Vesselbo bider hunden
51 kommentarerEn række medlemmer af Venstres folketingsgruppe er godt og grundigt trætte af ministrenes spindoktorer. Med Ejvind Vesselbo i spidsen kritiserer de, at folketingsgruppen holdes på afstand af ministres beslutninger, at gruppens menige medlemmer ikke inddrages tilstrækkeligt i den politiske proces, men at ministre i stedet omgives af spindoktorer, der først og fremmest er interesserede i at skærme, hjælpe og beskytte chefen. Spindoktorerne er blevet en slags viceministre, lyder kritikken.
Frustrationen kan der være noget om, men adressen er helt forkert.
Det er nærmest en naturlov, at menige folketingsmedlemmer i et regeringsparti føler sig udenfor. Især når regeringen har siddet i en årrække. Spørg folketingsmedlemmer i Venstre og Konservative i 1980erne. Spørg socialdemokrater i 1990erne. De heldige, som blev ministre med magt, ære, Audi og dobbeltløn, drøner rundt med magt og træffer beslutninger. Ofte kommer de ikke til gruppemøderne. Når det endelig sker kommer de for sent, går for tidligt eller sidder og gennemgår sagsmapper, imens de ikke hører efter. Når ministrene selv har lovforslag, holder de et oplæg med et indhold, som et flertal af gruppens medlemmer aldrig har hørt om før, hvorefter de forventes at agere gummistempel for forslaget – det er jo en del af regeringens Store Plan, og hvem kan være imod den, selv om man kun i stumper har fået den præsenteret.
Ministre og deres partiers folketingsmedlemmer lever ofte i to parallelle verdener, og frustrationerne tilhører alene de menige gruppemedlemmer. Her har Ejvind Vesselbo & Co. en del at have deres kritik i. Men at beskylde ministrens spindoktorer for at være skyld i det, er at skyde helt over målet.
Ellers sagt på en mere direkte måde: Hvis en hund skider i ens forhave, er det så hunden eller ejeren, man skal skælde ud? Spindoktorer er ligesom hunde – de bliver typisk som deres herre. Og deres magt og indflydelse på dansk politik er helt – helt – ude af proportion med den debat, der er om dem. Den liberale blogger Jarl Cordua havde for nogle uger siden på Kommunikationsforum.dk en gennemgang af regeringens såkaldte spindoktorer. Mange er dygtige og loyale pressemedarbejdere, som hjælper ministeren med at trække vejret i et oprørt mediehav. Andre er gode til at tage telefonen og ikke synderligt proaktive. Og så er der endelig en lille – meget lille – håndfuld, man med en vis ret kan kalde ’rigtige’ spindoktorer med licens og evne til at spinne. Det er helt absurd at ophøje dem til en trussel mod noget som helst. De har alle ministre, som er herre i eget hus.
Hvis Ejvind Vesselbo & Co. mener noget alvorligt med deres frustrationer – og det kan der være god grund til – så skal de være mandfolke nok til at gå til hundens ejer. Så er det ministrene, der skal kritiseres. Men den kritik ville selvfølgelig være mere farlig.
51 kommentarer RSS feed
God pointe. Vesselbos kritik minder i høj grad også om den, der af og til popper op fra venstrefløjen om, at spin-doktorerne er skyld i alverdens ulykker. Men kritikken af spin-doktorerne bunder måske snarere i et motiv, der på den ene side tager sit udgangspunkt i en utilfredshed med ikke at sidde med hvor beslutningerne tages, og afsenderen på den anden side heller ikke tør/ønsker at kritisere direkte og derfor spiller “spin-kortet”, der jo overvejende medfører negative associationer.
HELE SAMFUNDET ER BLEVET RABLENDE SINDSSYGT og DYBT DEPRAVERET:
Tænk lidt over dette
Afgående ministre kan hæve en halv million ekstra årligt i op til tre år.
På grund af det såkaldte eftervederlag kan ministre frit beholde deres høje løn i op til tre år – afhængigt af, hvor længe de har siddeet i deres embede.
Jakob Axel Nielsen og Helge Sander, der selv er forhenværende ministre og modtagere af eftervederlaget, begrunder ordningen med, at man skal have tid til at omstille sig økonomisk.
Men i modsætning til aftrædelsesordninger andre steder i samfundet, hvor fyrede ikke altid er stillet et job i udsigt, er eksministrene i forvejen garanteret en menig plads i folketingsgruppen med en tilhørende løn på lidt over en halv million kroner årligt.
