrykkelsesmekanisme, der ikke tager hensyn til borgerne, men til ‘samfundet’ – hvilket er noget vås, for ‘samfundet’ er ikke andet end de borgere, der udgør det. Borgere, der søger hjælp i det sociale system, inkl.

@Jens H

Jeg er enig i at Schlüter var en dygtig statsminister. Det er en sådan vi står og mangler netop nu.Lars Løkke virker slet ikke til at kunne klare opgaven.

….elitens fallit…dollarens fallit…

US Bubble, “worthless” dollar, Gold “the Savior”.

http://www.youtube.com/watch?v=2Ef5_lAJziA

En elite der ikke kan erkende fejl, ja, hvor ideel er den? Schlüter + Jelved/Nyrup regeringerne opbyggede nok den rationelle velfærd men overlod siden det hele til kustoderne med skattestop og status quo som middel og mål. De første legede svenskere og nægtede at se at den humanistiske indvandring kunne få inhumane følger.

Ja så lidt om efterlønnen igen. Jeg vil lige til den herre sige at de fleste på efterløn er blevet skubbet derover, det blev jeg selv.
Pointen med at spare ved at slette efterlønnen, aner man noget om hvor meget der reelt kan spares, de såkaldte store årgange er vel slut
? bliver nærmere, hvad har samfundet tænkt sig at gøre ved alle dem som ikke kan følge med udviklingen i uddannelse, det vil blive et problem om føje tid. Eliten mener måske at alle kan klare alle job og det vil de finde ud af de ikke kan da ikke alle har de samme evner.
Ja KK, det er vel stadig sådan at dem med kr. på lommen har mulighederne for at bestemme/dirigere.
Man kan investere alt det man orker for at støtte, og man kan undlade at investere, eliten må formodes at have mulighederne for begge dele
Jo føles det der bliver trykket for meget politisk, stemmes der jo bare des mere til yderfløjene
Jeg mener da at den borgerlige regering har skabt en del af Villy`s fremgang!

Krause, har du læst bogen?

Lad os slå en ting fast. Eliten er rigere end Bill Gates. Det har intet med uddannelse at gøre, men om man er medlem af elitens familie. De er ikke milliardærer men billionærer.

De bruger staten til at kontrollere folket og bilder dem ind at socialisme er for de svageste i samfundet. Det er løgn. Socialisme/kommunisme handler om, at man på elitært plan gør befolkningen afhængig af statens “frie” ydelser som befolkningen selv betaler for og over tid bliver staten så stor at den tager højere og højere skatter og giver mindre velfærd igen.

For eliten handler det ikke om penge. De kan lave lige så mange penge, de har lyst til, fordi de har kontrol over centralbankerne og bankerne. Det de går efter er den totale magt på verdensplan. De ønsker, at skabe “New World Order” som er:

1 verdensleder
1 verdensregering
1 militær/politi
1 valuta(digital) og verdenscentralbank
1 verdensreligion
1 CO2 verdensskat

Splitte familierne ad
Micro chippe befolkningen, så man ikke kan købe eller sælge uden deres chip(mark of the beast) søg verichip som nu hedder positive ID.

En reduktion af 80-90% af jordens befolkning. De svageste skal filtreres fra.

Søg “John Holdren ecoscience” som har været medforfatter af en bog om befolknings reduktion. Han er Obamas videnskabs Czar(øverste videnskabelg myndighed)

Jeg har ofte talt med dem der går efter “New World Order” agendaen. For at sige det mildt. De er bindegale og meget magtfulde. Den virkelige Virkelighed er mere ekstrem og bindegal end den illusion medierne bedøver befolkningen med.

De har kontrol over centralbankerne og kan nemt styre verdensøkonomien. Hvorfor tror i, vi har alle disse kriser, vi skal være bange for? Det er fordi, de bruger en manipulationsmetode der hedder ORDO AB CHAO som betyder, orden ud af kaos. Først skaber de kaos for derefter at tilbyde orden ingen ville acceptere, hvis ikke det var på grund af kaos.

Hvem ville acceptere nøgenskannerne i lufthavnen hvis ikke det var for undertøjsterroristen?

Hvem ville acceptere at “national”banken som ikke er national men en selvejende institution donere flere mia. kr. i “bank pakker(gaver)” til de grådige banker der giver million bonus til deres øverste ledelse for vores penge, ellers ville samfundetsøkonomien kollapse blev politikerne sikkert truet med?

Amschel Mayer Rothschild (1773-1855, som i 1838 sagde: “Permit me to issue and control the money of a nation, and I care not who makes its laws.”

Eliten styrer vores verdensøkonomi ved at have kontrol over “National”bankerne som ikke er nationale men selvejende institutioner. Eliten har også kontrol over de fleste banker som kan udlåne mere end 10 gange det beløb, de har i deres indestående og når andre banker får adgang til de nytrykte penge kan de gøre det samme.

Vi er slaver af internationale bankører som også ejer medierne, fordi alt hvad vi ser og hører skaber vores virkelighed. De ønsker, kontrol over vores virkelighed for at styre os.

