Skolelærer-klynk
255 kommentarerNæppe nogen faggruppe i moderne tid har evnet at tale sig ned i et dybere hul end landets folkeskolelærere. Kronen på værket er indtil videre den ekstraordinære kongres, Danmarks Lærerforening har indkaldt til den 9. februar på grund af debatten om lærernes undervisningstid. Under et KL-møde i begyndelsen af januar kom en borgmester til at fortælle, hvordan det var lykkedes at spare et tocifret millionbeløb ved at organisere skolerne på en anden måde og afskedige nogle lærere.
Det blev de så fornærmede over, skolelærerne med den normalt ellers ganske fornuftige Anders Bondo Christensen som første-indtager af tudekiksen, at en ekstraordinær kongres måtte stables på benene. Senest søndag har en hær af folkeskolelærere droppet stileretningen og skrevet et længere indlæg om den udsatte gruppe under overskriften ‘folkeskolelæreren er reduceret til blæksprutte og brandmand’. Her skriver de blandt andet som optakt til den ekstraordinære jammer-kongres:
“Hver dag, når vi åbner vores avis, tænder for radioen eller fjernsynet, er folkeskolen til debat. Det er der for så vidt ikke noget galt i. Det er vigtigt både for skolen og demokratiet. Problemet er imidlertid, at det den ene gang efter den anden er folkeskolelærerne, der hænges ud og kritiseres. Det kan være manglende faglig og pædagogisk viden, manglende deltagelse i skoleudviklingen, eller at de ikke er innovative og visionære nok osv. osv. Ingen anden faggruppe udsættes for en tilsvarende kritik og behandling i det offentlige rum,” skriver lærerne i indlægget, der i sin konklusion bl.a. efterlyser mere tid og flere ressourcer (!).
Ovenstående rummer to fundamentale misforståelser. For det første må folkeskolelærere kigge ud over egen navle. SÅ interesseret er det omgivende samfund altså heller ikke i pædagogiske teorier, læringsrum og team-processer. I er ikke verdens midte. For det andet afslører ordene ‘ingen anden faggruppe udsættes for tilsvarende kritik’ en helt ubegribelig selvcentreret sarthed, som ikke hører en moderne verden til. Hvad med parkeringsvagter, svineproducenter, journalister, djøf’ere, politikere og håndværkere? Og når det kommer til fyringer, så kan slagteriarbejdere, Vestas-ansatte, rengøringsdamer og TDC-folk vist godt konkurrere med folkeskolelærere, uden at vi af den grund skal høre på jammer og ekstraordinære kongresser.
Jeg forsøgte for nogle uger siden på facebook at diskutere problemstillingen med en sikkert dygtig og lidenskabelig folkeskolelærer. Det var som at diskutere med en forslået dørkarm. På et tidspunkt skrev han: “Lærerne har ét problem: De insisterer på at være professionelle og gøre et kvalificeret arbejde, men desværre lægges der hindringer i vejen. Er man i øvrigt nærtagende, når man insisterer på at gøre et knaldgodt stykke arbejde?’
Ovenstående kan man sikkert slippe afsted med på lærerværelset, men i den virkelige verden må man stilfærdigt spørge, hvad i alverden han bilder sig ind. Langt de fleste insisterer da på at være professionelle og gøre et kvalificeret stykke arbejde, uanset om man er blikkenslager, au-pair-pige, advokat eller landbrugsmedhjælper. Hvad er det for et forvrænget virkelighedsbillede, der gennem de seneste årtier er blevet skabt i de mange fritimer på lærerværelset?
Indlægget i søndagens Politiken afsluttes med et citat af professor i filosofi Fernando Savater: “Graden af humanisme i et samfund ses i den måde, hvorpå man behandler og betragter sine lærere.” Citatet er ligeså patetisk, som det er uværdigt: Hvad med kontanthjælpsmodtagere, psykisk syge, kræftpatienter, handicappede, sultne børn i Afrika, arbejdsløse eller topskatte-ramte metalarbejdere? Måles et samfund ikke også på, hvordan de og mange andre behandles?
Skolelærerne er såmænd gode nok. Ligesom alle andre i den vestlige verden skal de bare til arbejde noget mere for de samme penge og have en (langt) bedre uddannelse. Nå, ja: Og så skal de holde op med at opføre sig som jammer-kommoder. Det er ikke til at holde ud.
255 kommentarer RSS feed
Mener Krause-Kjær måske skolelærer-klynk?
- det er nemlig lige det, han mener…
Er for en gang skyld dybt uenig med din kommunikationsform her, og kan slet ikke forstå, at du skriver “de mange fritimer på lærerværelset”, “skolelærerklynk” og at de ligesom alle andre “bare” skal arbejde lidt mere.
Når du sammenligner med andre faggrupper, så er det vel væsentligt, at lærerne netop udtrykker, at der kommer så mange andre krav ind i deres hverdag, at det at være fuldt og helt til stede foran elever i deres vigtigste læringsår, er svært. Én ting er tiden til at rette stile, en anden er overskuddet til at se og håndtere de efterhånden mange børn OG deres forældre. Dette handler slet ikke om at skulle arbejde lidt mere for deres løn, men om at bevare overskuddet og glæden ved deres – uhyre vigtige – job.
Synes du skyder langt over målet her, og må jeg tilføje, at jeg tilhører samme faggruppe som dig, og derfor ikke er en sur gammel lærer, der har droppet mit søndagsarbejde med stileretning etc for at surmule over mine vilkår i klasselokalet (og ikke lærerværelset)
!
“Lærerne tror de er verdens midte” skriver Niels Krause-Kjær.
Så skal vi til det igen: En eller anden journalist som føler behov for at piske en stemning op mod folkeskolen og landets lærere. Igen på et yderst spinkelt grundlag.
Tydeligt at se at heller ikke han har den store indsigt i skolens virke.
Usagligt!
Karakter: -3
Dybest set kunne det måske være hensigtsmæssigt, at skolelederfunktionen blev slået op som aktuelle nye chef for Forsvaret.
Måske kunne “trykket” tages af kedlen ved at få en målrettet funktionel person ind i den karmoisinrøde stol med den høje ryg!
Hvorfor nu det, -jo! Det er på høje tid strukturen ommøbleres. Manden med de ulykkelige øjne skal reduceres til organisationsmand. Hans automatreaktion som er lodret mod alt han og hans ikke har opfundet skal friseres bort. (Helt parallelt med socialrådgivernes formand). Lærerne er ikke verdens navle! De er uddannet til, aflønnet, at undervise ungerne i skolen efter lederens anvisning (direktiv).
Lad os få nogle ledere i skolen, der er kapable ledere i forhold til opgaven.
@ Krause.
Jeg synes det er overordentligt svært at kloge sig i andres faggruppers udfordringer og arbejdsbetingelser.
I bedste fald – med mindre man er meget inde i sagerne – bliver det til en gang fordom.
En bøjning af ordet, giver: Fordømmelse.
Det er netop det den slags uværgeligt ender med.
Så næste gang – Krause. Snak om noget du ved noget om, og ikke bare noget alle har en mening om.
Gab. Betalte meningsmagere der udtaler om folkeskolen går der 1000 af på dusinet. Faktum er at lærerne står på mål for et samfund der ikke er villig til at investere i uddannelse og viden. Man må være masochist
Herlig kronik. Dejligt at nogen tør tale disse forkælede skolelærere imod.
De sidder i en unik situation, hvor de har børnene og deres forældre som gidsler(kunder).
Hvilke forældre tør udtale deres indestængte kritik af deres barns skolelærere? Nej vel.
Det støder mig en kende, at du skriver “den ellers fornuftige Anders Bondo”.
Den mand er da om nogen en umulighed i enhver forhandling. På rigtig god gammeldags maner betegner han den klassiske skolelærertype, der altid ved bedst og altid har ret, og som på ingen mulig måde overhovedet vil erkende, at noget måske kunne være anderledes. Det eneste den mand, med nedladende grin på fjæset, kan argumentere for, er kortere arbejdstid (det har han sandelig også været god til at få igennem), flere penge til sig og sine og absolut ingen ændringer, der på den mindste vis antydningsvist kunne tænkes at indebære noget som helst måske mindre gunstigt i skolelærerne lukrative forhold.
“…den normalt ellers ganske fornuftige Anders Bondo Christensen…” Det kan du ganske enkelt ikke mene Krause?? Manden er überklynker, og har aldrig taget bare noget som helst ansvar for det ineffektive skolesystem vi efterhånden har, men altid tørret problemerne af på politikerne – og specielt de borgerlige. Kom igen ABC og læg lidt pres på dine medlemmer. Så skal du bare se et potentiale der kan forløses..
Hørt! Klynkeriet kender ingen grænser. Ovenikøbet en – i forhold til deres kvalifikationer – overbetalt faggruppe.
Tjah, nu nævner du selv fritimerne på lærerværelset, og kan samtidig ikke forstå at lærerne føler sig forfulgte. Det skal dog ikke forhindre mig i, at mene at du sikkert har et par pointer. At du omtaler Anders Bondo som sædvanligvis fornuftig, kan dog undre. Det er jo ikke lærerne som helhed der er de virkelige klynkere, men en 70′er blød mand som Anders Bondo, der har det syn på verden at alle hans medlemmer er ofre.
Og så til det faktuelle. Det er jo ikke et spørgsmål om hvorvidt lærerne skal arbejde mere end tidligere (de skal arbejde 1924 timer) men hvordan vægtningen af dette arbejde skal være. I den forbindelse har der været nogle lidt uklare opgørelser (skal vicelederen tælles med, er bibliotekarens arbejde undervisning) og hvor meget af arbejdstiden skal egentlig bruges på undervisning. Her er mantraet og den udenforståendes sandhed at lærerens tid er bedst brugt med børnene. I virkelighedens verden er det dog en sandhed med modifikationer. Der skal også være tid til forberedelse, samarbejde med eksterne personer (forældre, socialrådgivere etc) og selvfølgelig udvikling (faglig og pædagogisk) så undervisningen i fremtiden bliver bedre. At tro at læreren kun arbejder når der er elever, er ganske naivt, men ret udbredt.
Hvordan tiden så skal fordeles er et overenskomst spørgsmål, som jeg ikke egentlig har nogen mening om.
Det er dårlig stil at udnævne andre mennesker til klynkehoveder.
Da Venstre-politikeren Karsten Nonbo forleden kaldte de anholdte demonstranter under COP 15 for ”en flok sølle klynkere”, fik han selv lov til at prøve at sidde tre timer på den kolde asfalt, iført strips.
Nu må det være Niels Krause-Kjærs tur til at tage vikartjansen i en folkeskole i den kommende uge, eksempelvis i Nordvest. For rullende kamera, naturligvis.
Så bliver retorikken i blogindlæggene nok lidt mere afdæmpet fremover.
Jeg må desværre supplere hvad flere allerede har skrevet. Jeg finder også at Anders Bondo står med et enormt medansvar for folkeskolens sammenbrud.
Folkeskolen skal sikre at alle danskere får en solid basisuddannelse, og at den sociale arv kan brydes i fællesskabet.
Med Bondo i spidsen har lærerne skabt en folkeskole hvor kun elever med fagligt stærke forældre kommer igennem til ungdomsuddannelserne.
Alt indlæring foregår i hjemmet i ulvetimerne. Hvis man er heldig har lærerne et pensum forældrene kan følge. Hvis ikke, så må man anvende google.
Rasmus Nielsen
Der er helt sikkert nogle lærere som piber op uden grund, mens der er andre blandt de 45.000 lærere som aldrig piber.
Dog er det et faktum – som en anden også skriver her – at alle har en mening om folkeskolen. Vi har jo alle sammen gået i den, og det gør os alle til eksperter, ikke sandt? Præcist som dem der ofte går til lægen ved alt om medicin, ikke?
Wrong!
Niels Krause-Kjær nævner andre faggrupper som “aldrig klynker”, bl.a slagteriarbejdere. Men hvornår og hvor ofte må denne faggruppe lige lægge ryg til kritik fra medier, journalister og politikere?
Naturligvis er mange lærere godt og grundigt trætte af, at der ikke går en uge, uden de kan slå op i aviserne og læse journalister og andre meningsdannere give udtryk for hvor dårlige de er til deres job, selvom alle faktuelle tal viser at de danske folkeskoleelever generelt har rykket sig markant fagligt siden 80′erne.
Fra mange sider hører jeg, at lærerjobbet er et af de mest utaknemmelige. Det synes jeg blot endnu engang er blevet bekræftet. Dog behøver lærerne og skolerne ikke at være nervøse for kritikken, så længe den mere er baseret på fordomme end manglende indsigt! F.eks når alle “lærerne skal undervise mere”-prædikanterne aldrig kan give noget svar på hvad lærerne så skal lave mindre af. For det ved de ikke, netop fordi de ikke har indsigten. Og så bliver det jo blot til en mening uden noget form for indhold der kan bruges konstruktivt til at forbedre skolerne.
Sådan en gang arrogant nedgøren af lærerne generelt og deres arbejdsindsats klæder dig ikke, NKK1 Tror du virkelig at det virker motiverende på lærerne at blive udsat for den slags offentlige møgfald den ene gang efter den anden af dig og ligesindede, som skal “hævne” de nederlag, de har lidt i skolen??
Og kom ikke og tal om lærernes mange fritimer i lærerværelset! – Lærerne får får alene godskrevet den tid, hvor de arbejder – hvad enten arbejdet består i undervisning, forberedelse, mødevirksomhed eller andre funktioner! Disse “fritimer” bruges normalt på forberedelse – eller slet og ret på opladning til de følgende undervisningstimer.
Kære Niels Krause-Kjær,
Normalt synes jeg dine synspunkter er fornuftige og velargumenterede, men denne her faldt mig for brystet. Hvad ved du konkret om lærernes arbejdsforhold, der gør at du kan udtale dig med skråsikkerhed om hvorvidt det er “klynk” eller ej? Jeg er selv lærer og har været det i 5 år – har en fortid i IT-branchen, som er notorisk kendt for lange og mange arbejdsdage – så jeg kan med sikkerhed sige at jeg arbejder ikke mindre nu end jeg gjorde før – faktisk nogenlunde det samme, men til væsentligt færre penge. Faktisk arbejder jeg rigtig meget gratis. Jeg har nogle udskolingsklasser, som jeg mener har krav på at have prøvet en ekamensopgave eller 2 inden det gælder, hvilket gav mig ca. 300 timers ekstra arbejde sidste år, som jeg vel at mærke hverken bliver kompenseret eller aflønnet for. Der er heller ikke nogen bonus hvis eleverne klarer sig godt til eksamen. Det er jo mit eget valg – jeg kan jo bare lade være med at give dem hjemmeopgaver. Før i tiden var der noget der hed “rettereduktion” – noget som gymnasielærerne stadig har og derfor har væsentlig færre undervisningstimer end folkeskolelærere.
Problemstillingen er jo – som det bliver skrevet andetsteds – at vi har 1924 timer lige som alle andre, og en times undervisning kræver 1 times forberedelse – så hvis vi skal undervise flere timer, hvilke opgaver er det så vi IKKE skal lave? Elevplanerne er nok ikke populære at skære væk.
Jeg synes det er lige på grænsen at skrive at elever og forældre er “gidsler” i denne debat og derfor ikke tør udtale sig. Et af formålene med skolen er jo at have et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet, hvilket i min optik inkluderer en fornuftig dialog om uhensigtsmæssigheder i forhold til det enkelte barn. Det mener jeg man skal have og jeg har faktisk ikke kendskab til nogle som ikke lytter og tager dialogen konstruktivt, men det er måske dine egne subjektive erfaringer der ligger til grund for denne udtalelse? Jeg kan egentlig godt forstå hvis din klumme er resultatet af træthed over at høre om skolelærer og deres indsats – eller mangel på samme i følge dig – den tror jeg vi er mange der deler… Måske kunne debatten flyttes så man i højere grad fokuserede på de ting der fungerer og bidrager med noget positivt, så man kan se hvor det kan betale sig at lægge ekstra kræfter, fremfor hele tiden at have de mørke briller på og kun se og fremhæve de negative ting?
Jeg har en bekendt, som er folkeskolelærer. Han tjener 33000,- plus pension. Han arbejder 24 timer om ugen og har 12 ugers betalt ferie om året. Det virker helt absurd. Min kæreste er læge og arbejde min. 37 timer om ugen, har 5 ugers ferie og tjener 29000,-. Det hænger ikke sammen. Folkeskolæreres forberedelsestid er kørt helt af sporet, det kunne de vel bruge 7 uger af deres ferie på, så kunne de nøjes med at have et par timers forberedelse om ugen ud over dette. Andre folkeskolelærere jeg kender holder også fri i de ugentlige 13 timers forberedelse, det er ikke nødvendigt siger de.
Lærerne må se følgende i øjnene:
1) Der er ikke brug for så mange af dem – der er ganske enkelt ikke børn nok.
2) Resultaterne – på trods af rigelige ressourcer – står ikke mål med de anvendte midler.
Men hvis skolelærerne tror de har det svært: Så skal i godt nok få baghjul af de bankansatte i de kommende år.
Citat fra Berlingskes retningslinjer for debatten: “Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende”
Så oplægget må gerne være fyldt med injurier – bare ikke indlæggene…
Peter Albert, 29. januar 2012 kl. 21:11
Du har fuldstændig ret.
Det er absurd og det hænger overhovedet ikke sammen.
Folkeskolelærere er reelt ikke nået ud over det folkeskoleniveau, som vi ALLE har været igennem.
Og vi andre har derefter lært noget nyt. Noget helt nyt. Meget helt nyt.
Som din lægekæreste.
Som ALLE andre.
Men på trods af den realitet, er lærerne arrogante, krævende og flabede, imens de er tilstede ca 1/2 tid efter en 1/4 tids “uddannelse”, og præsterer et fyringsprodukt på ca 15 % analfabeter.
Thomas Borgsmidt, 29. januar 2012 kl. 21:51
Hvor ser du injurier i oplægget?
Injurier er : en urigtig anklage om en handling, der, HVIS det var sandt, er strafbar.
Beklager. Perdon, perdon.
Det var henvendt til:
Kasper Schlenzig, 29. januar 2012 kl. 21:59
Peter Albert
Ingen fuldtidsansatte lærere med højeste anciennitet (33.000,-) kan nøjes med at arbejde 24 timer om ugen. Det forudsætter at vedkommende hverken forbereder sig til sin undervisning, deltager i nogle møder eller har nogle som helst andre arbejdsopgaver eller pligter på – eller udenfor – skolen. Og hvor mange lærere tror du lige er i den situation?
Jenni C har ret i at “det ikke hænger sammen.”
Og så er det debatten bliver afsporet, når folk uden indsigt i tingene slynger om sig med 24 timers arbejdsuge og 12 ugers betalt ferie. Som jeg skrev tidligere arbejder lærere, som alle andre, 1924 timer om året.
Ang. lærernes uddannelse, så kunne den sagtens forbedres, men dertil og så påstå at de ikke er kommet ud over folkeskoleniveau, er at trække debatten ned på et lavt niveau.
De statistiske undersøgelser viser generelt, at lærere i Danmark er massivt overbetalt både i forhold til det øvrige danske arbejdsmarked samt i forhold til de øvrige nordeuropæiske lande samtidig med at kvaliteten af deres arbejde er væsentlig ringere end den som præsteres i andre Nordeuropæiske lande.
Stod det til mig, så ville jeg forkorte sommerferien samtidig med at jeg ville øge den ugentlige undervisningstid og reducere den ugentlige forberedelsestid. I og med, at lærerne har en rådighed forpligtigelse i sommerferien, så siger de enten ja tak til at arbejde de ekstra uger uden ekstra løn eller også skal dem der klynker mest have en fyreseddel. Det samme med omlægningen af forberedelsestid til undervisningstid. Der vil jo, som følge af onlægningen blive brug for færre lærere. Dem der klynker mest, bør derfor stå forrest i fyringskøen.
Hej Zeki Laurent Sadic og Martin Flainard
Altså det er min bekendte selv som fortæller, at han kun arbejder 24 timer. Mandag til torsdag 8-14, fri fredag, lørdag og søndag. Det er rigtigt, at han ikke bruger forberedelsestiden, det har praktisk talt aldrig været nødvendigt, siger han.
Martin du skriver, at alle lærere arbejder 1924 timer om året – vil det sige, at du mener, at folkeskolelærere slet ikke har så meget som en uges ferie? De har vel netop 12 uger, hvor andre har 5 uger.
Gustav Uffe Nymand
“Stod det til mig, så ville jeg forkorte sommerferien samtidig med at jeg ville øge den ugentlige undervisningstid og reducere den ugentlige forberedelsestid”
Med andre ord: Du vil forringe kvaliteten af undervisningen.
Det forslag får du næppe den store opbakning til hos forældrene, på forvaltningen i kommunerne og i skolerne.
Husk i øvrigt at første og sidste uge af elevernes sommerferie generelt er arbejdsuger for lærerne.
Sjovt som flere af de skolelærer, der fornærmede farer i blækhuset over Krause-Kjærs kritik her på siden, helt misser pointen. Selvfølgelig er det ikke en dans på roser at være skolelærer, og selvfølgelig skal man ofre sig og lægge interessetimer for at opnå gode resultater. Men pointen er jo netop, at sådan er det alle steder – i alle professioner, ja i de fleste af livets forhold. Så lad dog venligst være med at klynke sådan over det! Det er jo blot det, Krause siger. Det er vel fair nok.
Zeki Laurent Sadic, 29. januar 2012 kl. 22:49
Tjah, men så har lærerne jo også efterårsferien, juleferien og skiferien.
Og alle de mange sygedage og pauser i 15 minutter for hver 45 minutter samt 45 minutters frokostpause, fritimer, osv, osv, osv, osv.
Hvis simple folkeskolelærere har behov for at forberede sig i hele deres ansættelsetid, skal de højest have SU, ikke løn.
I modsætning til artiklens forfatter, synes jeg at det er skønt at en faggruppe jamrer i enighed over nedskæringer og fyringer, nu mangler vi bare at “slagteriarbejdere, Vestas-ansatte, rengøringsdamer og TDC-folk” også gør det!;)
Jenni C
Alle fuldtidsansatte lærere i Danmark arbejder 1924 timer om året, dvs omregnet til 37 timer om ugen. Timerne er bare fordelt anderledes pga elevferierne, så lærernes snit i virkeligheden hedder ca 41-43 timer om ugen afhængigt af hvordan de enkelte kommuner har skruet arbejdstidsaftalerne sammen.
Så bare rolig… lærere i Danmark arbejder generelt det de skal, og ofte mere til! Det skal de nok sørge for ude i kommunerne. Men du skal da være velkommen at skrive til rette vedkommende med dit brok over lærerne, og så krydse fingre for at nogen gider tage dig seriøst.
Føj. Det ville jeg forvente at læse i BT eller Ekstra Bladet. En stor og ringe gang ævl om en branche, der skulle have det bedre. Ikke for at være søde ved lærerne, men fordi det er derhenne dine børn får proppet ting i hovedet.
Det ville klæde en sandsynligvis velbetalt journalist – hvis arbejdstid ikke er beskrevet nær så detaljeret som lærernes – at have den anstændighed at undersøge om den nævnte nedskæring havde en effekt på børnenes undervisning. – ja, jeg ved godt, at der er nogen for hvem det er tilstrækkeligt at se på timetallet for at afgøre om undervisningen er god.
Nå pyt. Der skal pisses på lærerne og hvor er det da nemt, Krause-Kjær, at ophidse masserne og fremtvinge endnu en gang: De har ferie hele tiden.
Det ville klæde dig at yde lidt mere for den løn du får. Den er sikkert lidt højere end læreres.