Er det rimeligt, at ministrene hæver dobbeltløn i en periode, så de kan nå at omstille sig? Eller synes du folketingslønnen er rigeligt?
NEJ og det er blot ét af mange udtryk for at;
HELE SAMFUNDET ER BLEVET RABLENDE SINDSSYGT og DYBT DEPRAVERET:
Det er sygt at vi har et samfund hvor ministre som Claus Hjort Frederiksen og Støjberg – som arbejdsministre sidder og siger at folk hurtigt skal ud i et tomrum og piskes rundt i hetz – fordi det skaber dynamik og er socialt godt for dem – og de selv samme ministre har sikret sig i hoved og røv imod enhver form for nød – betalt af blandt andet de der er blevet arbejdsløse.
Underligt at en journalist ikke mener at hans journalist-kollegaer på borgen udgør et problem. Den havde jeg sgu ikke set komme.
Jeg tror at der er rigtig mange borgere, der er godt og grundigt træt af spin-doktorer, spin-journalistik og overskriftsprostitution i dansk politik. Selvsagt vil en journalist som NKK have svært ved at forstå dette, for en rigtig og lykkelig verden, er en verden kun befolket af journalister.
Michael Petersen: Som min gamle tennistræner messede: Keep your eye on the ball
@NKK & Michael P
Jeg synes nu ikke MP er helt ved siden af, selvom hans måde at sige det på måske er lidt stramtandet – jeg havde samme tanke.
Måske har begge fat i noget (Oh! Konsensus, hin hellige!): Vesselbo & co burde gå til Chefen, der trods alt ikke kan fyre dem – ja. Men spindoktorer mv. fremstår efterhånden som om de faktisk ender med at diktere om ikke politik, så det politiske råderum og -debatrum.
NKK: Er du ikke enig i, at ganske mange også venstrefolk gerne vil gå i flæsket på fx efterlønnen?
NNK:Michael Petersen: Som min gamle tennistræner messede: Keep your eye on the ball
——–
Men det gør Michael Petersen vel også. Bloggen handler om, hvorvidt Wesselboe har ret i sin vurdering af spin-doktorernes magt og indflydelse. Dit synspunkt er, at det har han ikke. Michael Petersen giver sin personlige mening om emnet, sammen med sin opfattelse af din habilitet og/eller evne til at træede et skridt tilbage, når du udtaler om dette emne. Enig eller uenig med ham, har han da vel i høj grad blikket på bolden.
@Hans Koch: Jeg tror ikke det er regeringens spindoktorer der beslutter sig for at regeringen skal være berøringsangste overfor efterlønnen.
Hvad de gør er sikkert ikke mere (eller mindre) end at analysere hvad der ville ske for regeringen hvis den rent faktisk gik efter efterlønnen.
Og de analyser er ganske sikkert noget som de kære ministre jævnt sagt bliver lidt urolige ved og derfor beslutter at “det lader vi ligge til den næste regering”.
Men jeg vil give NKK ret i at beslutningen ikke er spindoktorernes. Hvad spindoktorerne dog måske ER ansvarlige for, er at vi så efter beslutningen er truffet igen og igen skal høre at vore ministre da i hvert fald aldrig har så meget som tænkt tanken om at gå efter efterlønnen.
De gør hvad de kan for at gøre en dyd af nødvendigheden – og derfor hører du mere og mere sjældent hvad en politiker mener om en eller anden sag.
Men jeg kender da i hvert fald også mindst en på venstrefløjen der gerne så et opgør med tanken om “efterløn til alle” som præger politik i dag.
Den nuværende regering har ansat en hær af højtlønnede spindoktorer, hvis opgave er at fortælle ministrene, hvad de skal mene offentligt.
Skal det virkeligt være nødvendigt, at ministre der åbentbart ikke selv kan tænke, tale og skrive, skal have en spindoktor, til at udlægge teksten for den undrende befolkning ?
@ Thomas Jensen
Ja, jeg er meget enig. Måske er det, der savnes politisk lederskab. Hvis man lader sig diktere af meningsmålinger og fokusgrupper, går udviklingen formentlig ganske i stå.