Vi er slaver i et samfund der lader som om det tjener os. Men det er modsat. Vi tjener samfundet og samfundet tjener de internationale bankøre.

Dette skrev en Schweiziske investerings bankør til mig:
“I also know about fractional reserve banking and how the money system works. That this is sort of ponzi scheme, we can agree on that, and it could be coming to a big halt right now.
On the other hand – we have all profited from it big time… haven’t we?”

Som en fra Rothchild familien sagde til mig:

(Testers=eliten)
“The biggest question that humanity has to answer for itself is “Are we cancer or are we medicine?”, and not “Where is God?” So far we share more with cancer cells,we’re programmed to proliferate and destroy our host (earth). So maybe that little group of “testers” is just functioning as medicine?”

Jeg vil dog tage eliten til forsvar og mener at eliten og deres medhjælpere skal have Amnesti. Mange der arbejder for agendaen ser ingen udvej andet end at forsætte fordi de frygter at befolkningen hvis den vågner op af den kollektive søvn vil straffe dem.

Hvis vi skal komme ud af dette her, bliver vi som folk nødt til at tilgive dem og se i øjnene at vi selv har skabt vores eget helvede, fordi vi lader os manipulere. De har ingen magt over os, hvis ikke vi giver dem den frivilligt.

Når jeg fortæller disse ting til folk og de ikke undersøger det selv for at finde ud af om det er rigtigt eller ej, men bare kalder det konspirationsteorier, har de valgt at blive manipuleret. De har valgt at acceptere agendaen New World Order og accepterer, at vi skal leve i et verdens diktatur. Folket straffer sig selv på grund af, at de vælger at leve i uvidenhed, fordi de tror det er nemmere. Det er det ikke. Der vil komme flere trusler som fx svine influenza som gør, at vi på individuelt plan skal gøre op med os selv, hvis vi vil lade os manipulere i en bestemt retning eller ej? Dem der tog svine influenza vaccinen tog en indsprøjtning der er skadelig for dem.

Det samme gælder for de slaver som tjener elitens interesser, fordi de selv får lidt ud af at stikke befolkningen i ryggen og hjælpe med til at sætte regimet op. Det er dem der får det hårdest, fordi når de ikke tjener noget formål, er det dem der bliver syndebukken i medierne.

Vi bliver testet på vores sjæl. Vil vi bøje nakken og lade os manipulere og bygge vores eget fængsel op, eller vil vi rejse os og sige fra?

Valget er op til dig. Nu har jeg givet dig information. Det er helt op til dig, hvad du gør med den. Uvidenhed er meget farlig. Det svare til at gå rundt på en motorvej med bind for øjnene. Det er det system, der filtrere de svageste fra de stærke.

Søg “Fall of the republic”, “Money masters”, “terrorstorm dansk”, “Money as debt”, “Freedom to fascism”

Lars Olsen rammer fuldstændig plet med sin bog.

Der ER en elite, der i dag, ikke mindst politisk, er langt mere homogen end for bare 25 år siden. Se f.eks. på hvilke uddannelser folketingsmedlemmer under 40 år har og hvad deres samfundsmæssige baggrund og erfaring er.

Inden længe vil der ikke være nogle tilbage i partiernes top der har prøvet reel ansættelse i det private erhvervsliv, og slet ikke nogen der ikke har gået universitetsvejen.

At det ikke skulle være et problem og være med til yderligere at indsnævre en elite skal man vist leve i det “rigtige liv” for ikke at kunne se!

Eliten i ethvert samfund må være de, som bestemmer. De der bestemmer mest er folketinget og regeringen (når rammelove ikke er for vide). Den ånd og kultur der præger regeringen, strømmer ud i samfundet til den dømmende og udøvende magt.
Det var imponerende at se skiftet fra Nyrup til Fogh. Det betød uendeligt meget for samfundet og de andre elitepersoner.
Ingen er vel i tvivl om, at Hr. Hjort Frederiksen ikke kan lide syge, svage og gamle. Han bruger magten meget operationelt og flittigt. Siden han kom til fadet, er syge, svage og gamle reduceret til omkostningskrævende zombier(levende døde), som snildt kan undværes. Hvis de stadig lever, har regeringen muligheden for at lade dem dø af sult. Hvilket de forøvrigt også er godt i gang med. Det er magt!

Udmærket indlæg.

Hver gang nogen fremsætter en konspirationsteori, så slår det mig, hvor lidt koordinerede disse konspiratorer er.

Der er en række eliter med hver sit lille jordbærbed – ikke nok med, at de ikke kan finde fælles fodslag – de lader ikke til at have noget at snakke med hinanden om!

