Regeringsprogram uden ‘wauh!’

Statsministerens længe ventede program for, hvad han vil bruge magten til, rummer ingen ‘wauh-effekt’. Der er ikke et punkt, en plan eller et pejlemærke, hvor befolkningen trykkes tilbage i sædet og får problemer med åndedrættet.

Det ville også ligne Lars Løkke Rasmussens politiske natur dårligt. Der er folketingsvalg om et års tid, så det er ikke tid til at rokke ved efterløn, dagpenge eller andre emner, som skræmmer vælgere og ikke har flertal i Folketinget. Omsider har han også fået forklaret det til sin regeringspartner.  

Programmet ‘Danmark 2020 – viden, vækst, velstand, velfærd’ er derimod fin lyrik med ambitiøse mål. Der er dermed lagt definitiv afstand til den foghske kontraktpolitik, hvor der kunne sættes flueben ved ethvert punkt. Derfor er det uklart, hvad regeringen præcist mener med en reform af Statens Uddannelsesstøtte i et forsøg på at få unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Det er uklart, hvordan man vil ændre førtidspensionen. Det er uklart, hvad der menes med en ‘retvisende fattigdomsindikator’. Det er uklart, hvilke elementer, der skal indgå i ‘en samlet ghettostrategi’, hvor meget tobak og sprut skal stige, hvordan det ‘skal være slut med parallelsamfund’ eller på hvilken måde en ‘brugerorienteret screening’ vil fjerne ‘bøvl’ i den offentlige sektor.

Det mest konkrete punkt er et mere teknokratisk budskab om, at magistratstyret i de store byer skal afskaffes ved næste kommunalvalg, så magt og ansvar kommer til at hænge bedre sammen. Her var der lidt ‘wauh-effekt’ for de rådmænd og borgmestre, der sidder på et mindretalsmandat. Også selv om regeringen i sit program i vage vendninger lægger op til, at de skal kompeneseres med vederlag og sekretariatsbistand, så det er muligt at være en rigtig opposition. En afskaffelse af magistratstyret har været længe ventet og bliver en befrielse, men har ikke så meget at gøre med, at danskerne i år 2020 skal være blandt de rigeste og lykkeligste på kloden.

Uklarheden i regeringens program er der ikke nødvendigvis noget galt i. Arbejdet rykker nu ud til de nye ministre, som selv skal komme med forslag til midlerne. Men uklarheden gør det svært at vurdere de forsigtige skridt. Det langsigtede 2020-mål er ambitiøst. Vejen frem til 2020 er endnu ikke bred nok til denne rejse, og bliver det ikke på denne side af et folketingsvalg.

“Der skal ikke spares en bøjet femører i 2010″, erklærede statsministeren. Til gengæld understreger finansministeren, at der venter en milliardregning på den anden side. På pressemødet forklarede udenrigsministeren – angiveligt med erfaring fra sin egen studietid - at ‘det er muligt at spise hvide bønner i tomatsovs ti gange om måneden.’ Hvis hun skal dele den opskrift ud til vælgerne, bliver det først efter valget. Rigtig meget bliver først efter valget.