Problemet er, at medierne lader politikerne slippe afsted med at tale i overskrifter, og lire den lektie af, som spinfolkene har bedt dem gentage, selv når de sover. Når Thorning bare hun ser et kamera messer om velfærd frem for skattelettelser uanset hvad, hun bliver spurgt om, tænker man,om der da ikke er en, der kan pille batterierne ud af ryggen på hende.Det samme gør sig såmænd gældende for både Løkke, Espersen og Søvndal. Substansen taler vi ikke om, da det mere er en boksekamp mellem blåt og rødt hjørne, og vi skal hurtigt frem til næste indslag.
Spindoktorerne fylder det, vi lader dem fylde, og især det ministrene lader dem fylde, men den fjerde statsmagt har også et ansvar for at kigge igennem det røgslør, der lægges ud over dårlige sager. Her svigter journalisterne i stor stil, og en af grundene er, at det er en stor fætter-kusine fest på Christiansborg. Alle kender alle, og det er ikke noget problem for en journalist at være kritisk den ene dag, og dagen efter være ansat som ministerens rådgiver. Et demokrati kan ikke tåle, at den lovgivende, den udøvende og den kontrollerende magt har så tætte relationer.
Spindoktorerer og deres indflydelse er enormt overvurderet.
Vesselbo og flere af kommentatoerne på denne blog argumenterer som om, at politikerne slet ikke selv er i stand til selv at forbedre den offentlige opfattelse af en given sag. Eller som spindoktorer har lært politikerne ikke at love for meget eller kun sige noget af sandheden…
Virkeligheden er vist, at magtmennesker har brugt både fedt, flidt og snyd lige siden Sokrates’ tid – og endda før det.
Lad være med at skyde på NKK, fordi han er journalist. Han og andre, som har været i kontakt med politikere, ved, at de altid har været udspekulerede, spindoktorerer eller ej.
Hans Koch: MP gør præcist det, han beskylder spindoktorer for: Betvivler budbringerens motiv og undgår derfor at forholde sig til substansen: Hvad er Vesselbo’s kritik. Er den rigtig og retter han skytset mod de rigtige?
I øvrigt er færre og færre såkaldte spindoktorer journalister.
Regeringen kan kun få fordele ud af, at den politiske substans får mere vægt i debatten – spin rammer altid sig selv i nakken før eller siden.
Og når man som regering er så heldig at have en opposition bestående af desperate venstrepopulister, der baserer deres politik på, at velfærd ikke afhænger af et konkurrencedygtigt privat erhvervsliv, så kan man sagtens klare sig uden spin – overlad spinnet til S og SF – de har om nogen brug for ”smarte” afledningsmanøvrer. En saglig debat, der fokuserer på oppositionens velfærdsødelæggende udgiftseksplosion i de offentlige udgifter, a la Grækenland, bør være regeringens førsteprioritet.
Citat Ager Manø: “Her svigter journalisterne i stor stil, og en af grundene er, at det er en stor fætter-kusine fest på Christiansborg. Alle kender alle, og det er ikke noget problem for en journalist at være kritisk den ene dag, og dagen efter være ansat som ministerens rådgiver.”
Jeg oplever det faktisk noget nær modsat. Problemet er, at journalisterne er blevet afhængige af politikerne i en sådan grad at man nærmest er nødt til at lave karriere som enten regeringsvenlig eller oppositionsvenlig journalist.
Og siden oppositionen ikke rigtigt har haft meget at byde på de seneste 8-9 år (rent journalistisk) så er resultatet blevet derefter.
Når en minister eller udvalgsmedlem ønsker at annoncere et tiltag (eller lække en fortrolig information) så kontakter han/hun selvfølgeligt den/de journalister der vil give informationen “det rigtige” spin (set fra politikerens synspunkt).
Et andet eksempel er DR’s dokumentar om “Den hemmelige Krig”. Dokumentaren kan man mene om hvad man vil, med det at der efterfølgende fra flere politikere stilles krav om at skære i budgetterne for DR, må vel få enhver Kenneth Plummer til at tænke sig om en ekstra gang før DR næste gang laver den slags regeringskritiske journalistik.
Eller tag ham BT journalisten der ikke gennem 2 år kunne få et interview med Anders Fogh Rasmussen – på trods af at det er ualmindeligt dårlig presseskik. Han var kritisk overfor krigen, og blev behandlet derefter.
Der er utallige andre eksempler. Og så har jeg netop IKKE sagt noget om hvor vidt det ville være bedre med en Socialdemokratisk ledet regering – det er netop IKKE pointen.
