Efterlønnen vil – nok – bestå
100 kommentarerNogle gange er politik underlig. Et parti, der egentlig ønsker at begrænse efterlønnen (Venstre), siger, at det vil det overhovedet ikke. Og et parti, der egentlig ønsker at bevare den (Socialdemokratiet), siger, at det vil det måske nok, hvis det ikke kan være anderledes, hvis der ikke er flere redningsbåde og hvis Ole Sohn i øvrigt kunne holde sin mund eller sige noget andet. Det er det rene Omvendtstrup. Og værst af alt: De vælgere, som de alle er hundeangste for, og som siden 1998 har gjort efterløn til kviksandsområde, siger nu pludselig, at det er da helt i orden at pille ved den velerhvervede rettighed. Man forstår, hvis nogle politikere i både regering og opposition er lidt fortvivlede. For hvad hjælper det med kontraktpolitik, hvis vælgerne ikke accepterer præmissen for kontrakten?
Det er modigt af Helle Thorning-Scmidt at lukke ånden ud af flasken. Også selv om det i første omgang mest er for at blive lidt bedre veninde med Margrethe Vestager, dække flanken fra fair-løsning-skeptiske økonomer og for at lægge større pres på en fagbevægelse, som vidst troede, at den var kommet med på en uforpligtende badebillet. Spørgsmålet er, om hun kan holde balancen mellem Søvndal, fagbevægelse, Vestager, den brølende Hjort og resten af regeringen samt støtteparti, der øjner en åbning til at tale om løftebrud og til at samle stemmer op.
Når alt det er sagt, udstiller det altsammen også en bedrøvelig efterlønsforstoppelse, som har lammet dele af det politiske liv i flere år. Efterlønnen har forpestet dansk politik i alt for lang tid, og vil formentlig gøre det nogle år endnu. Al fagkundskab taler for, at en hurtig udfasning af efterlønnen er det hurtigste, letteste, mest effektive, mest sociale og mest retfærdige indgreb i forhold til, hvad der ellers ligger i værktøjskassen. Stort set alle politikere er enige, når man har dem i enrum. En fjernelse ville lette det offentlige for 18 milliarder kroner (det kan vi få over 50.000 hjemmehjælpere for) og løse væsentlige dele af vores strukturproblemer. Det ville oven i købet være en håndsrækning til yngre generationer, som med den nuværende Genopretningplan og Fair Løsning er sat til at betale stort set hele finanskrise-regningen.
Alt – alt – taler for at gøre noget ved efterlønnen. Alle – alle – forstandige mennesker mener det. Og nu er der oven i købet også sket et skred i befolkningen, som støtter det.
Men se, om det kommer til at ske. Jeg tvivler.
100 kommentarer RSS feed
Kun Liberal Alliance og de radikale har lyttet til sagkundskaben resten af prtierne er styret af fokusgrupper og design politik uden holdninger – vi har i den grad brug for politisk mod og ansvarlighed og det er ikke at fortsætte med at forgylde 68′erne på de yngre generationers regning – stop velfærdsvanviddet og fokuser på vækst
Netop fordi et flertal i befolkningen er klar til en nedskæring, så er der snart ikke mere, der overhovedet kan tale imod en nedskæring. Sidste bastion er de politikere, der har lovet at der ikke røres ved efterlønnen i denne valgperiode.
Forlig kan opsiges (og for så vidt også brydes), og derfor er der pludselig meget der taler for en udfasning af efterlønnen i næste valgperiode.
Hvad er årsagen til din skepticisme?
Efterlønnen er kommet for at blive, hvor svært er det at forstå.
At staten kunne spare 18 milliarder hvis vi afskaffede Efterlønnen i morgen, har jo ikke hold i virkeligheden, det ville koste staten penge, hvis vi afskaffede Efterlønnen nu.
Det giver ingen mening at tale om fjernelse af Efterløn, så længe vi har arbejdsløshed, at tro at det vil gavne dansk økonomi, at flytte ca 150.000 mennesker over i A-kasserne til en højere sats,samt det at ledighedstallet ville stige med 150.000 mennesker, ville betyde betyde en stigning af unyttige aktivitetskursuser samt langt flere langtidsledige, så hvor er lige besparelsen.
Så hvis der ikke lige er nogen, der kan fremskaffe 150.000 arbejdspladser, så er Efterlønnen langt det billigste for staten.
Noget af det første Helle Thorning Schmidt sagde, da hun blev S-formand var, at der måtte ske en ændring af efterlønnen, i hvert fald for alle under 40 på det tidspunkt. Anders Fogh Rasmussen skulle ikke have noget af at gå Nyrup i bedene, så ved forliget i 2006 var det relativt beherskede ændringer af efterlønnen, der kom med.
Hvis man læser Fair Løsning grundigt (specielt pp 49-50) vil man se, at S-SF også her peger på “moderniseringer” af efterlønsordningen, bl.a. ved forslag om at kunne veksle efterlønsretten til uddannelsesorlov på dagpenge. Så allerede i planen har de to partier lagt op til at ændre på ordningen.
Meldingen fra HTS efter Vestagers angreb på planen i mandags var selvfølgelig, som Krause-Kjær skriver, både et svar til R og en påmindelse til fagbevægelsen om, at S-SF mener business angående trepartsaftaler om de 15 mia. Men det var måske samtidig et meget velgennemtænkt træk for at få skabt den nødvendige offentlige debat, der på sigt kan gøde jorden for en hurtige udfasning/ændring af efterlønssystemet, når aftalen fra Velfærdsforliget kan opsiges efter valget. HTS ser formodentlig gerne endnu et instrument i sin økonomiske værktøjskasse, og så er det ganske smart at sikre sig en folkelig forståelse i god tid i forvejen. Det var netop det, regeringen glemte, da pinse-genopretningsplanen blev strikket sammen, trævlet op igen og lappet sammen med nye nedskæringer i børne- og dagpenge.
Hvis demografien trods alle beregninger ikke medfører, at der om få år bliver meget stor mangel på arbejdskraft, så vi fortsat står med 250.000 eller flere ledige på trods af, at folk i meget stort tal har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, så er det bedøvende ligegyldigt, om efterlønnen er billigere for staten end understøttelse. For så har samfundet simpelthen ikke råd til at bevare nogen af delene – Danmark er gået fallit! Det er dybt beskæmmende, men også meget sigende, at visse efterlønnere direkte argumenterer for, at vi trods demografien skal opretholde en stor ledighed, ja ligefrem ser hen til en fremtid med stor ledighed, bare for for at de kan beholde deres efterløn. Det vil være dybt tragisk for Danmark, hvis der forsvinder så mange jobs, som efterlønnerne argumenterer for og så åbenlyst ønsker skal forsvinde.
Et par pointer!
1) “Genopretningspakken” bygger på nogle ret så skrøbelige økonomiske forudsætninger! P.t. går det nogenlunde, fordi det går meget værre andre steder! Derfor holder renten sig langt nede. Når det går helt op for investorerne, hvor skrøbelige realkreditobligationerne er, så kan renten stige – og stige hurtigt.
Vi har ikke se skrumpningen i økonomien, der kommer, når finanskrise 1.a. ruller – de spanske banker føler det nu.
Altså: Regeringen har bogført guddommelig indgriben som en indtægt og aktiveret den.
Vi kan meget vel komme til at lave “genopretningspakke 2″ når halvårstallene foreligger.
2. Efterlønnen og dens afskaffelse er såmænd det mindste problem! Man har ikke taget højde for at pensionspengene skal udbetales og man har ikke taget højde for, at nok kommer der med 12 min. større arbejdsstyrke; men betænk at større efterspørgsel giver højere priser (lønstigninger).
Hele diskussionen går på hvor langt man kan sparke bolden væk, når man sparker til hjørnespark.
Tro mig Omvendstrup har en rundkørsel i centrum.
VKO’s Forårspakke 2.0 der har u/underfinansierede skattelettelser for 10 mia. kr. til de mest velstillede, vil efter planen først være fuld finansieret i 2019.
Finansieringen består i at flytte skat fra arbejde til forbrug i form af en række afgifter på f.eks. usunde fødevarer, tobak, energi m.v., men det er en meget luftig finansiering, da ingen kan vide, hvordan forbruget vil se ud de næste 10 år, især ikke når man med ‘genopretningsplanen’ skærer i levevilkårene for de mennesker, der bruger hovedparten af deres rådighedsbeløb på forbrug og derfor ville være dem, der bøssede mest i afgiftskassen.
De velhavende derimod forøger næppe deres forbrug i væsentlig grad, men bruger deres flotte skattelettelser til enten opsparing eller udlandsrejser, der ikke giver penge i statskassen.
Naturligvis skal efterlønnen bevares. Det er en ordning lønmodtagerne SELV betaler til. Det kræver at ,,man” betaler et efterlønskontingent til egen a-kasse. Uden dette ,,forsikringsbidrag” ingen efterløn.
De forskellige (tåbelige) forslag om at det udelukkende er ,,de nedslidte” der skal have ,,ret?” til efterløn, virker besynderligt. Hvem er det? At arbejde med ,,hovedet” er mere slidsomt, mere nedslidende end ,,fysisk” arbejde.
Det forlyder at flere og flere IKKE vil betale efterlønskontingent. Fint nok. Så giver det sig selv. Ingen bidrag, ingen efterløn.
Arne Hornborg
Grafiker/forfatter
Ja den efterløn. I 1998 begik Fogh Rasmussen et lige så stort løftebrud som Nyrup Rasmussen, da Venstre lige var gået på valg med det budskab om HELT at afskaffe efterlønnen, og så lige efter valget indgik Fogh Rasmussen i en nattetime et efterlønsforlig med Mogens Lykketoft. Dette løftebrud tog medierne ikke fat i, de nøjes med at falde over Nyrup Rasmussen.
PS: I DR2s Deadline sagde Nynne Bjerge Christensen, at S og SF plan om 12 minutter mere arbejde per dag var et luftigt begreb og ikke lige så håndfast som en ophævelse af efterlønne. Det mener jeg var en luftig påstand, da udbetalingen af efterløn i mange tilfælde ville erstattes af dagpenge, kontanthjælp , førtidspension mv. Husk de fleste undersøgelser viser at ca. 60 pct. af efterlønsmodtagerne ville skulle overgå til anden overførselsindkomst. Derudover glemmes ofte at efterlønnen er en frivillig forsikringsordning som er et tilvalg med en del egenbetaling.
@ Niels Krause-Kjær
Hvorfor så pessimistisk, det ser da ud til at der foregår en bevægelse både blandt politikere og i befolkningen. Og jeg tror altså at det er ved at gå op for “efterlønstilhængerne” at det har en stor (asoscial)pris for hele det danske samfund at den her efterløn bevares. Så noget samvittighed har de altså. Så skal vi ikke satse på at det her vil lykkedes ?? Jeg krydser i hvert fald fingre.