Tager vi eliten i finansverdenen, så er det påfaldende så dårlig den er til at varetage egne interesser.
Det har ikke været Straarups hensigt at køre Danske Bank i sænk (jeg ved godt man lader som om det ikke er tilfældet); men det er ikke desto mindre det han gjorde!
Niels Bernstein har efterfølgende måtte erkende, at da finansmarkedernes tilfrysning kom havde han dels ikke mulighed for at gribe ind, fordi han ikke havde forudset et særdeles forudsigeligt kollaps, dels var det han gjorde komplet virkningsløst: På én dag i oktober 08 intervenerede Nationalbanken med 15 mia kr – hvad skete? Ingen verdens ting.
Disse elitegutter, der burde gå med hyttesko, fordi de ikke er i stand til at anvende snørebånd. De minder mig om en chef, jeg engang havde: Han havde virket mere overbevisende som koordinator, hvis han havde undladt ved enhver – og det var enhver – given lejlighed at vælte sin tekop!

Det kan da godt være at disse eliter har magt; men de ved tilsyneladende ikke hvordan, hvor og hvorfor den skal anvendes – det forhindrer dem sjældent i at anvende den magt; men resultatet lader – uanset synspunkt – en del tilbage at ønske.

@ Krause
På sin vis synes jeg, at du misser en væsentlig pointe i Lars Olsens bog – som jeg opfatter det, uden endnu at have læst bogen. Han taler bl.a på sin blog på JP også om den “standardisering”, som er et resultat af ensidige prioriteringer i uddannelsessystemet, Skid hul i “videnssamfundet”, som han udtrykker sig.
I den ene ende medfører det den velkendte konsekvens, at vi i dag har et Folketing, hvor medlemmerne stort set har samme erfaringshorisont og uddannelsesmæssige baggrund (jur., økon., scient.pol. eller journalist) med en homogeniseret tænkemåde, uanset de beskedne ideologiske variationer. Vi har fået en forvaltningskultur (seneste udgave: New Public Management), som gennemsyrer alle politiske tiltag. Og i den anden ende har vi fået et uddannelsessystem, som med mantraet om “ansvar for egen læring” kobler store dele af unge generationer af. De er udenfor og bliver aldrig en del af “eliten”. Har Lars Olsen ikke tilnærmelsesvis ret i denne kritik?
Fremtidens elite vil blive rekrutteret fra dette lag med homogene normer, og det vil skabe nye former for klasseskel, selv om der fortsat vil være brug for “varme hænder”, for håndværkere, for ikke-højtuddannede osv. Det nye er således, iflg. Lars Olsen, at det er selve uddannelsessystemet, som mere end pengemagten skaber de nye klasseskel. Vel at mærke et uddannelsessystem, der er mere demokratisk og lighedssøgende end så mange andre landes.
Som jeg forstår Lars Olsen, så taler han ikke om afskaffelsen af “eliter” eller andet nonsens i den boldgade, men om respekten for mangfoldighed, for anerkendelsen af, at samfundet har brug for mange former for kompetencer. Og at vi med vores uddannelsessytem er i færd med at producere nye former for klasseskel.

I øvrigt er jeg – as usual – enig med peter g. Den aktuelle politiske virkelighed er som en gøgerede, hvor lunatics raver rundt som zombier. Og hvordan slipper man ud af ambivalensen mellem at være pessimist og at være kyniker? Kan et tiltrængt valg rense luften? Jeg ved det sgu ikke. Noget tyder på – som Politikens opinionsredaktør skrev forleden – at dette lands politiske virkelighed trænger til et jordskælv, en rystelse.

Hvor mange her har overhovedet läst bogen?…inkl bloggeren?

@radioilluminati.com

Jeg stillede dig et spørgsmål. Gider du svare, eller er du en psykotisk type der kun kan køre vidre i sit eget spor uden at gå i dialog med folk?

Krause-Kjær opremser nogle elitære beslutninger, men nævner sjovt nok ikke den største og mest betydningfulde for Danmark nemlig indvandringen.
Første bølge indvandrerne, som kom for at arbejde, anden bølge 7 gange større familiesammenførelserne til dem som kom for at arbejde. Tredje bølge og den mest katastrofale bølge “flygtningene”.
Alle tre beslutninger truffet af eliten mod befolknings ønske. Den befolkning som skal betale gildet for elitens naive multikulturelle drømme, som koster en bondegård, undergraver velfærdssamfundet, og som har givet massive sammenhængsproblemer, fordi man har hentet 100.000vis af mennesker hertil, som passer så dårligt ind her med alle de problemer vi ser dagligt med burka, “mødremøder”, skoleledere som udsættes for vold, skyderi i gaderne, afbrændinger af børnehaver og biler, brostenkast mod ambulancer og politi i de muslimske “no go zoner”, særkrav om dit og dat, tegnere, jøder og homoseksuelle, som forfølges, udsættes for vold eller bliver skudt af de intolerante indvandrere fra mellemøsten osv osv.
Men dette eksempel passer vist ikke lige ind i elitisten krause-Kjærs verdensbillede…

Tak for en fin blog. Og i dag kom vi helt ned til indlæg nummer 24 før vi fik muslimerne på banen. Så find flere emner som det her, NKK, og lad os håbe at debatten så kan køre på et niveau, som i de ovenstående andre 23 indlæg. Elitært eller ej.