@ Peter Albert
Hvis din bekendt virkelig ikke forbereder sig til sine 24 timers ugentlig undervisning, burde du tage dig sammen og saette ham paa plads. Det er mennesker som ham der oedelaegger vores boerns uddannelse, og mennesker som dig, der tillader det. Du er ikke et hak bedre selv, og en daarlig borger.
Laererne er saa heldige at deres ferie er tvangsplaceret i juni-juli (hvor det er dyrest at rejse mm.), derudover har de undervisningsfrie perioder. Noget som du sikkert opfatter som ferie, men som langt de fleste laerere opfattes som kompensation for alle de aftner og soendage der er gaaet med arbejde i loebet af skoleaaret.
Laerernes arbejdstid og -forhold, er noget mere komplicerede at gaa til.
Peter Albert
“Jeg har en bekendt, som er folkeskolelærer. Han tjener 33000,- plus pension. Han arbejder 24 timer om ugen og har 12 ugers betalt ferie om året. Det virker helt absurd.”
Dette minder mig om dem, der påstår ,at præster kun arbejder 1 time om søndagen.
@ Anders Joergensen – Hvorfor skriver han saa ikke det?
@ Jenni C – hvem tror du tager sig af boernene i frikvatererne?
“Hvis simple folkeskolelærere har behov for at forberede sig i hele deres ansættelsetid, skal de højest have SU, ikke løn.”
Skrevet af jenni c, 29. januar 2012 kl. 23:08
Jenni mener åbenbart, at lærerne stadigvæk underviser i samme stof, som dengang Jenni gik i landsbyskolen.
Carsten Bugge, 29. januar 2012 kl. 23:16
Så, så. Rolig nu.
Der er ingen normalt begavede mennesker, der behøver at forberede sig hver dag i halvdelen af arbejdstiden til det, de er ansat til.
Og da slet ikke til folkeskolen, som ALLE har uddannelse i.
2 + 2 er 4 i hele ansættelsestiden.
Skrevet af peter kocsis, 29. januar 2012 kl. 23:19
Præster arbejder sandsynligvis IKKE 37 1/2 time om ugen.
Snarere 1 time om ugen.
Er vi enige om det?
Niels Krause-Kjær, du kunne jo passende benytte lejligheden til at berette om, hvilke arbejdsvilkår du selv arbejder under.
En journalist må da være noget dårligere stillet end en lærer. Det synes jeg kunne være interessant.
Nu har jeg selv været lærervikar på en skole og det er ikke altid en dans på roser. Forældrene stiller større og større krav, men tager mindre og mindre ansvar for deres egne børn. Elver der møder uoplagte op, ikke har sovet, ikke har spist morgenmad, forældre der ikke møder op til skole-hjem samtale fordi de egentlig er ligeglade etc. Lærerne skal ikke længere blot stå for undervisningen, men i højere grad også opdrage andre folks børn, fordi det åbenbart er uoverskueligt for dem selv. Jeg vil gerne opfordre til at kritikerne selv prøver at undervise en 5. klasse og ikke nødvendigvis i en velfungerende skole i Gentofte. Men det er jo så typisk at alt skal effektiviseres, men det er altså mennesker vi har med at gøre og ikke en fabrik, derfor kan man ikke blot øge produktionen uden at se på de konsekvenser det nu måtte have. Det er jo slående hvor meget af den kritik der er, har baggrund i manglende indsigt og at man bare kan skære i forberedelsestiden, smide flere elever ind i lokalerne, eller hyrer østarbejdre som lærere. Prøv nu at sætte jer i andres sted, i stedet for at komme med jeres smarte ideer om hvad man “bare” kan gøre.
Det er en morsom kronik.
Krause har, som alle andre professionelle meningsdannere og såkaldte analytikere en mening, og tro på egen indsigt i andres arbejdsvilkår, at det grænser til det latterlige. Og Krause fortsætter måden at omtale faggrupper på, som Fogh gjorde sig til talsmand for. Rundbordspædagogik, klynkeri …….en mærkeligt måde at nedtale problematikker i vores samfund på. Men de der læser kronikkens og er enige, er heller ikke meget klogere. Hvad er det de ved om faggruppers arbejdsforhold, som er unikt, og som faggruppen ikke selv ved. Sagen er vel, at det er uhyre nemt at påpege og fordømme andres eventuelle problemer, som man så ikk engang kommer med en form for løsning på. Det må da snart være på tide at disse til tider patetiske og selvcentrerede personer tager deres tidligere guru Foghs ord til sig….vi skal af med det smagsdommeri………men der er jo gode penge i det, og det er vist også det eneste positive, der er at sige om disse mennesker, dejligt de kan hæve en rimelig hyre, ved at arbejde hjemmefra og ikke have nogen til at kigge dem over skulderen……det er omkostningsfrit, ethvert ord de skriver……sørgeligt at de vil være sig selv bekendt.
Der er indtil videre 4 kommentarer, som mere eller mindre giver udtryk for den arrogante holdning: Vi lærere alene har forstand på pædagogik mm.
En holdning som jævnligt luftes i debatten.
Hvis ikke befolkningen med mindst 9 års skolegang, og mange med længere boglig uddannelse end lærerne, er kvalificerede til at have en mening om grundskolen og udtrykke denne, så er befolkningen ikke kvalificeret til at have en mening om nogen samfundsanliggender over hovedet.
Demokratiet er dermed totalt meningsløst.
peter kocsis, 29. januar 2012 kl. 23:25
Næh desværre. Gid det var så vel.
Nu ser jeg, at folkeskolelærerne bilder børnene nogle gevaldige skrøner på ærmet.
Som at stave definition – ‘defination.’
Skrive ‘ligger’ når det hedder lægger.
Bjørnetjeneste – modsat betydningen.
Forfordelt modsat betydningen.
Etc. Etc.
Niveauet er så lavt nu, at ca 15 % endda går ud som analfabeter efter 9 år i lærernes klør.
Det har jeg godt nok ikke oplevet i min landsbyskole.
Ikke engang om dem, der gik ud efter 7 år.
Med det verdensfjerne billede på lærerværelserne og den alt for korte arbejdstid og alt for lange ferie, forklarer udmærket hvorfor så mange lærere absolut skal gøre sig i politik. Det forklarer samtidig den elendige politik der føres på snart sagt alle områder. Lærerne ud af politik og tilbage i skolestuerne og passe deres arbejde. Hvis ikke det behager herskaberne, kan de jo vælge enten at sige op eller blive fyret. Personligt har jeg aldrig stemt på en lærer til et valg. De er alt for abstrakte.
Lars Skou
Der er ingen tvivl om at det altid ender galt når almindelige borgere forsøger at kloge den på andre faggrupper og deres arbejdstidsforhold.
Ulla Terkelsen brugte flere timer på at forberede interviewet med dronning Margrethe II. For nogle hører denne forberedelse bare ikke til arbejdstid.
Journalister er jo kun på arbejde når de interviewer og skriver, ikke sandt?
Præster bruger oceaner af tid på alt andet end at stå og prædike søndag klokken 10. Men for nogle – bl.a Jenni C her – er konklusionen alligevel, at “præster kun arbejder en time om ugen.”
Politikere bruger det meste af deres tid uden for folketingssalen og er den samfundsgruppe der – på papiret – har suverænt flest ferieuger. Noget der er medvirkende til at der mange der tror at det at være MF’er er et deltidsarbejde.
Lærerne “har ferie hele tiden og går hjem tidligt hver dag”. Endnu et udsagn blottet for nogen som helst reel indsigt i de faktuelle forhold. Men god som stemningsophidser når der nu lejlighedsvis skal findes en faggruppe som man kan kritisere. Som du kan se er der jo folk der dumper i med begge ben!
Sikke skolelærerne lige pludselig er kommet til tasterne med deres klynk og bortforklarelser.
Jeg har en god bekendt, der virker som uuddannet vikar i folkeskolen, på næsten fuld tid med en klasse vanskelige børn, fordi ingen af de uddannede orker at have med den klasse og især nogle særlig ondartede børn/forældre, at gøre.
Det er artige sager man får at vide om pjæk, ligegyldighed og meget begrænset arbejdstider.
Selvfølgelig er der også 100% ordentlige og seriøse lærere, men de er ikke flertallet, men de er rigtig, rigtig gode til at råbe op og jamre.
@ Jenni c kl 23.16
Du skriver at 2 plus 2 stadig er 4. Du har ikke taget i betragtning, at vi har fået en ny skatteminister. Så lige om lidt er 2 plus 2 lig med 5 incl. moms. Bare vent og se.
@Jens Kjærbøl Du synes altså det er arrogant, at synes, at man ved mere om det fag man har studeret end andre, der ikke har. ( Jeg kan godt smile af den drejning, du får lagt i munden på lærerne; at det er dem ALENE. Jeg er sikker på, at de ved MERE om pædagogik end de fleste, og det er du sikkert enig med mig i.)
Jeg synes det er at tage sin faglighed alvorligt. Der er en del, med noget længere uddannelser, der ikke ved et hak om undervisning, pædagogik og sommetider endda opdragelse. Ja, sådan er det. Der er noget man kan have en mening om, men andre ting, der er man nødt til at stole på dem, der har undersøgt tingene. Sådan er det sikkert også inden for dit fagområde. Der er ting, der ikke står til diskussion og andre, hvor man godt kan diskutere.
Martin Outsen, 29. januar 2012 kl. 23:32
Jeg har ganske klar fornemmelse af, at der er enorme udfordringer [problemer] i timerne med børnene af forskellig herkomst.
Men det er i timerne. Ikke i jeres ikke-timer.
@ Jenni C, ja jeg tillader mig at skrive dit navn med stort.
Jeg går ud fra at du bygger det på noget statistisk eller er det bare dine egne observationer? For så har jeg også gjort mig en del observationer om forskellige faggrupper hvor jeg har nogen indsigelser, som ud fra dine betragninger er nok til at generalisere en hel faggruppe.
@ Jens K
Nej, men de har nok større indsigt i pædagogik, end den gennemsnitlige dansker. Du vil nok blive overrasket over hvor mange der kritiserer på spinkle grundlag, som ikke er at betragte som kvalificerede. Alle må kritisere, det er dog ofte svært at tage seriøst når det så tydeligt hviler på spinkle grundlag. Jeg kan også kritisere forskellige faggrupper, det er jeg dog ofte påpasselig med. Derfor laver jeg ofte research inden jeg udtaler mig, da man ikke nødvendigvis har kompetencerne blot fordi man har en uddannelse indenfor et vilkårligt felt.
T. Sørensen, 29. januar 2012 kl. 23:49
:-)
Ha ha, folkeskolelærere skal til at have en bedre uddannelse, og så har de fået skabt et forvrænget virkelighedsbillede af de mange fritimer på lærerværelset. Hvad bilder du dig egentlig ind.”Ja ja, det man siger er man selv”. Jeg vil vove at påstå, at journalister åbenbart også trænger til en bedre uddannelse! Det ville klæde dig at sætte dig ordentligt ind i lærernes arbejdsvilkår, før du skriver dine artikler, for mangen til inkompetent og ufaglig artikel skal man lede længe efter. Jeg vil vove at påstå, at journalister åbenbart også trænger til en bedre uddanelse!Du ved tilsyneladende ikke noget som helst om, hvad der foregår på en folkeskole og på et lærerværelse for den sags skyld. Bedre held med dine artikler næste gang!
citat:
men de er rigtig, rigtig gode til at råbe op og jamre
der mangler et ord og skal være:
men de sløje er rigtig, rigtig gode til at råbe op og jamre
Ja, journalister har bestemt behov for en bedre (og længere) uddannelse
Jeg har en bekendt, en erfaren folkeskolelærer, som for nogle år siden betroede mig, at det at være lærer, nærmest er et halvdagsjob.
Der er givet nogle lærer, som vitterligt bruger 1/3 af deres normerede timetal på forberedelse.
F.eks. nogle af de nyuddannede, som ikke har lært ret meget i læreruddannelsen, men som har lært, at paratviden er det samme som udenadslære, som hører til fortidens misforståelser.
Der kan meget vel være et lille mindretal, som af andre grunde også bruger den postulerede tid til forberedelse.
Men det er fagforeningspropaganda, at tildele alle lærere forberedelsestid i forhold til den tid et mindretal bruger.
Lars Skou, 29. januar 2012 kl. 23:28
Hvad vil du bruge den oplysning til?
Journalister er ikke offentligt ansat.
Advokater tjener ca 3000 kr i timen, som de selv påstår.
Så hvad var hensigten med dit spørgsmål?
@ Jenni C
“Jeg har ganske klar fornemmelse af, at der er enorme udfordringer [problemer] i timerne med børnene af forskellig herkomst.”
Det kommer egentlig ikke som et chok, at ikke etnisk danske børn ville blive nævnt på et tidspunkt.
Du ville nok blive overrasket over hvor uopdragne og forstyrrende etnisk, ariske, danske børn kan være. Men det ved du vel, nu hvor du har så stor indsigt.
@ NKK
Er det ikke også snart på tide at komme op af brønden og droppe den spydige retorik, ord som klynk fordrer? Eller er det nødvendigt for at alle kan være med? Er efterhånden ved at blive træt af den pattebørnsretorik der bliver brugt om politiske modstandere.
Martin Outsen, 29. januar 2012 kl. 23:52
Du er velkommen til at skrive mit navn med stort med to hænder. :-)
Statistik, næh, der må jeg tilstå, at jeg henholder mig til pressens gentagne bekymrede tilkendegivelser fra diverse sider.
Hvis det er analfabetismen, du refererer til.
Det er faktisk så grelt at de unge, efter endt skolegang er så dårligt funderede, at de ikke engang kan følge en håndværksmæssig uddannelse.
Jeg så en artikel, hvor en lærer udtalte sig om det eklatant dårlige folkeskoleniveau.
Han udtalte, at *børnene skal bare have det behageligt i skolen. De kan da bare lære at læse og skrive, når de kommer ud af skolen.*
Ja, jeg kender også en læge, som ikke opdagede en sygdom i tide. Hvor usagligt. Kender vi ikke alle en dårlig lærer, læge eller kassedame for den sags skyld. Man kan da ikke skære alle over én kam. Jeg kender masser af lærere, som arbejder r… ud af bukserne og meget mere end de får løn for, så måske er din ven en enlig svale eller også bør han fyres!!Lærerne er den faggruppe, hvor der er flest, der går ned med stress. Hvorfor mon?? Nå ja, de får sikkert stress af ikke at lave noget!!?????
Til den normalt ellers ganske fornuftige Niels Krause-Kjær: Den, der har skoen på, ved, hvor den trykker.
Martin Outsen, 30. januar 2012 kl. 00:00
Njah. Det kommer ikke som en overraskelse, at de danske børn ikke ter sig ordentligt.
For det har de jo lært i vuggestuen og børnehaven.
Men de etnisk-ikke-danskere er, såvidt jeg har opfattet, ikke særlig sprogligt funderede.
Så er det jo som udgangspunkt vanskeligt, at hælde lærdom på dem.
Alt andet lige.
“Præster arbejder sandsynligvis IKKE 37 1/2 time om ugen.
Snarere 1 time om ugen.
Er vi enige om det?
Skrevet af jenni c, 29. januar 2012 kl. 23:28″
du aner ikke en disse om hvormeget lærere eller præster egentligt arbejder.
Er du klar over ,at præster må arbejde endog juleaften?
Tillad mig at citere fra folkeskoleloven:
“§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse”
Kodeord: Samarbejde!
Spørgsmål: Hvor er de journalister, meningsdannere og politikere der tør kritisere begge samarbejdspartnere?
For hvad er lige konsekvensen, og hvem får skylden, hvis en ugidelig, udisciplineret og uopdragen elev går ud af niende uden de nødvendige kundskaber og færdigheder?
Et par lærere gør opmærksom på, at lærerne p.g.a. deres ‘studium’, har betydeligt bedre forstand på folkeskoleforhold end befolkningen.
Underforstået, at selv om befolkningen har ret til at udtale sig, så vil en anderledes holdning hos lærerne, især hos Danmarks Lærerforening, altid overtrumfe befolkningens og politikernes holdning.
For det første så var den danske grundskole verdens dyreste, dengang vi fik resultatet af den første pisa-undersøgelse.
Det ringe resultat sammenholdt med senere middelmådige resultater appellerer ikke til nogen særlig respekt for lærernes ‘studium’.
Dertil kommer, at beslutning om det overordnede formål med folkeskolen tilkommer befolkningen og dens politikere, ikke den pædagogiske elite i DLF.
@Jenni C.
Det er Niels Krause-Kjær, der sammenligner lærerjobbet med andre erhverv, herunder journalistjobbet. Laver man en generel søgning på lønnen for en journalist med samme erfaring og alder som Niels Krause-Kjær, så ligger den i omegnen af 38.000,- Jeg ved ikke helt, hvor meget man så skal arbejde.
Derfor synes jeg det er arrogant at blive “Maude-sur” over at lærerne gerne vil være fri for de evindelige nedskæringer. Det er ikke niveauet jeg forventer mig af Berlingske Tidende.
Jeg hørte engang en lærer på P 1 fortælle, at når hun stod og rørte i sovsen og samtidig tænkte på problemer med Brian i 5 kl., så var det arbejdstid.
Jeg har som seminarieelev hørt en seminarielærer sige det samme.
peter kocsis, 30. januar 2012 kl. 00:20
:-)))))
Ja, jeg ved godt, at præster arbejder juleaften.
Og søndage.
Det er så 53 dage i en times tid.
Og nogle lørdage, når der er begravelse, bryllup eller barnedåb.
I en times tid.
Det er deres arbejdstid.
En time i ny og næ.
Ret så relevant, at sammenligne med lærer.
Politi, brandmænd, læger, sygeplejersker, etc, arbejder skam også juleaften.
Og alle de andre dage. 24/7/365.
Lærere kan ikke sammenlignes med dem.
Læreres levned er helt unikt. [Lige bort set fra præsters.]
Folkeskolelærerne har det ekstraordinært bekvemt med det, som vi alle har lært.
Selvom læreres arbejdsresultater er til fyring, sker der dem ikke noget.
Tværtimod beklager de sig og er højrøvede selvhævdende ovenikøbet.
@ Lene R, lige præcis
@ Jenni
Kunne grunden til at de var uopdragne måske skyldes deres forældre, eller er det for langt ude? Jeg vil vove den påstand, at der er flere dårlige forældre end der er pædagoger og folkeskolelærer. Men det er selvfølgelig lettere at skyde på dem, da de arbejder indenfor det offentlige, som jo er en rød klud for borgelige.
Jeg synes bare efterhånden det er frustrerende at alle har en mening om alting, men tydeligvis ikke har ligeså meget indsigt og ikke har noget faktuelt at basere deres påstande på, udover jeg har hørt fra min nabos-søsters-fætter. For at ens argumentation kan holde, bliver man vel nødt til at basere sine holdninger/påstande på andet end, den og den bare og er dumme og de er ikke gode nok til deres job. Vi kan jo allesammen sidde og gøre os kloge på mange ting, men kan du i det mindste tilkendegive at folk der har studeret indenfor et specifikt felt, måske har bedre forudsætninger for at komme med kritik end en tilfældig netdebattør? Ellers kan vi jo ligeså godt nedlægge al uddannelse, hvis vi allesammen alligevel er lige kompetente til alting.
Yderligere kan jeg ikke forstå hvorfor NKK nødvendgivis skal forsøge at få sine påstande til at fremstå som universelle sandheder, udover at han prøver på at få hans agenda til at fremstå objektiv og baseret på noget viden, hvilket jeg ikke kan se det gør, udover han tydeligvis ikke kan lide folkeskolelærere og ABC. Men det er vel en blog skrivers lod, at man kan komme med alle de påstande man har lyst til, for derefter at få tilkendegivelse fra læsere der har samme overbevisning som en selv.
Da jeg gik i folkeskolen var lærerne en helt anden type mennesker end i dag.
Nogle var i deres metoder godt nok nærmest sadister og hænderne sad tit lidt løst. Men fælles for dem var en opfattelse af, at deres gerning var et kald, som gik ud på at give børnene lærdom.
I dag ser det iflg. div. undersøgelser ud til, at en stigende del af danske børn kan gå op til 10 år i grundskolen stort set uden at lære noget som helst, hverken skriftligt eller mundtligt. Bortset fra lidt computerengelsk, som de lærer sig selv bag spilleskærmen hjemme.
At høre denne evindelige nutidige lærerjammer, hver eneste gang andre gør opmærksom på fænomenet, er aldeles ulideligt.
Ikke alene lærer ungerne ikke ret meget i folkeskolen, men de tages tilmed som gidsler af lærerstanden, som samtidig skylder forældrene for at forsømme deres egne børns opdragelse.
- Og kritikere gøres omgående opmærksomme på, at de overhovedet ikke har forstand på moderne pædagogik og ikke aner en dyt om, hvad der foregår i folkeskolen (det er der nok noget om, og det skal lærerne såmænd nok være mere glade for end kede af, for den gik ikke længe på en “rigtig” arbejdsplads).
Jens Kjærbøl
Naturligvis har skolen og dets medarbejdere mere forstand på undervisning og drive skole end folk der ikke færdes i miljøet til dagligt eller som ikke har en pædagogisk uddannelse.
Blot fordi vi alle har gået i folkeskole, gør det os jo ikke alle til didaktiske eksperter der straks kan gå ind og gøre det mindst lige så godt.
Naturligvis er der udfordringer med skolen, naturligvis kan alle have holdninger, men det duer jo ligesom ikke at underkende fagkundskaben, for hvor er vi så henne?
Du kan da som patient underkende en læges diagnose fordi du har en “anden holdning” alt det du vil, på samme måde som man som husejer kan underkende håndværkerens råd, fordi man har en anden mening om hvordan arbejdet måske istedet kunne foretages, eller underkende advokaten når han refererer til juraen.
Jeg tror bare det må være svært at leve på den måde – ikke at have tillid til dem der qua deres joberfaring og uddannelse ved bedre.
@ Jan S
Prøv nu at nuancer debatten lidt, med andet end, i gamle dage da jeg var barn.
” Men fælles for dem var en opfattelse af, at deres gerning var et kald, som gik ud på at give børnene lærdom.”
Hvad er din forudsætning for at sige det, udover din egen overbevisning?
Så vil jeg også gerne komme med en general påstand. Forældre i dagens Danmark er blevet mere indvidualistiske og bekymrer sig i højere grad kun om den selv og deres egne børn (hvis de overhovedet gør det). De skubber mere og mere ansvar over på lærerne og deltager i mindre grad i deres børns skolegang end før i tiden. Det er også ulideligt gang på gang at høre på borgerlig jammer, over at folkeskolen er noget møg og det er lærernes skyld. De indførte prøver virker ikke, måske man så skulle reformere skolerne i højere grad og komme med noget nytænkning. Der har trods alt siddet en borgerlig regering i 10 år, men de har tilstadighed ikke formået at rette op på folkeskolen, så må det jo være lærernes skyld. Hvad har de borgeliges svar været andet end indførelse af prøver?
Zeki, nu har jeg faktisk på et tidspunkt gjort mig den ulejlighed at nærlæse statistikker der sammenligner undervisningssystemerne i de forskellige lande og det er karakteristisk,
1) At Danske lærere underviser markant mindre end deres kollegaer i det øvrige skandinavien
2) At de er markant dyere pr undervisningstime, hvilket til dels hænger sammen med et højere lønniveau men også hænger sammen med markant mere forberedelsestid
3) At kvaliteten af undervisningen når man ser på “opnåede færdigheder i skolesystemet”, hvor stor andel af en årgang der kan opnå en ungdomsuddannelse og hvor stor andel der kan opnå en vidergående uddannelse er ringere for Danmark end de lande som Danmark normalt sammenligner sig med i Nordeuropa.
Skolelærere klynker. De har foreksempel betalt frokost. Det har man ikke i det private erhversliv, så der er behov for et opgør af lærernes alt for lukrative overenskomster hvis Danmark skal have råd til at være et videnssamfund.