Tilbage i 2005 da HTS var i valgkamp om formandsposten lagde hun som nævnt op til ændringer af efterlønnen. I udsendelsen “Debatten” på DR2 lagde hun op til ( Min fortolkning) at folk nærmest skulle indeles i tre. Folk som var så syge/nedslidte, at de skulle på Førtidspension og og så en midtergruppe som skulle på efterløn nemlig dem som ikke var syge nok til pension, men som alligevel ikke var 100 % funktionsduelig og så en restgruppe som ikke var berettiget. Igen Jeg understreger dette er min fortolkning. Hvis jeg har forstået hendes udsagn korrekt vil der nemlig blive ændret i efterlønnen fra en ret til alle, over til en ret som skulle tildeles efter behov. Der er mange 55-60 årige som ikke er syge nok til pension, men som alligevel ikke længere kan udføre de samme fysiske opgaver på byggepladsen som i deres unge dage. Ligeledes med mange af FOAs medlemmer, hvor fysikken gør, at de har svært ved at deltage i de mange løft der foregår, og som ville have godt af at komme på efterløn før kroppen siger helt stop.
“Men se, om det kommer til at ske” … men så lad os da tage Grundloven til hjælp.
“Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom byder” (§ 75).
Det stemmer dårligt overens med Grundloven, at dele ud af statens midler, til borgere der sagtens kan “ernære” sig selv.
Politikerne har derfor overtrådt deres beføjelser, ved indførelsen af efterlønnen, i.o.m., at der overhovedet ikke er indbygget nogle trangskriterier – som Grundloven påbyder – “dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom byder”.
Helt ærligt Krause. Du kan da ikke tro, at politikerne vil slagte det sidste af Svend Aukens koryfæer. Hvis man slagter etfterlønnen så har “lange Svend” ikke efterladt sig andet fodaftryk i dansk politik end en masse snak og et amputeret socialdemokrati!
Grunden til, at mange nu vil have gjort noget ved efterlønnen er måske den, at mange spørger, hvorfor skal nogle grupper rammes og andre ikke. De indgreb, der er lavet, rammer mennesker. Der er nogle tiltag i gang, som også vil ramme økonomisk, hvis man kan sige det sådan. Der tales om en bankskat (der er politisk flertal uden om regeringen), Claus Hjort vil se på det (O er med på den, så måske derfor).
Hans Engell har i nogle artikler kaldt dem, der vil afskaffe efterlønnen for efterlønshadere og har redegjort for mange fordomme.
Nogle påpeger, at der ikke er noget videre sparet. De indbetalte penge skal udbetales – de fleste folk kommer på andre overførsler. Har man andre pensioner modregnes næsten alle også i efterlønsbeløbet.
Jeg vil meget gerne se en uvildig dokumentation for, hvad efterlønnen koster, når alt tages i betragtning – spændende at se det sparede? beløb.
Et par spørgsmål til de der vil afskaffe efterlønnen:
Hvor går folk over 60 år hen og får et job ?
Og når dagpengeperioden reduceres til 2 år, hvad skal man så leve af indtil folkepensionen ?
Er resultatet ikke kun, at der skabes en stor underklasse af fattige ældre ?
Fryter at NKK har ret. Det skyldes ikke mindst, at den såkaldt borgerlige regering ikke har det mod, som Thorning nu viser, og ikke har haft det siden 2001.
Efterlønnen skal væk. Nu. Vi lever i et samfund, hvor der løftes i flok, og her giver det ingen mening at arbejdsduelige mennesker får penge for ikke at lave noget. Come on!
Hvis et menneske er reelt slidt ned, skal vedkommende førtidspensioneres. Derfor skal vi, når efterlønnen afskaffes, bruge en del af pengene til at hæve førtidspensionen.
Det kan ikke være så svært.
Hvis efterlønnen afskaffes for alle under 50 år er der taget hensyn til borgernes planlagte pensionsalder.
Det kunne være interessant, at vide hvor mange danskere der indbetaler til efterlønsordningen.
Efter at have set, HVOR meget børnefamilierne rager til sig er velfærden gået grassat.
En dansk familie “taber” 70 000 kr om året.
En dansk familie havde ikke fået det sidste barn, hvis de havde vidst, at børnechecken blev nedsat. 35 000 skattefri kr er ikke godt nok???
En handicapfamilie modtager 1,3 mio om året i børnepenge… ærlig talt velfærden er gået amok.
Et loft over børneydelser så der udbetales 230 ooo kr om året til handicapfamilier er ikke godt nok???
Prøv at forsørge jeres egne børn som vi andre har måttet gøre eller lad være med at få dem.
Arbejdende danskere KAN ikke vedblive at forsørge halvdelen af befolkningen… som ikke selv yder til samfundet.
Jeg mindes ellers at have set et interview med HTS for ganske nylig, hvor hun næsten grædende kunne berette om alle de triste skæbner, der var nedslidte, forhutlede og trætte og derfor var dybt afhængige af efterlønnen. Men disse skæbner findes så ikke mere? Er det sådan nogle trylle-trylle-skæbner, der kan komme og gå alt efter situationen og ens politiske budskaber. HTS bekræfter blot alle mine værste fordomme om politikere, både de røde og de blå. Populister og opportunister om en hals.
Det er netop pga. af disse nedslidte mennesker, at Thorning vil beholde efterlønsordningen. Det hun har sagt er, at hun er rede til at se på om ordningen kan ændres så de nedslidte bliver taget bedre hånd om. Derudover vil ændringer med en mere fleksibelhed i aftrædelsesordninger og bedre arbejdsvilkår, der hindre nedslidning og sygedage også være vejen frem. Det er jo også en del af S og SF-plan.
Jeg er nu mere bange for arbejdsgivernes glæde ved mere fleksibilitet i arbejdsmodellen, da de mere ser den som fleksibilitet til at arbejdsgiverne kan få lønmodtagerne til at tage lange arbejdsdage uden overbetaling og ingen alt efter ordretilgangen.
Ånden er blevet lukket ud af efterlønsflasken – spændende og meget modigt af Helle Thorning.
Naturligvis bør efterlønnen afskaffes, vores nedslidte medborgere har jo den mulighed at kunne få invalidepension.
Det er for dyrt for nationen Danmark at bevare efterlønnen, vores 9 socialistiske partier med ganske få variationer vil som sværmelystne bier i en kube spille deres mest populistiske kort frem til valget = håbløst old school !
Vores politikere burde i stedet for lytte lidt til Bernstein:Nationalbankdirektøren, der taler om, at politikerne må stå sammen om at lave en FÆLLES økonomisk redningsplan – nogle Klare Mål, der kan sikre den økonomiske stabilitet i Danmark.
Jeg hører til de efterhånden få, der ikke er så overbevist om, at det er en god idé at afskaffe efterlønnen helt.
NKK skriver, at statskassen kan spare 18 mia. ved en afskaffelse, men det forudsætter jo, at alle efterløsnmodtagere arbejder i stedet for.
Og det vil ikke ske: en del vil være sygemeldte, andre arbejdsløse og nogle vil måske simpelthen blive hjemme som “husmødre”, altså uden indkomst.
Og hvad med virksomhederne?
Min egen arbejdsplads, hvor jeg har været i 11 år, har aldig nogensinde ansat en medarbejder over 60 år.
Hvor mange medarbejdere over 60 år har Berlingske ansat fornylig?
I visse kredse er der et ideologisk felttog mod efterlønnen, men deres krav om øjeblikkelig afskaffelse er fuldstændig urealistisk. Selvom LA havde 90 mandater, ville de ikke kunne afskaffe den uden videre. Dels er der tale om en forsikringsordning, og den indbetalte præmie ville skulle udbetales i et hug, og staten står ikke lige med 57 mia til det formål. Dels vil det være en håbløs dyr manøvre i en tid med betragtelig arbejdsløshed, fordi færre unge i så fald kunne komme ind på arbejdsmarkedet og i stedet blive henvist til understøttelse. Og dels fordi en afskaffelse vil medføre udgiftskrævende ændringer i andre ordninger, bl.a. førtidspension og dagpenge.
Men der er fornuft i at se på en gradvis udfasning med tilhørende reformer af førtidspensionssystemet for de mennekser, der ikke kan klare mere og forbedrede seniorordninger for dem, der har behov for lavere arbejdstid i de sidste arbejdsår. Et skridt er taget med Velfærdsforliget, der bl.a. udskyder efterlønsalderen. Men når der fra omkring 2015 og frem bliver en markant ændring i arbejdsstyrkens alderssammensætning, er man nødt til at dreje på alle håndtag, der kan udvide den samlede arbejdstid livet igennem. Hurtigere start på arbejdslivet (altså hurtigere gennem uddannelserne) og senere tilbagetrækning kombineret med længere ugentlig arbejdstid er de mest oplagte redskaber.
De mennesker, der indtil 2015 eller 2020, har mulighed for at benytte efterlønsordningen er samtidig dem, der har haft højere ugentlig arbejdstid (37-timers arbejdsugen var først fuldt indfaset i 1991), kortere ferie (5. ferieuge blev indført i 1979 og den 6. fuldt indfaset i 2001), kortere barselsorlov osv. De har således i høj grad lagt deres tid på arbejdsmarkedet, selvom de trækker sig tilbage som 60-årige. Men det vil ikke være tilfældet for de yngre årgange, og der er derfor en vis rimelighed i at disse må afstå fra statsfinansieret tidlig tilbagegang, når deres samlede arbejdstid gennem livet har været mindre, samtidig med at disse årgange nyder andre velfærdsgoder – der ikke har været på plads for de ældre årgange – så som løn under sygdom, løn under barsel, SU, arbejdsmarkedspensioner mm.
Claus T: Du har ret. Jeg kender heller ikke mange virksomheder, der ansætter folk over 60 år. Jeg kender såmænd rigtig mange arbejdspladser, hvor det også er svært, hvis man er 55 år gammel. Hvorfor mon? Fordi hele systemet efterhånden har indrettet sig på, at folk nok smutter omkring de 60. Det betyder, at ‘indflyvningen’ sætter ind lang tid før. Hvis den reelle pensionsalder var 65 eller 67, så var der masser af gode år endnu i en lønmodtager på 56 år. Så mange, at der kunne ofres tid og penge til både efteruddannelse, nyansættelse og karrierespring. Som det er nu, så ‘er det jo alligevel snart forbi’, hvis man er midt i 50erne. Det kan vi faktisk ikke helt være bekendt.
[...] også Niels Krause-Kjærs interessante kommentar med det næsten Storm P’eske budskab: Alle taler om efterlønnen, men ingen tør gøre noget [...]
Det kunne også være at mange er træt af efterlønsordningen fordi den bliver brugt til, at skubbe folk ud af jobbet med ligeså snart der er den mindste anledning.
Det kunne være at nogen var træt af efterlønsordningen fordi de ikke kan få job fordi de nærmer sig alderen for efterløn.
Kære NK-K!
Efterlønnere, hvad er det i grunden for nogen? Hvad bestiller efterlønnere, hvad får de tiden til at gå med?
Det spørger man sig selv, når man har læst dit indlæg.
Da jeg ikke spiller golf, møder jeg kun sjældent nogen af slagsen, må jeg tilstå. Til gengæld har jeg fornøjelsen af at følge med i efterlønnerens liv fra mit køkkenvindue.
På den anden side vejen (se Google Streetview, min adresse: Tøndervej 261, Aabenraa) bor der nemlig et såre flittigt efterlønnerpar. Og magen til velpasset forhave skal man lede længe efter, ja, se nu bare selv!
Fra tidlig morgen til sen aften yder dette efterlønnerpar sit bedste for at holde deres forhave i eksemplarisk stand. Bukker for stauderne og knæler for de stedsegrønne. Til glæde for dem selv og for naboerne og de forbipasserende. Samt genboen, mig, vistnok.