Til flere: Nej, jeg har endnu ikke læst bogen, men glæder mig. Til gengæld er den blevet anmeldt og omtalt i de fleste aviser, forfatteren er interviewet adskillige steder og det samme er enkelte kritikere. Alt det har jeg læst. Og ja, på uddannelsesområdet – især folkeskolen – er der efter min mening en pointe, men det drejer sig ikke om en elite. Det drejer sig nærmere om middelklassens triumf til skade for den tredjedel, som har svært ved at finde en plads i det moderne uddannelsessystem og dermed det moderne samfund. Dét er et problem, men skyldes næppe en påstået elite bestående af 6 procent af befolkningen.
Og Carsent Munk: Det er et sjovt eksempel, du kommer med. For det kan vel ikke være rigtigt, at eliten bestemmer i dag (stram udlændingepolitik), og ‘folket’ havde magten for 25 år siden (slap udlændingepolitik.
K B Nielsen: ‘Forvaltningskulturen’ minder også lidt om Ole Hyltofts tilbagevendende diskussion om djøfiseringen af forvaltning og politik. Men det begyndte jo i 1960erne, og ja, er et udtryk for at samfundet er blevet mere kompliceret, og det har nogle svært ved at få fodfæste i. Men er befolkningen som helhed blevet mindret inddraget i beslutningerne i dag sammenlignet med 20 eller 40 år siden. Det er ikke mit indtryk.
Jeg ville egentlig købe præmissen om skel, deling, ghettoisering etc. mere, hvis vi med udgangspunkt i problemerne i folkeskolen talte om op til en tredjedel af befolkningen som af forskellige grunde har svært ved at få demokratisk, uddannnelsesmæssigt og socialt fodfæste. Hér ligger en udfordring. Men det har ikke så meget med en elite på seks procent at gøre. Det handler i stedet om ‘middelklassens triumf’.

Jørn Stjerneklar: Selv tak. Det er faktisk ikke så svært. Der er masser af problemer, udfordringer og spændende ting i tilværelsen, som handler om alt muligt andet.

Et af hovedproblemerne med elitens magt er, at medierne har samme virkelighedsopfattelse som eliten. Derfor er de ikke i stand til at opfylde deres rolle som dagsordensættende, kritisk vagthund overfor samfundsudviklingen.

Man kan måske definere eliten som de personer, der definerer grunlæggende antagelser på et område. Eliten indenfor sundhedsvæsenet definere, hvad et godt sundhedssystem er. Eliten indenfor uddannelsessystemet definerer målene for et godt uddannelsessystem. Erhvervslivets elite definerer, hvad en succesfuld ledelse er. Eliten indenfor offentlig forvaltning har været med til at definere, hvad en en god strukturreform er. Selvom det meget ofte viser sig, at teorierne ikke dur i praksis.

Problemet er at Krause og andre meningsdannere ikke formår (manglende vilje eller evne?) at stille de fundamentale, kritiske spørgsmål, som piller ved de grundlæggende antagelser, som bevirker, at man kører i samme spor – indtil en større krise indtræffer.

Derfor fik vi en ukritisk lalleglad beskrivelse af hvor godt gang, der var i økonomien op til finanskrisen.

Derfor er kommunerne stadig ineffektive velfærdskonglomerater.

Derfor drejer politik sig mere om spin og politikernes evne til at markedsføre end indhold.

DEMOKRATIETS FALLIT! – elite politik.
Det åbne samfund (globale) har ikke faste
grænser,demokratiet er opbygget på grænser,
aftaler og politik.
Gældsbomben! beskæftigelsen er blevet flydende,
den flytter ogsøger billigere produktions sted.
Fællesskabet omkring arbejde/politik/demokrati
er gamle parametre omkring industrisamfundet,
og regeringens føderale faste omkostninger kan
ikke reduceres, især når statens indtægter er
bygger på to husstands inkomster.
Regeringen skulle IKKE have taget ANSVAR for
beskæftigelsen(arbejdsmarkedets parter),vi må
skal have begrænset velfærd (skoler-sygehuse-
ældre velfærd),og Danmark skal selvfølgelig
ikke være krigsførende (når kassen er tom),

Hvis vi ser bort fra den finansielle pengemagt og besiddelse af produktionsmidler, består en væsentlig del af magten i udøvelse af ideologisk påvirkning.
For nylig offentligjordes en opgørelse der viste, at et flertal af den danske befolkning forsørges via statskassen enten som ansatte eller klienter, og det er selvsagt en betydelig magtgruppe, som samtlige politiske partier bejler til.
Den ideologi som skal retfærdiggøre og legitimere denne majoritets interesser fremføres og udspredes af en elitær alliance bestående af medierne, og de offentlig forsørgedes(ansatte som klienter) talsmænd
under paroler som “mere velfærd” og “videnssamfund”. Kort sagt flere ansatte og flere klienter.