På mig virker det tydeligt: Hvis du som journalist kritiserer regeringen skal spindoktorerne nok træde ind og sørge for, at du ikke får morgendagens varme tip eller næste uges gode ministerinterview.
Og hvilken journalist med respekt for sig selv vil ikke gerne have det?
Ejvind Vesselbo, -denne politiske slider, har fat i en væsentlig pointe her. Gid han kunne få startet en bevægelse af dristige kolleger (uanset parti) som har mands- (K)-mod, til at få ryddet op i dette uigennemsigtige makværk.
Det er ligeså uværdigt som KBH kommunes indkøbsaftaler om mad til ungerne. Det er så himmelråbende idiotisk, dyrt og tåbeligt; men ingen tør sige til bossen at han/hun er en inkompetent ødeland med borgernes penge, -af fyringsangst.
Få benytter sig af “ytringsfrihed” som Vesselbo, som i mine øjne er en dybt respektabel politiker.
jeg har mødt en spindoktor, vaskeægte og vistnok en af de bedre.
vedkommende fortalte således om sin opgave:
først skaber jeg en løsning og dernæst et problem. når begge dele er gennemanalyseret til bunds, lader jeg problemet sive til udvalgte kilder.
stemningen får lov at koge op i lidt tid alt efter emnet, og så går min minister i offensiven med sin løsning.
kontakten til pressen sker efter en liste med de medier, som er mest postive øverst. det betyder ikke, at de mere negative medier ikke får historier, men de får færre og senere.
frigivelsen af historien skal altid times grundigt, således at tv og aviser får mindst muligt tid før deadline. medierne bliver nødt til at bringe historien for ikke at lade andre løbe med den, men risikoen for at der på baggrund af grundig research kan stilles grimme spørgsmål til ministeren minimeres.
historien gives i et format og med et baggrundsmateriale, som gør at journalisterne stort set kan klippe og klistre til en fix og færdig artikel.
lyder det bekendt niels kk?
jeg synes i hvert fald det passer rigtig godt med med mine erfaringer både fra den skrevne presse og fra nyhedsudsendelserne i medierne. den manglende journalistiske bearbejdning af materialet var hovedårsagen til, at jeg opsagde mit abonnement på denne avis. jeg mener hvorfor skulle jeg betale for at få den historie, som jeg kan hente direkte fra ministeriets pressemeddelelse?
per pedersen. jeg skal naturligvis ikke kunne sige, om det er tilfældet med vedkommende, du talte med, men: der har været en tendens til at nogle nuværende og tidligere spindoktorer har overdrevet egen indsats, og dermed været med til at hive dette spindoktorhysteri op i nogle højder, som det slet ikke kan bære.
der er bestemt eksempler på ‘godt’ spin. der er også eksempler på spindoktorer, der i perioder har gjort en forskel – men også Vesselbo bør rette evt. kanoner mod dem, der virkelig gør en forskel
@Thomas H Jensen
Det kan jeg godt give dig ret i, og problemet er, at vi har fået så mange overfladiske medier, som skal være først med historien, og have historien solo. Her er det så journalistens pligt at gennemskue, hvad han/hun bliver brugt til, og jeg tror ret meget på, at “lækager” i stor stil er orkestreret af spinfolk.
Jeg må så også sige, at jeg ikke er tryg ved at journalister som Kåre R.Skou, Bent Stuckert og andre, som har gået på Christansborg siden Gorm den Gamle var ung, er i stand til at have en kritisk tilgang til folk de har gået sammen med i mange år. Det er en svær problematik for de har naturligvis en indsigt i det politiske spil, men det er svært at være grov overfor folk, der er tæt på at være venner.
Et mærkværdigt indlæg af NKK, efter min ydmyge mening. Det er så indholdsløst, at jeg rent faktisk ikke har de store kommentarer.
Kunne du ikke prøve at skrive et indlæg, hvor du forsøger at lege med en antagelse om, at der er hold i kritikken – og derved tage den seriøst, frem for at have den store fejebakke klar i 1. hug?
Hvor ville det være skønt med politik uden spindoktorer så vi kunne stole på, at det var politikernes egne holdninger der kommer til udstryk!
Det mest kyniske spin — og det med de største konsekvenser — har uden tvivl været det Michael Jensen (“Ulveman” to you) satte igang efter sin tiltrædelse som spindoktor den 1. oktober 2005, hvor hans gamle JP-kollega, Flemming Rose havde tryk de infame tegninger af den helllige profet dagen før, den 30. september. Tryk på mit navn og se de morsomme billeder af de to nævnte herrer.