På samme måde som at Danmark ikke har råd til fortsat at betale Carina formuer for år efter år at lave ingenting, så har samfundet heller ikke råd til at blive ved med at betale lærerne så høje lønninger for at undervise så lidt med så ringe resultater i forhold til de nordeuropæiske lande som Danmark konkurrere mod.
@Jan S
Du referer til en undersøgelse. Er du ikke venlig at fortælle, hvor jeg kan læse den undersøgelse?
Jeg tror ikke den eksisterer og det er netop det, der er kernen i det her… Det er åbenbart helt legalt at argumentere med: Da jeg gik i skole… og: Jeg har engang hørt i radioen…
@Martin Outsen Du beskriver netop hvorfor denne artikel hører hjemme i Ekstra Bladet.
Zeki Laurent Sadic: “…dem der qua deres joberfaring og uddannelse ved bedre.”
Hvem ved bedst, hvad 9-10 års skolegang har været værd?
Lærerne i folkeskolen eller de unge, som har forladt folkeskolen.
Det er dejligt at nogen tager bladet fra munden, og det er forventeligt at en del forurettede folkeskolelærere fortæller hvor hårdt de har det.
Som forældre til et højtfungerende barn med autisme der er integreret med støtte i folkeskolen, ser man desværre et bredt spektrum af lærere. Det er skræmmende hvor intolerante mange lærere er og hvor kollosal forskel der er i undervisningskvaliteten og de medmenneskelige kvaliteter mellem lærerne.
Der er lærere med fantastiske menneskelige kvaliteter som gør et fantastisk job uanset at de arbejder få timer, og der er lærere der har et menneskesyn som de burde skamme sig over.
Det er uanstændigt at et lærerværelse ikke går irette med med lærere der mener at de ikke behøver at undervise børn pga ADHD, Autisme, svagtsynethed, kørestolsbrugere…, men det synes at være udtalt blandt ca 70% af lærere at disse børn bør sendes væk så disse stakkels hårdtarbejdende professionelle lærere ikke skal tage sig af dem – det er jo nok også bedst at disse stakkels børn sendes på specialskoler uagtet at deres handikap er vanskeligheder med at læse sociel signaler og at specialskoler er steder hvor ingen børn udsender normale sociale signaler.
Desværre forsivinder de dygtige engagerede lærer i mængden af intolerante og udygtige lærere der er mere interesserede i deres vilkår end i deres læregerning
Når jeg hører min storesøster og hendes lærerkollegaer tale om hvor hårdt de har det, er det et utroligt jammerkor.
Vi har været heldige at der
stor en del af lærerstaben der
Faktum er at
Hvor er debatten om alle de andre fagrupper der klynker 24/7 ?
Glimrende Kronik Spot on, af en Dansker med navnet KlyInk (Læg mærke til Hollandsk accent) jammersen, Jammerby Allé 5, 2780 Hyleløse, her tilfældigvis en lærer. Og kristian Andersen ja hvor skal vi fortsætte?
Sygeplejesker, togførere, politifolk, ambulance reddere osv….
Eks så jeg, at jerbanefunktionærernes fagforening havde trynet ledelsen til at tage et forslag af bordet, hvor udenlanske togførere skulle kunne ansættes i DSB. Det er da osse for galt, at de skal opleve den samme konkurrence som resten af befolkningen nu har oplevet de sidste 15 år.
Forleden var der osse en “Nyhed” om at nogle skoler fik en masse nye bærbare computere til lærere og elever, men der fulgte ingen undervisning (Dyre kurser)med. Come on ! En bærbar computer, de fleste idag kan vist selv læse “vildledningen” selv om rigtige ikke gør dette og selv finde ud af at bruge et sådant produkt. Når man er offentligt ansat, skal man åbenbart være hjælpeløs, det er ligesom om at nogle personer åbenbart ikke har fattet, at der er krise og at der derfor skal prioriteres, et vigtigt ord at lære.
@T. Sørensen
Hvilket sammenfald, jeg har heller aldrig stemt på en lærer til et valg – ej heller på en præst eller en journalist. Hvad med dig?
@Gustav Uffe Nymand
Du “glemmer” vist lige at skrive at lærerne generelt skal bruge deres frokosttid sammen med børnene, og så er det altså en sandhed med modifikationer den med forberedelsestiden.
I Finland bruger lærerne to timer om ugen på evaluering, i Danmark bruger lærerne fire, fordi vi i Danmark har indført en helt anden evalueringskultur bl.a med elevplaner osv.
Jeg tror at rigtigt mange lærere intet havde imod at undervise to timer mere om ugen, hvis de til gengæld kunne slippe for det massige åg ift kontrolskemaer, evalueringsark osv, som de er blevet pålagt det seneste årti.
@Jens Kjærbøl skriver
“Hvem ved bedst, hvad 9-10 års skolegang har været værd? Lærerne i folkeskolen eller de unge, som har forladt folkeskolen”
Som sagt skal der mere end en niende klasses afgangsprøve til for at kunne undervise i den danske folkeskole, nemlig tre år på gymmnasiet og fire år på lærerseminariet. Men hvis du gerne – som Jenni C – vil tro at ni år i folkeskolen er nok erfaringsgrundlag til at kunne undervise andre, og man her har styr på didaktikken pædagogikken, metodikken og metoderne, så gør du da bare det.
Mon Gustav Uffe Nymand også har undersøgt hvad hans ønske om mindre forberedelsestid og mere undervisningstid vil betyde for kvaliteten af undervisningen? Og om der virkelig er hold i hans påstand om at lærere “skal stå til rådighed” i deres ferier (m.a.o. må lærere aldrig tage ud og rejse)?
Godt for børnene og lærerne at det ikke er folk som ham og andre som klynker over lærerne her, som med deres uvidenhed har noget som helst at skulle have sagt mht lærernes arbejdstidstidsaftaler. Det har de heldigvis dygtige folk til ude i kommunerne.
Jeg vil ikke som andre her kloge den på samtlige 42.500 læreres evner. Jeg kan som skolebetyrelsesmedlem på en almindelig folkeskole blot konstatere, at de 46 lærere jeg kender til KNOKLER og at der er stor generel tilfredshed blandt de mere end 1000 forældre med dem.
Noget af det som vi i bestyrelsen derimod har drøftet længe er, hvordan vi får flere forældre på banen, da vi desværre må konstatere at der de seneste år er opstået et skred i negativ retning, hvor flere og flere forældre parkerer børnene i skolen og overlader al opdragelse til skolen, at færre og færre dukker op til forældremøderne, flere og flere afleverer deres børn for sent, osv. Kunne man ikke – bare en gang imellem – drøfte denne udfordring i medierne?
Man må opfordre Niels Krause-Kjær til at udøve noget opsøgende journalistik i form af – lad os bare sige – en uges virke, som lærer på en typisk, dansk folkeskole. Hans holdning til skolelærere, deres arbejde og arbejdsbetingelser derefter, vil være så uendeligt meget mere interessant.
Hvis skolelærerne afspejler nutidens ungdom, kan jeg se at det hele går op i en højere enhed,nemlig “dødsspiralen”.Forståes på den måde at det hele ender i slendrian , ligegyldighed og manglende indlæring.Jeg har selv været lærer engang, men valgte at stoppe til sidst gr. jeg ikke længere var motiveret ( eller snarere gad ) for undervise de ” umulige ” elever,det er snart 20 år siden.
Hvis undervisningen skal forbedres kræves der kæft trit og retning . Indlæring af salmevers,Ole Boles læsebog ( som jeg selv havde ) og totalt ro i klasserne.Der skal stilles krav til eleverne,hjemmearbejde skal opfattes som en selvfølgelighed,ingen mobil telefoner i klassen,ingen facebook m.v. på skolens område.
Gruppearbejde og rundkredspædagogik indskrænkes mest muligt. Ingen gruppeeksamen, enhver elev skal præstationsbedømmes individuelt.
Hvis eleverne ikke ved skoleårets afslutning har de nødvendige kvalifikationer,gåes skoleåret om, evt. indførelse af extra undervisning i sommerferien( som i spanien ).
Hvis mange af ovenstående betingelser bliver opfyldt ,tror jeg lærerene nok ville have det lidt nemmere i den daglige undervisning, + lidt mindre papirnusseri.
Jeg synes, det er noget pjat – ligefrem dobbeltmoralsk (blæse og have mel i munden) at forvente os andet end det, vi er endt med, folkeskolen ikke nogen undtagelse, her i vores ny-liberalistiske, feministiske paradis, lanceret som moderne borgerlighed. Vi er trods alt verdens lykkeligste folk – med de her ca. 80% af os solidt plantet som et sexless, classless & free middelklassemonster.
Er normalt tilhænger af debat, men denne form for kasten med halve vinde og forfølgelse af en faggruppe på usagligt niveau, kan du da umuligt have ment at ville lægge op til Niels!
Synes virkelig det er under bæltestedet og selv om jeg er med på, at vi skal skrue op for bissen for at blive hørt i debatten, så er dette virkelig et nøk i den forkerte retning.
Til Carsten Bugge
Jeg har skam nævnt for ham, at jeg synes han burde forberede sig, og at det virkede underligt, at jobbet var skruet sådan sammen, at man kan undlade at forberede sig. Men jeg skal vel ikke holde en pistol for hans pande, han er jo et voksent menneske. Kan ikke helt se, hvordan det gør mig til en dårlig borger, jeg gør jo netop opmærksom på problemet. Jeg siger heller ikke, at alle andre lærere ikke forbereder sig, men at det er et problem, at man kan klare sig i jobbet uden forberedelse, det kunne jo tyde på, at der er sat alt for meget tid af til forberedelse. Og at noget af den lange ferie vel passende kunne bruges til forberedelse.
@ Zeki Laurent Sadic, som skriver.
”Tillad mig at citere fra folkeskoleloven:
“§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse”
Kodeord: Samarbejde! …..”
——————-
Du mener vel nøgleord.
Desuden har jeg følgende indvendinger:
Du mener, at lærere og forældre skal samarbejde – men giver udtryk for at lærerne alene vide. Det kan vist aldrig blive et godt udgangspunkt for et samarbejde.
Nuvel. I folkeskolelovens §1 står: “FOLKESKOLEN skal …” og ikke lærerne.
I §2 stk. 2 står: ”Den enkelte skoles LEDER har … ansvaret for undervisningens kvalitet … og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.
Med andre ord skal lærerne blande sig udenom.
Martin Outsen, 30. januar 2012 kl. 00:40
@ Jenni
Kunne grunden til at de var uopdragne måske skyldes deres forældre, eller er det for langt ude?
Ja, det er alt for langt ude.
Det er ikke forældrene, der har børnene i flokke på 25 eller 100.
Det er personalet i institutionerne.
Det er institutionernes personale, der opdrætter børnene til at opføre sig i stor flok.
Det har forældre ikke noget at gøre med. Det er gokkerne, der suverænt opdrætter børnene til at opføre sig i store grupper indbyrdes børnene imellem og overfor de voksne.
Det er ren institutionsoplæring begået af institutionernes personale.
Niels Krause-Kjær skriver:
“For det første må folkeskolelærere kigge ud over egen navle. SÅ interesseret er det omgivende samfund altså heller ikke i pædagogiske teorier, læringsrum og team-processer. I er ikke verdens midte.”
Det har du ganske ret i. Det omgivende samfund er i sjælden grad interesseret i pædagogiske processer og teori, men fra politisk hold flyder der en lind strøm af nye tiltag og tilskyndelse til ledelserne om nye tiltag, men tiltag som ikke er undersøgt og som ofte droppes igen (jf. fx læreruddannelse som nu igen laves om). Disse tiltag er uhyre poppede og tager udgangspunkt i vind og vejrhaner med overordnede luftige begreber som vidensamfund (med eller uden to s’er), livslang læring, det hyperkomplekse samfund, ansvar for egen læring eller det modsatte: accountability-reformpolitik, som skulle stille alle i ansvarkæden til ansvar for dårlige resultalter, men som reelt stopper ved det yderste led mellem brugerne og staten, dvs. læreren. Virker det? Test og national evalueringkultur? Ikke ifølge seneste PISA undersøgelse. Alligevel har man i ti år satset ensidigt på denne strategi og dermed forsømt at rette op på de ting, hvor der rent faktisk er et videnskabelig grundlag for forbedring.
Enhver må kunne se, at jo flere elever du fylder et klasseværelse med, jo mindre tid bliver der til den enkelte elev. Alligevel taler man forbi denne helt indlysende problemstilling i abstrakt tungetale om verdens bedste folkeskole etc. Om det alene er mangel på økonomi der gør det, tvivler jeg på, men jeg er forbløffet over, at der ikke arbejdes mere på at begrænse elevtallet.
Du kan kritisere lærerne for at fastholde en klynke-kultur, hvilket ikke nødvendigvis er helt uden sandheder, men når det politiske system udtaler sig, sådan som Bertel Haarder i nedenstående citat, så er det måske alligevel ikke så svært at se, at der skal to en en tango:
“Forklaringen er, at ambitionen hos lærerne på elevernes vegne ikke har været høj nok. Og hvis man i en lovparagraf kunne skrue lærernes ambitioner på elevernes vegne op, var det det eneste, man skulle gøre. Så kunne man droppe alt det andet. Lovparagraffer har man jo kun for at kompensere for menneskelige svagheder”
Morten Korf.
Hvor mange børn er der i klasserne i de lande, der klarer sig godt i undervisningen?
F.eks. Finland.
Og alle de andre lande, der klarer sig bedre end de danske lærere?
Det er en flot gang mudderkastning som din blog har afstedkommet, Krause: Du må være stolt?
Jeg håber at du vender tilbage med et mere lødigt indlæg, denne gang måske endda baseret på indgående kendskab til virkligheden ude i klasse- og lærerværelserne? Det kunne måske så føre til en nuanceret debat om de problemer, som vitterligt eksisterer i folkeskolen, men som du og dine klakører effektivt overdøver med jeres tendentiøse mening-itis?
‘
Kapitel 1
Folkeskolens formål
§ 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
§ 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. § 40, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov.
Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse.
Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål
Jeg tror nok, jeg personligt ville være meget varsom med at kommentere på, hvordan andre mennesker bestrider deres arbejde, hvis jeg var kendt for, at have fungeret som spindoktor for Det Konservative Folkeparti…
Der er for så vidt ikke noget nyt i blokken, alle har gennem flere år, været klar over skråplanet folkeskolen er endt på. Ingen justits, dårlig uddannede lærer, alt for megen tid på forberedelser – man må gå ud fra de har en uddannelse?
Det er katastrofalt, den forskel der er på privatskoler og den offentlige. Vi skiftede til privat med et blændende resultat. Skoleglæden kom tilbage, der var ro i klasserne, der var hjemmearbejde, indlæringen steg markant.
Dette er atter et af de tilfælde hvor politikerne har spillet fallit – privatiser!
Der skal dog siges, desværre er der alt for mange børn, der ikke har, eller kender til god opførsel/opdragelse. Forældrene kan lastes for mange af problemerne; men det er vel meget klart i dette mere og mere proletariske samfund.
Kom nu!!! Giv mig adressen på den skole i landet der giver lærere 12 ugers ferie. Vær nu saglig. Alle jer der vil være med i debatten om lærernes arbejdsvilkår – kom glad – besøg en skole i en uge, snak med lærerne og børnene, vær med i klasserne, se med egne øjne, mærk på kroppen, og kom så tilbage og beret og debatter!!
Min kæreste er lærer og får en løn som er lidt lavere end den, jeg fik i mit første journalistjob. I 1997…
Men jeg synes egentlig at debattråden her modsiger NKKs indlæg en smule: Imponerende som de deltagende lærere har tålmodighed til at blive ved og ved med at forsøge at forklare sagens rette sammenhæng til selv de mest tykpandede og fordomsfulde debattører og deres ligegyldige “jeg kender selv en lærer som at der…”-eksempler.
Venlig hilsen Sebastian.
@jenni c:
“Hvor mange børn er der i klasserne i de lande, der klarer sig godt i undervisningen? F.eks. Finland. Og alle de andre lande, der klarer sig bedre end de danske lærere?”
Finlands skolesystem ligner meget det danske hvad angår nøgletal. Alligevel er det svært sammenligneligt. Når jeg fremhæver PISA, så er det fordi, at netop denne målestok udgjorde var selve kompasset for indførelse af accountability tiltag bl.a. inspireret af den amerikanske skolelov No Child Left Behind, og ikke fordi jeg mener at PISA er særlig anvendelig ift. at måle kvalitet i skolerne. For på trods af at Finlands nøgletal ligner de danske, så er det en helt anden skolekultur, som er mere kollektiv, vægter klasseundervisning og afprøvede undervisningssystemer, og hvor læreren udgør en stærkere autoritet i samspillet mellem samfund, forældre og elever.
Min pointe er, at man kan optimere og indføre ligeså mange nye læringsstrategier -og metoder, krav, mål og delmål, som man vil, men man kan ikke komme uden om, at antallet af elever har stor betydning for kvaliteten af undervisning.
Henrik Pedersen skriver
“Du mener, at lærere og forældre skal samarbejde – men giver udtryk for at lærerne alene vide. Det kan vist aldrig blive et godt udgangspunkt for et samarbejde.”
Så må det jo være fordi jeg ikke har forklaret mig godt nok at du tror det!
I et samarbejde har man typisk forskellige roller. Forældre skal f.eks ikke varetage undervisningen, på samme måde som det ikke er lærerne der skal sørge for eleverne har madpakker med, møder til tiden, har fået nok søvn, osv. Begge samarbejdspartnere skal leve op til deres ansvar for at barnet kan opnå de nødvendige færdigheder, og der mener jeg da det er påfaldende det som ham skolebestyrelsesmedlemmet skriver i ovenstående: at han oplever et stigende svigt fra forældresiden!
Og ja… lærerne ved gennem deres faglighed og uddannelse mere om undervisning, pædagogik og didaktiv end folk i almindelighed. Præcist som advokaten ved bedre om jura, lægen ved bedre om medicin og piloten ved mere end passagererne om hvordan man flyver et fly!
Sandheden, de barske realiteter, om folkeskolen er at kun ca. 1/4 af de midler, der allokeres hver elev anvendes på undervisning af eleven.
Det er derfor også ufatteligt at lærerne, ej heller her, vil deltage i debatten om den åbenlyse mangelfulde organisering af arbejdet i folkeskolen.
At skole/hjem er uenige om undervisningsmetoderne, må man tage i klassen og i skolebestyrelserne.
Men faktum er at hver elev har 5200, – med sig i tasken hver måned fra stat og kommune. Eleven sidder blandt 23 andre elever og bliver undervist af een lærer, med en månedsløn på 30.000, i 25 undervisningstimer om ugen. Det er decideret forrykt.
Hvad klassens sidste 90.000 kr. går til hver måned må stå hen i det uvisse, men det er et vanvid af pengespild alle parter må deltage aktivt i at få løst hurtigst muligt.
@jenni c, 30. januar 2012 kl. 11:11
Du gengiver en forældet version af Folkeskoleloven.
Den gældende (LBK nr 998 af 16/08/2010) kan du finde her:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133039
Det er da utroligt så mange “eksperter” der udtaler sig i debatten. Mange med diverse postulater og, opdigtet til lejligheden, Historier/Myter om Lærere og deres arbejdstimer.
Jeg kan slet ikke genkende de postulater/myter.
Lad os kigge på en ganske almindelig Mellemtrins lærers hverdag i den danske Folkeskole (og ja der kan være undtagelser).
De møder som regel ind omkring kl. 8.00 (Nogle før for at forberede klasselokalet m.m).
De har typisk timer om morgenen, formiddagen og nogle gange om eftermiddagen.
Mange af ugens eftermiddage går med diverse OBLIGATORISKE råd og forskellige møder bla. med psykologer, forældre osv. ang. børn med specielle behov (Dem er der mange af nu pga. nedskæringer). Derudover er der aftenmøder flere gange om måneden!
Og videre er der rettelse af opgaver og forberedelse efter arbejde (Ja lærere forbereder sig faktisk).
Ovenstående er en typisk Uge for en lærer. Dem jeg kender arbejder hårdt i Skoler der er beskåret ind til benet! Så stop med at generalisere og tag fat på en seriøs Debat om hvordan Skolen kan gøres bedre uden mytedannelsen og hetz på Skolelærerne!
@ Zeki Laurent Sadic
Jeg beklager, at jeg har misforstået dig mht. forældresamarbejde.
Selvfølgelig har lærere større indblik i didaktik end os andre. Om de også er større pædagoger er et åbent spørgsmål (egen erfaring!). For begge dele er der selvfølgelig store individuelle forskelle.
Da vi alle har gået i skole og prøvet undervisningen på vor egen krop, er det ikke særligt underligt, at vi har vore meninger om det. Den feed-back burde lærerne være glade for.
Din sammenligning med eksempelvis piloten på et fly halter. Nu er der flere lærere på en skole, og hvis der er flere piloter, der alle vil styre et fly, så falder det ned.
Jeg formoder, at hver lærer har sin private opfattelse af ”god undervisning” og på en stor skole, ville det give babylonisk forvirring.
Derfor var det væsentligt for mig at fastslå, at det er skolelederen der har ansvaret for og som tilrettelægger og organiserer undervisningen.
Men hvor bliver pengene af Kristian Andersen?
Der er ansat 55.000 lærere og Folkeskolen har et budget på 46 milliarder. Der er ca. 575.000 elever i folkeskolen.
Hvert barn får dermed i gennemsnit et statstilskud på 5250 kr om måneden, og for disse midler er der ansat en lærer pr. ca. 10. elev.
Så hvor bliver pengene brugt og hvor er lærerne?
Jeg har aldrig oplevet klassekvotienter på under 20 i vores kommune. Tal og virkelighed hænger altså bare ikke sammen.
Din oplevelse af hverdagen kan derfor meget vel være korrekt og repræsentativ, men så må arbejdet i folkeskolerne bare organiseres, og midlerne allokeres, bedre.
Det er også lærernes ansvar at angive løsninger, der ikke koster flere penge. Der er penge i verdensklasse i systemet.
Danske folkeskolelærere har alle dage været svært imponerede af deres egen uddannelse, viden og kunnen, og tilsvarende overfølsomme over for kritik.
At kalde formand Anders for fornuftig i denne sammenhæng svarer, uden sammenligning i øvrigt, til at udnævne Pia kjærsgaard til en objektiv politisk analytiker.
Men hvor står det egentlig skrevet, uddannelsen af Danmarks folkeskolelærere SKAL foregå på lærerseminarierne? Professionens vigtighed taget i betragtning er det vel betænkeligt, at læreruddannelsens niveau ikke er højere, end den traditionelt har kunnet fungere som redning for de studerende, hvis intellekt eller flid ikke rakte til en egentlig akademisk uddannelse?
Henrik Pedersen skriver
“det er skolelederen der har ansvaret for og som tilrettelægger og organiserer undervisningen.”
Det mener du forhåbentligt ikke alvorligt, vel?
Selvom skolelederen ofte udstikker en fælles vision for skolen, så er det bestemt ikke ham som “planlægger undervisningen”. Det er i det hele taget også komplet uladsiggørligt som skoleleder, at skulle planlægge undervisningen for 20-30 klasser med hver 20-30 lektioner om ugen i op til 10 forskellige fag!
Sådan noget har skolerne heldigvis (fag)lærerne og de forskellige lærerteam til som kender børnene og følger de enkelte børn tæt!