Kære NKK,

Tak for et supert indlæg. Jeg har forladt DK, netop pga at jeg synes DK har en ultra elitær indgangsvinkel til en hel serie af ting. Der er ganske enkelt en masse ting vi kan diskutere i DK, fordi eliten dikterer at man nærmest er galning hvis man berører de emner. Her er en liste over ting eliten i DK (især politkere, meningsdannere og medier) nægter at drøfte, fordi de ganske enkelt ikke mener der kan være 2 holdninger til det. PS: Det handler ikke om hvor min holdning er til de forskellige ting på listen, de er bare symboler på hvad vi ikke kan diskutere i DK, uden at blive stemplet som værende galninge eller blive mødt med “Nej, men det kan der da ikke være 2 holdninger til) Jeg nævner i flæng…

1.) Skal vi fortsat have et kongehus?
2.) Hvorfor er et JA til en folkeafstemning bindende, hvorimod et NEJ altid skal revurderes?
3.) Abort? (Ja eller nej)
4.) Hvem der skal have stemmeret i DK (Alder? , kun danskere med danske pas? etc.)?
5.) Hvorfor er man kun ekstremist på højrefløjen når der bruges vold, men ikke på venstrefløjen?
6.) Dødsstraf?
7.) Medlemskab af FN?
8.) Aktiv dødshjælp?
9.) Velfærd? (Det følges altid op af sætningen “Når nu vi alle ønsker velfærd…) Har vi spurgt alle?
9.) Uddannelses (Ingen stiller spørgsmål om det overhovedet er fair at alle betaler til det?)
10.) Sygehusvæsenet (Ingen stiller spørgsmål om det overhovedet er fair at alle betaler til det?)
11.) Obama? (Manden bliver høvlet ned i USA lige nu, men ingen kunne drømme om at stille sig kritisk overfor ham i DK…heller ikke tidligere president BJ)
12.) Retten til at bære våben?

I alle ovenstående punkter er der blandt eliten i DK kun én holdning, og den presses sig ned over befolkningen således at vi ikke kan diskutere det. Alle sådanne emner bliver diskuteret flittigt i USA fordi det er et ægte demokrati der ikke bare er defineret udfra om man kan stemme til valg eller ej – men er defineret udfra at borgerne har ret til at have og diskutere forskellige holdninger, og at eliten i hvert fald ikke skal bestemme hvad der er rigtigt eller forkert. Læg mærke til hvor mange ting der kommer til afstemning på “The extra ballot” i USA i hver enkelt stat. Alt fra tilladelse til streaptease, spillemaskiner, forskning i stamceller, miljø-tiltag, den lokale politichef, dommere etc.

USA er et demokrati, Danmark og de fleste lande i Europa er elitære diktaturer.

Tænk over det….

Det er en korrekt pointe, du har Krause, at eliten i Danmark ikke er en homogen størrelse med de samme målsætninger.
Vi har en meget politiserende samfunds-”forsker”-elite og til dels en medieelite, der vil noget ganske andet end erhvervseliten.

Erhvervseliten – som dels grundet selvforskyldt mangel på gennemslagskraft, dels grundet især DR’s socialistisk betingede mistænkeliggørelse/dæmonisering af det private erhvervsliv – er næsten fraværende som opinionsdannere i den brede offentlige debat. En meget uheldig situation, der gør befolkningen til lette ofre for venstrepopulister, der kun fokuserer på fordelingspolitik og lader hånt om det faktum, at vores velfærd er dybt afhængig af erhvervslivets konkurrenceevne med udlandet.

Det er komplet uforståeligt, at dansk erhvervsliv ikke vågner op af deres dybe tornerosesøvn og begynder at opruste på mediesiden, sådan som fagbevægelsens bosser succesfuldt har gjort for at styrke deres egne interesser.

@ Krause
En kort replik vedr. “forvaltningskultur”, som ganske vist ikke er hovedtemaet hverken i dit blogindlæg eller Lars Olsens bog.
Ole Hyltoft er en ressentimentplaget populist, der sikkert er endt, hvor han hører hjemme – i tossepartiets store skraldespand. Min pointe drejede sig om homogeniseringen af tænkemåder op igennem uddannelsessystemet og i denne sammenhæng i centraladministration og Folketing, dvs. den politiske elites aktuelle ideologiske matrix. Denne har siden begyndelsen af 90′erne været synkroniseret omkring den såkaldte New Public Management. På vores lokale versioner af administrative eliteskoler (ENA’er) er generationer af bureaukrater og politikere blevet skolet i denne tankegang. Måske startede det ganske fornuftigt med Nyrup/Lykketoft, fordi produktiviteten i landets statslige og kommunale sektor vitterlig var lav. Altså indførte man alle disse quasi-markedsmekanismer med styrkelse af ledelse, kvantitative delmål osv. Hele remsen, som lires af fra Finansministeriets departementchef til Globaliseringsrådet. Al snakken om udlicitering, privathospitaler og det “frie” valg mellem private og off. ydelser er blot udløbere heraf. Det har sikkert medført forbedringer hist og her, men samtidig indført en oppustet forvaltning med nærmest parodisk kontrol- og rapporteringsmani.
Dette ideologiske kompleks trænger til et kritisk eftersyn – eller: der er behov for nytænkning omkring hvordan vi indretter dette lands kæmpestore offentlige sektor.
Måske har man vitterlig nogle steder øget den offentlige sektor produktivitet, trods omkostningerne med mindre medbestemmelse, naragtigt ledelsesgøgl osv. På uddannelsesområdet har jeg min store tvivl. Hvad ligner det fx at Københavns Universitet nu har flere administrativt ansatte end undervisere og forskere?
Når der forleden kom tal for, at den private sektors produktivitet ikke har udviklet sig siden år 2001, var det måske en idé at undersøge årsagerne.
Min fornemmelse er, at Lars Olsen har fat i noget omkring uddannelsessystemet prioriteringer, som her har vidtrækkende konsekvenser. Hans hovedsynsvinkel er en lighedsbetragtning plus det, der signaleres med det håbløse “begreb” sammenhængskraft. Min vinkel er her en lidt anden.