Spinnet gik som bekendt ud på at udnævne et relativt beskedent problem (folk føte sig sårede) til at være intet mindre end en trussel mod ytringsfriheden generelt.
Efter Lars Løkkes store rokade er der vel ikke noget at sige til, at middelmådige politikere, som Ejvind Vesselbo, der har været med siden 2001 uden at drive det til noget særligt rent politisk, er skuffede og frustrerede over at være forbigået (endnu engang).
I betragtning af, hvor mange spindoktorer VK-regeringens medlemmer har ansat siden 2001, kunne Vesselbo måske have en pointe i, at nogle af disse har tiltaget sig en position i forhold til ministrene, så de på den måde bliver en magtfaktor i sig selv og en hindring for den demokratiske gennemsigtighed, der skal sikre, at vælgerne har mulighed for at vurdere de folkevalgtes troværdighed og gode hensigter – eller det modsatte.
John Bernard Nielsen
12. marts 2010 kl. 17:55
Det mest kyniske spin — og ……
Du er sikker på du har det helt godt. Pas nu på ikke at se konspirationsteorier allevegne. og pas på hovedet ikke banker i gulvet til fredagsbønnen!
Det er da ganske rigtigt spøjst, at Krause-Kjær skoser Michael Petersen for ikke at forholde sig til substansen i en klumme helt uden substans om mennesker, der lever af at sløre og forplumre substansen i enhver sag.
Krause-Kjærs politiske spiritisme sætter igen nye spændende standarder, når han kræver, at almindelige bloggere ‘skal holde øjnene på bolden’, mens gunslinger-Niels selv altid er så begejstret for de politiske shoot-outs ude på prærien.
Men han ved selvfølgelig også, hvad han snakker om, ikke?
Før Birte Rønn blev minister havde hun format til at udgøre en egen stemme i Venstre.
Fra tid til anden er det som om et par medlemmer, herunder Vesselbo, forsøger at gøre hende kunsten efter.
De har bare ikke formatet. Selv om de, i visse sager, forsøger at være partiets gode samvittighed, så fuser forsøget ud.
Således også i denne sag.
Mystisk artikel og hvad er lige formål og relevans? Synes din vinkling er en smule søgt, lige præcis Vesselbo var en af de få som turde sige sin mening under Fogh, så jeg tvivler stærkt på at han finder det specielt skræmmende at sige sin mening om den nuværende regering og hans kritik er vel netop derfor heller ikke møntet på presserådgiverne som du får det til at fremstå, men på systemet og dermed i sidste ende rådgivernes arbejdsgivere – ministrene.
Det er da en del værre at folketingsmedlemmerne ikke lytter til folkets røst end at folketingsmedlemmerne ikke kan få ministrene i tale.
Kære NK-K!
Her gik man jo og troede, at spindoktorens fornemste opgave var at forhindre, at han/huns minister gør i nælderne. Og hvis det alligevel sker og resultaterne ikke lader sig skjule, formår at sælge resultaterne som en bedrift.
Og nu dette dit indlæg, hvor du jo tegner billedet af spindoktoren som en hund, der besørger i en forhave for sin herre og ikke må bides af en hr. Vesselbo af den grund. Mf. Vesselbo bedes sætte tænderne i ministerens ben, ikke i hundens, lyder budskabet, må man forstå.
Personligt finder jeg liden mening i denne din jævnføring af hund med besørgende spindoktor. Kanske andre gør?
“KLØFTEN” Imellem regeringen og VKs politik.
Vesselbos holdning er ikke uden mening, regeringens politik er med store betingelser
fra DF, som er præget af symbolpolitik omkring
topstyrede aftaler. (motorvejspolitik)
Anders Kopp.
Jamen, man sidder da med, når der skal besluttes, idet man laver love i Folketinget.
Gårsdagen eksempel med, at i hvert 2 ny medlemmer af regeringen stemte imod deres eget forslag om homoadoptioner, er da meget sigende.
Uanset om man så bogstaveligt er til den ene eller anden side, så er det da en god grund til at blive frustreret.
Op med skovlen, ned med skovlen. Hvad er man så jævnfør dyrevelfærd.
Farlig kritik – troværdig vagthund
Ja, det er det centrale. Alle bliver tavse som graven, når der noget at komme efter. Rygende pistoler i lommerne på magthaverne.