Ikke et eneste blad får lov til at dale ned på efterlønnernes velplejede forhaveplæne, før et egnet redskab straks skaffer synderen af vejen.(Der er i reglen tale om en bladrive.)
‘Dansk Efterloensmentalitet’ er som limet til hjernen. Fint nok at bevare efterloennen – men saet bidraget i overenstemmelse med de reelle omkostninger – saa er det nemlig slut! For det er der jo ingen der har raad til at betale til – ikke engang staten…..
Et aarligt realistisk efterloensbidrag ligger jo langt over 100,000 kroner om aaret…det ville da vaere helt fint hvis ‘Hr Hansen’ selv betalte ved kasse A, istedet for at raabe op paa Christiansborgs Slotsplads om at vi andre skal betale til en ordning vi ikke tager ibrug….
Det er som med alle de andre tosse-luxus-ordninger (boernecheck & co); – laeg et loft paa og sikre at dem der modtager ogsaa selv betaler herlighederne.
Vi mangler et arbejdsmarked, hvor det er muligt at trappe langsomt ned. De færreste er slidt op, når de fylder 60, men en del er ikke i stand til at arbejde fuld tid og for fuld kraft. Jeg ved ikke hvordan ordningen skal skrues sammen, men lige nu er der ingen vilje til den slags hos hverken DI, DA, LO FTF eller andre organisationer. Alle lever de i en fjern fortid uden vilje eller evne til at løfte blikket og spørge om arbejdsmarkedet ikke kan indrettes på en anden måde. Det samme gælder de fleste politiske partier. I talen om efterløn står de alle i kviksand og kan ikke bevæge sig. Det burde dog være muligt at sige højt, at folk under 50 ikke får efterløn og så må der skrues ordninger sammen, som giver de som er på vej en mulighed for at komme frelst igennem.
Hele debatten bliver låst fast, da alle kun taler efterløn. Det er altså ikke en mirakelkur, som løser alle økonomiske problemer. Der skal mere til, men det bliver af radikale, LA og andre udlagt som det, der i et hug får alting til at hænge sammen.
Da man indførte efterlønnen var der 350.000 arbejdsløse, heraf en del langtidsledige og unge. Der var desuden en generation af nedslidte industriarbejdere, der havde ydet deres del for samfundet og fortjente at trække sig tilbage lidt før. Intet af dette er aktuelt idag. Det er fuldstændig absurd, at raske mennesker trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet når de er 60/62. Man giver til dem der ikke gider, og tager fra dem der ikke kan. Ordningen skal udfases så hurtigt så muligt, og der skal gives kompensation til dem der har indbetalt, og så må vi komme videre. Der skal laves nye senior-politikker på arbejdsmarkedet, mere fleksible ordninger end vi har idag, og gerne ekstra skattefradrag, hvis man vil fortsætte til man er 70. Alt dette forudsætter selvfølgelig at der er et reelt arbejde til folk. At sætte en 64-årig i aktivering giver dårlig mening. Jeg tror NKK har ret, når han siger at de 55-årige vil komme i højere kurs, hvis det er pensionsalderen der gælder, og ikke de kunstige efterlønsgrænser. Der findes også andre knapper, som job-tilskud at trykke på. Hvis man vil noget for seniorer på arbejdsmarkedet, så burde der være masser af værktøj i kassen. Hvad venter politikerne egentlig på?
@jens-Peter Hansen
“På den anden siden af min vej… bor der nemlig et såre flittigt efterlønnerpar. Og magen til velpasset forhave skal man lede længe efter, ja, se nu bare selv!
Fra tidlig morgen til sen aften yder dette efterlønnerpar sit bedste for at holde deres forhave i eksemplarisk stand. Bukker for stauderne og knæler for de stedsegrønne. Til glæde for dem selv og for naboerne og de forbipasserende. Samt genboen, mig, vistnok.”
FØJ—det var den offentlige gabestok. Du er da et underligt kryb, som ikke under dine medmennesker noget og ydermere tillader du dig at hænge dem ud offentligt! Føj for den lede !!
@L.Rasmussen
“De mennesker, der indtil 2015 eller 2020, har mulighed for at benytte efterlønsordningen er samtidig dem, der har haft højere ugentlig arbejdstid (37-timers arbejdsugen var først fuldt indfaset i 1991), kortere ferie (5. ferieuge blev indført i 1979 og den 6. fuldt indfaset i 2001), kortere barselsorlov osv. De har således i høj grad lagt deres tid på arbejdsmarkedet, selvom de trækker sig tilbage som 60-årige. Men det vil ikke være tilfældet for de yngre årgange, og der er derfor en vis rimelighed i at disse må afstå fra statsfinansieret tidlig tilbagegang, når deres samlede arbejdstid gennem livet har været mindre, samtidig med at disse årgange nyder andre velfærdsgoder – der ikke har været på plads for de ældre årgange – så som løn under sygdom, løn under barsel, SU, arbejdsmarkedspensioner mm.”
Lige netop sagen i en nøddeskal. De mennesker der trækker sig med efterløn har arbejdet mange timer og havde ikke den luksus med velfærdsgoder som f.eks fuld lønerstatning ved pasning af eget handicappet barn (nyligt eks.omkring 800.000 p.a)
Et eksempel på en efterlønner:
60 år i maj, enke på 6. år.
Lider af søvnabnø og er derfor lænket til et iltapperat om natten. Blodtrykket er for højt og ligeledes kolesteroltallet. Fik besked om at være fyret eller acceptere 20 timer om ugen. Det gjorde hun indtil reglen om supplerende dagpenge gjorde ordningen uholdbar. Valgte på grund af ledighedsregler (læs “jagtordninger”) at gå på efterløn, men med bævende hjerte, for kunne økonomien nu holde eller skulle hun til at flytte. Bilen må hun nok snart vinke farvel til, hun har ikke råd til at forny den. Huset er stort, men billigt, for manden sørgede for den del inden han døde efter flere års sygdom.
Skal man nu klandre hende for at ” nasse” på det samfund hun har ydet til siden hun i en alder af 14 år fik sit første job og næsten uafbrudt har arbejdet for siden ?
Jeg kan ikke, og vil heller ikke. Dette (nu glade) menneske vil man kunne møde på ferierejser, ordne have osv. Overfladisk set kunne hun da stadig arbejde, men hvad med helbredet ? Iøvrigt er “lønnen” ca. 650,- pr dag før skat!!!!
Det er meget hurtigt udtrykt.
Det er på tide, at politikerne udviser ansvarlighed og begynder at udfase efterlønnen.
Den er et levn fra den tid hvor man troede, at der bare var, og ville vedblive at være næsten ubegrænsede midler i samfundet.
DET ER DER IKKE.
Hvis det danske samfund skal blive sundt, er det nødvendigt at bremse alle urimelige udgifter.
Een af de sygeste udgifter:Det at man, hvis man har ædt sig stor og flommefed, kan blive opereret slank på samfundets regning og derefter, ligeledes på samfundets regning, få fjernet det overskydende hud ved en plastisk operation.
Når man fortæller folk af andre nationaliteter om dette, holder de sig på maven af grin over tåbeligheden.
faktisk er der ingen fornuftige mennesker der vil afskaffe efterlønnen – det er mest økonomer. Og hvis økonomerne fik deres vilje så blev velfærdsstaten afskaffet, da den ikke giver mening i deres ultraliberale verdensbillede.
Efterlønnen bliver brugt til at hjælpe nedslidte ældre, og det vil absolut ikke være det mest “sociale” at afskaffe den – tværtimod.
Så endnu et indlæg der ikke giver megen mening.
Det er så deprimerende at der ikke længere findes journalister, politiske kommentatorer eller debattører der kender til hele lovgivningen omkring tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Da Efterlønnen blev indført var Folkepensionsalderen 67 år – og Efterlønsalderen blev 60 år.
Med reformen i 99 blev Folkepensionsalderen sænket til 65 år gældende fra 2004 og Efterlønsalderen hævet til 62 år.
“Velfærdsforliget” fra 2006 ændrede grundlæggende ved dette.
fremover hæves Efterlønsalderen og Folkepensionsalderen løbende i forhold til middellevealderen, således at det påregnes at man skal kunne være på efterløn/folkepension i 19 år.
Det betyder at der sker en løbende hævning af begge tilbagetrækningsordninger og qua sammenkædningen med arbejdsmarkedspensioner også disses udbetaling.
For en person der idag er 30 år vil Efterlønsalderen være hævet til 67 år og Folkepensionsalderen til 72 år.
“Velfærdsforliget” betyder at arbejdsårene løbende vokser og efterløns/pensionsårene fastholdes – altså procentuelt tilbringer den enkelte en større del af livet på arbejdsmarkedet en tidligere og en mindre del på pension/efterløn.
Bjarne Thyregod… Det er rart at læse noget konkret om de fremtidige tilbagetrækningsaldre.
Jeg er ret sikker på, at der er mange der idag diskuterer efterløn, uden at kende reglerne i velfærdsforliget.
@ Lise Jørgensen
der blev du godt nok sur, må man lige sige.
Og dit eksempel på en efterlønner er sikkert reelet nok, der anerkender jeg, men det er altså langt fra en karakteristik af den “almindelige” efterlønner”. Og tro mig det er heller ikke dem som “efterlønshaderne” ønsker at “jage”. Nej ved du hvad din vendinde skal; i min verden skulle typer som hende på førtidspension. Det tror jeg nok også at dit eksempel økonomisk ville få mere ud af.
Men for at risikere at du bliver rigtig sur igen så vil jeg også lige fremhæve alle de søde mænd og damer (de fleste efterlønnere), som jeg går til spinning og anden motion om formiddagen. Jeg kan lige hilse at sige dig at de IKKE er spor nedslidte. Fantisisk form er nogle af dem i, må man sige. Og nede i omklædningsrummet for den hele armen med historier om udlandsrejser til steder som jeg og min familie (typisk børnefamilie) må se langt efter. Jeg under dem da gerne at de nyder livet, men der er da ingen der skal bilde mig ind at de ikke er i stand til at passe et arbejde, og derfor skal forsørges af det offentlige. Og samtlige af dem jeg kender som er gået på efterløn gik DIREKTE fra et arbejde og på efterløn. Ikke noget med arbejdsløshed, sygdom eller lignende. NEJ direkte fra job lige lukt ud i offentlig forsørgelse.
Efterlønnen er ved at udfase sig selv, det er en følgevirkning, efter at der jo næsten ikke er flere der tilmelder sig, i den overbevisning at efterlønnen jo nok bliver afskaffet på et eller andet tidspunkt alligevel.
De meningsmålinger der p.t. viser at der er et flertal der mener at det er en god ide at afskaffe efterlønnen nu, er nok fordi at de fleste adspurgte i undersøgelserne ikke kan opnå efterløn selv, eller ikke ønsker at tilmelde sig ordningen grundet ovenforstående.
Det kunne være interessant med en undersøgelse hvor spørgsmålet om efterløn samtidigt blev vægtet med spørgsmålet om den adspurgte selv vil eller kan opnå efterløn.
At staten kan spare 18 milliarder ved at afskaffe efterlønnen hurtigt er en skrøne. Alle de indbetalte midler skulle således udbetales på en gang, samtidig med at alle tilmeldte over 60 år der ikke har arbejde eller udsigt til at få et arbejde skulle flyttes over i a-kasserne til en dagpengesats der er højere end efterlønnen.