Det var såmænd blot dette mht. “forvaltningskultur”. Glem Hyltoft.

Alle mennesker er udstyret med en dum og begavet hjernehalvdel. Typer som Villy Søvndal og andre fra den kant taler til folks dumme hjernehalvdel, det kan de nok gøre en hvis tid, men det får ende, derfor har vi i dag et forplumret folketing hvor det er svært at være seriøs og træffe de nødvendige beslutninger. Eliten i dag består af organisationer, journalister og den offentlige sektor, som skruppelløst lyver og bedrager.

KB Nielsen: Vi glemmer Hyltoft og er ganske enige.

Venstres national økonomiske Farum eksperiment er i frit fald for øjnene af nation.

Frasalg af kollektive, reele værdier skabt af sociale, demokratiske hensyn til flertallets bedste – erstattet af privatisering af kunstigt skabte værdier til gavn for en kunstigt elitær, politisk mission – til gavn for de udvalgte missionærer og hang-arounds.

Men hvor Farums deroute i enkelt-cifrede millardbeløb stadig holdes skjult af den samme inderkreds, der lod fadølsanlæg og rødvins propper springe på Restaurant Sepp – er det nationaløkonomiske eksperiment nu i størrelsen 230 milliarder. Plus det løse.

Et svimlende beløb, der stadig holdes skjult – tilmed af den samme inderkreds af Venstre orienterede fantaster med præcis samme formål: Kunstig værdiskabelse, der kan belånes og præsenteres som et overskud.

Debatten om magtelite måtte jo komme i en tid hvor statsledelsen er paralyseret. Indhentet af virkeligheden.

Ingen elite eksisterer uden bredden at bygge på. Bredden at forholde sig til. Bredden at adskille sig fra. Det er jo så tankevækkende at en landspolitisk ledelse egentlig vælges for at varetage hensynet til bredden af danske interesser…

Den borgeligt liberale – Venstres orienterede idelogi – der for tiden så gerne vil højne niveauet i skolerne – virker som om den har genfortolket regnetimernes lærdom med en ny tids visdom fra Farum:

Onkel Anders vil gerne købe en bil. Den koster hundrede kroner. Onkel Anders har kun 80 kroner – så han må låne 20 kroner. Problemet var bare, at der var nogen, der glemte at fortælle Onkel Anders, at de 20 kroner med rente faktisk skal betales tilbage en dag.

Når man ser den politiske magtelites rolle de seneste år virker det som om den åndelige stamfader til det nationaløkonomiske Farum eksperiment og forfatter til bogen “Fra socialstat til minimalstat” glemte at fortælle noget, inden han forlod landet for en vigtigere sag.

At der allerede var forfattet en opfølger med titlen: “Fra minimalstat til min stat”.

@Michael Christensen

Michael Christensen påstår:

“USA er et demokrati, Danmark og de fleste lande i Europa er elitære diktaturer.”

Er USA et demokrati….?

Charlie Sheen’s message to President Obama

http://www.youtube.com/user/BlueMurder911#p/u/16/tdwGKeeXJFY

Tænk over det…Michael Christensen.

Jens Aggerbeck,

Du får elefant byttet om på skurke- og helterollen. Hvis VK-regeringen ikke konsekvent havde overhørt rød bloks uansvarlige overbudspolitik om flere offentlige udgifter op gennem højkonjunktur-perioden, så havde vi stået med endnu større balanceproblemer i dag.

Omvendt burde RS-regeringerne – apropos Hyltoft – have lyttet til VKO’s advarsler i 90′erne mod RS’s åbne udlændinge-sluser. Det var en halsløs, uigennemtænkt, uansvarlig politik, især når man som Danmark er et af få lande, der har et universelt velfærdssystem. Den akkumulerede regning fra RS-tidens udlændingepolitik med tilhørende uduelig integration løber op i et milliardbeløb, der får det nuværende kriseunderskud på finansloven på 90 milliarder kr. til at blegne.