Det giver vist ingen mening at tilføje yderligere til debatten om hvad lærere bruger tiden på for det er der mange både kvalificerede og ukvalificerede meninger om, og egentlig er det også uinteressant, for det afgørende er jo hvad resultatet er. Folkeskolen er en af de dyreste i verden og blandt afgangseleverne kan 15 % ikke læse. Samtidig har skolen formået at marginalisere en stadig større del af eleverne til specialklasser og at problematisere de meget intelligente børn. Når man oven i købet skal høre på en ynkelig jammerkommode som den notorisk ufornuftige og altid kværulerende Anders Bondo Christensen, hvis eneste omkvæd er “flere penge og højere anseelse” er målet fuldt. Den danske folkeskole er moden til skraldespanden, og dertil er vi desværre mange bidragydere: Krævementalitet, dårlig opdragelse og egocentrisme blandt forældrene, manglende professionalisme hos skolelederne, berøringsangst og kassetænkning hos politikerne og en usædvaling ringe korpsånd hos de toneangivende lærere. Jeg har mødt mange fremragende lærere, langt flere gode end dårlige, og det som undrer mig er at de vil være bekendt at lade sig repræsentere af et ærkefjols som ABC. Tilsvarende kan siges om socialrådgiverne og Bettina Post, men det er en anden sag.
Hvad vi mangler er et lærerkorps med stort L som ikke accepterer at elever ikke lærer noget, nogle skoleledere som rent faktisk leder og ikke er konfliktsky undskyldninger for sig selv og nogle politikere som forholder sig rationelt og rimeligt til hvordan man sørger for et velfungerende skolevæsen. Sidst og ikke mindst – hvor de fleste af os kan gøre en forskel – vær rimelig og realistisk i jeres krav og forventninger til børnenes skole, sørg for at ungerne laver deres lektier, respekterer lærerens autoritet, afholder sig fra mobning og møder i skolen velforberedte, veludhvilede og med en ordentlig madpakke. Der skal altid være plads til kritik, men der er lidt dumt at kaste med sten hvis man selv bor i et glashus.
THA, ja dig som ikke tør skrive dit navn. Hvad ved du egentlig om mit og mine kollegers intellekt??
Jeg har i mange år undervist i både fysik og fransk sammen med en meritlærer, som har taget en universitetsuddannelse. Denne lærer er bestemt ikke fagligt dygtigere end jeg er..!!!Og at læreruddannelsen skulle være så dårlig er en skrøne.
Hvis man vil have en god skole skal man ikke kigge på fagligheden. De fleste lærere er yderst kompetente,og lærerne skal bestemt ikke undervise mere. Deres undervisning er god nok. De kan ofte bare ikke få lov til at undervise, fordi de borgerlige partier blandt andet har sørget for at der kommer børn i klasserne, som slet ikke hører til i en almindelig folkeskole. Dvs. børn med store vanskeligheder og sværre diagnoser, som kræver specialtilbud. Du kan være en nok så dygtig lærer, men hvis du har 5 syge børn i din klasse, som råber i munden på dig hver gang, du skal undervise, så ingen i klassen kan høre noget, så bliver det svært med fagligheden. Og de borgelige partier mener jo, at klasserne skal kunne rumme dem …Og JA tro mig, den slags børn findes der efterhånden alt for mange af i klasserne. De er diagnosticeret til behandling, men der er bare ikke plads eller vilje til at give dem et tilbud, der matcher deres kompetencer og udvikling. Så hvis man vil højne fagligheden er man nødt til at sætte ekstra lærerressourcer ind, så der kan være to voksne på. Hvis man altså menneskeligt skal kunne stå inde for, hvordan man behandler børnene. Et samfund måles jo også efter ..citat ….Niels Krause Kjærs, “hvordan de psykisk syge behandles i vores samfund, og Niels jeg kan sige dig, at det ser ikke godt ud i folkeskolen. Tingene hænger sammen, og man kan aldrig få super god undervisning, hvis man ikke har det aspekt for øje…at “rummelighed i skolen..som de højreorienterede så smukt kalder det “…også giver tabere i sidste ende. Dvs. børn, som er blever rummet, men ikke kan en skid. Læs evt. om begrebet rummelighed..at være rummet betyder ikke at man nødvendigvis skal deltage, men nærmest bare være inkluderet(til stede). Hvis du ikke vil have lærerne skal klynke, så hjælp dem i stedet..kom med nogle gode forslag til, hvordan børnene kan rummes og man samtidig kan undervise. Lærernes faglighed fejler sgu ikke noget!!
Lene R.
Er det så din faglige vurdering at 20 % af alle danske børn er så psykisk syge, at de ikke er i stand til at følge normal undervisning i folkeskolen?
Og at situationen er forværret af de højreorienteredes komplot mod lærerne i folkeskolen?
Nej da, det var et eksempel, men mange børn har brug for behandling eller ekstra faglig/social støtte, og der er som sagt rigtig mange børn, som har brug for et andet tilbud, og så får lærerne skudt i skoene, at det er deres faglighed, den er gal med. Det mener jeg er et stort problem,og man er vel nødt til at kalde en spade for en spade. Nu er der jo så også børn, som heldigvis får andre tilbud, end dem der er i folkeskolen, men tilbudene hænger altså ikke på træerne
Jeg mener ikke, at der er tale om noget komplot mod lærerne(det er dine ord), snarere at man forsømmer børnene!! Hvis vi vil have velfungerende og dygtige børn, må vi også investere i skolen, og det gøres da ikke ved at give mere undervisning! Snarere ved at lægge ressoucer ind i den ellers udmærkede undervisning der er!
De organisatoriske rammer skaber berettiget klynk.
Fordi det ikke er den enkelte person, der sejlen. Men den organisatoriske rammer, som den enkelte skal handle indenfor, der ikke fungerer optimalt ift. de konkrete opgaver, der skal løses.
Eksempler er der nok af i den daglige nyhedsstrøm, der nok kun viser toppen af isbjerget.
”Skolelederne har fået en fornemmelse af, at de kan lede og fordele arbejdet.”
Står der i artikler om Vordingborg Kommunes rationalisering af skolevæsnet.
Det er jo nærmest pinligt at læse om borgmesteren i Vordingborg kommune, der først ca. 20 år efter, der er sket en kommunalisering af folkeskolen finder ud af, at det er kommunen der leder og fordeler arbejdet på skolerne. De har åbenbart endnu ikke fundet ud af, at det også er kommunen, der har ansvaret for kvaliteten af det der foregår på skolerne eller måske prøver de allerede nu at forbygge kritik ved at placere aben for en elendig politik hos deres egne ansatte.
På side 8 i Skolens Rejseholds anbefalingsrapport står nemlig følgende:
Til gruppen af lærere og alle andre: Bemærk, hvad det er for et rum, vi vil skabe for fremtidens lærere. Se, hvem der skal tage ansvar, ændre indstilling og handle. Læs, hvor vi retter skytset hen. Skolens rejsehold retter i sine anbefalinger på ingen måde nogen sønderlemmende kritik mod nutidens skole og dens ansatte. Vi peger derimod
i høj grad på alt det uden for skolen, der i dag understøtter skolen for dårligt.
Lærerforeningens ekstraordinære konkres går netop ud på at diskutere kvalitet i folkeskolen, noget som ingen beslutningstagere åbenbart tør tage ansvar for, men meget gerne ser placeret hos dem, der har mindst at sige i den sag – lærerne.
Lars Løkke nedsatte et rejsehold af skolefolk, som skulle give folkeskolen et 180 graders eftersyn.
Rejseholdet sluttede med en rapport, hvori man kan læse, at
LÆRERNE BRUGER I GENNEMSNIT 35% AF DERES TIMER PÅ SKEMALAGT UNDERVISNING.
Zeki Laurent Sadic, 30. januar 2012 kl. 12:49
“Og ja… lærerne ved gennem deres faglighed og uddannelse mere om undervisning, pædagogik og didaktiv end folk i almindelighed. Præcist som advokaten ved bedre om jura, lægen ved bedre om medicin og piloten ved mere end passagererne om hvordan man flyver et fly!”
DEMAGOGISK SAMMENLIGNING.
Folk i almindelighed sidder ikke 9 år på et advokatkontor og følger med i juraen.
Folk i almindelighed sidder ikke 9 år i en lægepraksis og følger med i ordinering af medicin.
Folk i almindelighed sidder ikke 9 år i cockpittet og følger med i styringen af flyet.
Kristian Andersen
Det er klart, at du som pedel har problematikken med laererne helt inde paa livet.
Der er kun en ting, som jeg ikke forstaar:
Hvordan kan du overse DF og racisterne i denne forbindelse?
Kære Niels Krause Kjær.
Interessante betragtninger. Men har du mon prøvet at undervise en 8.klasse i samfundsfag om livsformer? Har du prøvet at få en 7.klasse gjort interesseret i nyheds-trekanten, da I havde om avisens rolle i samfundet? eller da de skulle skrive en artikel…
Har du prøvet at se elevernes iPhones lyse op når de keder sig? Og hvad vil du foreslå lærerne at de gør ved det?
Der er flere aspekter at kommentere på; Anders Bondo Christensen (ABC – manden er jo næsten selvskreven til at være lærer, ikke?) har i de år, han har været formand for DLF kæmpet med at gøre op med tidens tælle-tyranni og genindført professions-idealet (kaldet). Han har sørget for at der er kommet en arbejdstids-aftale, hvor lærernes arbejdstid ikke længere tælles op, men hvor lærerne arbejder det de skal alligevel, nemlig 1924 timner om året.
2) De 1924 timer dækker over forberedelse, undervisnings-tid, samarbejde med forældre, møder, lejrskoler, flere møder, aftenmøder, samarbejde med PPR (skolepsykologen bl.a.), flere møder og møder igen. Nogle gange har læreren 3-5 mellemtimer, hvor han eller hun kan forberede sig, hvis han eller hun er heldig. Ofte bliver de her timer nemlig brugt som vikartimer i stedet.
3) Pædagogik handler om at skabe gode læringsrum for alle. Og her er der nogle ting som gør det nemt og nogle ting som gør det svært. F.eks. er det langt sværere at skabe gode læringsrum i Vollsmose end det f.eks. er på Tarup Skole. Didaktik handler om den måde man tilrettelægger undervisningen på; allerede her kan meget af slaget vindes. Inddrag elevernes viden om og på området, brug deres iPhones og computere aktivt i undervisningen, hvilket leder mig frem til aspekt nr. 4
4) Når lærere taler om at de mangler undervisning at bruge computeren i undervisningen taler de ikke om at de ikke godt ved, hvordan man bruger en computer sådan i al almindelighed. I stedet for taler de om, hvordan man bruger computeren i en lærings-situation (eller en iPhone). Ligesom man godt kan have en masse viden om fransk litteraur eller fysik uden at være i stand til at formidle den ordentligt til eleverne, kan man godt have en masse viden om computere uden at vide, hvordan, hvornår og hvorfor de skal bruges i undervisningen.
5) Sandt er det jo, at erfarne lærere måske ikke har brug for så meget tid til forberedelse som yngre lærere. På den anden side er der ikke to klasser som er ens og hvor man kan forberede sig ens til. Materialet, en novelle f.eks. er selvfølgeligt ens, men man kan vælge drama i den ene klasse og fremlæggelse af power point i den anden. Og dette skal begrundes selvfølgelig.
6)
Lærere har 6 ugers ferie ligesom alle andre der har en overenskomst. Den første og sidste uge af skoleferien arbejder læreren skam også – der er bare ingen undervisning på det tidspunkt.
Og det er hvad jeg vil sige nu. Næste gang har jeg et par kommentarer om Finland, PISA mm.
Karsten Aaen: Dine betratninger om Anders Bondo Christensen deler jeg – det var bl.a. derfor, jeg i min kommentar skriver om ‘den ellers ganske fornuftige’.
Jeg har ikke forholdt mig til timer, ferieuger eller udfordringen ved at stå foran en 7. eller 8. klasse. Jeg har alene protesteret over, at der blandt folkeskolelærere eksisterer en forfaldshistorie om, at alle er efter dem og at faget og dets udøvere er specielt udsatte. Ingen af delene er rigtige, og at indkalde til en ekstraordinær kongres på den baggrund er derfor efter min opfattelse helt uden for skiven.
Jens Kjærbøl
Hvis du gerne vil fastholde, at ni år i folkeskolen som elev er nok kvalifikation til at kunne være folkeskolelærer og være lige indsigtsfuld som dem i pædagogik, didaktik og metodik, så gør du da bare det!
Kære Karsten Aaen, jeg kan godt lide din bemærkning om “Tælle tyraniet”, og ja Anders Bondo Petersen er uden tvivl en fornuftig mand der kæmper for sine interesser som alle andre kæmper for deres.
“Tælle tyraniet” som Aaen nævner skyldes efter hans mening formodentlig “onde borgerlige regeringer”. Det sjove ved det er bare, at indenfor alle offentlige systemer om det er lærere eller hvad det er øges den tid der bruges på¨administration og man må vel formode at lærerne selv har representanter(Bondo) eks i de organer der vedtager at nu er reglerne sådan. Ærlig talt nogle gange kan man godt få den mistanke, at de bare bliver sådan fordi det er behageligere, at sidde med en kop kaffe og udfylde skemaer end det er at arbejde.
NKK har fat i en pointe, nemlig at lærere og pædagoger ikke bør argumentere sig selv frem til at være en truet race, som ikke påskønnes nok. De gør et ok arbejde for mange børn og unge, men fejler også på mange områder. Ellers vil der vel ikke florere så mange problemer i områder som “Voldsmose”, Tingbjerg m.fl. Men de er uddannelsen som lærer og pædagog taget i betragtning vel uden for pædagogisk rækkevidde….
Niels Krause-Kjær skriver:
“Jeg har alene protesteret over, at der blandt folkeskolelærere eksisterer en forfaldshistorie om, at alle er efter dem og at faget og dets udøvere er specielt udsatte”
Jeg undrer mig over dit behov for at sætte tingene så meget på spidsen. Kender du da selv nogle lærere som mener at “alle” er efter dem? Som mener at de er “verdens midte”? Du fordrejer jo fuldstændigt det dine kilder giver udtryk for. Men nu er du jo også tidligere spindoktor!
Jeg forstår da heller ikke helt hvorfor der er nogle enkelte lærere der nu igen brokker sig over mediernes behandling af dem. Det er jo ikke noget nyt at medierne mest beskæftiger sig med de negative historier (om folkeskolen). Sådan har det altid været. Det sælger bedre når man peger fingre og skriver “det er for galt”-kronikker og det ved du jo godt!
Heldigvis for lærerne og skolerne findes der masser af elever og forældre der dagligt kan komme hjem og i stedet fortælle den gode historie, og det er trods alt det der tæller.
Til Kristian Andersen.
Når man læser dine kommentarer kommer jeg til at tænke på et gammelt dansk ordsprog:
’I dag prædikede vi godt’, sa’ klokkeren til præsten.
@Niels Krause-Kjær
Det er ikke korrekt, at baggrunden for den ekstraordinære kongres er en blandt skolelærere herskende forestilling om, “at alle er efter dem, og at faget og dets udøvere er specielt udsatte.”
Det er din helt egen demagogiske udlægning.
Baggrunden er derimod “ugers hårde angreb på lærernes undervisningstid og arbejdstidsaftale”, som der står på folkeskolen.dk.
Jeg synes, at tiden er løbet fra kommentatorer som dig, der i deres egen selvopfattelse er en slags renæssancemennesker, der tror, at de har forstand på alle områder af samfundet og er i besiddelse af en autoritet til at afgøre, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad der er inden for og uden for skiven.
Og hvordan skal man i øvrigt kunne ramme skiven, når det er dig, der efter godt befindende bestemmer dens diameter, og du samtidig råber nedsættende ord efter dem, der skal tage sigte, nemlig skolelærerne, en temmelig afgørende faggruppe for vores samfund, langt mere afgørende end den faggruppe, journalisterne, som du selv tilhører.
Et godt råd til jer kommentatorer, er, at I også tilpasser jer den nye situation, som den verdensomspændende økonomiske krise har bragt Danmark i: Ti, når I ikke har indsigt i emne. Og hold op med at bidrage til de stereotype fjendebilleder, som lever blandt den mere fordomsfulde del af befolkningen.
Klyink Jammersen overlærer på Jammerby Skole
Nu tror jeg ikke på den der med onde borgerlige regeringer som har indført tælle-tyranniet. Ganske enkelt fordi jeg ved at i 1992-1993 ville Kommunernes Landsforening (KL) have talt timer, da man også dengang mente at (folke)skolelærere ikke arbejdede nær nok. Derfor fik vi Ø-tid, dvs. øvrig tid, undervisningstid, og en masse andet tidstælleri og tælletyranni. Og det var altså under en social-demokratisk regering. Og lige siden starten har ABC altså kæmpet for at få gjort op med dette tælle-tyranni. Og det er lykkedes – og det mener og synes jeg er godt :)
Mht. til den der med at alle er efter folke-skole-lærere, så går der altså næsten ikke en uge uden at politikerne kræver, at læreren skal kunne dette eller hint, lære eleverne dette eller hint, eller at der skolen skal lære eleverne dette eller hint. Hvornår har vi mod til at sige at også forældrene bør træde i karakter?
Af egen erfaring kan jeg sige dette: Det er langt sjovere og dejligere at undervise end at udfylde skemaer; langt bedre er det at undervise i en 8.klasse eller i en 9.klasse end at udfylde timesedler eller censor-sedler eller kigge sine time-opgørelser igennem…
—
Jeg lovede sidste gang at fortælle lidt om Finland.
Ifølge Astrid Roe’s bog Læsedidaktik (Klim, 2010) foregår lærer-uddannelsen i Finland ganske vist på universiteterne. Men det mest interessante er faktisk dette:
“Ansøgerne bliver testet for parathed til akademisk uddannelse og for deres potentiale for at lære de færdigheder, der er nødvendige for at fungere som lærer. Det er altså ikke faglige tests, men test, der skal sikre, at de studerende er parate til at gå ind i uddannelsen og i lærerjobbet.” (side 264).
Derudover er der to linjer i den finske lærer-uddannelse, en faglærer-uddannelse og en klasse-lærer-uddannelse. Faglæreren underviser i sine fag, og har ‘desuden en solig pædagogisk uddannelse, der både lægger sig op ad hoved og bifag og er almen pædagogisk.” (side 265)
Klasselærerlinjen er der stor søgning til.
Klasselæreren underviser i modersmål (altså i dansk i Danmark) Og her er det geniale i den finske model:
“Det er ikke ualmindeligt at klasselæreren i de mindste klaser har alle timer i klassen. Klasselærer-uddannelsen er en vidtgående pædagogisk uddannelse oven på en bred faglig grunduddannelse.” (side 265)
Hvad angår specialundervisning er der ansat en, måske 2 lærere, som udelukkende arbejder med dette og som samarbejder med lærerne, ledelsen, myndighederne. (side 265)
Derudover forventes det at læreren anvender læreren forskning, dvs. indgår i hvad man kunne kalde for aktions-forskning. (side 265)
Alt dette henviser tilbage til en ph.d. lavet af Frans Ørsted Andersen i januar 2009; ph.d’en sammenligner netop dansk skolesystem med det finske.
Og som man ser er det bestemt ikke nok at lærer-uddannelsen kommer på universitet; det er (også) indholdet af uddannelsen man skal ændre – hvis man vil, kan og tør.
Derudover har Frans Ørsted udgivet et lille hæfte om Finlands skole; i dette hæfte siger han lige ud at i 1.-3. klasse lægges grunden til senere successer i den danske finske skole. Der er mange timer i finsk og matematik/regning samt i historie (mener jeg det er?) og nogle få andre fag også. Men det at klasse-læreren har eleverne i alle fag gør at man kan lave finsk, historie, geografi, regning mere sammen-hængende for eleverne. Derudover testes alle elever for læsevanskeligheder i 1.klasse. Og der sættes ind med hurtig hjælp jvf. det der med at special-underviseren er en person som udelukkende laver special-undervisning.
Og nok så vigtigt: I over 30 år er der ikke nogle politikere i Finland som har rørt ved den finske folkeskole; ændringerne er kommet lige så stille. Og hvis og når der sker ændringer sker det altid i et samarbejde mellem lærere, forældre og myndigheder.
Og hvis man vil opnå et bestemt resultat, f.eks. at blive bedre til matematik, så sætter man i Finland penge af til det. Man satte f.eks. 250 millioner finske kroner af over 5 år fordi man gerne ville have at eleverne lærte mere matematik. Og efter de 5 evaluerede man – det virkede – eleverne havde lært mere matematik end før.
Hvorfor tror man/vi i Danmark, at ting, især nye ting, ikke koster noget…..
Kristian Andersen
Det er klart, at du som pedel har problematikken med laererne helt inde paa livet.
Der er kun en ting, som jeg ikke forstaar:
Hvordan kan du overse DF og racisterne i denne forbindelse?
Skrevet af lars busk, 30. januar 2012 kl. 17:30
–
Kære Lars Busk (Eller Kim?)
Kunne du ikke debattere lødigt?
Desuden er jeg ked af, at skuffe dig. Men jeg er ikke Pedel.
Niels Poulsen: Jeg kan faktisk ikke se den voldsomme forskel på citatet fra folkeskolen.dk og så min udlægning. Og: Så synes jeg faktisk, at folkeskolelærerne i det offentlige rum er meget sarte. Jeg synes ikke, du overbevisende modbeviser det…
Jeg har ikke forholdt mig til timer, ferieuger eller udfordringen ved at stå foran en 7. eller 8. klasse. Jeg har alene protesteret over, at der blandt folkeskolelærere eksisterer en forfaldshistorie om, at alle er efter dem og at faget og dets udøvere er specielt udsatte. Ingen af delene er rigtige, og at indkalde til en ekstraordinær kongres på den baggrund er derfor efter min opfattelse helt uden for skiven.
Skrevet af Niels Krause-Kjær , 30. januar 2012 kl. 18:20
–
Så tag venligst et ekstra kig på denne debat. 95% mener jo, at Lærerene er nogle klynkere og de ikke dur til noget som helst og at de har snuden langt nede i Kassen mens de holder Ferie med drinks i hånden. Og hvem har så givet de 95% den idiotiske tanke ind i hovedet (for selvstændigt tænkende er de vist)? Det har Politikerne og Medierne med ulødig og udokumenterede postulater/myter om lærernes indsats i Folkeskolen.
Der skulle have stået (for selvstændigt tænkende er de vist ikke).
Kristian Andersen: Du beklager dig over, at så mange er kritiske. Det er hvad der sker, når man gennem mange år taler sit eget fag ned i den offentlige debat og i øvrigt har medvirket til at proletarisere lærergerningen. Det har taget nogle årtier at komme derned. Det tager også nogle årtier at komme op igen. Spørg bare landmændene!
Zeki Laurent Sadic
En teaterinstruktør er ikke nødvendigvis så god en skuespiller som en prof. skuespiller, men kan desuagtet vejlede.
Folkevalgte politikere og den almindelige befolkning er ikke nødvendigvis så gode undervisere af en skoleklasse som en prof. lærer, men kan sagtens vejlede.
Det bør sammenholdes med, hvor meget kompetence lærerne har bag de flotte påstande og paroler:
1. Indtil den første afslørende pisa-undrsøgelse markedsførte lærerne folkeskolen som verdens bedste, d.v.s. lærerne som verdens bedste.
2. Indtil Murens fald var læreruddannelsen marxistisk funderet.
I har taget så fundamentalt fejl, og alligevel fastholder I en selvforståelse som formyndere for de uvidende folkevalgte politikere og for den uvidende almindelige befolkning.
@jenni c, 30. januar 2012 kl. 11:11
Jeg er glad for, at du nævner LBK.
En LBK (lovbekendtgørelse) er ikke loven.
Man kan ofte sige, at tværtimod.
LBK er en kontormands/dames ønsker. Ganske givet styret og dikteret af lobbyister.
Det er loven, der gælder. Ikke LBKer.
Hvis du mener, at loven er forældet, må du så finde Folketingets nye vedtagede lov, der er gældende.