De der ikke kan få arbejde og er nedslidte vil lægge et stort pres på for at opnå førtidspension etc. og en del vil efter 2 års ledighed kunne opnå kontanthjælp. Ja dette må være scenariet hvis ikke lige pludseligt virksomhederne står i kø for at ansætte personer der nærmer sig 60 år eller dem der er over 60 år, og det tror jeg ikke på.
Hvis der absolut skal gøres noget ved efterlønnen, så luk dog for tilgangen til den, men lad de mennesker der i mange år har indbetalt til den og regner med at politikernes ord står ved magt, opnå hvad de er blevet lovet.
Det må være ved at gå op for partierne at det er ved at blive en tabersag. Der er simpelthen ikke så mange af os der synes det er en god ide at betale af den fælles kasse til raske 60 årige når der manglr både hænder og penge til skoler, hospitaler og ældrepleje.
“En fjernelse ville lette det offentlige for 18 milliarder kroner (det kan vi få over 50.000 hjemmehjælpere for) og løse væsentlige dele af vores strukturproblemer. Det ville oven i købet være en håndsrækning til yngre generationer, som med den nuværende Genopretningplan og Fair Løsning er sat til at betale stort set hele finanskrise-regningen.”
http://www.kotlikoff.net/sites/default/files/General%20Relativity%207-6-07%20posted%20January%203,%202008.pdf
L.Kot- jamen naturligvis kan man få en del for 18 mia kroner – og den slags penge kan man jo finde mange steder. Hvad med fx vores krigsindsatster…tænk hvad disse penge ikke kunne gøre for at rette op efter VKOs budgetrod?
Jeg er helt enig med Hr. Krause-Kjær – og det sker såmen ikke så ofte. Godt indlæg set fra min stol!
@ O L – Når du skriver at en afskaffelse af efterlønnen, vil betyde at folk der er på efterløn vil miste den, er en omgang hysterisk sludder! Hold nu op med dette skræmmebillede – naturligvis vil folk på efterløn ikke få den frataget!
-
Det er interessant at læse indlæggene, det er en rigtig generationskamp mellem alle under 50-55, og alle de “ældre” ( nåe nej det må vi jo ikke kalde folk over 50 ) der snart kan se frem til en tidlig pension!
Fælles for alle dem der snart kan nyde efterlønnen er, at der ikke skal skæres, og man har planlagt sin pension, og der mindst skal en lang periode til udfasning! Men sjovt nok kan folketinget beskære dagpengeperioden med et snuptag fra 4 til 2 år, uden lavere a-kasse sats, eller en lang overgangsperiode! Hvorfor er det lige at de “ældre” skal have en lang periode, blot for de selv kan nå at nyde et dyrt velfærdsgode?
Angående økonomien, så skal de indbetalte efterlønsbidrag jo ikke udbetales kontant til alle! Det fremgår klart af reglerne, at bidrag indbetalt, skal overføres til en en pension, såfremt man træder ud før 60 års alderen! I dag bliver beløbet udbetalt kontant fratrukket skat, til en folkepensionist der ikke har modtaget efterløn! Og mon ikke man indfører en efterlønspensionsfond a la LD, hvis efterlønnen afskaffes ? For på den måde ikke at udbetale alle de indbetalte bidrag på én gang?
Når de 50+ omtaler alle de penge de har indbetalt, skal jeg lige påpege at bidraget blev indført i 1999, altså for 11 år siden, og INGEN har indbetalt mere end de 11 år! Tager vi bidragssatsen i 2010 som er 5268 kr,
( fradragsberettiget med ca 33% ) så svarer det til at en efterlønnen, født i 1950, der går på efterløn i 2010, har indbetalt samlet ca 57,000 kr i hele perioden !!!!
( incl forrentning af de lavere tidligere bidrag)
En gennemsnitslønmodtager vil få modregnet div pensionsordninger i efterlønnen, hvis man modtager efterløn som 60 årig, så efterlønnen gns vil udgøre ca 13,500 kr pr mdr brutto! hvilket brutto vil udgøre totalt ca 850,000 kr med en 2,5 % årlig stigning! Summasumarum, en gns lønmodtager født i 1950 der går på efterløn i år, vil de næste 5 år netto modtage næsten 800,000 kr i offentlige ydelser! Går man på efterløn som 62 årig, modregnes der ikke for pensioner, og man får ca 16,000 om mdr i 3 år = ca 590,000 kr – altså en offentlig forsørgelse i 3 år på ca 530,000 kr! Dertil kommer at man ikke betaler de 8% bruttoskat af efterlønnen!
Derefter modtager man jo folkepension, og hvad der ellers måtte være af ydelser!
Med den store generation der står på spring til at få efterløn, mange i fuld beskæftigelse, er dette en ganske uholdbar udgift!
Efterlønnere brokker sig over at der modregnes i deres pensioner, men sjovt nok glemmer alle, at en kontanthjælp er på sølle 9,800 kr før skat, og efter 6 mdr, tvinges man til at opsige alle sine pensioner til man kun har for 50,000 kr – og dermed betale 60% strafskat oveni! Det er udsigten for de kommende langtidsledige der med et snuptag fik reduceret dagpengeperioden fra 4 til 2 år! Og ikke at forglemme den konstante overvågning fra kommunen, modregning i alle indtægter bortset fra 20 kr pr time!!
Det generer mig enormt, at VK regeringen har ført en så forfejlet økonomisk politik, alene for at Anders Fogh Rasmussen kunne smykke sig med statsministerposten i 8 år, og lægge grunden til sin videre karriere! Blot ved at uddele mia af kroner på skattelettelser og ejendomsværdiskat i stedet for at gennemføre reformer mens arbejdsløsheden var lav, økonomien god, og alle muligheder var tilstede!
Når man med et snuptag kan reducere dagpengeperioden, kan man naturligvis også reducere efterlønnen i sats, periode eller helt afskaffe den! Den er jo ikke grundlovssikret!
Afskaffes efterlønnen for alle under eks 57 år, forsvinder argumentet for virksomheder til at “fyre” 60 årige fordi de kan få efterløn, med en reduktion af dagpengeperioden må vi forvente af opsigelsesvarslerne forlænges, som en konsekvens, og det vil betyde at det ikke længere er økonomisk at fyre de “ældre”
Spørgsmålet er jo også, hvorfor en pensionist ( altså en efterlønner) skal modtage mere i pension end en pensionist? Hvori ligger forskellen på at gå på pension som 65 årig og modtage 5,448 kr + pensionstillæg ( enlig maks 5,658, og gift maks 2,735) i folkepension, og som 60 årig modtage en pension på ca 13,500, eller 16,000 som 62 årig ?
Dette er helt klart et generationsopgør, som enten ender med at efterlønnen afskaffes hurtigt, eller som betyder at det kommer til at koste pensionisterne i pension, tillæg, og boligydelse, i form af større modregning på grund af egne pensioner! Spørgsmålet er blot hvornår politikkerne tør mande sig op til at tage det opgør!
Hvorom alting er, så kan 68′ ikke fortsat forvente at de kan nyde deres tidlige pension på statens regning, uden at de rammes på den ene eller anden måde senere i livet, når generationen under 55 får magten i generationskampen – for den dag kommer!
Jeg vil hellere have en opgradering af folkeskolen så Danmarks børn bliver de bedst uddannede i verden. Og det må gerne ske på bekostning af min og andres “ret” til efterløn. En ren Radikal drøm. PS. Jeg har betalt til efterløn i alle årerne – og kan (teoretisk set) gå på efterløn om 15 år.
Myter om efterlønnen – det er først fra 1999 at man har betalt til Efterlønnen via Efterlønsbidraget.
Fakta er at man fra ordningens indførsel skulle være medlem af en A-kasse for at kunne få efterløn. Rigtig mange offentligt ansatte ikke mijndst statsansatte blev medlemmer af A-kassen alene af den grund.
Derudover indførtes i 1994 Arbejdsmarkedsbidraget på 8% Bruttoskat, hvis formål i Følge Skat er:
“AM-bidraget er øremærket til at dække statens udgifter til dagpenge, efterløn, førtidspension, arbejdsmarkedsuddannelse, orlovsordninger, aktivering af ledige mv”
Brian Korsgaard….Jeg har et par spørgsmål:
Hvor går personer på 60 år hen og får et job hvis efterlønnen afskaffes med snuptag ?
Nu bliver dagpengeperioden reduceret til 2 år,
hvad skal en ældre arbejdsløs leve af indtil folkepensionen, hvis efterlønnen er afskaffet ?
Skabes der ikke bare en ny fattig underklasse af ældre borgere ?
Med venlig hilsen
Brian Korsgaard – Misforstået !
Sådan er det heller ikke ment, jeg mener ikke at allerede opnået efterløn vil blive frataget folk, men der skulle måske hellere havde stået ( samtidig med at alle tilmeldte der herefter bliver 60 år og ikke har arbejde eller udsigt til at få et arbejde skulle flyttes over i a-kasserne til en dagpengesats der er højere end efterlønnen.)
Men hvis man som du, selv sætter forudsætningerne med hvis og såfremt osv. så kan man jo bøje tallene som man vil.
Det er tydeligt at du ikke selv kan, eller vil opnå efterløn selv.
Det er en sand fornøjelse, at Projekt Thorning i går uforvarende kom til at punktere varmluftballonen, ved at bringe efterlønnen i spil!
Næsten endnu større, -at fæhovedet Sass senere pointerer at det gjorde hun skam ikke. Anbefaler ham at finde en dyb mørk skov at gemme sig i, hvis han ikke gør alvor af sin “trussel” når HTS piller ved den!
Villy glad er påfaldende stille desang.
Hvis befolkingen som helhed kan smuttetnår de er 60-62 år ender vi som Grækenland.
Efterlønnen er kun 30% bruger finansieret. Resten af efterlønnen betales således af landets skatteborgere.
Jeg tror ikke på at efterlønnen eksisterer om 10 år.
Kåre har du ikke læst mine indlæg om hvorledes efterlønsalderen løbende hæves så den bliver 67 år for de der idag er 30 år.
Har du ikke viden om at de 2 første år på efterløn modregnes arbejdsmarkeds og kapitalpensioner i Efterlønnen så efterlønsalderen ereelt bliver 69 år og Folkepensionsalderen 72 år.
Måske du heller ikke ved at Efterlønnen er finansieret af 8%Bruttoskat fra 1994, med Efterlønsbidrag fra 1999 og af A-kassebidrag fra Efterlønnens indførsel.
Måske du heller ikkke ved at der er stadigt færre der går på efterløn – senest lyder det fra Dansk Sygeplerskeråd:
“I 2007 valgte en fjerdedel af de sundhedsprofessionelle at gå på efterløn, når de fyldte 60 år. I 2009 var det kun godt en sjettedel. Og udviklingen ser ikke ud til at vende.
- Kigger vi på de første fem måneder af 2010, kan vi se, at tendensen fortsætter, siger Grete Christensen. “
Bjarne Thyregod og andre giver interessante oplysninger. Men det er ikke folk, der nu er 30, som kommer til at volde problemer for den danske velfærdsstat i de kommende ca. 40 år. Det er den store generation af babyboomere, som i stigende grad vil benytte sig af service og støtteordninger. Her er efterlønnen, som mange af dem får mulighed for at få, blot toppen af isbjerget. Meget større byrder lægges pga folkepension og sundhedsudgifter. Vi bør tage stilling til hele isbjerget.
Ups der var Villy jo (i NEWS 20:15) hvor han efter et møde med fagbevægelsen i Århus, uforfærdet braldrer op om regeringens “ufinancierede” styreform, og at efterlønnen bevares efter et regeringsskifte.
Det er squda utroligt, at dette talende tågehorn virker tiltalende på indfødte danskeres stemmeret.
Mon det røde sammenrend >som tilsyneladende ikke er enige om nogetsomhelst
- nogensinde er i samme lokale, og taler om “ting”.
Lad os nu få noget fornuft. Vi ved hvordan det er lige nu eller gør vi. Er sundhedstilstanden hos dem der nu er 20-40 år så god at vi kan undvære efterlønsordningen.
Alene det faktum at mange af dem skal have nye knæ og hofter fordi de har løbet rundt på landevejene i tide og utide kunne give problemer.
Eller hvordan med tempoet på mange arbejdspladser. Hvor mange sygeplejersker har mere omsorg at give patienterne når de bliver 60 år.
Hvad mener virksomhederne vil de beholde arbejdskraft der er ikke er helt oppe i tempo i et åbent marked.
Der er mange spørgsmål og såvidt jeg kan se er debatten meget økonomisk.
Ikke for noget – men – nogle gange kan “Krause på tværs” være lige så interessant som at se maling tørre. Jeg ved det, for jeg hører det stort set altid.
Tandlægeboret ramte dog en nerve sidst med en vis Hr. Guldbrandtsen. Kan du ikke fremover gi os noget mere lyst til at gå til tandlægen?
@ O L
eftersom jeg kun er i starten af 40′ så har jeg altid betragtet snadsynligheden for at opnå efterløn som utopisk! Det skyldes bla de grunde jeg allerede har beskrevet, nemlig at før eller siden må politikkerne indse at der ikke er øonomisk fundament for at indføre en pensionsalder på 60 år – hvilket efterlønnen reelt betyder! alle dem der brøler op om at andre jo ikke indbetaler, at antallet af unge der indbetaler er faldende osv, er jo direkte patetisk, eftersom bidraget som nævnt først blev indført i 1999, og man hidtil selv har bidraget uendelig lidt til sin efterløn! rent faktisk kan folk på 30 jo spørge sig selv og samfundet, hvorfor DE skal indbetale 30 års efterlønsbidrag, når deres forældre kun har indbetalt op til 11-12 års bidrag ! hvorfor den forskel i generationerne? Og alt det sludder om nedslidning og antal arbejdsår er jo endnu et udtryk for krævementaliteten og generationernes opgør!
Det væsentlige spørgsmål i denne debat er ganske enkelt! SKAL VI FORTSAT TILLADE EN PENSIONSALDER PÅ 60 ? Og dertil må svaret være et rungende NEJ !
Al debat om nedslidning, arbejdsløshed osv, er der jo taget hensyn til i vores lovgivning! Det hedder førtidspension, og dagpenge! At “ældre” i slut 50′ så påpeger at de skal skal søge job, på kursus og hvad ved jeg – af hælden vand ud af ørerne – er jo ikke anderledes end de mange i 20′, 30′ og 40′ dagligt sender stakke af ansøgninger, spilder deres tid på div “find din fugl-kurser” osv ! Hvorfor skal man tages med fløjlshandsker blot fordi man er 60?
At antallet af efterlønnere på 60 år er faldende, siger jo sig selv! Man får jo flere penge ved at vente til man er 62 ! Faktisk det bedste argument for at afskaffe efterlønnen – nemlig at de nedslidte, som burde have førtidspension, går som 60 årig – og det antal er kraftigt faldende, og alle andre, der vil nyde deres seniorår med rejser, børnebørn, og hus og have, ja de venter lige til de er 62, for så sker der ikke modregning i efterlønnen!
Så det handler jo mere om udspekuleret handling for udbyttets skyld, end om at være nedslidt!
Det er jo også patetisk at læse om efterlønnere der brokker sig over at de ikke må arbejde ret meget!!!!! Øhhh, var grunden for at gå på efterløn ikke at man var nedslidt, og nu brokker man sig over at der bliver modregnet i efterlønnen fordi man vil arbejde! Øhh, kan man slet ikke høre hvor tåbeligt det lyder i alle vi andres ører?
Dernæst; Hvorfor skal man som efterlønner have 16,000 pr mdr ( hvis man går som 62 årig, og får fuld efterløn ) når folkepensionen kun er på knap 5500, + pensionstillæg ? Det er jo interessant at man som 60/62 årig, skal belønnes for at gå på pension i forhold til dem, der går direkte på folkepension! At regeringen så i sin igen-igen forfejlet politik, ved at have berøringsangst overfor at ændre/afskaffe efterlønnen, pludselig belønner 65 årige med en skattefri super bonus, blot for at tjene deres egne penge !!!! hvad dælen er det for et samfund vi efterhånden lever i ?
Efterlønsbidraget, som man hykler over – når man påstår man selv betaler for efterlønnen, ja det forslår som en skrædder i helvedet, uanset om man går på efterløn i dag 2010, efter 11 års bidrag, eller om 30 år, efter 30 års bidrag! Det indbetalte beløb vil stadig kun dække en minimal del af efterlønnen, og vil derfor være en ren overførselsindkomst for folk! uanset hvor meget eller lidt man har bidraget med!
Folk der kan gå på efterløn i dag er født i 1950, de har kunnet modtage de fleste velfærdydelser som stadig eksisterer i dag, andet er ren sludder! børnepenge eksisterede i 70′, understøttelse, bistandshjælp, rentefradrag (endda med fuld fradrag), fri adgang til de højere uddannelser, osv, det er rendyrket frås, og ikke andet end leflen for den store efterkrigsgeneration, når man ikke vil afskaffe efterlønnen! Og regningen ? Ja den sendes til deres børn og børnebørn!!
Efterlønne er overførselsindkomst, der udgør mere end de samlede dagpenge og kontanthjælp, men uden de krav der stilles til ledige 1 Og hvorfor ? fordi man er 60 år !!!! Det må være slut, de reelt nedslidte er vist gået på folkepension for mange år siden, eller ved at uddø !
Jørgen Skov: Beklager, at du ser dig nødtvunget til at gå til tandlæge hver mandag for at se maling tørre (!). Glæder mig dog, at du finder nerver i ørkenen. På mandag borer vi efter nogle flere sammen med Margrethe Vestager.
- og mon ikke, vi også kommer til at runde efterlønnen…
Jeg mener, at arbejdsmarked selv har kørt de 55+ ud af et aktivt arbejdsliv. Det er ikke mange år siden, at man blev prikket, når man var i nærheden af de 50, ‘Så er det ud’ lød det.
Man har ganske enkelt ikke i flere år satset på den aldersgruppe hverken med efteruddannelse eller med stillinger med større ansvar. Man har brugt efterlønnen til at legitimere, at ‘vi gider kun de yngre’. Så at sige at ældre medarbejdere bare VIL på efterløn, er simpelthen noget arbejdsmarkedet selv er skyld i.
Jeg er netop fyldt 60, og kunne ikke drømme om at gå på efterløn, hvorfor skulle jeg det??? Jeg har stor viden om min arbejdsplads, hvor jeg har været i over 30 år, jeg er aktiv og sætter stadig nye ting i gang, jeg er endvidere meget aktiv i min fritid i bestyrelser, fonde, lokaludvalg samt i politik hvor jeg er folketingskandidat. Jeg har bestemt tænkt mig at arbejde i mange år endnu, det eneste der er lidt ærgerligt er, at min arbejdsplads ikke ser en med et karrierer potentiale, og her mener jeg, at virksomheder og offentlige arbejdspladser må tage nogen nye briller på, hvis det virkelig er rigtigt, at man kommer til at mangle arbejdskraft, så kommer man også til at se på ældre medarbejdere, som kompetente og vidende ansatte, for ellers gider vi ikke, så kan vi helt sikkert underholde os selv meget bedre med frivilligt arbejde, samvær med familie og venner og rejser jorden rundt.
Og at efterlønnen forsvinder, er jeg ikke i tvivl om, det er jo bare en luksusfritidsordning med alt betalt (for de fleste!!).
Bjarne Thyregod og Brian Korsgaard – I har bragt gode facts ind i debatten – her er et par supplerende oplysninger, som jeg tror er politikernes alibi for at udsætte beslutninger om ændringer i efterlønnen + selvfølgelig, at der pt. ikke lige er mangel på arbejdskraft.
Et bredt flertal (minus SF og Enhedslisten) vedtog det såkaldte Velfærdsforllg i juni 2006. Det blev vedtaget at gennemføre forhøjelse af pensionsalderen, ændringer i efterlønnen osv. – prøv at google på “Velfærdsforliget“. Af DR’s omtale fremgår, at Marianne Jelved og andre top-politikere var himmelhenrykte over det visionære forlig -
Der blev besluttet en såkaldt tilpasning til stigningen i befolkningens levealder (gradvis tilgang til efterløn) – i praksis lidt forskellig tilgang til efterløn for folk, afhængig af deres alder, og efter nogle år (formentlig fra 2022) – en efterlønsalder for alle fra 62 år og en pensionsalder fra 67 år (dvs. stadig 5 år på efterløn, og derefter ned på folkepension. Du har ret Bisgaard, den folkepension er i sandhed beskeden i forhold til efterlønnen).
Hovedpunkter, som DR.dk fremhæver:
-Efterlønsalderen hæves til 62 år frem mod 2022
-Folkepensionsalderen sættes op til 67 år frem mod 2027
-Efterlønnen vil fortsat være en 5-årig ordning
-Personer der er 48 år eller ældre ved udgangen af 2006 bliver ikke omfattet af ændringerne
-Hvis restlevetiden for 60-årige stiger, skal aldersgrænserne reguleres fra og med 2025
Som jeg forstår det, skal ændringerne først skal indfases fra 2019.
Partierne (SD og Dansk Folkeparti) har jo ikke villet ændre noget vedrørende efterlønnen – og ej heller Venstre, der vedkender sig det indgåede forlig. Der er pt. ikke et flertal for ændringer.
Man skulle tro, der kunne findes flertal for i det mindste at begynde at indfase ændringer tidligere end 2019? De konservative var ude med den tanke tidligere i år, men fik ikke held med forsøget -
Afskaf parasit-efterlønnen – hellere idag end imorgen – så slipper vi definitivt af med folks velerhvervede bekvemmeligheds-skalkeskjul for absolut ingen indsats at yde. Der er da ikke noget bedre end hvis man kan få andre til at betale regningen for at man kan gå rundt hygge sig lidt (husk på at egenfinansieringen kun er maksimalt 30%). Mange (undtaget N-KK) er endvidere helt blinde for at det er folks tilbagetrækningsmønster fra arbejdsmarkedet (godt supporteret af efterlønsordningen), der i sig selv gør det vanskeligt at finde “nye udfordringer” som 55+ årig. Hvorfor skulle en arbejdsgiver da også poste energi og dyre uddannelseskroner i en medarbejder i den aldersklasse, hvis han/hun højest sandsynligt følger det vanlige mønster og vælger at trække sig tidligt tilbage før tid. Og hvis folk vitterligt ikke kan yde en habil og stenhård indsats på arbejdsmarkedet, så behøver man da ikke at have en efterlønsordning (i det hele taget er det helt misvisende at bruge ordet “løn” i denne sammenhæng – men det lyder da langt bedre end “sociale almisser til værdigt trængende”. Der findes der da udmærkede “konkurrerende” ordninger såsom førtidspension. Måske skulle denne ordning bare omdøbes til “førtidsløn” eller noget lignende, der indbefatter ordet “løn”, for at gøre den mere attraktiv. Indrømmet: At nævne “jeg er dampet af og gået på efterløn” lyder da mange gange bedre end “jeg er kasseret og sat på førtidspension”. Måske skulle der bare lige arbejdes lidt i dybden med ordene.