Det er jo lidt tankevækkende, at Jens A. skriver til Jens Aggerbeck, der skriver til Jens A. Men, til sagen:

Debatten handler jo om magteliternes fallit og KB Nielsen skriver meget præcist: “Altså indførte man alle disse quasi-markedsmekanismer med styrkelse af ledelse, kvantitative delmål osv. Hele remsen, som lires af fra Finans ministeriets departementchef til Globaliseringsrådet”.

Jeg husker, at Forum For Industriel Udvikling -der senere udviklede sig til Mandag Morgen – i slutfirserne og begyndelsen af 90´erne første gang tog sig af problematikken med en form for opgør med det elitære establishment, der også den gang fremførte Danmarks universelle velfærds system som uforgængeligt.

Vi ynder jo at kalde os for Nordens Brasilianere, sådan agtigt. Den gang lød den skræmmende besked at Danmarks udlandsgæld per capita – per hoved i DK – faktisk var større end Brasiliens gæld, der var ubegribelig stor.

På 30 år er der jo naturligvis sket meget.

Bogen “confessions of an economic hitman” er f.eks. udkommet. Uligheden er den samme i Brasilien. Uligheden er steget i Danmark.

Brasilien er idag blandt verdens førende vækstøkonomier og Danmarks økonomi er et skræmmebillede på elitært snævertsyn om fejlslagen, påtvungen politisk ideologi i et velfærdssamfund: Velstand fremfor Velfærd.

Hvad er det, Danmark idag tilbyder bedre end andre velfærdsnationer af velfærd for flertallet, der berettiger udgifterne til quasi-administrationen?

Naturligvis er vi ikke som Brasilien.

Hvor Brasilien fejrer almindeligt karneval har vi under 8 års Venstre orienteret regering naturligvis udviklet en særlig dansk model, der er symptomatisk for elitær misforvaltning og korruption som kun Danmark kan gøre det:

Karneval i Roskilde Bank. Og alt der fulgte.

@ NK-K
Du bliver nødt til at definere elite (eliten) mere nøjagtigt.
Hvis Saxo-banks direktører skal lignes med eliten, samtidig med at de uddeler Ayn Rands “Atlas Shrugged”, eller på dansk “Og verden skælvede”, samtidig med at de er med til at etablere et politisk parti, må jeg tro, at de ikke har forstået substansen i bogen, eller direkte udtaler sig mod bedre vidende, eller i værste fald, for vindings skyld.
CEPOS, der får utrolig megen spalteplads i Berl. Tid., benytter deres egne “undersøgelser” til at bekræfte sig selv i deres egen fortræffelighed.
Er “eliten”, politiker, så spørg lige om statsministers barns første sygedag, kvindelig DF politikers ønske om en lov mod sodomi, begrundet i, at den ikke findes nu, madpolitikeren der forhåbentlig ikke har fået stillingen i kraft af sit navn, trafikministeren om kystbanen,sundhedsministeren om trailere til Polen og cigaretafgifter, og når du så er færdig med dine overvejelser, prøv så at give den karakter på en skala fra 1 til 100.
Hvis de ikke består med 51 eller derover—UD!

Taler vi demokrati, så indfør afstemninger, gerne på SMS, som en vejledning, så har politikerne (eliten) en mulighed for at finde ud af i hvilken retning vinden blæser og folkestemningen bevæger sig, så de kan beholde deres pladser ved næste valg…
Jeg har så et gratis råd til samtlige partier: Hvis en partikandidat aldrig har været ude i det private erhvervsliv, aldrig har været uden for de akademiske cirkler, er opstilling ikke mulig.

Hvilken elite har spillet fallit/smidt det hele på gulvet? Er det en økonomiske eller den kulturelle/intellektuelle elite?

Der ER en leflen for laveste fællesnævner, og det er tydeligvis ikke en fordel at være i besiddelse af viden om noget; -man kunne jo beskyldes for “smagsdommeri” ved at fremhæve sig selv på bekostning af hvad “alle” kan forstå…

Adskillige af kommentarerne kommer også ind på problematikken om, at et samfund altid vil have top og bund, men i Danmark er det vist blevet middeklassen, der er eliten. I hvert fald er det middelklassen der laves politik for, da det er der stemmerne ligger.
I dansk politik er INTET vigtigere end det hellige genvalg. Så må samfundets interesser komme i anden række.

I øvrigt findes der partier der gør opmærksom på de/nogle nødvendige reformer, men de får ingen stemmer…

Herfra skal lyde, at hvis VKO får flertal igen, så må min næste adresse ligge i udlandet!

En ting, der ærlig talt er ret ødelæggende, er journalisters manglende tiltro til folk! Ofte hører man, at ‘nu bliver det komplicereret’, eller ‘det er for teknisk’, når der netop er tale om udredninger, som vil eksemplificere og forklare de emner, der forklares – emner, der aldrig før har været uforståelige for høj og lav med interesse for det samfund, de lever i. Og det er vel helt unødvendigt at henvende sig til dem, der i forvejen er ligeglade?
Hvis man skal pege på en fare for pressen, så er det den omsiggribende banalisering og manglende oplysning om baggrunde og sammenhænge på et niveau, hvor der rent faktisk er substans.