Ikke alene Folketinget, men også medierne.
Vagthundene er tavse og offentlighgeden snydes.
Hvem mistænker vagthunden for at holde hånden over dem, som den er sat i verden for at holde øje med.
Magthaverne har således en troværdig vagthund.
Den, nu, bristefærdige popularitetsboble som SF’s formand: Karl Marx… øh Villy Løgndal har befundet sig i, i alt for lang tid, er et pinligt udtryk for, at den såkaldte vagtsomme fjerde statsmagt hertillands i realiteten er en behagesyg skødehund – når det gælder om at afsløre reaktionære socialister klædt ud som røde julemænd.
God pointe Krause. Hvor havde Fogh været i 8 år uden Michael Kristiansen og M. Ulvmann, især den første banede hans vej til magten 100%. Det kan man kunne lide eller ej, men fakta var at Fogh var utrolig afhængig af sit spin og sine rådgivere, kaldet spindoktorer.
Man kan også sige magten korrumperer, hvis venstres FT medlemmer føler sig rendt over ende, så er det tegn på åndshovmod fra ministrenes side. og for en leder er det farligt. Nyrup røg på splid, Løkke gør nok også foruden alt det andet, der er årsagen.
Jeg vil da give Vesselbo ret så langt at det er bekymrende når en spindoktor bliver et problem for en minister som fx Gades og nu også statsministerens. Ligeledes er det ikke særligt demokratisk at holde de menige medlemmer ud fra beslutningerne. Derfor kan jeg godt forstå Vesselsbos kritik. Derudover har han tidligere direkte talt forslag fra Fogh Rasmussen midt imod, det fik kan også ”tæsk for” og kom ikke nærmere til en minister post.´
Kære Krause-Kjær,
Jeg må desværre tilslutte mig majoritetens bedømmelse,jævnfør ovenstående kommentarer.
Du er jo egentlig inhabil i denne diskussion.Jeg følte jeg mig ikke godt tilpas dengang Nyrup Rasmussen ansatte en rådgiver,var han for øvrigt ikke den første? Det ville være mere reelt,at ministeren rådførte sig med sine partifæller,end en tilfældig rådgiver.
Karin Bennedsen’s kommentarer vedr. Ejvind Vesselbo er ret uforskammede, hun mener åbenbart ikke det er flot at være medlem af folketinget,og har hun mon kendskab til om Vesselbo ønsker at blive minister.
Otto Barreth
“Karin Bennedsen’s kommentarer vedr. Ejvind Vesselbo er ret uforskammede”
Otto Barreth
“Karin Bennedsen’s kommentarer vedr. Ejvind Vesselbo er ret uforskammede”
Enig, jeg synes at Vesselbo er en yderst fornuftig mand, bl.a. er han en af de få fra regeringspartierne der har talt overdommer Kærsgaard imod. Det har han sikkert ikke fået mange skulderklap for.
Det mere interessante ved spindoktorernes job er vel ikke de historier de “formidler” eller lade sive videre til de rette kilder, men snarere de historier de ikke lader sive? Det ubesvarede spørgsmål, er, hvorfor journalister lader sig(mis)bruge af spindoktorer?
Spin – defineret som bevidst manipulation af virkeligheden – er skandaløst og umoralsk og skal bekæmpes.
Også den spin som medierne er ansvarlige for skal bekæmpes. Når DDR – alias DR – konsekvent kalder Cubas socialistiske diktator for det mere harmløse: “Cubas leder”, så er det spin/stor fed løgn. Og det er bare ét eksempel på DDR’s bevidste brug af spin for at værne om socialismen og venstrefløjen.
Politiske rådgivere/spindoktorer etc. er ikke sat i angrebet, men i forsvaret. De er et politisk bolværk mod den verden politikerne er sat til at forvalte.
De er sat på posten for at skabe uklarhed hvor vi søger klarhed. Og det er problemet og lidt af et paradoks, at vi accepterer vores penge bruges direkte mod os selv og vore politiske interesser. Og derfor har Niels Krause-Kjær en pointe her. Vi bider hunden, samtidig med at vi sparker os selv i røven. Forsvaret fungerer altså, og det er jo som alle og Vesselbo også ved, ret så frustrerende.