Hvis ikke, der er ny af Folketinget vedtaget lov, gælder den hidtidige lov.
En kontordames LBK kan ikke lovligt gøre det af med en lov.
Det er kun Folketingets flertal, der kan vedtage gyldige love.
Kære Niels,
Det er forstemmende at se at du skyder alt over på Lærerne. Det har i mediefolk en sørgelig tendens til. Det er altid dem der har mindst at sige der står for skud ;)
Ups. Det var til:
Henrik Pedersen, 30. januar 2012 kl. 13:27
Niels Krause-Kjær
Hvis slagterimedarbejderne, journalisterne, håndværkerne og hvem du ellers henviste til, i årevis blev udsat for samme kollektive mediemobning fra know-it-all journalister og mediedannere som lærerne, så ville du nok også se disse faggrupper tage til genmæle, tror du ikke?
Tag nu “ja”-hatten på og vær lidt positiv i stedet for at piske en stemning op mod lærerne på et så spinkelt grundlag. Det er da meget muligt at du mener at der er lærere der “taler deres fag ned i den offentlige debat” (og de dermed er selvforskyldte i kritikken), men jeg nægter altså at tro på at du ikke også har oplevet det modsatte.
Lærere gør faktisk generelt meget ud af at fortælle den gode historie. Desværre er medierne generelt mest optagede af den negative, og du lyder i hvert fald ikke som den, der har nogen som helst interesse i at ændre den tendens!
Christa Jensen, 30. januar 2012 kl. 12:04
Har lærerne fri mellem jul og nytår?
Har de efterårsferie?
Har de vinterferie?
Har de sommerferie i mere end de 14 dage, andre kan få i skoleferien?
Karsten Aaen, 30. januar 2012 kl. 17:55
Du skriver, at lærere har 6 ugers ferie som andre, der har en overenskomst.
Øh.
Der er overenskomstmæssigt 5 ugers ferie for andre.
Fordelt på HELE året.
Dvs vinterferien 1 uge. Efterårsferien 1 uge.
Så er der 3 uger til sommerferie.
Eller fordelt på plukferiedage i løbet af året.
Lærere har mere i blot sommerferie, end overenskomster giver andre til fordeling på alle årets ferier.
Og når man ser oplysninger om læreres fravær i arbejdsugerne, tæller det endnu ferie mere på regnstykket.
Morten Korf, 30. januar 2012 kl. 12:11
Såvidt, jeg er oplyst, er den store forskel imellem danske og finske skolers undervisning, at der er de rimelige skrappe adgangskriterier for finske lærere.
I Danmark tager man ravl og krat ind.
Man ansætter uuddannede.
Man ansætter endda en fotograf, der ikke fatter hat af matematik, som lærer i matematik for 9. klasse.
Jeg er ikke ubetinget enig med dig i at klassekvotienten er afgørende, endsige har særlig betydning.
Det er læreren, det står og falder med.
@Niels Krause-Kjær
Du fortsætter bare ud ad tangenten uden at opdage at det bliver et mere og mere mennesketomt landskab, du befinder dig i. Det kan kun være et fåtal af danskerne, som deler dit yderligtgående syn på skolelærere.
Indtil videre har du karakteriseret skolelærerne som:
1. Havende talt sig ned i det dybeste hul
2. Fornærmede
3. Indtagere af tudekiks
4. Navlebeskuende
5. Selvcentrerede
6. Jamrende
7. Forslåede dørkarme
8. Indehavere af et forvrænget virkelighedsbillede
9. Citerende patetiske og uværdige citater
10. Jammer-kommoder.
Og nu føjer du endnu et til: Værende meget sarte i den offentlige debat.
Det er brugen af den slags negative karakteristikker og prædikater af en gruppe mennesker i det danske samfund, som falder mig for brystet. Tænk, hvis det var indvandrerne, du omtalte således. Nu kan skolelærerne, modsat mange indvandrere heldigvis selv tage til genmæle, hvis de mener, at det er vigtigt, hvad en kommentator som dig mener om dem, og ellers har tid …
Sebastian Dorset skrev: Min kæreste er lærer og får en løn som er lidt lavere end den, jeg fik i mit første journalistjob. I 1997…
(…) ..selv de mest tykpandede og fordomsfulde debattører og deres ligegyldige “jeg kender selv en lærer som at der…”-eksempler.
Venlig hilsen Sebastian.
hehe. :)
Folkeskolens niveau kan umiddelbart hæves lidt, hvis lærerne forøger deres 35% undervisningstid.
Men det helt afgørende for et løft af folkeskolen er holdningerne i læreruddannelsen.
En evt. forbedring af læreruddannelsen vil tidligst slå igennem i samfundet efter 20 år.
Efter som de ledende lærere fra Danmarks Lærerhøjskole, som har et hovedansvar for læreruddannelsens deroute, fortsat befinder sig i spidsen af læreruddannelsen, er udsigten til en grundliggende holdningsændring ikke særlig stor.
Et enkelt eksempel ud af mange:
I 1997 udtalte lærerhøjskole-lektor Jens Rasmussen til bladet ‘Folkeskolen’ 1997 nr. 1/2 s.8: “At disciplinere børn er som at skyde sig selv i foden. Derved fratager man dem væsentlige kompetencer.”
I 2002 blev Jens Rasmussen udnævnt til professor på DPU i – ja gæt – pædagogik.
For at gøre min påstand om stor mangel på sund fornuft i spidsen af læreruddannelsen tydelig for alle:
Lektor Jens Rasmussen, nu professor i pædagogik på DPU:
“Man må gøre sig klart, at der er intet, som kan overføres fra lærer til elev.”
Fra JRs lille lærebog ‘Socialisering og læring i det refleksivt moderne’ 1996.
@Jenni C.
Jeg er ret sikker på, du ikke forstår hvordan det hænger sammen med lærernes arbejdstid.
Det, du kalder ferier er for det meste kun ferie for eleverne. Lærerne har opgaver som de selv skal finde tid til. Derfor kan det sagtens være, at de forbereder når ungerne har fri. Det er ret nemt at forstå.
@Niels Krause-Kjær Du siger her, at det er din opfattelse, at lærerne har talt sig ned i et hul som de skal kæmpe sig op af.
Nu er det jo dig, der har en blog på Berlingske og det er dig, der benytter den til at overfalde lærerstanden over en bred kam og synes det er helt ok. Det er uanstændigt, og væsentligt under hvad man med rimelighed kan forvente.
Kan du ikke komme med en antydning af en løsning på det du ser som problemet istedet for det fortærskede: De klynker…
Lærerne holder ikke lige så lang ferie som Eleverne! Stop nu den skrøne!
De er der en uge inde i sommerferien til at tage sig af mange praktiske ting. Og de møder på en uge før skole start for bla. at planlægge det nye skoleår.
Ergo har de som alle andre det samme antal ugers ferie!
Ja, lærerne har fri mellem jul og nytår. Ja, læreren har vinterferie og efterårsferie. Og fri i sommer-ferien. Ser det ud til. Ofte tænker læreren over hvad eleverne skal lave i det næste skoleår, laver forløb for eleverne, bestiller bøger, holder møder med andre lærere og forbereder sig. I vinterferien og i efterårsferien forbereder man sig også.
Ferieloven i Danmark giver alle ret til 5 ferie-uger. Dertil kommer 5 ferie-fridage; i dag er de 5 ferie-fridage i mange overenskomster blevet lavet om til den sjette ferie-uge.
Mht. denne her:
“Lektor Jens Rasmussen, nu professor i pædagogik på DPU: “Man må gøre sig klart, at der er intet, som kan overføres fra lærer til elev.”
Fra JRs lille lærebog ‘Socialisering og læring i det refleksivt moderne’ 1996.”
er ganske korrekt. Og dog er det ikke korrekt. Men det er korrekt, hvis man mener at lærerens viden er en viden som kan overføres på samme måde som overfører viden fra en computer til en anden, nemlig via et usb-stick. Læreren kan ikke sætte et USB-stick til sin hjerne og så tømme viden ud i USB-sticket og så sætte det ind i elevens hjerne, hvor viden så bliver overført fra USB-sticket til elevens hjerne. Sådan fungerer læring ikke.
Læring må forbinde sig med den viden der er i elevens hoved i forvejen. Og hvis man skal have eleven til at erkende at den viden eleven render rundt med er fejl-agtig skal man i dialog med eleverne, og der skal og må foregå refleksion.
Eller sagt på en anden måde – elevens hoved er fyldt op med viden om noget. Eleven har ideer og tanker mm. om dette eller hint – for at eleven kan lære noget må læreren fremdrage den viden eleven har om emnet eleven skal lære noget om, koble den nye viden til det eleven allerede ved om emnet. Dette sker ved at læreren bygger mentale broer til viden som allerede eksisterer i elevens hoved. Og eleven langsomt indser at den viden han har om verden er begrænset og skal udvides – den proces kaldes for refleksion.
Som jeg ser det er en stor del af synspunkterne i denne debat skrevet af….ja hvad skal jeg nu sige
…skolelærere.
Er de dem der i deres arbejdstid har mest tid til at deltage i de forskellige debatfora, hvorefter de efterfølgende lader deres frustationer ramme eleverne på forskellig vis.
@Zeki Laurent Sadic
Før finanskrisen kunne man stort set dagligt læse om byggesjusk og dårligt håndværk.
Det var ikke fordi at alle andre pludselig var blevet bedre til at bygge huse end håndværkerne, men blot fordi de kunne se resultaterne.
Stig Andersen
Jeg forstår hvor du vil hen. Mål lærerne på skolens resultater. Fair nok:
“De danske skoleelever er blevet dygtigere til at læse og regne”
dr.dk/Nyheder/Indland/2011/11/02/154803.htm
Og det endda i en tid hvor:
“Danske skolebørn: Rekord i skulkeri”
ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1390630.ece
“Skolen bombarderes med nye regler”
bt.dk/danmark/skolen-bombarderes-med-nye-regler
Kan skolerne og lærerne gøre det endnu bedre? Klart! Men jeg synes man skulle overveje om den vrængende attitude overfor vores store fælles udfordring og ansvar, en bedre folkeskole, nu også er vejen frem.
Zeki Laurent Sadic 31. januar 2012 kl. 05:21
Ift din pointe om at formidle gode historier fra skoleverdenen:
For lidt over en måned siden skrev tre lærere på den skole hvor jeg er skolebestyrelsesmedlem en kronik som blev sendt til Politiken, som satte fokus på nogle af de gode ting som den danske folkeskolen står for. Et utroligt velskrevet, informativt og indsigtsfuld skriv som gjorde op med flere myter. Men Politken valgte ikke at bringe den. I et emailsvar hed det at “der manglede nyhedsværdi.”
En håndfuld dage efter valgte de så i stedet at bringe en kronik fra en tidligere folkeskoleelev kaldet “Jeg blev aldrig udfordret i skolen” hvor skribenten langede voldsomt ud efter lærerne og undervisningen. Allestedsnærværende professor Niels Egelund brugte straks kronikken til at konkludere at “folkeskolen er for slap.”
Kort tid efter kom det så frem, at skribenten til kronikken slet ikke havde gået i folkeskole!
Lene R
Du bekræfter til fulde folkeskolelærernes velkendte beundring af egen uddannelse, viden og kunnen.
For resten taler jeg ikke om lærernes intellekt, men uddannelsens lave krav til samme.
For at svare på dit spørgsmål:
Desværre har jeg ikke kunnet undgå kendskab til standens intellektuelle niveau, gennem både familie, tidl studiekammerater,andre venner, militærnægtere såmænd, og ikke mindst tvungen udsættelse for den af dig anpriste faglighed i alt for mange år, indtil jeg undslap til gymnasiet.
Derimod er jeg helt enig i arbejdets høje krav og slidsomhed.
Netop derfor og ikke mindst af hensyn til poderne fortjener professionen bedre uddannelse end det mølædte degnesystem. Hvilke andre lande har tilsvarende? Ikke alle dem, vi uddannelsesmæssigt sakker bagud fra
Bloggen her afslører at det ikke kun er lærerne, der klynker. For hver lærer er der vel 10-15, der klynker over lærerne, men den største klynker er trods alt tidligere undervisningsminister Bertel Haarder http://www.b.dk/nationalt/bertel-haarder-det-er-laerernes-skyld
Jeg tror ikke det vil have en positiv indflydelse på Vestas aktien, hvis Ditlev Engel gik ud og sagde at Vestas medarbejdere var dovne. Og hvis man accepterede præmissen om dovne Vestas ansatte, hvem har så ansvaret? Ja selvfølgelig Ditlev Engel, chefen ham med guleroden og pisken.
Det er hovedsagelig borgerlige, der har et problem med lærerne. Men i stedet for at vælge en minister, som vil påtage sig et ansvar for at løse problemet, så vælger man en feelgood klappen hinanden på skuldrene og der sker ikke en skid.
Kristian Andersen
Hvis nedenstående er til mig:
“Kære Lars Busk (Eller Kim?)
Kunne du ikke debattere lødigt?
Desuden er jeg ked af, at skuffe dig. Men jeg er ikke Pedel.”
Må jeg melde hus forbi. Jeg skriver altid under eget navn, og jeg ved godt at du ikk er pedel,
men pædagogmedhjælper i en SFO.
M.v.h.
Kim
Er ikke uenig med dig Krause. Det værste er dog lærernes fantasiløshed: Lærerenes eneste bud på tiltag til forbedring af folkeskolen er “flere ressourcer”, hvor “ressourcer” er det pæne udtryk for “penge”.
Vi har verdens dyreste folkeskole.
Vi har IKKE verdens bedste folkeskole.
Hvordan kan lærerne tro, at flere penge vil gøre folkeskolen bedre? Det er forhåbentlig ikke matematiklærerne der tror på dén – ellers har jeg et andet forslag til forbedring: Lærerne kan starte med at følge med i timen!
Ja, ja Folkeskolelærere scorer kassen, men arbejder ikke mere end en halv dag og holder fri det meste af året.
Journalister jeg kender, det er dem på TV, er på tre-fire dage om ugen to tre gange om dagen en halv time ad gangen. Hvad laver de ellers ud over at få lagt ansigtsmasker og optræde i SE og Hør?? Når de skal fyres, som på Berlingske, nedlægger de arbejdet. Krause Kjær tag en uge som lærer på en Nørrebroskole 24 timer og fortæl om dine oplevelser, hvis du overlever.
Karsten Aaen, 30. januar 2012 kl. 23:39
Ja,ja, jeg kender godt taktikken.
Advokater bruger den også til deres tidsberegning og honnorarer.
Vi andre har det ikke sådan i vores arbejdstidsberegning, at vores påstand om at tænke i fritiden tæller som arbejdstid.
Vi har heller ikke 15 minutters pause hver 45 minutter.
Og heller ikke 45 minutters spisepause.
Uhørt ubegavet blog af NKK, der ellers normalt fremstår saglig og begavet – i øvrigt er overskriften skrevet forkert…
Come on Niels K.K. Hvad f….. blev der af journalistisk grundighed, vinkling, perspektivering og dokumentation. Hvis din blog var en opgave til afgangsprøven i 9. klasse ville du dumpe med et brag.
Vi har længe set, at Berlingske er på røven, og at det journalistiske niveau er i frit fald, men den her omgang er du sgu for god til… Øv. Slet lortet og kom med en veldokumenteret og fordomsfri analyse – det er det, du kan….
Jenni C. Ja jeg forstår du ikke vil fortælle hvem du er så er det jo også nemmere at komme af med sine frustrationer. Nåh, men et frikvarter har vist ikke været et kvarter i mange, mange år, det er på 10 minutter og så har læreren pligt til at holde øje med eleverne. En spisepause på 45 min. har jeg aldrig hørt om. Et kvarter sammen med børnene og 20 min pause herefter. Ak ja.
Hvor mange lektoner synes du en lærer skal have om dagen? 8, 9 eller flere ? Tag et vikariat, måske giver det dig blod på tanden og glæd dig til sommerferien.
Lærerne forholder sig stadig ikke til den berettigede kritik
Velfærdskommissionen dokumenterede
1) Danske lærere er væsentlig dyere end lærere i de øvrige skandinaviske lande når det opgøres som pris pr undervisningstime. De er så også dyere når det opgøres i månedsløn, men det kunne man acceptere, hvis bare de så underviste mere og præsenterede undervisning af højere kvalitet end i de øvrige skandinaviske lande
2) Danske lærere har væsentlig færre undervisningstimer end lærere i de øvrige skandinaviske lande
3) Undervisnings kvalitet er væsentlig ringere i Danmark end i de øvrige skandinaviske lande når vi måler på parametre som “Hvor mange bliver tabt i uddannelsessystemet således at de ikke opnår en ungdomsuddannelse”, “hvor mange opnår en lang universitetsuddannelse”, “hvor højt fagligt niveau opnås”
Konklusion: Danmark bliver udkonkurreret hvis ikke det lykkes for de samme penge eller færre penge at få væsentlig mere undervisning og undervisning af væsentlig højere kvalitet
Korrektion til et blogindlæg:
Folkeskolen var OECD’s dyreste, da vi fik den første pisa-undersøgelse.
I dag ligger den nr. 6-8 på listen.
Altså i omkostninger, ikke i resultater.
Lærerne bruger i gennemsnit 35% af deres arbejdstid i klasseværelset sammen med eleverne. Dette kan man synes er for lidt eller for meget, men det er ikke lærerne der bestemmer hvor meget tid de skal bruge i klasseværelset – det er i bund og grund et aftalespørgsmål. Det virker fuldstændig absurd. at man bebrejder lærerne, at de ikke bruger mere tid sammen med eleverne. Det er ikke lærerne der bestemmer, hvor meget tid der skal bruges, det er arbejdsgiveren, der bestemmer indenfor de aftalte rammer.
Hvis arbejdsgiverne ikke er tilfredse med aftalen, så må de jo forhandle sig frem til en ny aftale.
Hvad er problemet?
Hvad er problemet?
Der er noget som lærerne har misforstået, at der skal være tale om en forhandling. Det er samfundet som arbejdsgiver der har den fulde kompetence til at diktere hvad lærerne skal bruge deres tid på hvis de skal have løn af samfundet. Kan nogle lærere ikke acceptere, at de skal undervise mere og have mindre forberedelsestid, så må de lærere finde sig et andet erhverv.
Gustav Uffe Nymand
Du har allerede fået svar på tiltale, men i stedet for at forholde dig til dét, så gentager du bare dig selv!
1) Danske lærere er ikke “dyrere”, men udgifterne til den danske folkeskole er dog forholdsvis høj i forhold til andre lande. Men:
2) Ja, danske lærere har færre undervisningstimer end lærerne i de andre nordiske lande. Men der også pålagt flere andre opgaver her. F.eks er der i den danske skole indført en evalueringskultur som betyder at danske lærere i snit er nødt til at bruge fire timer om ugen på evaluering, mens de f.eks i Finland kan nøjes med to.
3) Danmark er et af de lande i verden hvor børnene er gladest for at gå i skole, mens de f.eks i “fagligt dygtige” Finland har verdens mest utilfredse elever (kristeligt-dagblad.dk/artikel/258888:Danmark–Finske-skoleelever-er-utilfredse)
Jeg tror at det for de fleste forældre i Danmark er vigtigere for deres børn at de er glade for at gå i skole, frem for at de bliver eksperter i paratviden og at den danske folkeskole – modsat den finske og norske – desuden vægter de ikke-målbare bløde værdier så højt, nemlig samarbejdsevne, kreativitet osv. Ting som de får mere brug for på fremtidens arbejdsmarked end at vide hvor Naksskov ligger!
Hov! Linket røg ud i ovenstående under “1)” og efter “men:”
“De senere år har andre lande brugt langt flere penge på skoler (red: end Danmark)”
b.dk/skolen/folkeskolen-er-blevet-overhalet
Gustav Uffe Nymand skriver
“Kan nogle lærere ikke acceptere, at de skal undervise mere og have mindre forberedelsestid”
Endnu en af dine gentagelser!
Det vil så betyde mindre kvalitet i undervisningen, og det tror du forældrene vil acceptere?
Jeg tror at rigtigt mange lærere gerne vil undervise mere, hvis de kan blive fritaget for andre opgaver. Man kan jo starte med at fjerne de tåbelige elevplaner!
Lidt fra virkeligheden – jeg er lærer:
- Jeg skal arbejde 41 timer om ugen, når ferierne er regnet fra – det giver en fuld årsnorm som alle andre.
- Jeg underviser 19 timer a 60 minutter (svarende til 25 lektioner). Hver time kræver mellem 10 min. og halvanden times forberedelse og efterbearbejdelse. Det går til at finde, tilrettelægge og differentiere materiale, klargøre IT, rette opgaver, evaluere, købe ind m.m.
- Herudover samarbejder jeg med forældre, myndigheder, erhvervsskoler, SSP, psykologer o.s.v.
- Jeg deltager hyppigt i efteruddannelse og kurser, for at forbedre kvaliteten af mit arbejde.
- Mine pauser er på 10 min. De går primært med at afslutte undervisning, flytte lokale og gøre klar til en ny time. Der bliver af og tid tid til at tale med elever eller drikke en kop te, imens jeg taler arbejde med en kollega.
- Frokostpausen er en halv time, men går sjældent uden elevsamtaler, aftaler med kollegaer, tilsyn m.m.
- Jeg møder typisk mellem kl. 6.50 og 7.30, og
jeg går typisk hjem mellem kl. 15.00 og 16.00.
- Hvis jeg har samtaler med forældre eller anden forberedelse foregår det herudover.
- Jeg har en god løn, og et godt job – det er vel tilladt?
- Jeg havde et fremmøde på min uddannelse på 98% og et gennemsnit på 11.66 på 12-skalaen. Jeg fik ikke S.U. og jeg arbejdede ved siden af. Jeg betalte 50.000 kr. for min uddannelse af egen lomme (jeg er meritlærer).
Hvad er det lige, at du Niels K. synes, at jeg gør så elendigt, at jeg skal høre på dit lort???
Det ser ud til, at den politiske dagsorden – fx repræsenteret af eksemplet fra NKT’s indlæg – bevæger i retning af at sikre, at den danske folkeskole bliver mindre effektiv end OECD gennemsnittet.
Hvis man gerne vil have et effektivt skolesystem så viser undersøgelser, at de succesfulde skolesystemer deler en række fællestræk: lav grad af elevdifferentiering, høj grad af skoleindflydelse på læseplaner og brug af elevevalueringer, begrænsede muligheder for forældrenes skolevalg til deres børn og høje udgifter pr. elev med fokus på lærerlønninger.
(Pisa 2009)
Zeki, den artikel du refererer til er en analyse baseret på en 2010 OECD-rapport.
Journalister kan normalt aldrig finde ud af at analysere statistik, så jeg har gjort mig den ulejlighed at finde OECD rapporten
oecd.org/dataoecd/45/39/45926093.pdf
Det interessante spørgsmål er lønudgift pr student i primær undervisningsniveauet
Statistikken side 280 er interessant læsning.
Kun 2 OECD-lande havde dengang en større “salary cost per student as % of GDP / capita”
Det drejer sig om Grækenkenland og Portugal. Statsgældskriserne taget i betragtning tvivler jeg stærkt på, at Grækenland og Portugal har givet ligeså høje lønninger i år til deres skolelærere. Hvis de har, så fortjener de ihvertfald at gå statsbankerot.
Interessant læsning, Danmark er på 10,3 hvorimod Norge er på 6,3 og Finland på 7,5
Jeg har så ikke indtryk af at kvaliteten der kommer ud af det danske skolesystem kan konkurrere mod Norge og Finland
Der er skrevet meget vrøvl og forkerte ting i denne tråd.
Hvis jeg dog som pårørende til jobbet skal påpege en uheldig ting, som garanteret er gælende mange steder i det offentlige må det være at ældre lærere får så relativt meget nedsat tid, men til den maximale løn.