Man er på ingen måde elite fordi man har taget en længerevarende uddannelse. Problemet er at politikere begynder at tro at de er kvalificerede til at stille forslag og udtænke løsninger bare fordi de har studeret lidt. Se nu bare det stupide skattestop eller de undergravende behandlingsgarantier. Uigennemtænkte løsninger udtænkt af politikere som nu får meget uheldige konsekvenser iform af tvangsauktioner og forringelser af det offentlige sundhedssystem. Samfundet er alt for kompliceret maskine at lade politikere styre. Vi må derfor give mere magt til de rigtige eksperter og mindre magt til de folkevalgte. Sådan set er EUs parlamentariske system nok at foretrække.

At den selvkaldte (pollit)”elite´s” tid er forbi, kan man kun håbe på. At “folkestyret” igen får mere magt og medbestemmelse, er nok også kun et “håb”!,men, som i “økonomiske” brydningstider, som vi oplever i dag, dog en stor “mulighed”, til fornyelse.

Hilsen

Georg

I ly af globaliseringen har eliten fået gode globale job lang væk fra de daglige danske problemer og med passende privilegier. De har været Fogh regeringens betaling for at kunne regere i fred.

Kære Krause-Kjær
Det var en god slutning på kommentaren–dette
med at der mangler viden og indsigt.
Ja, og dette ved politikerne, derfor tages i udstrakt grad hensyn til manglende indsigt og
objektivitet hos vælgerne,hvilket i den grad
forsinker åbenlyse, nødvendige beslutninger.
Jydsk sindighed er en god ting–men kan
ofte trækkes for meget i langdrag.

Ligesom den såkaldte elite kan være præget af lobbýisme i uhyggelig, helt koldblodig art,
som tyder på egoisme og hovederne
fyldt op med størst afkast,formueplacering etc.

Grådighed afspejles selv i Ældresagens spalter,
hvor afkast er meget vigtige spørgsmål–(Hvor
kedeligt at ældre ikke har nogen pressionsgruppe.Om dette kan siges meget–ved en
anden lejlighed.)

Men vi kan vel ikke overgive mangten til gadens højtråbere–der må indsigt til.
Angående skoleelever kunne der skeles til, hvordan det tidligere var en naturlig sag at boglige elever kom i Mellemskolen, andre
gik i 5,6,og 7 klasse. Det var der ingen ben i.

Ja–vi bør nok lytte til Ole Hyltoft og gerne drage ord fra Bomholt frem !
Ja, Dit liv er ligeså levende som fiskerens i Harboøre–men kender I til hinandens normer ?

Du spørger hvad Seidenfaden,Straarup og Laudrup har tilfælles–listen carefully, I shall say
this only once….de har penge og forretning som
fælles sag.
En avis er en forretning, som Seidenfaden,
såvel som Din redaktør indretter sig på–hvilket
bl.a. ses på den begrænsede ytringsfrihed…

Da Seidenfaden var redaktør på Weekendavisen
havde piben jo en anden lyd…
Straarup lægger ikke skjul på at han er kapitalist–hvilket ikke bør forhindre manden
i objektiv tænkning og altruisme..vi får se.

Laudrup sparker vel til et stykke læder for
at score kassen, og sådan er det, han har jo sine fans åbenbart.

Lad os høre hvad Ole Hyltoft har at sige !….

@ Michael Christensen

“USA er et demokrati, Danmark og de fleste lande i Europa er elitære diktaturer.”

Siden hvornaar er USA blevet et demokrati? USA er et tydeligt oligarki styret af penge og magt der bliver holdt primaert indenfor en snaever politisk elite (i hvert fald indtil Obama kom til). Er du klar over at man skal kunne rejse noget i retning af 300 millioner dollars for at have nogen som helst jordisk chance for at blive valgt som praesident pga. kampagne udgifter? Amerikanerne har en totalt forskruet ide om demokrati som de har baseret paa den romerske republik; morsomt naar man taenker paa hvordan det GIK den romerske republik da Caesar krydsede Rubicon. Det virker som om de kun har laest halvdelen af historie-bogen. Derudover stammer befolkningens ide om at demokrati fx kan indfoeres med vaaben (som de forsoegte i Irak og forsoeger i Afghanistan) ogsaa fra deres egen kulturelle baggage: Revolutions krigen. Men som meget faa amerikanere egentlig er klar over, saa kaempede meget faa for et “demokrati” eller en “republik”. Efter fredsslutningen var der faktisk heftig debat om man skulle goere Washington til konge eller importere en kongelig fra et andet europaeisk land. Saa det der med Amerika som den glovaerdige nation i demokratiets globale foeretroeje den maa du meget laengere ud paa landet med.

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites