Kastrationsangst

Den har ligget og luret under overfladen i nogle uger. Ritt Bjerregaard har næsten ikke kunnet holde sig tilbage, læserbrevsskribenter har danset omkring bålet og endelig skete det så: Kvindekortet blev smidt på bordet i forbindelse med problemerne for Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen.

Det er fordi, de er kvinder, at de skal slæbes igennem dette søle, lyder dommen. Den blev afsagt af Hanne-Vibeke Holst og naturligvis givet alt, hvad den kunne trække af opsætning i Dagbladet Politiken under overskriften “De er vor tids hekse”. Samme avis er i øvrigt ligesom SF gået markant ind som kritikere af det, nogle kalder mediestormen imod de to. Det skete, da det ikke længere kun var Lene Espersen, der blev udsat for kritik. Nu er det så også blevet kønspolitik. ‘Mænd får kastrationsangst af stærke kvinder, der udfordrer dem i magtens arena,” mener Hanne-Vibeke Holst at vide.

Jeg har netop med fornøjelse genset den svenske tv-serie ‘Kongemordet’ baseret på Hanne-Vibeke Holsts bog af samme navn. Jeg har læst hendes trilogi om magt, kvinder og politik og kan genkende mange ting. Jeg sætter i øvrigt Hanne-Vibeke Holst højt, også som engageret og modig debattør. Men her rammer hun forbi skiven, og gør faktisk sin mangeårige kamp for ligestilling en bjørnetjeneste.

For det første er det i dag en fordel at være kvinde i politik. I århundreder var det nærmest en diskvalifikation, så en smule omvendt kønsdiskrimination kan man som mand ikke med rimelighed klynke over. Villy Søvndal, Lars Løkke og Anders Samuelsen er således de eneste mandlige partiledere. Resten er kvinder. I den forbindelse et lille tankeeksperiment til Hanne-Vibeke og andre. Det kræver lidt abstraktionsevne, men mon ikke det går: Hvis nu Frank Jensen i sin tid som socialdemokratisk formandskandidat havde været kvinde og Helle Thorning-Schmidt havde været mand med den baggrund de i øvrigt begge havde. Hvem mon så havde vundet urafstemningen i partiet? Frank Jensen lå til venstre i partiet, som de fleste af medlemmerne. Han var ung (som Helle Thorning) og havde en enorm parlamentarisk erfaring som både politisk ordfører og mangeårig minister. Kære venner. Med det ‘rigtige’ køn havde Frank Jensen vundet den urafstemning uden de store problemer. Det er ikke en underkendelse af Helle Thorning-Schmidt: Hun greb magten, har forvaltet den klogt og har i øvrigt aldrig brugt sit køn i det politiske arbejde.

Det kan man til gengæld ikke sige om Lene Espersen. Hun har brugt og misbrugt sit køn kontinuerligt i sin politiske opstigen i en grad, så det kan undre, at ligestillingskæmpere ikke har protesteret forlængst. Tværtimod er alt åbenbart i orden, blot det er pigerne mod drengene. Således fastslår Hanne-Vibeke Holst, at “Lene Espersen straffes for at have brugt sin maskuline magt som partileder til at stjæle et job fra Per Stig Møller, som ifølge den offentlige mening er indbegrebet af en rigtig minister.” Analysen er forkert. Meget få protesterede, da hun udnævnte sig selv til udenrigsminister. Kritikken opstod først, da det blev uklart, hvad hun ville som udenrigsminister udover blot at være det. Lene Espersen har selv erklæret, at hun åbenbart skal måles efter helt andre standarder end sine forgængere. Det er ikke rigtigt. Som en af hendes forgængere, Niels Helveg Petersen, stilfærdigt har fastslået, så måles hun på præcis samme måde som sine forgængere. Det er først og fremmest dét, der giver hende problemer – også som partileder.

Ritt Bjerregaard blev aldrig statsminister, påpeger Hanne-Vibeke Holst i intervewet. Nej, det blev Svend Auken heller ikke. Lars Løkke blev trukket gennem sølet i bilags-balladen. Bendt Bendtsen blev hånet som Bambi-Bendt gennem 10 år og til sidst gennemheglet for sit golf-spil, sine jagtture og brug af ministerbil. Også Nyrup blev i perioder latterliggjort. Selvfølgelig gik der selvsving i behandlingen af Helle Thorning-Schmidts skattesag og Lene Espersens engagement som udenrigsminster og partileder. Det er hverken første eller sidste gang, den slags sker. Men naturligvis er en statsministerkandidats skatteforhold og en udenrigsministers kompentence et offentligt anliggende.

At de så også er kvinder har intet med det at gøre.