Fint! – Nu skal kritikken heller ikke opfattes direkte negativ. Du er nok en af de få kommentatorer der ikke arbejder sig op i et selvsvingsniveau.
Jeg mener – at høre det stort set altid, indebærer jo et vist mål af troværdighed.
Grunden til, at en så indlysende spareforanstaltninger, som afskaffelse af efterlönnen, ilobet af en kortere årrække, ikke bliver taget op til politisk overvejelse, er ganske simpelt, politikernes manglende mod til, at tage de besparelser, der er nödtvendige for, at de er bange for at miste deres taburetter.
Sagen i en nöddeskal: Manglende politisk mod og effektivitet!
M.v.h.
Det er ret snart af den borgerlige presse at forsøge at fremstille Thornings udtalelse ved den store demonstration på Christiansborgs Slotsplads, som at Thorning scorede selvmål om efterløn. Når Thorning bare sagde, at hvis ikke 3-partsforhandlinger kan finde de 15 mia. kr. så vil det betyde nedskæringer på andre områder. Her kunne hun ligeså godt ha´ sagt, at hvis befolkningen ikke vælger en ny regering så betyder der nedskæringer og mere brugerbetalinger (en anden og mere usolidarisk form for skattestigninger).
Kær Jørgen Skov: Din bemærkning blev læst og modtaget i den venlige ånd, den var tiltænkt.
Niels Krause-Kjær:
At det skulle være efterlønnen, der afholder arbejdsgivere fra at ansætte medarbejdere i 50′erne og 60+ er simpelthen ikke rigtigt.
Hvorfor skulle arbejdsgiverne ellers være så vilde med at ansætte medarbejdere i 30′erne, der skifter job hvert andet eller hvert tredje år.
Det er kun de færreste jobs, som kræver halve og hele års oplæring. Og jo ældre du er og jo mere du har prøvet, jo hurtigere går det.
Internt i virksomhederne har jeg heller aldrig hørt argumentet.
Det er bare en dårlig undskyldning, men det lyder bedre.
Realiterne er at arbejdsgiverne er meget lidt interesserede i ældre medarbejdere – og vil være det uanset om der er efterløn eller ej.
Der vil ved hjælp af Megafon og andre skabere af kunstige nyheder kunne skabes en folkelig opinion mod snart sagt hvad som helst:
Megafon eller de andre “nyhedsskabere” vil nemlig til enhver tid kunne bevise, at et flertal blandt danskerne er imod gratis hjemmehjælp til alle, imod folkepension til velhavere, imod SU til kommende læger og advokater, imod 6 ugers ferie, imod børnecheck, imod at brugerbetalingen for en børnehaveplads kun er omkring 25% af de faktiske omkostninger osv. osv.. – og altså lige nu imod efterlønsordningen.
Sagen er bare, at det jo slet ikke er et fast flertal, der er “imod”. Men et flertal, der i en given livssituation ikke lige nu har brug for den velfærdsydelse, der er til debat.
De tænker kun på sig selv i her og nu situationen – et velkendt fænomen inden for sociologisk videnskab kaldet “rational choise”/egennytteteori.
Dette vigtige faktum ses der altid bort fra i en ophedet debat.
Og derfor stiller Megafon og andre bureauer jo sjældent spørgsmålet: “Går du ind for at afskaffe velfærdsstaten”? For her er svaret givet på forhånd og uinteressaant – 90% af os vil nemlig IKKE af med velfærdstaten generelt – vi vil kun af med den del af velfærdsstaten, som vi ikke lige personligt har brug for i dag, og som vi så passende synes godt kan afskaffes.
Man kunne også kalde dette fænomen for “velfærdsegoisme”……
Kunne vi ikke snart få en forfriskende debat om, hvorvidt det er rimeligt, at jeg -der hverken har børn eller børnebørn – via skatten skal tvinges til at betale for børnefamiliernes uhæmmede forbrug af overvejende skatteyderbetalte vuggestuer, dagpleje og børnehaver?
Devisen synes at være: “Jeg vil gerne spare på den offentlige velfærd – bare det ikke bliver lige bliver den del af den offentlige velfærd, som jeg selv lige har brug for lige nu………”
Du Krause, hvis man kigger lidt udover den lokale andedams polemik, er det så ikke pudsigt at stor kapitalindstrømning til de ramte regioner er gået forud for alle finansielle kriser siden 1971, j.v.f FT’s kommentator Martin Wolf?
“How did you go bankrupt?” Bill asked.
“Two ways,” Mike said. “Gradually and then suddenly.”
–Ernest Hemingway, The Sun Also Rises
Jeg synes også der er andre faktorer vi skal se på, når vi vurderer om der er råd til fortsat at betale en høj efterløn – høj i forhold til folkepensionen, selv om efterløn reelt er en tidlig pension!
Der er jo i årene med VKO gang på gang talt om at vi skal uddanne os mere og mere – og intet er jo mere fornuftigt! MEN interessant er det jo at se, hvordan mulighederne for voksne for at efter- og videreuddanne sig har ændret sig de sidste 15-20 år!
Da jeg i starten af 90′erne læste HD, var undervisningen gratis, udover et begrænset tilmeldingsgebyr, og naturligvis udgifter til bøger! Forleden så jeg at HD på Århus universitet, handelshøjskolen, alene for 1 del på 2 år, koster – hold nu fast – 36,000 kr !!!!!! 9000 kr pr semester ( halvår) !!! Det er jo virkelig noget der opfordrer en familiefar/mor med et par børn, og alm beskæftigelse, til at påbegynde et sådan studie! HD studiet er på 4 år, og HD 2 del koster 57,000 kr – så ialt 93,000 kr på 4 år for at tage en videregående uddannelse, efteruddanne sig , som voksen, med muligheden for at tjene mere, betale mere i skat, og bidrage til samfundet, både med viden, og økonomi!
Havde jeg skulle betale den pris da jeg læste HD, på en elevløn, var det aldrig sket!
Så på den ene side har vi ikke råd til at tilbyde voksne, der ønsker at videreuddanne sig, en gratis mulighed for uddannelse også på et højt niveau, men vi har råd til at betale midaldrene 16,000 kr pr mdr for at gå hjemme på efterløn!
Hvordan det står i forhold til regeringens konstante snak om at vi skal uddanne os mere og mere, eller S og SF’s snak om at vi nu skal arbejde mere ( de 12 min dagligt !! ) og man så samtidig betaler folk for passivt at gå hjemme ( på efterløn), og samtidig gør det økonomisk uoverskueligt ( der er jo ikke engang fradrag for uddannelsens pris, i modsætning til renter på et forbrugslån! Hmm!! ), ja lige frem umuligt, for familier at videre uddanne sig på et højt niveau, til gavn også for samfundet !
Der er et eller andet der er gået helt galt i DK de sidste 10-15 år
@O L
Skulle os der ikke er tilmeldt ordningen være misundelige og derfor ikke unde andre den? Hmmm. Personligt valgte jeg den fra fordi jeg gerne vil blive på arbejdsmarkedet til de 70. Man kan stille mange regnskaber op om den virkelige besparelse er 18, 16 eller 14 milliarder, det er ikke pointen. Pointen er at det er forkert at belønne folk, der ikke længere gider være på arbejdsmarkedet. Hvis man ikke gider det, må man selv spare op, sådan må det være. Når det er sagt, vil jeg også sige, at et forslag om sjøjfning af efterløn ikke kan stå alene. Da S i sin tid forkortede dagpengeperioden fra 7 til 4 år, blev der brugt milliarder på støtteordninger til de ledige for at skaffe dem job eller uddannelse. Jeg forestiller mig en lignende indsats på senior-området, dog ikke med vægt på uddannelse;-)
@ Jesper Rasmussen
Jeg har heller ikke børn, men de områder du nævner, har eksisteret som delvist offentlig finansieret siden jeg var barn i starten af 70′erne! Det er jo ikke nye tiltag, heller ikke børnepenge! Og det er – sjovt nok – en væsentlig del af de velfærdsgoder som 68′erne indførte, eller forbedrede!
Da efterlønnen blev indført i 1979, var de første modtagere født i 1919!!! I dag er man født i 1950, efter krigen, under helt andre samfundsmæssige forhold! og de “stakkels” 68′ere har jo også bidraget massivt til efterlønnen – 11 års bidrag = 57,000 kr fradragsberettiget – og som jeg lige skrev i sidste indlæg, så skal en 35 årig, der ønsker at videre uddanne sig, selv punge ud med knap 100,000 kr for en HD,(ikke fradragsberettiget), mens en efterlønner kan hæve op til 16,000 kr pr mdr uden 8% bruttoskat !!! Mit spørgsmål er blot; Hvad er mest gavnlig for Danmark ?
Kære Niels Krause-Kjær, du skriver i dit indlæg, at for det, efterlønnen koster det danske samfund, ville vi kunne få 50.000 hjemmehjælpere – betyder det, at du mener, at vi, der er på vej mod efterløn – altså os, der er 50+, skal ud og arbejde som hjemmehjælpere????
Hvis der virkelig er så stor mangel på hjemmehjælpere, hvorfor er der så så mange ledige SOSU’er på de forskellige jobcentres aktiveringskurser?????
Og til Jesper Rasmussen – jeg er selv gammel HD’er (fra 1982), og jeg erindrer ikke selv at have betalt for den uddannelse. Jeg havde udgifter til bøger m.m., men da slet ikke med det beløb, du nævner, og selve uddannelsen var sågu da gratis.
Pia S: Regneeksemplet med de 50.000 hjemmehjælpere var blot ment som illustration af, hvad efterlønnen koster. Grunden til at der i øjeblikket er arbejdsløse SOSU-assistenter kan vel dybest set skyldes to ting: 1) Enten er der i kommunerne ikke råd til at ansætte dem eller 2) Så vurderes det, at der simpelthen ikke kan proppes mere service, hjælp og omsorg ned over de gamle. Jeg gætter på 1). Sagt på en anden måde: De gamle skal have mindre omsorg, så de 60-65-årige kan holde fri. Dét er faktisk samfunds-regnestykket hvad enten vi kan lide at høre det eller ej.
Brian Korsgaard
Du skriver at dem, der får efterløn i dag er fra omk. 1950, ja netop en generation hvor langt de fleste gik ud af skolen efter 7. klasse og kom direkte ud på arbejdsmarkedet.