Jeg synes nedsat tid er en god ting, men jeg synes ikke det er rimeligt at det skal foregå til højeste løn. Det må man altså selv finansiere
Krause-Kjærs vrængende udfald mod lærerstanden er i sig selv en udmærket illustration af, hvorfor det er nødvendigt for os lærere at holde en ekstraordinær kongres.
Når selv du kan forfalde til at stikke en fuckfinger (“fritimerne på lærerværelset”!)op i hovedet på hele lærerstanden, er vi vist kommet dertil, hvor vi må finde nye veje.
“SÅ interesseret er det omgivende samfund altså heller ikke i pædagogiske teorier, læringsrum og team-processer,” skriver du. Næ, det har du da ret i, men ikke desto mindre føler et utal af dilettanter sig kaldet til at hælde deres manglende indsigt i skoleanliggender udover hovedet på lærerstanden morgen, middag og aften. Du har med denne blog meldt dig ind hos dem, og jeg er blevet en illusion fattigere.
Ak ja, de borgerlige lommer er tydeligvis dybe. Berlingske og dens bloggere befinder sig vel omkring knæhøjde…Uafhængighed har trange kår i det Berlingske hus…eller er det bare fordi, journalisterne bruger researchtiden på at dovne?
Præcis Niels Sauer, er det med vilje, du kalder dig Sauer;-)Man kan næsten ikke blive andet over så inkompetent og dum en artikel.
Lene R.(Böse)
En gang sladderkællingejournalistik af værste skuffe, som kun er med til at skabe fjendebilleder. Uværdigt for jeres avis!
Gustav Uffe Nymand
Flot! Du fandt en tabel hvor der måles ud fra BNP – siger intet som helst!
Der er nu intet faktuelt forkert i det som der blev skrevet, nemlig at “vi kun er det femte dyreste OECD-land for 1.-6. klasse og blot det tiende dyreste land, når det gælder 7.-10. klasse.”
Du skriver desuden
“Jeg har så ikke indtryk af at kvaliteten der kommer ud af det danske skolesystem kan konkurrere mod Norge og Finland.”
Det er så heldigvis mange forældre til skolebørn der kan. Som jeg skrev, så er det den danske skoles opgave at sørge for at børnene kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Og her er det altså omstillingsevne, kreativitet og samarbejdsevner der bliver vigtigere end paratviden. Store og vigtige fokuspunkter for den danske folkeskole og noget der generelt er totalt negligeret i den finske.
Mange lande har et primary school system som går fra 1.-6.klasse (´Tyskland f.eks.) Mange lande, f.eks. USA, England eller Frankrig har fuldtidsansatte skole-bibliotekarer, som udelukkende tager sig af biblioteket. Den tid er vist forbi? i Danmark hvor også skole-lederne underviste? i folkeskolen. Men det vedkommer jo ikke PISA eller andre der tæller; man ser på antallet af elever, og dividerer det med antallet af ansatte…. Man bør trække sekretærer og ledere og rengørings-assistenter og pedeller fra. Mange skoler har i dag læsevejledere (pålagt dem), bibliotekarer mm.
Lærernes arbejdstid er forhandlet på plads via kollektive overenskomster med KL og Staten. Det har den været i snart tyve år nu, da man gik fra at være statstjenestemænd til kommunalt ansatte.
Nu vil jeg ikke være med til at skælde ud på hverken Norge eller Finland, men når man så hvor Danmark ligger i PISA-rangeringen, ja så ligger vi indenfor normal-fordelingen på +/- 15 point til hver side i alle fag. Er det ikke meget godt? Og når man så ved at en masse lande får mellem 498-504 point, er er jo næsten rene tilfældigheder som afgør, hvor Danmark kommer til at ligge her.
I mange andre lande er f.eks. udgifterne til special-skolerne ikke talt med. Og i Finland som skrevet består den af 1, måske 2, lærere som er uddannet til at undervise i specialundervisning. Og der bliver sat ind hurtigt og effektivt, når en elev udviser tegn på at være en svag læser.
Og ja, omstillingsparathed mm. er en god idé og ting, men det nu også meget godt at vide, hvor Nakskov eller Finland ligger. Eller hvornår Christian IV levede. Og mindst – vide hvordan man kan få det at vide. Og her tror jeg bestemt at den norske og finske skole arbejder mere intenst med at tale med eleverne om hvad de gør ved deres forståelse af en tekst bryder sammen. Og hvilke strategier de, eleverne, kan bruge, når de oplever dette.
Zeki, sjovt nok, så er det ikke det resultat jeg ser, når jeg betragter tabellen side 237, der giver PPP corrected ressource-anvendelse pr studerende i USD. Der er Danmark ret højt placeret i OECD. Norge og Luxembourg anvender så mere i kategorien primary, secondary and post-secondary non-tertiary education når vi taler om den offentlige sektor.
Når vi ser på gennemsnittet af offentlige og private studerende, så anvender USA, Østrig og Norge mere end Danmark samt værd at bemærke at der mangler Data for Luxemburg og Schweitz i den sidste kategori samt ikke var date for USA i den første kategori.
Der tyder dog på, at pengene i Danmark i lang højere grad går til lærerlønninger end i de øvrige skandinaviske lande
Tabel side 258
(% of current expenditure in primary, secondary and post-secondary non-tertiary education going to staff salaries)
Danmark 80%
Norge 74%
Sverige 70%
Finland 66%
(Note, baseret på mit øjemåls-aflæsning af grafen)
Jeg har så indtryk af, at kvaliteten af skolerne er højere i de øvrige skandinaviske lande, men der vil der givet komme et slagsmål på hvilke parametre det skal måles på.
Det ændre dog ikke på, at unge veluddannede mennesker i stigende grad flytter henover landegrænser for at bosætte sig der hvor skatter og afgifter er lave i forhold til den service staten kan tilbyde. I den sammenhæng er det et konkurrenceproblem for Danmark med kombinationen af højt skattetryk i forhold til resten af skandinavien samtidig med at service-niveauet over for attraktive veluddannede børnefamilier er ringere i Danmark i forhold til det øvrige Skandinavien.
Gustav Uffe Nymand
Hvorfor svarer du ikke på mit spørgsmål i stedet?
Tror du da virkelig, at dit gentagne krav om mere undervisningtid for den enkelte lærer og mindre forberedelstid fører til højere kvalitet af undervisningen, som jo er hvad du ønsker?
Nu har ‘vi alene vide læreren’ Zeki Laurent Sadic to gange fremhævet, at den danske folkeskole satser på kreativitet (til forskel fra de lande som har en højere faglig rating i pisa-undersøgelserne).
Kreativitet er en så tilpas diffus kompetence, at det gør det vanskeligt at måle den. Derfor let at postulere.
Jo, folkeskolen gør forskellige ting for at lære eleverne kreativitet, men det er ikke det samme som at det duer.
I min tid som seminarieelev på to forskellige seminarier bemærkede jeg en udbredt mangel på evne til at skelne mellem reproduktivitet, rekreativitet og kreativitet.
Altså, når vi sammenligner de skandinaviske lande, så har danske lærere mere forberedelsestid og mindre undervisningstid end deres skandinaviske kollegaer, men når vi ser på output, så er det mit klare indtryk, at de øvrige skandinaviske lande har undervisning af en højere kvalitet
Hvem siger, at det er lærernes skyld, hvis danske børn ikke lærer nok.
Jeg mener, at vi står med en hel generation af unger, hvoraf en stor del aldrig har lært, at det koster sved at blive dygtig. Elever, der får telefoner til 5.000 kr. i fødselsdagsgave, og hvoraf en stor del (45% i henhold til en nyere undersøgelse) har ambitioner i retning af film- eller sportsstjerne – altså uden at øve sig.
Det vi lærere kæmper imod er, bortset fra et ekstremt skift i kultur og normer, et omsorgssvigt at dimensioner fra forældre, der ikke selv magter at stille krav til eller sætte grænser for deres børn.
Jeg har oplevet, at jeg måtte opgive at undervise hele klasser af almindelige folks børn, simpelthen fordi, de ikke gad at deltage i undervisningen… Og ja, jeg forberedte mig, som jeg skulle, og der var kvalitet i det, jeg gjorde…
Det er let og gratis at pisse på skolen, men mon Berlingske tør udfordre forældrene??
@ Jens Kjærbøl
Jeg påstår ikke at jeg “alene vide” – det er en holdning du fejlagtigt tillægger mig. Der er skam ca 45.000 lærere som vil kunne fortælle dig det samme. Nogle af dem har også skrevet i denne tråd.
Fint med mig, at du tror at du ved lige så meget om undervisning i folkeskolen som dem der har gået fire år på lærerseminariet og bruger mellem 20 og 30 timer om ugen med at undervise. Du skal da have lov til at kloge dig på området alt det du orker, ligesom alle mulige andre. Så må folk jo selv vurdere substansen af det du skriver!
Du har i øvrigt helt ret i at de bløde værdier er svære at måle. Men det er vel ikke ensbetydende med at folkeskolen nu helt skal droppe denne årelange tradition, i en tid hvor det tværtimod bliver mere og mere nødvendigt at beherske dem?
@ Gustav Uffe Nymand
Noget du tilsyneladende har meget svært ved at forstå er, at de danske læreres arbejdstid er skruet sammen på en helt anden måde end i Norge og Sverige (hvor de ikke er pålagt samme bureaukratiske og ressourcekrævende kontroltiltag.) En lærers arbejdstid består jo ikke bare af forberedelse og undervisning. Der er også forældremøder, skole-hjem samtaler, gårdvagter, ture ud af huset, evalueringer, teammøder, pædagogiske møder og alskens andre ting.
Jeg synes det er helt fint at ønske at lærere skal undervise mere. Men hvis man samtidig gerne vil have mere kvalitet i undervisningen, så er det dummeste sted at skære ned på da forberedelsestiden!
Jeg kan hurtigt pege på mange andre steder hvor man kan hente timer til mere undervisning, men hvis du er fast besluttet på at det SKAL være fra forberedelsestiden, så kommer vi jo ligesom ikke videre.
Lærerne udnytter deres betalte tid dårligt.
Der bliver gennemsnitligt brugt for meget tid på forberedelse (officielt) og på møder over en kop kaffe.
Jens Kjærbøl.
Så det du siger er, at du ved hvordan de 45.000 lærere konkret bruger deres arbejdstid? Sikke dog en fantastisk indsigt! Ikke engang jeg ved hvordan de fleste af mine kolleger, som jeg ellers færdes blandt dagligt, strukturer deres arbejdstid.
Og du bebrejder MIG for “alene at vide.”?
Du har dog ret i at lærere mødes (for at planlægge og tale om eleverne) og endda ofte drikker kaffe (gys!).
Sikke dog et “problem” du lige trak op af hatten her!
Mon ikke danske elever ville være bedst tjent med et undervisningsfrit år. Som da skatten blev lagt om.
Et år hvor alle lærere var fritstillet. Et år hvor politikere og forældre sammen fandt et nationalt kompromis omkring folkeskolen.
Efter et år genansættes alle lærere, der ønsker det, i den nye skole – efter de nye arbejdstidsregler og efter de nye pædagogiske rammer.
Alle lærere, der ikke ønsker at fortsætte under de nye vilkår finder bare et andet arbejde, med arbejdstidsvilkår og løn som de har nu.
@ Zeki Laurent Sadic, 31. januar 2012 kl. 20:51
Det var netop samme erkendelse der fik mig til at være uenig med NKK, som jeg ellers mener at være en forstandig og eftertænksom mand.
Jeg aner da ikke til fulde hvad andre faggrupper på min arbejdsplads har af udfordringer og problemer. Noget ved jeg, men det er jo ikke på min fod skoen trykker. Jeg er dog i kraft af min profession kommet på skoler og det er da ikke mit indtryk at “de feder den” mere end alle andre.
En ting mange glemmer, eller slet ikke aner – hvis ikke du har undervist – er at det jo oftest er 45 minutter hvor du er “på”. Det kræver altså typisk de 10 minutter et frikvarter tager, men hvad med alle andre faggrupper. Har og tager de ikke også en pause, med jævne mellemrum?
Det skuffer mig altså at NKK forfalder til noget så letkøbt, som teacher-bashing.
Mon NKK havde glemt at bruge den obligatoriske forberedelsestid? :-)
Læsning af de forurettede skolelæreres kor er til stor fornøjelse og glæde især, ved at være undsluppet standens kløer.
Udgangspunktet for opstandelsen er fortsat verdens dyreste folkeskole og snart verdens laveste faglighed.
Men eleverne er både tilfredse og kreative, forstår vi. Al kritik er helt forfejlet. Lærerne hverken arbejder for lidt eller mangler faglighed. I løbet af de fire år på seminariet har man således slugt al verdens visdom. Nogle endda med tårnhøje gennemsnit. Man kan både sige didaktisk og al ting. Så kom ikke her med denne utidige kritik.
Altsammen er samfundets, de uærbødige journalisters og politikernes skyld.
Der er hverken behov for bedre uddannelse eller mere arbejdsomhed hos professionen. Tværtimod. Flere penge og færre arbejdsopgaver.
@jenni c, 30. januar 2012 kl. 21:33:
“Såvidt, jeg er oplyst, er den store forskel imellem danske og finske skolers undervisning, at der er de rimelige skrappe adgangskriterier for finske lærere [...]I Danmark tager man ravl og krat ind. Man ansætter uuddannede…”
Det er ikke det der i sig selv er forskellen på de to systemer, men vi kan godt blive enige om, at det næppe er smart at ansætte uuddannede og at læreruddannelsen gerne må få et løft. Men fortæl mig hvad skolelederne skal gøre når der mangler arbejdskraft? Hvordan vil du tiltrække de bedste?
“Jeg er ikke ubetinget enig med dig i at klassekvotienten er afgørende, endsige har særlig betydning.
Det er læreren, det står og falder med.”
Læreren er en faktor i en lang række af komplikationer. Det kan alene stå og falde med læreren, men gør det sjældent: Dårlig ledelse kan mærkes helt ind i klasselokalet; skiftende udokumenterede politiske reformer og implementering af disse ødelægger ellers afprøvede undervisningsformer; forældrenes opbakning har stor betydning; elevernes sammensætning har betydning.
Jeg har oplevet parallelklasser, hvor forskellen på at undervise det ene og det andet sted var helt enorm, hvor det var nemt at være en “god lærer” i den ene klasse, mens det modsatte var tilfældet i den anden.
Der var måske engang hvor forbederelsestiden for mange var meget relativ. Det billede har ændret sig og det må du forholde dig til. De fleste lærere vil hellere undervise end sidde i diverse aftensmøder, som ikke altid er særlig relevante ift. netop undervisningen.
T HA
Du har naturligvis ret til have dine holdninger, men du har altså ikke ret til at have dine egne fakta.
Det er f.eks veldokumenteret at Danmark ikke har “verdens dyreste folkeskole.”
Ligeledes er det noget rent vås at påstå at Danmark har “næsten verdens laveste faglighed” og at “al kritik” af skolen og lærerne er “forfejlet.”
Kritik er altid fint, så længe det gøres på et nogenlunde oplyst, sagligt og faktuelt grundlag. Men indrømmet – jeg forstår det kan være svært når blogejeren, Niels Krause-Kjær, lægger ud med bl.a at påstå at landets lærere tror de er “verdens midte.”
Zeki
Overdrivelse kan være et smukt didaktisk greb til fremme af forståelsen gennem refleksion.
Det glæder mig kritikken af lærerne incl faglighed og uddannelse ikke er forfejlet. Også at lærerne ikke opfatter sig som verdens midte.
Det får man ellers let indtryk af ved gennemlæsning af standens elegiske kor på disse sider.
Al respekt for lærergerningen. Den er overordentlig krævende. Langt mere end sv t degneskolernes niveau.
T HA
Og hvilken kritik af lærerne er det så du konkret mener der “ikke er forfejlet”? Den kritik der går på, at lærere ikke laver andet end at drikke kaffe, holde møder og brokke sig?
Skal vi ikke bare nøjes med at konkludere, at Niels Krause-Kjær fik det han kom efter. Lidt bashing og lidt blæst om noget han har skrevet. Jeg tror hans investering i dette her, ikke har en dyt med lærerne eller KL at gøre. NKK får løn og det virker som om det er det, der kommer ham ved.
Så pyt da med, at det er ringe journalistik. Det der tæller her, er antallet af svar på hans indlæg.
Jeg finder det ærligt talt mere beskæmmende, at man kan oppebære en løn for det.
Jeg skrev tidligere, at det er den slags, der hører til i BT. Send ham bare derover.
Eller bedre endnu… hvad med om han tog og lavede en artikel med baggrunden for den omtalte nedskæring i Vordingborg kommune. Det ville da være anstændigt. Som jeg kan se det, var det ikke bare en omstrukturering men en direkte forringelse af børnene i Vordingborgs vilkår for undervisning.
Nå, jeg tror bare jeg vil forvente at blive ignoreret.
NKK blokker om politik og spin. Men hvad er mon hvad?
Aktuelt påstår NKK at lærernes formand blev fornærmet – hvor ved NKK det mon fra? Er det fordi formanden har indkaldt til en ekstraordinær kongres for at drøfte hvordan man bevarer kvaliteten i undervisningen eller spinder NKK en ende, der skal dække over større politiske skandale – de sidste 10 års fejlslagne skolepolitik.
Lad mig se på et par eksempler. I 2007 kom der en ny læreruddannelse. Uddannelsen er lige blevet evalueret – det er en ommer. ”Hensigterne var gode, men resultatet var et skud i foden”, kan man læser her:
http://politiken.dk/uddannelse/ECE1510285/ministre-laererreform–var-en-fejl/
2006 skoleloven blev til på baggrund af et OECD review i 2004. Politikkernes svar på folkeskolens utilfredsstillende resultater i eksempelvis PISA var – evalueringskultur. Der skulle indføres en evalueringskultur med henblik på at forbedre de faglige resultater.
Evalueringskulturen kom også – obligatoriske afgangsprøver, nationale test, elevplaner og kommunale kvalitetsrapporter. Men hvad siger så det nye OECD review (maj 2011) om resultatet. Jo, man anerkender, at der er skabt en struktur i folkeskolen, der gør det muligt at evaluere. Men man peger også på, at ingen åbenbart har gjort sig nogle tanker om, hvad det egentlig er man evaluerer. Det hedder nemlig på side 12 i den engelske udgave:
The Common Objectives articulate the knowledge and skills that ‘teaching should lead towards’, but not what students are expected to learn at key stages in each of the main subjects. Common Objectives with specific performance standards could guide instruction and assessment more effectively.
Fra centralt hold har man altså lavet en evalueringsstruktur uden at gøre det klart, hvad det er man forventer, at eleverne skal kunne i fagene. Det svarer til at bygge en firesporet motorvej mellem to klitrækker et sted i det nordlige Jylland – man kommer ingen vegne og det hele løber ud i sandet.
Læreruddannelsen fra 2007 var en ommer. Skoleloven fra 2006 er et formålsløst misfoster af bureaukrati og kontrolforanstaltninger, men det er nu engang mere relevant at spinde en ende over, at lærerformanden er fornærmet og sniksnakke om det urimelige i, at en eller anden lærer får sig en kop kaffe på lærerværelset – eller hvad?
Som altid er folkeskolen et godt emne, det aktiverer alle: Klynkende lærere, eksperter i pædagogik og folk hvis eneste kvalifikation for at udtale sig er, at de selv gik 7 år i folkeskolen, da Stauning var statsminister.
Fakta er, at det ikke er raketvidenskab at bibringe unge mennesker, det relativt beskedne pensum, der kræves til en afgangseksamen fra folkeskolen – der er ikke brug for lærere med uddannelse på kandidatniveau.
Det der er brug for er elever, der opfører sig ordentligt og som er villige til at arbejde for at lære et stof. Der er brug for forældre, som indpoder disse to simple regler i deres børn og som bakker op om skolen. Der er brug for, at de 20-25% af eleverne i hver klasse, som ikke hører til i en folkeskole pga. adfærdsforstyrrelser eller indlæringsvanskeligheder, får et andet tilbud.
@Lars Skou
Nu synes jeg virkelig, at du er uretfærdig over for B.T. På gode dage er den med sine tips om sundhed og slankekure til den almindelige dansker næsten på højde med den husstandsomdelte Søndagsavisen, som jeg tror, at mange, der har brændeovn, synes er rigtig god til at tænde op med.
Niels Krause-Kjær er med dette blogindlæg snarere ovre i kategorien “Den vrede mand” som han blev fremstillet i fortiden af Buster Larsen med “Lorteland” og Peter Schrøder med “Det fandeme uhyggeligt du”. De har helt sikkert også haft vrede monologer om skolelærere. Sikkert lige så fulde af fordomme som Niels Krause-Kjærs udgydelser her, men morsommere, fordi man vidste, at de ikke mente det alvorligt.
@Lektor Blomme
Tag et maltbolsje.
Jeg kan af indlæggene se, der må være mange lærere her på bloggen, der forsøger at bortforklare ’fejltagelsen den danske folkeskole. Nu har man da løsningen på, hvordan de bruger deres forberedelsestid – tak for det – det forklarer meget.
Jeg skal ikke blande mig i den høje ‘intelligente’ debat; men blot konstatere: Gudskelov for privatskoler!
Zeki
Kniber det med at læse indenad eller er der bare tale om manglende begrebsdannelse?
Sjovt nok forholder ingen af lærerne sig, fraset måske Lektor Blomme,sig til Degneskolens nødvendighed for lærernes oppustede selvbillede.
Vi andre lades ikke i tvivl…
Et lile, nemt reality check, her hvor dampen er ved at gå af fordoms-gryden: Hvem ville du helst tilbringe en aften i selskab med – en af dem der her på tråden har bidraget med hadske, latterliggørende, mytebaserede udgydelser, eller en af dem dem der har forsøgt at være saglige og nuancerede i diskussionen af et komplekst problemfelt?
Hvis du siger ja til en aften med de saglige og nuancerede, så vil du samtidig opdage, at det store flertal af dem er uenige med Niels Krause-Kjær!
Og en lille eftertanke: Når man latterliggør og banaliserer en faggruppe der bruger lang tid på forberedelse, evaluering og fordybelse, kunne det jo skyldes at den slags ikke er nødvendigt i den verden man selv opererer i?
@ “Jeg skal ikke blande mig i den høje ‘intelligente’ debat; men blot konstatere: Gudskelov for privatskoler!
Skrevet af Chr. P., 2. februar 2012 kl. 13:03″
Der findes ikke rigtige privatskoler i Danmark.
De såkaldte privatskoler får 75% offentlig støtte og deres medarbejdere har fået deres uddannelse betalt 100% af det offentlige. Sammenlagt med andre offentlige ydelser er privatskoletanken en skrøne, der højest fritager for at dele ansvar med det øvrige samfund.
Hvis du vil have rigtige privatskoler, så tag til England. Men husk lige at finde 12.000 kr. i kontanter hver måned pr. barn, før du melder poderne ind…
Per Frederiksen.
Igen problem, familien har flere børn i engelske skoler.
Først en stor tak til Zeki for – også i denne debat – at være vedholdende og holde øjnene på bolden.
- og så lidt mere generelt i forlængelse af debatten om folkeskolen. Når jeg sparker en hård bold ind på banen, så er det oplagt, at der sparkes hårdt igen. Sådan er det, og jeg har hverken forventning eller ønske om andet. Men der sparkes mange hårde bolde både fra mig og andre gennem årene. Denne debat har været lidt anderledes. Debat om skolelærere/folkeskole kan i ophidselse snart kun måle sig med debatten på blogs for flere år siden, hvor jeg talte pænt om muslimer. Tjahhh
@ Skrevet af Niels Krause-Kjær , 2. februar 2012 kl. 18:20
Problemet er, at du ikke ramte bolden men manden…
@Niels Krause-Kjær
Det var en raffineret kommentar.