Sindoktorer, har de en akademisk uddannelse?, eller medierådgivere, er vel i bund og grund et udtryk for ikke selv at have evnerne og mandsmodet til at sige sin mening, men at skulle have en anden til at formulere sig for én. Hvis man ikke har modet til at sige sin egen mening, hvordan kan man så have modet til at træffe beslutningerne? NKK er delvis ret, det er ikke spinnerne der er det endegyldige problem, det er ministerenes manglende hår på brystet. Spinnerne er symptomet, ikke sygdommen.
Alle bider hunden
Kære Krause, hvorfor kører du egentlig på Vesselbo, når han bare gør som alle andre:
Kritiserer de små og ufarlige. Og fedter for ejeren.
Alle bider en puddel.
[...] Niels Krause-Kjær behandlede også Vesselbos udfald på sin blog fredag. Det skete ud fra en helt anden vinkel end min, men med en konklusion, som jeg er enig [...]
Klip klap: Er fuldstændig enig med dig!!
Ministre rager til sig på ublu, uetisk, umoralsk vis og koster rundt med arbejdsløse, der ikke har en levende chance for at finde et job. Det er kvalmende..
De borgelige politikere kan pakke sammen kan de sammen med S pamperne.
Hvem f….. kan holde ud at høre på Bertel Haarder mere!! Han har intet nyt at fortælle ingen nye løsninger andet end besparelser på det off. !
Så er der alle de rejser folketingsmedlemmer foretager..hvad bilder de sig ind i en sparetid at bruge så mange penge til meningsløse rejser..det er arrogant ,utiltalende og ulideligt!
Alle levebrødspolitikere skal ud efter max 8 år..Ud i det virkelige liv istedet for at nasse på os almindelige mennesker !
Det kan godt være at ministre og folketingsgruppen lever i to adskildte verdner..
Men det gør ministre og befolkningen også..
Når man hører en udtalelse fra en minister ved man ikke om det er ministeren eller spindokt.
man hører..
NKK plejer ellers ikke at være for fin til at kommentere kommentarer. Men det er måske i erkendelse af, at ethvert forsøg på at snakke sig ud af blindgyden, vil være lidt for meget op af bakke?
Men der er måske lidt selv-ironi over det? En spin-doktors fornemste opgave er jo at tie dårlige historier ihjel. Well played NKK!
@Niels Krause-Kjær
Ser du trods alt ikke en “slet skjult” kritik af ministrene i Vesselbos “opstød”?
I retning af en mumlen: “Man merkt die Absicht und wird verstimmt”.
Selv om jeg anser dig for en yderst skarp politisk iagttager med et andet politisk ståsted end jeg selv, har jeg vanskeligt ved at forestille mig, at ikke både Vesselbo og ministre også er i stand til at lave din deduktion af problematikken. – Og hvis de gør det, laver Vesselbo så ikke her lidt godt, gennemtænkt “internt spin”, hvor han “gratis” tisser op ad ministeren via stedfortræder?
@Ole Juul
“Få benytter sig af “ytringsfrihed” som Vesselbo, som i mine øjne er en dybt respektabel politiker.”
Som radikal – på den radikale “venstrefløj” – hersker der jo ikke megen tvivl om, at Venstre ikke lige er “min kop te”.
Men Vesselbo må helt sikkert og med rette være en politiker, der står bred respekt om på tværs af alle partier. Æres den, der æres bør. Og Vesselbo er een af dem.
Helge H: Jeg synes, han burde sige det direkte.
@Niels Krause-Kjær
Det er jeg selvfølgelig grundlæggende enig i.
Men allerede i dit oplæg er du inde og runde de samarbejdsmekanismer (og mangel på samme..), der fungerer i partierne.
I beslutningsprocesser med flere involverede er der selvfølgelig magtkampe (eller holdningskampe), og jeg spørger så, om Vesselbo simpelthen forsøger at agere i det minefelt. Ikke om, hvad han moralsk set burde – men hvad der i situationen er intelligent at gøre.
Men når det forholder sig, som du beskriver, vil jeg da opfordre dig til at overveje at give os en ny blog, hvor du analyserer risikoen for et “demokratisk underskud” i partierne og folketinget. Det er blevet så moderne at tale om demokratisk underskud i EU, men hvis selv det folketingsmedlem, jeg har stemt på ved et folketingsvalg, de facto blot anvendes som stemmekvæg af partiledelserne, så bør de alle de demokratiske advarselslamper da blinke på højtryk, og så har vi som befolkning sågu da krav på at få vide, hvordan beslutningsprocesserne rent faktisk foregår.
Skriv en kommentar