Konservative i knæ

Nogle gange klumper de politiske historier sig sammen. Der er således sket andet og mere i dag end regeringens forslag til økonomisk indgreb, og det kredser først og fremmest om Det Konservative Folkeparti, der om muligt synes mere og mere i knæ.

For det første forlader Per Ørum Jørgensen folketingsgruppe og parti. I pressemeddelelsen henvises der til sygehus-diskussionen i Vestjylland, hvor han selv er valgt, samt til ledelsens manglende reformvilje. Med Ørums forvandling til løsgænger mister VOK sit flertal. Det var også tilfældet i en kort periode efter sidste valg, efter at Pia Christmas-Møller havde forladt partiet og inden Malou Aamund forlod Ny Alliance til fordel for Venstre. Per Ørum Jørgensen forsikrer, at han fortsat støtter Lars Løkke Rasmussen, men støtter han mon med sin kristne og vestjyske baggrund regeringen, hvis Dansk Folkeparti får fjernet et par milliarder fra udviklingsbistanden i de kommende forhandlinger? Per Ørum Jørgensen mere end antyder, at han gerne vil fortsætte i politik. “Jeg har flere muligheder for at fortsætte mit politiske virke på Chrisitansborg,” siger han lettere kryptisk. Med formuleringerne om ‘reformer’ kunne det betyde Liberal Alliance, der lever et liv som genfødt i øjeblikket. Partiet har næppe egnede kandidater i det vestjyske, så der synes at være en bane klar.

For det andet blev det i dag bekendtgjort, at socialminister Benedikte Kiær bliver ny konservativ folketingskandidat i de konservatives Rolls Royce-kreds i Gentofte efter Connie Hedegaard. Dermed opstiller hun ved næste valg i Københavns Omegns Storkreds i stedet for i Nordsjælland. Bag det umiddelbart uskyldige skifte ligger der flere mellemregninger: For det første ligner stolebytningen en redningsaktion for justitsminister Lars Barfoed, der fortsat er opstillet i Nordsjælland. Barfoed arbejder solidt og kan ikke undværes i folketingsgruppen, men han har og bliver aldrig nogen stemmemagnet. Ved det seneste valg tabte han stort til Pia Christmas-Møller og fik det 2. mandat ved at slå Benedikte Kiær med omkring 500 stemmer. Ved det kommende valg ville hun som minister formentlig have lammetævet ham. Dernæst er der med Kiærs flytning til Gentofte-kredsen uddelt papnæse til enten Charlotte Dyremose eller Naser Khader, der må kæmpe om det 2. mandat. Partiledelsen er formentlig ret ligeglade med, hvem der måtte tabe det slag – hverken Dyremose eller Khader står i særlig høj kurs. Måske de begge ryger ud. For Benedikte Kiærs flytning til Gentofte-kredsen afslører helt overordnet, at Det Konservative Folkeparti er ved at flytte officererne i forberedelse på et nederlag. Så er det surt at være bønder.

For det tredje synes der ikke at være nogen ende på nuværende partileder Lene Espersens besynderlige rejser. Hendes seneste i april til gallafest Malaga, hvor hendes mor også deltog vækker yderligere undren. For det første synes det som om, Udenrigsministeriet fik arrangeret et tilfældigt møde med hendes spanske kollega for overhovedet at legitimere det politisk ligegyldige arrangement. For det andet foregik rejsen på det tidspunkt, hvor balladen om påskens ferie på Mallorca og aflyste møde med bl.a. Hillary Clinton var undervejs. Det viser, hvor lidt modtagelig Lene Espersen har været overfor kritik i offentligheden og hændervriden fra sine embedsmænd. Det vidner om en magtfuldkommenhed og mangel på politisk fornemmelse, som må forbløffe. Der er lang vej op for Lene Espersen. Ifølge B.T.’s Helle Ib formentlig længere, end hun magter. 

OBS, torsdag morgen: Sent onsdag aften blev der lagt et indlæg på bloggen med Naser Khader anført som skribent. Et indlæg som en del har forholdt sig til. Jeg har her til morgen været i kontakt med Naser, som oplyser, at han ikke har forfattet det. Indlægget er slettet og den pågældende IP-adresse vil aldrig mere få adgang til denne blog.