1. At rose Zeki for at gå efter ”bolden”, efter at du selv kun har gået efter ”manden” (skolelærerne). Så er Zeki vundet med smiger, og du har vist, at du er rummelig og har storsind.
2. At sammenligne dit ANGREB på skolelærerne med dit FORSVAR for muslimerne, og de følelsesladede reaktioner som de har afstedkommet. Og dermed mellem linjerne sætte lighedstegn mellem dem, som forsvarer skolelærerne mod usaglige angreb, og dem, som angriber muslimerne.
Nej, der må jeg af etiske årsager give op. Den form for åleglat attituderelativisme og sofisme, kan kun den af Platon udødeliggjorte Sokrates sætte på plads.
Jeg vil nøjes med at ønske lærerne en god ekstraordinær kongres den 9. februar.
@Erik Jensen
Så i en tid hvor lærere bliver bebrejdet fra mange sider at de ikke deltager nok i de offentlige debatter, mener du det er en “fejltagelse for folkeskolen” når lærere vælger at bruge noget af deres FRITID (ja, gys sådan noget har selv lærere ret til) på debatter hvor der forsøges at give svar på tiltale, samt svar på udbredte misforståelser?
@T HA
Jeg stillede dig et meget konkret spørgsmål, og havde egentlig en forventning til dig om at du kunne svare med andet end en reference til mine læseevner. Du får lige spørgsmålet igen:
Hvilken kritik af lærerne rejst i denne debat er det du konkret mener der “ikke er forfejlet”?
@jenni c
jeg fatter ikke en brik af hvad du skriver til Henrik Petersen ang. lovbekendtgørelser. Fx ” En LBK (lovbekendtgørelse) er ikke loven. Man kan ofte sige, at tværtimod” A’hva? Kan den lige blive uddybet nærmere?
Og denne: ”LBK er en kontormands/dames ønsker. Ganske givet styret og dikteret af lobbyister.” Hvad er der dog for en gang gylle?
At du ikke bare kan indrømme, at du henviste til en forkert udgave af folkeskoleloven (og at Henrik) dermed havde ret, er én ting, men hvorfor svarer du med en gang usammenhængende, ukorrekt vrøvl fremsat i en i øvrigt temmelig nedladende, skolemester agtig tone?
Som skrevet i en anden sammenhæng pi…. det mig virkelig af, at du slynger om dig med informationer, som var det objektive sandheder.
Niels Krause-Kjær skriver
“Debat om skolelærere/folkeskole kan i ophidselse snart kun måle sig med debatten på blogs for flere år siden, hvor jeg talte pænt om muslimer.”
Så mangler du jo kun de ledige, hvis du vil rundt om 3/3 af dem der oftest må stille op til kagstrygning på de førende mediers blogs.
Tak for komplimentet i øvrigt.
Grunden til at lærerne kalder til kongres er, at KL er kommet med et stort udspil på deres område.
Den slags kaldes samarbejde, dialog og udvikling.
Havde det været bedre, hvis lærerne havde ligget hjemme på sofaen i stedet for at gribe og spille KL’s bold (nu vi er ved NKK’s sprogblomster)?
TilZeki Laurent Sadic.
Så flittig du er, på div. blogs, må du have megen ‘forberedelsestid’!
Iøvrigt mener jeg lærerstanden i folkeskolen er under al kritik.
@ Erik Jensen
1) Som sagt, har selv lærere fritid. At det er et problem for dig at noget – eller en del – af denne fritid, for nogle, bruges på debatter, er dit problem – ikke folkeskolens.
2) Du kommer med et udsagn uden argumenter. Så HVORFOR mener du at den ydelse som ca 45.000 lærere i Danmark leverer, er “under al kritik”?
@ Niels Krause-Kjær , 2. februar 2012 kl. 18:20
Mærker man en vis retræte her? Er du måske endda lidt flov over at have sat fut i så mange indre sviehunde, Niels? Er du så utilpas ved at være havnet i selskab med Jenni C. og de andre degne fra den mentale landsby at du trækker muslim-kortet og sammenligner dit heroiske FORSVAR for muslimerne med dit unuancerede ANGREB på folkeskolelærerne?
Jeg tager altid gerne hatten af for en mand der er blevet klogere, efter moden overvejelse, evaluering og eftertanke. Den tid og energi havde måske været bedre anvendt på forberedelse inden du skrev? Men det var måske FOR lærer-agtigt?
@Erik Jensen
I øvrigt mener jeg, månen er en grøn ost, lilla er en hæslig farve, og NKK’s blog er populistisk…øh, nå!
zeki
Du vrøvler helt fantastisk. Det kniber både med begreberne og læsefærdigheden. Kompliment er til din orientering fælleskøn og Naksov ligger IKKE på Falster. Du kan dårligt stille et konkret spørgsmål til en ironi, hvor der refereres til dine og standsfællers egne udsagn. Feks er det dig selv der skriver det er noget vås at påstå kritikken af lærerne er forfejlet, så må du jo mene den ikke er forfejlet… Du har vist også problemer med at skrive, trods din fortræffelige uddannelse.
Kan du følge med? Næ
Thomas eller nogle andre altvidende lærere:
Hvad er en sviehund? Det lyder smertefuldt
Debatten her viser tydeligt hvorfor man ikke kommer nogen vegne med at diskutere forandringer med folk som Zeki Laurent Sadic. Det spiller ingen rolle for ham, om du er 8 år eller 56 år eller om du er hele folket på en gang: hvis du ikke har fattet endnu, at vi som lærere har ret, må vi bare gentage det. Og gentage det igen. Og hvis du stadig ikke fatter det, og ikke VIL forbedre dig, så f*** dig. Så drysses arrogancen ned over dig, så bliver dine personlige erfaringer mistænkeliggjort, dine egne shortcomings opregnet og du bliver lattergjort efter bedste evne. Folk med andre holdninger og erfaringer mister tålmodigheden, giver op, falder fra i debatten, og folkets lærere og tilløbne kammerater er nu helt oppe ved nettet, tror at kampen næsten er vundet. Triumf! Vi er de eneste, der er her endnu!
Men venner. I har jo ingenting fattet af, hvad alle disse mennesker har prøvet at fortælle jer. Er der ikke et eller andet sted indeni, måske der hvor jeres dannelse og professionsetik skulle have siddet, hvor det begynder at føles forkert at være så ufatteligt dårlige til at lytte til jeres omverden? KAN det tænkes, at der er noget om snakken?
Zeki, det er ikke DIN folkeskole, det er bare der hvor du tilfældigvis arbejder lige nu. Det kan være lagerarbejderes kantineforhold du står og råber op om næste år. Det er VORES folkeskole. Det er samfundets skole, det er børnenes skole, det er forældrenes skole. Og du arbejder for os.
Du mener, at ingen tør bebrejde Danmarks dårlige forældre for deres dårlige indsats. Forældrene er for travle, eller de er for dovne. Men vis mig et eneste land i hele verden, eller et eneste tidspunkt i verdenshistorien, hvor forældre bruger eller har brugt mere tid på skole/hjem-samarbejde og lektier end vi gør i Danmark lige nu. Og vis mig et land, hvor fædre og mødre har større erhvervsfrekvens end vi har. Vis mig så et land, der både bruger så meget tid på skolehjemsamarbejde, og har så stor en erhvervsfrekvens. Kniber det?
Men om alle forældrene så var analfabeter, der aldrig lavede lektier med deres børn, og blev væk fra alle forældremøder og skolehjemsamtaler, så ville dit job stadig være at lære børnene det, som samfundet har bestemt at du skal lære dem. Hvis du ikke kunne gøre det, kunne vi jo lige så godt gøre det selv. Vi har allerede lært dem at tale, vi har lært dem alfabetet og at tælle til 20, vi læser med dem hver dag, vi viser dem hvordan man dividerer, for det har de for til i morgen, og de har ikke forstået det endnu. Det eneste du kan, som vi ikke kan, er at undervise 25 elever på en gang og sørge for at de trives. Eller kan du? For det kunne godt se ud som om at mange af de børn, der ikke lærer at dividere af deres forældre, slet ikke lærer det. Og at de ikke trives.
Det værste er dog ikke, at arbejdende forældre med tre børn skal bruge 2 timer om dagen på at være ulønnede undervisningsassistenter, i stedet for at være familie. Selvom det er slemt nok. Det værste er, vi på vores arbejdsplads stadig modtager spritnye unge mennesker, som i starten ikke tror at de kan bidrage med noget som helst, fordi de ikke var særlig gode i skolen. De har haft nederlag på nederlag, og I har punket dem for ikke at leve op til forventningerne, for ikke at være gode elever.
Men vi kan bruge dem, og de har værdi for os. Gode, unge mennesker, som er hyggelige at omgås, og som kan tjene en løn hjem. Så hvad f***** bilder I jer ind ikke at have regnet dem for noget, fordi de ikke levede op til jeres tilfældige, lokale succeskriterier? Deltog deres forældre ikke i forældremøderne? Nej, så kan man jo ikke undervise dem. Lavede de ikke deres lektier? Nåmmen, så kan de jo ikke forvente at lære noget. Spiste de først morgenmad i 10-frikvarteret? Jamen, hvad forventer de?! Var de trætte om morgenen, var de ukoncentrerede i sidste time? Tsk, tsk ..
Hvorfor gider folk ikke at høre på mere skolelærerklynk? Fordi det ikke er jer, det er synd for. Og fordi I står i vejen for løsningen med jeres patetiske ansvarsfraskrivelse.
@t ha
Du kan forsøge dig med personangreb alt det du vil, men du mangler stadig at svare på mit spørgsmål.
@Mor Danmark
Du skyder helt ved siden af, synes jeg. Som flere andre tillægger du mig holdninger som jeg overhovedet ikke mener jeg har givet udtryk for.
Intet sted anfægter jeg at folk ikke må have en mening om folkeskolen, at lærere ikke kan tage imod kritik eller at lærere er alvidende om alt. Faktisk så synes jeg da netop at jeg “lytter” til andre – også her. Det gør jeg også i min dagligdag. Men ligesom jeg forsøger at tage velbegrundet kritik til mig, så svarer jeg gudhjælpemig altid også tilbage på uberettiget, unuanceret og usaglig kritik. Jeg lægger mig da ikke fladt ned, som nok er hvad du forventer.
Jeg gentager: Lærere ved generelt bedst hvordan man underviser en skoleklasse. Og det kvitterer forældre til skolebørn også oftest med, gennem tillid, og ikke mistillid som gives udtryk for i denne tråd.
Til dine spørgsmål:
1) “Vis mig et eneste land i hele verden, eller et eneste tidspunkt i verdenshistorien, hvor forældre bruger eller har brugt mere tid på skole/hjem-samarbejde og lektier end vi gør i Danmark lige nu.”
Kun ét? Okay. Vi kan jo starte med Holland:
“Holland topper i international undersøgelse af forældresamarbejde”
.mm.dk/t%C3%A6t-%C3%A6ldresamarbejde-i-hollands-skoler-trods-mere-undervisning
2) “Vis mig et land, hvor fædre og mødre har større erhvervsfrekvens end vi har.”
Japan og Norge har begge højere erhvervsfrekvens end i Danmark (jvf 2011-tallene)
kæreste Zeki(suk)
Jeg har jo svaret på dit spørgsmål.
Desværre er dit spørgsmål noget vrøvl, fordi du vil gøre mig ansvarlig for din egen udlægning.
Men altså:
Flg kritik af lærerne kan med rette fremsættes:
1) Jeres uddannnelse er for dårlig i forhold til sammenlignelige landes skolelæreruddannelse (England, Tyskland,Frankrig, Finland feks.)
Det giver for dårlige elevkundskaber, som helt katastrofalt også influerer på de videregående uddannelser.
2) Jeres egen realitetsopfattelse er gennemgående, i forhold til ovenstående helt forskruet, idet I, i al for høj grad fortsat mener at have slugt al verdens visdom i løbet af 4 års seminarieforløb.
Derimod synes jeg ikke, I kan klandres for kaffepauser, ferie mm. Af egen erfaring ved jeg godt hvor meget undervisning kræver, af fokuseret tilstedeværelse. Dertil kommer skolebørnenes lave motivation, som kun alt for vel erindres fra egen elevtid. Heldigvis har jeg selv kun undervist voksne, videreuddannede og dermed motiverede mennesker. Jeg ville aldrig i livet bytte.
Og så mangler jeg stadig svar: ER degneskolen blandt de udvalgte at anse for en naturlov, der evigt skal bestå?
Eller fortjener både poder og hårdtarbejdende lærere en uddannelse på højere videnskabeligt niveau i henseende til den sørgeligt forsømte faglighed?
t ha
Godt at se, at du konkretiserer din kritik en anelse:
“Flg kritik af lærerne kan med rette fremsættes:
1) Jeres uddannnelse er for dårlig i forhold til sammenlignelige landes skolelæreruddannelse”
Læreruddannelsen kan helt sikkert gøres bedre, og jeg er helt med på at den nok ikke er så god som visse andre lande. Men det betyder jo ikke at de danske lærere generelt er dårlige.
“2) Jeres egen realitetsopfattelse er gennemgående, i forhold til ovenstående helt forskruet, idet I, i al for høj grad fortsat mener at have slugt al verdens visdom i løbet af 4 års seminarieforløb.”
Gør vi det? Hvem har påstået det? Jeg kender ingen lærere der har påstået, at lærere mener de “sluger al verdens visdom på fire år.” Så hvem er det konkret du hentyder til?
Desuden handler læreruddannelsen (også i andre lande) mest om at lære at blive en god underviser i de forskellige fag vha pædagogik, didaktik og metodik. Det meste af det faglige stof, f.eks når vi taler geografi, samfundsfag eller historie, er jo en viden man tilegner sig løbende gennem arbejdserfaring ude i klasserne samt via sin forberedelse.
Skal læreruddannelsen være en universitetsuddannelse?
Det synes jeg er svært for mig at svare på. Jeg har jo aldrig gået på universitet. Jeg mangler måske derfor en liste med fordele og ulemper fremlagt af folk med mere indsigt i den slags end jeg selv. Men umiddelbart vil jeg da mene ja!
Du har altså stadig ikke fundet et land, hvor de samme mennesker BÅDE arbejder mere og bruger mere tid på juleklip, lektiehjælp, forældremøder, den gode klassemøder, fastelavnsforældrekaffe, åbent hus arrangementer, første skoledagsdeltagelse, legegrupper, taskepakning, seddelmanagement osv osv? Det er kombinationen heraf der er interessant, beklager hvis jeg ikke fik gjort det tydeligt nok.
Nå, men det vil også være spændende nok, hvis vi kunne finde et land, hvor de brugte lige så meget tid på skole-hjemsamarbejde. Holland, siger du. Jeg citerer fra den udmærkede undersøgelse, som du henviser til: ”Omfanget og karakteren af skole-hjem samarbejdet i Holland er kommet i søgelyset, efter at der fra bl.a. Danmarks Lærerforenings side er blevet peget på, at de særlige danske tjenestetidsforhold for lærere også skyldes en særlig høj prioritering af det tidskrævende skole-hjem samarbejde.
Sammenligningen med hollandske skoleforhold viser, at der udmærket kan blive plads til et omfattende skole-hjem samarbejde inden for rammerne af de hollandske tjenestetidsforhold.
I gennemsnit underviser en hollandsk lærer mellem 300 og 450 timer mere om året
end danske kolleger (afhængig af opgørelsesmetoden), selvom den samlede årlige arbejdstid er næsten ens i begge lande – nemlig ca. 1.700 timer.
Indtrykket af et vidt forgrenet skole-hjem samarbejde inden for det hollandske skolevæsen
understøttes af en stribe OECD undersøgelser, der sammenligner forældrenes indflydelse på skoleforholdene og deres samarbejde med lærerne i 12 europæiske lande. Undersøgelserne belyser en række centrale elementer i forældrenes relationer til skolen. Det gælder bl.a.: fastlæggelse af undervisningsindhold, planlægningen af skolearbejdet, skolens økonomiske forhold, ansættelsesforhold samt skolens organisation. På de fleste områder har forældre til elever i 1. – 6. klasse i hollandske skoler mere indflydelse på undervisningens indhold og skolens planlægning og drift end forældre i andre europæiske lande. På alle disse områder placerer Holland sig over middel eller helt i top sammenlignet med de øvrige 11 lande, der indgår i undersøgelsen. Danmark indgår ikke i undersøgelsen, og det er derfor ikke muligt at drage direkte sammenligninger med forholdene inden for den danske folkeskole.” Citat slut.
Min påstand om at ingen bruger mere tid på skolen end danske forældre, er altså ikke modbevist, da Danmark ikke er med i undersøgelsen. Men det, som gør Holland speciel og som måles her, er heller ikke tidsforbrug, men forældre-indflydelse. Du kan godt se forskellen ikke? I Danmark bruger forældrene oceaner af tid på skole og lektier, men har ikke ret meget at sige. I Holland kan skolebestyrelserne hyre og fyre lærere og skoleledere. Forældre betragtes som legitime, kritiske forbrugere og indgår i samarbejdet på alle niveauer. Det er en helt anden forståelse af skolehjem-samarbejde end ‘at bakke skolen op’, vise tillid, bla bla bla.
Du må jo også mene, at meget af dette skolehjem-samarbejde som tager så meget af lærernes tid at de ikke kan undervise lige så meget som andre, er spild af tid. Ellers ville du vel fremhæve de danske forældres indsats som fremragende? Men de giver vel nogle rare afspadseringstimer i sommerferien, alle disse aftenmøder. Og de skal vel også forberedes? Fem mand høj til en elevsamtale er ikke et ukendt syn. Hele teamet er også med til alle de møder hvor forældrene skal lære hinanden at kende, med det fromme håb at deres børne lærer mere og ikke mobber hinanden.
Nej, Zeki. Der er ikke mere at hente hos forældrene, snarere tværtimod. At fokusere på deres ‘manglende indsats’ er så uhørt forkælet og navlebeskuende, at det er oprørende. Vi overlader ikke ansvaret mere og mere til skolen, det er faktuelt forkert. Skolen læsser mere og mere over på forældrene, og det har den så sit hyr med at administrere. Men så lad da vær’!
Mor Danmark skriver
“Du må jo også mene, at meget af dette skolehjem-samarbejde som tager så meget af lærernes tid at de ikke kan undervise lige så meget som andre, er spild af tid”
Næh… det er blot dig der igen forsøger at tillægge mig de forkerte holdninger.
Jeg har da fremragende erfaringer med forældrene. Langt de fleste – og vi taler over 90% her – er optaget på alle mulige tænkelige positive måder og engagerer sig i det omfang det er muligt, i deres barns/børns skolegang.
Men vi kan ikke komme udenom at det generelt i den danske folkeskole er et stigende problem, at flere og flere børn ikke møder op “skoleparate.” Kommer for sent, ikke har deres ting med, ikke har fået nok søvn, ikke har passende udetøj med, ikke er forberedte m.m.
Faktisk så vil jeg mene at det ikke er at “læsse ting over på forældrene” når skolerne påtaler dette, for hvad skal de ellers gøre? Gøre som i Nyborg Kommune, hvor de har brugt skattekroner på at ansætte en “vækkekonsulent” som kører ud og er med til at hjælpe mor og far med at vække børnene så de når at komme i skole til tiden? Bruge endnu flere penge på store fraværskampagner?
Lærere kan ruste eleverne fagligt, sikre sig at de får tilegnet sig visse kundskaber, udfordre deres kreativitet, sørge for at de bliver bedre til at indgå i fællesskaber, samarbejder og så videre. Har du en forventning om mere?
Niels Krause har begået et mesterstykke i journalistik.
Han har fået masser til at respondere på sit debatindlæg.
Niels har fået både de bedste og værste sider frem i folk.
Men et samlet billede er igen ,at alle har en holdning til folkeskolen.
Der har været postet så mange penge i folkeskolen til forsøg, at man kunne holde flere u-lande kørende.
Istedet for at kigge på forskellige uddannelses kompetencer, skal man kigge på det grundlæggende menneskelige aspekt,nemlig vi alle gerne vil have lidt ret, men for at få rettigheder, er man også nødt til at deltage i opbygningen af det enkelte menneske. Et par stærke og dygtige forældre , og det behøves ikke at have noget med uddannelse at gøre, kan inpode de egenskaber i deres børn, som er nødvendig for at børnene respekterer og bliver respekteret. Grunden til at det finske skolesystem kører godt,er at det finske folkefærd er meget mere selvdisciplineret. Den selvdisciplinering skal vi også have i Danmark. Men det kræver at de danske unge mænd får nosset sig sammen, Så enkelt er det.
Så se og komme igang. Istedet for alt det klyng.
Og Niels, hvorfor ikke tage en tur til Mexico City og bliv kriminalreporter. Du trænger vist til noget forandring i dit liv.
Nej, det ville være fint, tak. Men nu snakker vi ikke om mine forventninger til dig, men om dine udsagn om nutidens forældre. Så hvis du kunne sprede rygtet i lærerværelset om at 90% – hvis ikke 95% – af forældrene gør et overmenneskeligt stykke arbejde, når man tænker på at de har ti gange så mange ting at huske og sørge for, som dengang mor gik hjemme, og en tiendedel af tiden til at sørge for det i, så ville det da være dejligt.
Og hvis du så kunne tilføje, at børnene til de sidste 5% har mere brug for jer end nogen andre, og for at I fortsætter ufortrødent på trods af I ikke kan lave om på deres forældre. Historisk har det været skolelæreres mest hellige pligt at tage sig specielt af (ud)dannelsen af de børn, hvis forældre gør mindst for at hjælpe til. Det er det vel stadig, og hvorvidt det tal er stigende eller faldende ændrer ikke ved det.
PS: Jeg har aldrig påstået, at det er at læsse ansvaret over på forældrene, at skolen påtaler at børnene kommer for sent, sover for lidt osv. Du blander tingene sammen.
Mor Danmark
For det første: Du skriver at “skolen læsser mere og mere over på forældrene.” Måske har jeg oversét noget, men kan du konkret give nogle eksempler på hvad det er som skolen “læsser” over på forældrene så?
For det andet, så kan der jo være stor forskel på min virkelighed og så den virkelighed der findes på andre skoler og blandt andre lærere. Selvom jeg personligt ikke oplever det i samme grad, så anerkender jeg fuldt ud at der er en udfordring generelt i folkeskolen tilsyneladende, og det var den jeg refererede til i første omgang. Men mon ikke at Mads Hansen, som skrev i ovenstående har udfordringerne tættere inde på livet:
Skrevet af Mads Hansen, 30. januar 2012 kl. 07:02
“Jeg vil ikke som andre her kloge den på samtlige 42.500 læreres evner. Jeg kan som skolebestyrelsesmedlem på en almindelig folkeskole blot konstatere, at de 46 lærere jeg kender til KNOKLER og at der er stor generel tilfredshed blandt de mere end 1000 forældre med dem.
Noget af det som vi i bestyrelsen derimod har drøftet længe er, hvordan vi får flere forældre på banen, da vi desværre må konstatere at der de seneste år er opstået et skred i negativ retning, hvor flere og flere forældre parkerer børnene i skolen og overlader al opdragelse til skolen, at færre og færre dukker op til forældremøderne, flere og flere afleverer deres børn for sent, osv. Kunne man ikke – bare en gang imellem – drøfte denne udfordring i medierne?”
For det tredje, så synes jeg det vil være ærgeligt hvis dine velformulerede kommentarer bliver slettet af Berlingske (og dermed vores dialog). Men det kan meget vel være konsekvensen når du vælger at være anonym. Jeg citerer fra retningslinjerne: “Vi accepterer ikke indlæg der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen.”
Zeki Laurent Sadic, du lyder som en knækket grammofonplade – det samme pladder – gentagelse på gentagelse – få dog en uddannelse og kom videre.