@ Pia S
Nu var det mig der nævnte HD ! Og det er lige præcis min pointe, du nævner! Nemlig at i dag har samfundet ikke råd til at betale voksne for at videre uddanne sig, men har indført egenbetaling på eks HD ( hvilket du vil se med egne øjne, klikker du ind på århus universitet, handelshøjskolen, eller eks Syddansk universitet, og klikker under priser! )
@ Dorthe Sørensen
Hvorfor er det lige at vi altid skal have disse hulke-historier, om hvordan man i midt/slutningen af 60′erne knoklede i markerne som 12 årig, ja det er jo lige før at man stadig blev sendt ud at tjene, inden man kunne gå! Jeg arbejdede da også allerede som 15 årig, ved siden af skolen, for at tjene lidt penge, og hvad med alle dem der i dag går ud af skolen, som 16 årig, har et år på handelsskolen, og så ud som elev ? Eller hvad med alle de studerende der ved siden af et studie arbejder for at tjene penge ? Det er jo langt fra alle unge, der får en ungdomsuddannelse, selv den dag i dag!
Og mon ikke alle dem du omtaler, også kom i lære først ? hvad enten det var på kontor, butik eller i håndværksfag ? Hvis du har glemt det, så skete der faktisk en rivende udvikling i DK i de første 15-20 år efter 1945! Det skal hverken du eller alle andre ikke glemme!
Jens Christiansen
“Parasit efterløn – for mennesker der absolut intet har ydet til samfundet”???
Må jeg gøre dig opmærksom på, at det er disse generationer som fået indført alle disse velfærdsgoder til yngre generationer.
børnecheck
barselsorlov
vuggestuer
børnehaver
dagpleje skoler
gratis uddannelse
SU
løn u/sygdom
6 ugers ferie
arv. m. pensioner
tilskud til børnepasning
fertilitetsbehandling, til personer, hvor barnet bliver fjernet efter fødslen,
Det er disse generationer du tillader dig, at kalde parasitter. Det er disse generationer du mener intet har ydet til samfundet???
Velfærdsamfundet er gået amok… og har skabt velfærdsegoister (som en tidl. blogger har udtalt) Egoister som er UMULIGE at gøre tilfredse. De har konstant hånden fremme og forventer, at andre skatteborgere skal fylde i den.
SKAM DIG… det er ikke ALLE i disse generationer der er rigmænd… og hvis de var kommer det ikke dig ved. De har ydet deres bidrag til utaknemmelige… krævende.. respektløse yngre generationer.
@Brian Korsgaard
Der kan nu nævnes mange “velfærdsgoder” som – ud over efterlønnen – er kommet til inden for de sidste 25-30 år, som altså ikke er “klassiske”, og som koster masser af penge. F. eks. fedmeoperationer, sygehusbehandling af stort set alle de nye kostbare livsstilssygdomme, som en grisk medicinalindustri har opfundet, og som folk som noget helt selvfølgeligt forventer at blive behandlet gratis for. Gratis krisepsykolog hvis man er kommet til at overvære slagtningen af en kylling. Sundhedsbutikker, integreret hjemmehjælpsordning, varmehjælp til pensionister, kostbar specialundervisning hvis man har et dumt barn osv. osv.
Desuden: Det var faktisk først i 80érne at eksplosionen i de offentlige udgifter til bl. a. børnepasning fandt sted. Begrebet “børnepasningsgaranti” er et nyt begreb i velfærdsstaten – i en kommune, jeg var ansat i i 80´erne, hadede politikerne begrebet, fordi det i den grad kunne forudses at undergrave den offentlige økonomi. Og det fik de jo ret i.
Da jeg læste på universitet i 70´erne fik jeg ikke SU, fordi SU én var forældreindtægtsafhængig til det 23. år. Hvordan ser det ud i dag?
Da jeg var barn i 60´erne kunne man låne to bøger ad gangen på biblioteket – det var det! Hvordan ser det ud i dag?(Nu er bibliotekerne blevet til avancerede musik- og spillehaller for underholdningslystne unger, som forældrene forventer passet af bibliotekarene efter SFO ´ens lukketid sidst på eftermiddagen.)
Tidligere var arbejdsugen på 42 timer. Hvordan ser det ud i dag?Nu er den på 37 timer. For få år siden havde vi ret til 4 ugers ferie. Hvordan ser det ud i dag? – Nu er det 6 uger.
Hvor lang var barselsorloven for mænd og kvinder i 80´ern og hvordan ser det ud i dag?
Det er bare at blive ved!!
Men jeg synes faktisk godt om denne universelle velfærdsstat – jeg ønsker den ikke stykvis afmonteret med tåbelige og unuancerede Megafon-undersøgelser som politisk alibi.
Min pointe er, at den uovervejede og ueftertænksomme dansker/efterlønshader angriber lige præcis det velfærdsgode blandt myriader, som han lige nu eller i den nærmeste fremtid IKKE SELV har brug for.
Og derfor burde skråleriet fra efterlønshaderne følges op med at krav til de pågældende om også at finde besparelser, der ville ramme dem selv – så kunne der da gøres noget ved afviklingen af velfærdsstaten – hvis det er det, man vil.
Det er så nemt at forlange, at andre skal holde for – ikke mindst når dem, der forventes at holde for udgør et ret sårbart mindretal.
Brian Korsgaard
Du må undskylde men hvis der er nogen der hulker så er det da dem der mener at efterlønsmodtagerne tager noget fra alle andre. Selvfølgeligt er der nogle få der er gået på efterløn ”før” de er nedslidte eller ikke kan få et arbejde pga., at de ikke kan finde en arbejdsgiver , der vil ansætte dem. Men de fleste er nu folk der er slidt ned enten fysisk eller psykisk eller ikke kan få et arbejde.
PS: Regner ud ikke håndværkere og HK fagene med til arbejdsmarkedet.
@ Jesper Rasmussen
Langt hen af vejen er jeg enig med dig mht mange af de tilbud der idag findes, hvoraf du nævner flere af dem! Bortset lige fra børnepenge ( børnepenge/ børnecheck er et fedt) som allerede blev indført med socialreformen i 1935, og varmehjælp eksisterede altså også før 2 verdens krig, bare tjek dit gamle matadorspil fra krigens tid!
Men du gør jo lige nu dig selv skyldig i præcis det samme, du anklager os andre for, nemlig at kritiserer ydelser, DU ikke har brug for, det var vel ikke tilsigtet?
Men grundlæggende bør du blot svare på det enkle spørgsmål, hvorvidt vi i DK skal have en pensionsalder på 60 år for folk født før 1960, og 62 år for dem født efter ? Det er essensen i spørgsmålet om efterløn eller ej ! Du kan kalde den hvad du vil, men det er en pension der hovedsagelig er financieret af det offentlige!
Niels Krause-Kjær!
Lige præcis! Problemet er ikke de 75-90 årige, det er de 60-75 årige.
De har friværdierne (jo, der er stadig nogen, der har det), de har kontanterne, ingen rigtige udgifter og pensionsopsparingen.
Jeg prøvede at forklare Villy S det på hans blog i Politiken; men han skal ikke have overskægget yderligere i klemme i øjeblikket.
Villys problem er, at dem han forsøger at hjælpe er dem der burde yde hjælp!
I bestræbelserne på at skabe et lige samfund er de “svage” blevet de “priviligerede”.
Det er hele grundlaget for “velfærdsstaten”, der er forældet! Dvs. den politiske referenceramme er i modstrid med virkeligheden.
Derfor vil en afskaffelse af efterlønnen nok give ånderum et år; men hvad sker når næste krise kommer – og de vil komme som perler på en snor. Men hva’? I politik er et problem udskudt = et problem løst!
@Brian Korsgaard.
Ironi er en dårlig ting at bruge i en debat på en blog, og det skulle jeg have undladt.Beklager… Mine “udfald” mod dette lands superbillige, offentlige børnepasningsordninger var faktisk ment ironisk, fordi mange af de danskere, der nu står frem som efterlønshadere bestemt ikke mener, der offentlige skal spare, når det drejer sig om tilskud til børnefamilier og deres egne uvorne ungers opfostring og pasning.
Jeg holder fast i min pointe: Ideen med at en universel velfærdsmodel er jo selvfølgelig (og her er jeg IKKE ironisk), at alle betaler til alle i respekt for ændrede behov over et livsforløb.
Hvorfor skulle jeg som højtbeskattet betale halvdelen af min indkomst til velfærdsstaten, hvis jeg ikke også fik noget igen? Jeg vil gerne have et sikkerhedsnet, der er parat, hvsi jeg skulle få brug for det undervejs i livet.Det er ideen med den universelle velfærdsstat – vi har jo netop ikke en residualmodel som f. eks. i USA, og heldigvis for det!
Jeg betaler ikke selv til efterlønsordningen, fordi jeg som statstjenestemand kan trække mig tilbage med den den af min samlede livsløn, der kaldes pension – iøvrigt også fra jeg er 60; hvilket jeg faktisk også agter at gøre….
Så netop et nydeligt jakkesæt blive klædt af, af Mogensen og Kristiansen.
Indholdet, -der holdt pressefolderne adskilt, -var såmænd Villy fra SF.
Min fortryllende hustru udbrød spontant: Enhver der har gennemført 4. klasse gennemskuer denne charlatan, -manden lyver hurtigere end en fuldblods kan galoppere, -eller også svarer han simpelthen ikke på det han spørges om.
Man undres såre!
Da jeg startede på arbejdsmarkedet var den ugentlige arbejdstid pr. uge: 43 timer, ferielængden var 3 uger, barselsorlov var kun for kvinder og kun på 13 uger. Mange forbedringer er heldigvis sket imellemtiden; så hvis nogen i de generationer som nu er på vej ud på arbejdsmarkedet synes at der lægges for store byrder på dem hvis arbejdstiden skal øges i de kommende år – så tillader jeg mig at undre mig.
Jeg håber ikke at få brug for efterlønsordningen; men vil tillade mig med god samvittighed at bruge den hvis jeg på et tidspunkt føler mig udbrændt. Dem der betragter førtidspensionssystemet som et alternativ kender vist ikke nogen som i en høj alder har prøvet at slippe igennem trods meget udprægede tegn på nedslidning.
Jeg vil gerne arbejde længere end til 65 år; men så skal der tilrettelægges job på nedsat tid som alle i virksomheden accepterer.
Det skriger jo til himlen at Krause-Kjær lever i sin egen lilleverden – blandt ordsmede og politikere.
Nej, man kan f.eks. ikke få 50.000 hjemmehjælpere for de penge. For det første er der ikke noget, der hedder hjemmehjælpere, men det er jo blot en bagatel, der viser at manden ikke har sat sig ind i andet end tal. For det andet så er der ikke nogen “hjemmehjælpere” på den alder, de er alle nedslidte.
Kom dog tilbage til virkeligheden. Det er mennesker vi taler om og ikke tilbygninger til Rungstedvillaerne.
citat af Niels Krause-Kjær:
“Jeg gætter på 1). Sagt på en anden måde: De gamle skal have mindre omsorg, så de 60-65-årige kan holde fri. Dét er faktisk samfunds-regnestykket hvad enten vi kan lide at høre det eller ej.”
Tjahh… man kan sige så meget sludder. Man kan også sige at de rige har fået skattelettelser for alle de penge der skulle være brugt på omsorgen på de ældre.
Kastholm spørger i dagens Berlingske Tidende:”Er det helt forkert at kalde Danmark i dag for et socialt galehus?”
Njahh…jeg, ville i stedet for bruge ordet: institutionsimperialisme !
Den offentlige sektor har snart overtaget hele arbejdsmarkedet i Danmark. Job fra det private arbejdsmarked eksporteres til Asien.
Vi har et akut behov for reformer på arbejdstid, efterløn og forskning – der ses i øjeblikket i Danmark en politisk mangel på ansvarlighed, transparens og konsekvens.
Fint, at Helle Thorning lukker ånden ud af efterlønsflasken.
Er vi en nation af analfebeter , eller sov vi bare i regnetimem.
Efterlønsbidrager som er en forsikringspræmie, og kun udbetales hvis den søges, er og bliver altid mindre end den arbejdsløse på AU, og hvis man altid udskiftede den person som overgik til efterløn med en arbejdsløs på AU, sparede samfundet mange penge, og fornyelsen af arbejdsstyrken blev en Vin Vin gevindst for både lønmodtager og samfundskassen, men vi ønsker ikke tal, vi vrøvler bare egoistisk politik. Tak for ytringen.Finn Bjerrehave Vig
Eva Gredahl havde både en åben og en skjult dagsorden, da hun fik indført efterlønnen.
“Den” er over 30 år gammel og trænger i den grad til et “eftersyn” i forhold til den tid vi lever i nu.
Den bør afskaffes hurtigst muligt med det skyldige hensyn der ligger i trufne aftaler.
Hele klientgørelseskulturen og den uendelige hob af klienter og klientgørere der lever af den, -og alle de sociale sutteklude, bør fin-studeres med det formål, at de der har behovet skal understøttes, resten skal som mig og alle andre lette røven og sørge for egen livsførelse. (Og det er ikke 40 smøger og 20 – 30 bajere om dagen på solsiden i Ørstedsparken).
Nu handler det jo desværre ikke om, hvad forstandige folk – eller et flertal af befolkningen måtte mene. Det handler om – med et godt amerikansk udtryk – hvad “the swing-voters” mener.
En relativt lille gruppe vælgere – med meget stor forkærlighed for efterlønnen – er klar til at skifte imellem DF / V / S afhængig af dagsholdningen til efterlønnen. De udgør dermed de vælgere, der kan skifte balancen imellem de to blokke.
Det er sådan set ikke noget nyt i den situation – det er jo den rolle, som de radikale traditionelt har siddet på. I flere årtier har R-vælgere derfor haft langt mere indflydelse end deres antal berettigede.
Jeg er derfor helt enig med NKK. Der kommer ikke til at ske andet end marginale tilpasninger (som Helles lidt tynde tilbud om at veksle efterløn til uddannelse) her – uanset hvor mange milliarder det kommer til at koste samfundet…
Skal vi lige tage den en gang igen. Jeg har i 38 år betalt min A kasse, og som offentlig ansat aldrig været een dag arbejdsløs, og da efterlønsbidraget blev indført blev dette også betalt.
Altså denne forsikringspræmie som nu bliver udbetalt med 35ookr i 60 mdr, bliver det ialt 210.000kr altså svarende til højeste børnebidrag i 6 år.
Hvordan kan intelligente mennesker se noget forkert i dette regnestykke, og min afgang til efterløn, blev udfyldt med en ung, og regnestykket for samfundet blev Win Win. Tak for fornuften.Finn Bjerrehave Vig
@ Finn Bjerrehave
Som skrevet mange gange før, så er efterlønsbidraget IKKE en “forsikringsordning” !! Undskyld men det kan da ikke være så svært at forstå! Det er en lukretiv ordning, om tidlig pension, man selv skal bidrage til, med et minimalt bidrag – endda fradragsberettiget!
En forsikring, er a-kassemedlemsskab, indboforsikring, brand, bil og livsforsikring! Hvor man betale HVIS skaden sker! Alle der betaler til efterløn, vil jo med stor sandsynlighed gå på efterløn!
Indtil i dag, har folk der går på efterløn i 2010 indbetalet 11 års bidrag !!! 11 år !!! Samlet maks 57,000 kr som endda er fradragsberettiget, for det får man godt 800,000 kr udbetalt over 5 år !!! Der er ogås en grund til at flere og flere vælger at gå på efterløn som 62 årig, fordi de på den måde undgår modregning i efterlønnen af deres i forvejen store pensionsopsparinger! Dette viser jo klart at man ikke er nedslidt, men blot vil gå tidlig på pension! Det holder altså ikke, hverken på kort eller lang sigt, økonomisk!
Det er dog utroligt med alt den klynk man må læse fra debatører, der sandsynligvis selv satser på, at gå på efterløn selv.
“Arbejdsugen var meget længere, dengang jeg var i jeres alder”, bl.a., bl.a.
Det er et uomtvisteligt faktum, at meget små generationer skal forsørge store generationer i takt med, at 68´erne trækker sig tilbage. Det hænger ganske enkelt ikke sammen, medmindre der skrides ind mod den “kræve mentalitet”, der er fremherskende i Danmark. Efterlønnen er i nuværende form i høj grad en luksus ordning, der er uhyre destruktiv i forhold til Danmarks i forvejen enorme strukturele udfordringer. Er det virkeligt muligt, og ikke mindst rimeligt, at pålægge de yngre generationer den kæmpe regning det er at sende efterlønsgenerationen på tidlig skatteyder betalt otium. Det er ikke ligefrem solidarisk, da dette vil berøve de yngre generationer muligheden for selv at kunne trække sig tilbage på en måde, der blot ligner den måde efterlønnerene gør på nuværende tidspunkt.
At det er vanskelligt at få nyt job i 60érne er et resultat af, at arbejdsgiverne ved at der kun er et par år tilbage på arbejdsmarkedet i denne aldersgruppe. En løsning på dette vil naturligvis være at hæve pensionsalderen.
Skrides der ikke ind overfor bl.a. efterlønnen, vil 68´ernes børn og børnebarn komme til at sidde med en kæmpe regning, der vil invalidere fremtidens Danmark. Ikke just en ønske situation med tanke på et Kina og Indien i fremmarch.
Mig bekendt findes en så gavmild ordning kun i Danmark. Det skulle da lige være i Grækkenland!
Det skal understreges, at selvfinansieringen af efterlønsordningen udgør 20-25%, så den er i høj grad skatteyderfinansieret. Da det realistisk set aldrig bliver muligt for yngre generationer at gå på efterløn efter samme model som det er muligt i dag, kræver man at yngre generationer finansierer forkælede 68´eres luksus otiunm, uden selv at få noget ud af det. Der er tale om et meget urimelig og dybt stødende generationstyveri. Føj.
Så kære 68´ere. Tænk på jeres børn.
Nu er efterlønnen jo ikke svaret på alle vores udfordringer, men den er dyr. 18 milliarder kroner kan statskassen spare ved en afskaffelse af efterlønnen.
Summa Summarum: Så tages skaberviljen fra raske og produktive mennesker i en meget for tidlig alder. (Præcis som Niels Krause-Kjær skriver i sit indlæg den 10. juni kl. 09.22.)
Indflyvningen til efterlønsflasken sætter ind lang tid før.
Formynderstaten har vokset sig stor og stærk, derfor må ånden også ud af flasken, så hurtigt som muligt.
Jeg orker ikke mere, alle som ikke kan regne , hold jer fra debatten, da dette område er blevet ren politik, og ikke andet, og lige meget hvor mange regnestykker jeg lægger for dagen, opfattes de ikke overbevisende, og karevanen drager videre. Tak for folkeskolen.Finn Bjerrehave Vig
Dr Posen also reminds us that, if the Government is cutting back its borrowing, the private sector must, by definition, reduce its savings — since every bond issued by the Government adds to the savings of a household, business or foreign investor. For public borrowing reductions to be possible, the private sector must therefore cut its savings
And right now businesses are now making excess profits and hoarding money on almost the same scale as Japanese businesses in the past two decades, as Adam Posen told us:
http://www.bankofengland.co.uk/publications/speeches/2010/speech434.pdf
Et økonomisk eksempel:
Hver gang en person går på efterløn og skal modtage penge fra staten, svarer beløbet til, hvad det koster at undervise 3 børn i Folkeskolen i et år.
vh. Lenette
A century ago, everyone thought that time and distance were well defined physical concepts.
But neither proved absolute.
Instead, measures/reports of time and distance
were found to depend on one’s direction and speed of travel making our apparent physical reality, in Einstein’s words, “merely an illusion.”
Like time and distance, standard fiscal measures, including deficits, taxes, and transfer payments, depend on one’s reference point/reporting procedure/language/labels.
As such, they too represent numbers in search of concepts that provide the illusion of meaning where none exists.
Economists must accept this fact and acknowledge that much of what they have been writing and saying about fiscal policy has been an exercise in linguistics, not economics.
Min efterløn 3500 kr i 60 mdr altså 210.000 kr opsparet efter 38 års kontingent i A kassen, og for at få disse 3500kr udbetalt hver måned , koster det ekstra 500 kr til A kassen i kontingent, og spørg så hvem der tager røven på hvem???. Tak for regnetimen.Finn Bjerrehave Vig
20. sept. 2010 – Så var efterlønnen igen oppe og vende i NKKs radioprogram. Altså som 61 årig
og på efterløn, bliver jeg virkelig “pisset af”
af tonen omkring efterløn, Det glemmes, bevidst eller ubevidst, sågodt som altid, at fortælle HVORFOR vi fik efterlønnen. Begrundelsen var dengang, at DE UNGE SKULLE IND PÅ AM (arbejdsmarkede)og hvad ville være bedre end, at de ældre, som ofte havde startet deres arbejdsliv i 14-16 års alderen, kunne trække sig tilbage, og stadig have nogle år hvor de havde nogenlunde energi til at ha’ et godt liv. Derfor er det møj-harmende-osv, at høre de “unge drenge” i politik have denne nedladende og uempatiske facon i holdning og tone. (tone er det følelsesmæssige i kommunikationen). Ja det var bare det. Men vigtigt at have med når der debateres.
Tak for ordet.
Mvh
Terese Thystrup
Det er efterhånden ret ensformigt at skulle høre
om afskaffelsen af efterlønnen. Der er temmelig
mange beregninger der viser, at afskaffelsen af
efterlønnen ikke vil give bare i nærheden af det
beløb man skriver om på ca. 18 mia. kr.
Hvorfor tager man ikke en debat om at nedsætte bar-
selsorloven. Den kunne nemt mere end halveres.
Hvad ligner det at unge raske og veluddannede,
som ovenikøbet er en eftertragtet vare, kan gå hjemme et helt år, hver gang de får et barn, til
en løn der er betydeligt højere end en efterløn.
Hvis man kikker på det, er der flere penge i det. Derudover vil de som sidegevinst have meget
lettere ved at beholde kontakten til virksom-
heden, uden at skulle opdateres igen.
Men man har indtrykket af at hele diskusionen
om efterlønnen er blevet et mediestunt, styret
af hele den hær af politiske kommentatorer,
der har fået et godt levebrød ud af hver gang
en politiker åbner munden, at gennemanalysere
helt ud i det groteske, hvad den pågældende har
sagt, som regel er det så fordrejet, at enhver
med min. 3 års skolegang kan se, at det hele
handler om at kommentatorerne skal profilere
sig selv, og ophøje sig selv til at have de rig-
tige meninger om alting.
Skriv en kommentar