Erik Poulsen
Velkommen til debatten. Det må vist være en ommer den dér kommentar! For som udgangspunkt er det hverken særligt kvikt eller modent at lægge ud med den slags infantile kommentarer. Jeg er sikker på at du har bedre at byde på, og gerne vil forsøge at kvalificere debatten og trække den op, frem for at hive den ned på rendestensniveauet. Men jeg kan jo tage fejl.
De ting der bliver læsset over på forældrene, er alle de forpligtelser som jeg remsede op som en del af forældrenes tidsforbrug på skole-hjemsamarbejde, og som mine forældre ikke skulle forholde sig til. De kunne have været analfabeter, bo i et hul i jorden og aldrig have sat deres ben på skolen, og stadig have æren i behold og være stolte over at deres børn lærte noget i skolen. Det var dengang, hvor der blev gjort noget ved den sociale mobilitet.
Men man kan ikke gå i skole i dagens Danmark uden at have mor og far med på slæb hele vejen, og det vil selvfølgelig give en masse skuffelser og ubelejligheder. Ikke mindst for de stakkels børn, som ikke har ”tingene i orden” eller ikke er ordentligt fjernstyrede hjemmefra. Og så vælger I at stille jer op og beklage jer over, at det er vanskeligt at drive skole, når forældrene ikke gør som de skal. Mens I samtidig er fuldstændigt blinde overfor at I kræver mere af forældrene end nogensinde før.
Jamen, for Himlens skyld .. Se på det store billede.
Mvh
Marianne/Mor Danmark
Skolebestyrelsesmedlem
PS: Hvis det var mig, der havde lavet den brøler med Holland, ville jeg da også have et fromt ønske om at de indlæg snart blev slettet.
Marianne Nørtoft Overbye
Jeg spurgte dig hvilke ting du konkret mener skolen “læsser over på forældrene.” Her nævner du så skole-hjem samarbejdet, som typisk består af skole-hjem samtaler om det enkelte barn (og dets udvikling)samt generelt mere eller mindre frivillige aktiviteter for forældrene i løbet af skoleåret som de kan deltage i, i det omfang de nu magter.
Synes du virkelig at dette er at “læsse ting over på forældrene”? Og hvorfor er det ikke okay for skolerne (eller andre skolebestyrelsesmedlemmer)at “beklage sig” når de oplever stigende forældresvigt? Skolen svigter da netop hvis de ikke påtaler de udfordringer de ser!
Din henvisning til “gamle dage” kan vi i øvrigt ikke bruge til noget. Det samme med din påstand om at “man ikke kan gå i skole i dagens Danmark uden at have mor og far med på slæb hele vejen” som er en vanvittig overdrivelse!
Det eneste som folkeskolen generelt forventer af forældrene i nutidens skole, er at de sørger for at gøre deres børn skoleparate (nok søvn, lavet lektier, møder til tiden) og at de møder frem til skole-hjem samtalerne og forældremøderne. Er der forældre der ikke “orker” dette, eller mener at dette er at “læsse for mange ting over på os som forældre”, så bør de måske overveje alternative tilbud end folkeskolen. Det vil jo nok være det bedste for alle.
Zeki Laurent Sadic.
Jeg vil tillade mig at holde med Erik Poulsen; men nu får jeg vel væltet en skidtspand ud i hovedet. Tag dog en uddannelse og kom videre, det – hvad kaldte du det – ‘rendestensniveau’, gider jeg ikke beskæftige mig med. Du passer åbenbart godt ind – Gud hjælpe folkeskolen!
Børge Petersen
Prøv med argumenter og pøj pøj med forsøget!
Til Zeki: Vi snakkes ved når du har fundet et land, hvor forældre bruger mere tid på at have skolebørn end vi gør i Danmark. Og jeg kunne tilføje: hvor lærerne bruger mindre tid på at undervise.
Tid til at skifte fokus? Det tror jeg nok.
Herregud.
Jeg har været i denne branche, siden jeg startede som vikar på Dragør skole i 1970.
I al den tid har man diskuteret lærernes arbejdstid og resultaterne af skoleundervisningen og stort set med de samme argumenter.
Så der er intet nyt under solen.
Men med den erfaring, jeg har samlet op gennem årene, vil jeg gerne påpege et par ting.
Da jeg var færdiguddannet som lærer i 1977, var det maksimale ugentlige undervisningstal 27 lektioner a 50 minutter i 40 uger om året, hvor det idag er 29 lektioner a 45 minutter, også i 40 timer om året.
Det giver henholdsvis 900 og 870 klokketimer som maksimal årlig undervisning. Mens det øvrige arbejdsmarked er gået fra 43 til 37 timer om ugen og fra 3 til 5(6) ugers ferie, er lærernes undervisningstid faldet med lidt over 3%.
En del lærere underviser ikke det maksimale timetal, fordi de er klasselærere, skolebibliotekarer, vejledere eller af ledelsen bliver pålagt andre opgaver som lejrskole mv., men de lærere, der ikke er klasselærere, underviser mellem 27 og 29 lektioner om ugen, mens de, der er klasselærere, underviser mellem 25 og 27 lektioner om ugen, hvis de ikke har andre opgaver.
I de berømte pauser er vi til rådighed, for vi skal jo holde tilsyn med eleverne hele tiden.
Vi må ikke forlade skolen uden tilladelse fra ledelsen og skal stå til rådighed også til kortere møder mv. Det er fair nok; vi får jo også løn for det,men det betyder, at en almindelig lærer har kundekontakt i omkring 2/3 af sin arbejdstid, hvis man lægger forældrekontakt oveni. Det er slet ikke så ringe sammenlignet med andre grupper, såsom sagsbehandlere mv.
At hævde, at vi kun arbejder, når vi underviser svarer til at sige, at en blikkenslager kun arbejder, når han skruer rør. At hente stumper, planlægge arbejdet, køre til og fra kunderne, udfylde fakturaer og arbejdssedler og holde sit værktøj i orden skulle så ikke være arbejde.
En kirurg er kun på arbejde, når hun skær, en sygeplejerske er kun på arbejde, når hun er sammen med en patient og en kassedame er kun på arbejde, når der er varer på båndet.
Til sidst lige dette. At undervise 25-27 lektioner på en uge er fuldtidsarbejde. Samtidig med, at alle taler om, hvor lidt lærere laver, er det den erhvervsgruppe, der har den hurtigste stigning af førtidpensionering på grund af stress.
Spørger man folk, om de vil bytte job, er de over alle bjerge.
Det der vil ske og delvis allerede er sket er, at søgningen til læreruddannelsen styrtdykker. Derfor må seminarierne ud i hvervekampagner, og hvis I tror, at det giver de bedst egnede, så må I tro om igen.
Det betyder også, at mange lærere, der kunne blive ved lidt længere, forlader jobbet så snart de kan, så hvis man gerne vil have den lærerløse skole, så skal man bare videre af det spor, Niels Krause kører i nu.
PS man kan kun i meget begrænset omfang bruge tidligere forberedelse.Ikke 2 klasser er ens og kravene ændrer sig hele tiden. Samtidig kommer der ny litteratur og ny viden og teknik (bl.a. IT), som også gerne skulle inddrages i undervisningen.
PPS For 15 år siden var der c 10 elever pr lærer på en almindelig folkeskole.
Der, hvor jeg arbejder nu er vi 15 elever pr lærer, og det giver en produktivitetsstigning på 50%. Samtidig er de faglige krav steget og vores resultater er blevet bedre.
Hvor mange andre brancher kan matche det?
Marianne Nørtoft Overbye
Du skifter fokus. Løb du tør for argumenter?
Du må prøve at forstå, at forældrene har PLIGT til at overholde loven, f.eks folkeskolelovens paragraf 1 hvor der står at barnets udvikling af kompetencer og færdigheder skal ske i SAMARBEJDE mellem skole og hjem. Dette er ikke en skolebeslutning men en politisk beslutning. Det er også en politisk beslutning, at forældrene nu skal bruge tid på at være med til at udarbejde de nye elevplaner. Som jeg ser, oplever og hører det, er det bestemt ikke skolerne der lægger pres på forældrene for at de skal involvere sig endnu mere. Det er et pres der kommer udefra – typisk fra Christiansborg.
Hvis du er uenig med loven og de retningslinjer som skolerne får udstukket, så må du jo arbejde på at få lavet dem om. Men ret lige pilen det rette sted. I stedet for at sidde og klynke over de skoler som prøver at hjælpe forældrene med at følge den lov som de ikke selv har været med til at udforme, så skriv til politikerne. Argumentér. Læg pres på. Fortæl dem f.eks. hvorfor det er en dårlig idé at forældre nu skal bruge tid på at udfylde elevplaner i hjemmet (overvej dog at bruge andre argumenter end “jamen, i gamle dage…”). Jeg kan garantere dig for, at du vil have mange lærere (og skolers) opbakning til dette, og mon ikke politikerne lytter mest til forældre(repræsentanter), da det er en markant større vælgergruppe end lærere?
‘Samtidig er de faglige krav steget og vores resultater er blevet bedre. Hvor mange andre brancher kan matche det’?
Tja, flere og flere kan ikke læse og skrive, når de forlader folkeskolen. Vi har måttet afbryde flere lærlingeforhold grundet dette – desværre – så alt i alt et dårligere resultat.
Andelen af elever, der starter på en ungdomsuddannelse i den kommune, hvor jeg arbejder er 95% af alle på en årgang.
Det betyder, at en lang række elever, der før ville gå ud af skolen og ind som ufaglærte, i dag starter på de tekniske skoler, mens mange af de, der før startede der, nu går i gymnasiet. Derfor er standarden blandt eleverne på de tekniske skoler faldet.
Der er i dag ingen prestige blandt de unge ved at gå på teknisk skole.
Dels fordi alle råber op om højst mulig uddannelse og derfor gør gymnasiet (STX, HHX og HTX) til det eneste saliggørende og dels fordi de unge godt ved, at der mangler praktikpladser, og hvem ønsker at starte på en uddannelse, de ikke kan gøre færdig.
Vi skal have gjort op med gymnasiesnobberiet og med de manglende praktikpladser, så de dygtige elever vender tilbage til de tekniske skoler.
Det burde en meningsdanner som Niels Krause kjær måske bruge noget energi på.
De elever, du før fik ud som lærlinge, går nu i gymnasiet i stedet.
Beklager – men det kræver nok noget at få flyttet dem tilbage igen, selv om vi nok kan blive enige om, at det er en potentiel katastrofe, hvis ikke det bliver ændret.
Det var ikke det, jeg talte om, der er flere og flere elever, der forlader folkeskolen, der ikke kan læse – det er problemet. Forsåvidt forstår jeg, gymnasierne har de samme problemer. Alt i alt – folkeskolen er blevet ringere – desværre.
Oscar P
En indskydelse til din ukorrekte påstand:
Naturligvis kan folkeskolen gøre det endnu bedre på flere områder, men det passer ikke at den er blevet “ringere” og har et problem med at få børn til at lære at læse. I hvert fald ikke længere:
“Danske elever i verdensklasse
15 års indsats giver nu sikre forbedringer af danske elevers evner til at læse ifølge ny undersøgelse.”
jp.dk/indland/article2262422.ece
“I otte ud af ti nationale test har eleverne i folkeskolen fået bedre resultater end sidste år. Det viser de samlede landsresultater i de nationale test for foråret 2011″
emu.dk/gsk/fag/dan/national_test/Pressemeddelelse021111.pdf
Det eneste reele langtidsholdbare materiale, vi har er sessionsprøverne.
Der er materiale om befolkningens læsefærdighed, der strækker sig mere end 100 år tilbage, og hver generation læser bedre end den foregående.
Når søgningen til gymnasiet over 40 år er steget fra under 10% til næsten 60%, så får du ganske simpelt nogle ind, der ikke er så gode.
Så enkelt er det – beklager.
I øvrigt har en elev ved udgangen af 9 klasse fået færre dansktimer end jeg havde ved udgangen af 7. klasse, men det er jo et politisk valg.
Zeki Laurent Sadic.
Du behøver ikke svare, dine oplysninger passer igen steder – så enøjet og smalsporet!
Se de sidste data – Danmark dårligst i Norden.
Oscar P
Overraskende svar du leverer. Du påstår først at den danske folkeskole “desværre” er blevet ringere. Når jeg så dokumenterer det modsatte så har du jo to tilgange efterfølgende: enten kan du glæde dig over nyheden, eller også kan du indtage “ingen skal fortælle mig at jeg tager fejl”-tilgangen.
Desværre valgte du det sidste.
Du beder mig desuden se “seneste data.” Helt fint:
I følgende dokumentation kan du se at danske skoleelever har opnået fremgang i læsning siden 2003, mens Sverige og Finland har opnået markant tilbagegang:
folkeskolen.dk/65578/danske-elever-er-de-daarligste-laesere-i-norden
Hvordan synes du lige selv at det klinger med din påstand om “ringere og ringere”?
Mogens Møller
Jeg stopper, vi kan ikke have en relevant debat uden indblanding, fra de de, der ikke stod i første linie, da de dybe tallekener blev omdelt.
@Zeki
jeg tager hatten af for din vedholdenhed og dit forsøg på at holde en saglighed i debatten. Mod ‘debattører’ som Oscar P og Mogens Møller kæmper vi alle forgæves.
Jep, Komiske Zeki svigter aldrig.
1) Det går ufattelig godt.
2) Dem der ikke er med os, er mod os.
Jeg vil ikke blande mig i skænderierne; men her er sidste Pisa måling.
Danske skoleelevers evner til at læse er de ringeste i ti år, viser Pisa-måling.
AF Frank Hvilsom
Pisa står for: Programme for International Student Assessment. (Program for international elevvurdering). Det er en undersøgelse af 15-åriges kompetencer i læsning, matematik og naturfag.
Undersøgelsen har til hensigt at måle, »hvor godt de unge er rustet til at møde udfordringerne i fremtidens informationssamfund«.
Pisa er siden 2000 blevet gennemført hvert tredje år. Hvert år testes eleverne i alle tre kategorier, men med særligt fokus på et af områderne. Pisa 2009 har fokus på læsning.
Det er OECD (Organisation for økonomisk samarbejde og udvikling), der står for testen.
Alle 33 OECD-lande deltager i undersøgelsen – dertil kommer 32 såkaldte partnerlande.
Pisa-testen gennemføres på skolen og tager ca. 3,5 time. Eleverne bruger 2,5 timer til at løse testopgaver og 45 minutter til at udfylde et spørgeskema om deres baggrund, holdninger m.v.
Kilde: Skolestyrelsen Ti års indsats for at forbedre danske børns læsefærdigheder er slået fejl.
En ny PISA-undersøgelse viser, at Danmark faktisk indtager samme placering siden en måling af læsningen i 2000.
Det bekymrer formanden for det danske PISA-konsortium, Niels Egelund.
»Det er ikke så godt. Vi er ikke gået så meget frem, som vi havde forventet på læsning. Vi er tværtimod gået tilbage. Vi har fået færre dygtige«, siger han til politiken.dk.
Der er ingen udvikling PISA-målingen har i år haft hovedfokus på læsning, og der er gennemført en række omfattende test blandt de 15-årige skoleelever.
Danmark er placeret i midterfeltet på en 18. plads mellem OECD landene, bag nationer som Polen, Slovenien og Finland, som ligger i top.
Ny international test: Danske skoleelever sakker bagud.
Dermed er der ikke sket en reel udvikling i de danske skoleelevers læsefærdigheder gennem de sidste 10 år.
Færre virkelig gode læsere.
Danmark placerer sig i suverænt i bunden blandt de nordiske lande, og er nu overhalet af Norge og Island.
PISA-undersøgelsen viser ganske vist, at andelen af skoleelever uden læsefærdigheder er faldet med tre procent til 15 procent for 2009, men samtidig er der blevet en mindre andel af virkelig gode læsere.
Andelen af virkelig gode læsere er faldet med én procent i forhold til 2006, og Danmark har nu knap fem procent gode læsere, hvilket er færre en OECD-gennemsnittet på otte procent, skriver PISA-rapporten.
Når ikke målsætningen. Dermed når Danmark formodentlig ikke regeringens målsætning om, at Danmark skal placere sig i Top-5 inden 2020.
»Det kan Danmark ikke nå«, siger formanden for det danske PISA-konsortium, Niels Egelund.
»Så skal vi i hvert fald have både nye forældre og nye lærere«, siger han.
»Den asiatiske tiger står på spring, og det er dér konkurrencen kommer fra«, siger han.
Marianne Nørtoft Overbye
Du behøver ikke blive barnlig og personlig. Prøv med argumenter i stedet. Det kan et “skolebestyrelsesmedlem” som dig vel godt finde ud af, ikke?
Niels Hansen
Tjae… nu er det jo ærgeligt, at der er postet så mange penge i det store PISA-apparat. Til stor ærgelse for den danske PISA-repræsentant, Niels Egelund, er der ikke længere samme aura af troværdighed over deres resultater – hverken herhjemme eller i Danmark, hvor forskere og statistikere i stigende grad skyder deres metoder ned:
“PISA uses a statistical technique called the “One Dimensional Item Response Theory.” Joachim Wuttke of Jülich Research Center in Munich contends that this is wholly inappropriate. “Items that did not fit into the idea that competence can be measured in a culturally neutral way on a one-dimensional scale were simply eliminated.” This was 65 percent of the items in the field tests. This corroborates the University of Oslo’s Rolf Olsen who argues that “in PISA-like studies, the major portion of information is thrown away.”
dissentmagazine.org/online.php?id=128
Og på dansk:
“Den faglige troværdig af slutresultaterne af PISA-undersøgelserne er ikke til stede” (professor i statistik ved Københavns Universitet, Svend Kreiner)
dr.dk/Nyheder/Indland/2011/04/13/13105709.htm
“Peter Allerup er professor i statistik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, og han kalder PISA’s metode ‘hul i hovedet’: »Det er nogle statistikeres gæt på resultater«”
information.dk/265517
Læs evt også:
“PISA er gennem årene blevet mødt med så meget kritik, at der burde tages højde for det problem, og materialet frigives, så vi kan få en offentlig debat om, hvad vi kan og ikke kan bruge PISA til.”
information.dk/265522
Det må være rart at være så ‘intelligent’, at man benægter fakta. Jeg gider som andre heller ikke mere.
Niels Hansen
Hvor ser du mig “benægte fakta”? Kan du finde ud af at pege på et sted hvor jeg selv sår tvivl om PISAs resultater (det du ophøjer til det rene fakta)?
Det eneste jeg skriver er, at PISA bliver haglet ned af forskere og statistikere. Hvad med at du forsøger at forholde dig til det, og den argumentation der foreligger, frem for blindt at stole på PISA og så skyde på budbringeren (mig)?
Zeki: Okay, du har ret, det var barnligt. I det hele taget er jeg også ved at være træt af denne skyttegravskrig.
Som du ved, mener jeg ikke at der er mere at hente hos forældrene. Men jeg ved også godt, at der heller ikke er meget mere at hente hos lærerne. Og børnene er som de er, sandsynligvis fordi de er opvokset i institutioner. Hver for sig er de gode nok, men i en flok kan de være komplet umulige.
Der findes sikkert klasser og skoler, hvor det fungerer rimelig godt. Men der er også mange klasser, hvor det ikke gør. Hvor der er uro og larm, forskellige typer af børn der ikke trives, forældre der har mere eller mindre tid til at hjælpe med større eller mindre mængder af lektier. Hvor nogen børn ikke får udfordringer nok, mens andre falder helt igennem. Hvor der er lærere der finder sig et andet job eller går ned med stress. Det er så alment udbredt i hele Danmark, og også andre lande, at det må være systemfejl. Så hvad er det vi gør forkert?
Jeg har en mistanke om, at forældres og læreres forestilling om en idealskole ikke ligger så langt fra hinanden. I vil gerne have, at vi viser tillid og respekt, og træder et skridt tilbage, mens I gør jeres job. Der er ikke noget vi hellere vil. Istedet har vi denne uskønne ansvarssammenblanding der tærer på alles kræfter.
Hvis du kunne starte helt forfra, og bygge et helt nyt system op, hvordan skulle det så se ud? Hvor mange i klassen? Skulle der overhovedet være en klasse? Skulle der være lektier? På hvilken måde? Hvordan skulle hverdagen se ud? Hvordan skulle skolehjem-samarbejdet være?
Eneste grundregel, hvis du vælger at gå ind på dette tankeeksperiment: du kan ikke lave om på nogen. Forældre er som de er idag, lærere er som de er idag, børn er som de er idag. Til gengæld er der ingen politikere. Hvordan får man det til at fungere, koste hvad det vil?
Marianne Nørtoft Overbye.
Det er jo næsten for fristende for mig at give mit bud på dine spørgsmål, men så kommer vi jo ud i nogle meget lange indlæg hvis det skal være helt nuanceret.
Men kort fortalt – og overordnet set – ville jeg decentralisere mere. Lade det være op til de enkelte skoler om der skulle være elevplaner, nationale test osv. Og så ville jeg forsøge at indføre en kultur baseret på tillid, frem for mistillid. Dvs væk med alle mulige kontroltiltag som der bruges alt for meget tid på i dag. Kernen om denne “nye” skole, skulle være selvstyrende team på 4-8 lærere, der har ansvaret for 3-4 klasser. Væk med kanoner og fælles mål. Ingen grund til at opsætte regler og retningslinjer hvis der ingen konsekvens er ved at bryde dem/ikke følge dem. Afgangsprøverne skal også ændres, så det bliver muligt at vurdere hvad eleverne har lært, frem for hvad de kan genfortælle. Også væk med lektierne. De virker alt for demotiverende for mange.
Til gengæld vil jeg udvide skoleugen. Lærere skal undervise en smule mere, når de ikke længere skal udfylde tåbelige lovpligtige skabeloner som bare bliver arkiveret lodret. Lærere skal heller ikke være gårdvagter. Det må de billigere pædagoger tage sig af! Jeg ville indføre “IT og medier” som et fag med en lektion om ugen. Jeg ville give mere magt til de ældste elever, så de får mere indflydelse på deres skoledag og jeg ville give fagudvalgene mandat til at afgøre hvad det er de enkelte børn skal lære i deres skolegang, og hvornår.
Samarbejdet med hjemmet skal fungere nogenlunde som nu: Dvs et forældremøde samt et-to skole/hjem samtaler om året. Ingen krav om noget yderligere. Men dog en masse “gulerødder” for at få de mere aktive på banen. Det kunne f.eks være hvis der var en forælder der arbejdede på en spændende virksomhed som klassen kunne besøge, eller hvis der var én der havde et job der var relevant for dét tema som klassen arbejder med. Så kunne han/hun holde et oplæg eller lignende for klassen.
Forældre til børn der er svære at inkludere i klassen, skal dog, sammen med skolelederen, kunne udarbejde en handlingsplan eller lignende for barnet, som både skole og hjem forpligter på at følge.
Nå… nu blev det alligevel lidt langt. Det er sikkert ikke alt der var lige gennemtænkt. Men sådan er det jo med drømme.
Universitets – uddannelse til fremtidens skolelærere vil højne disciplinen og den gensidige respekt.
Seriøs påklædning ville sikkert også give mere agtelse – selvom hovedet er vigtigst.
Desværre er de fleste lærere fra en rød politisk klasse – som farver deres sindelag.
Skrevet af t ha, 4. februar 2012 kl. 00:40
“Thomas eller nogle andre altvidende lærere:
Hvad er en sviehund? Det lyder smertefuldt”
En “sviehund” er en “svinehund” uden n – ligesom dit “altvidende” er “alvidende” bare med et ekstra, men fejlanbragt “t”. Begge dele er sikkert slåfejl, mon ikke? Nobody’s perfect…
Arbejdsdeling er altid godt, frihed er en god ting, ansvar er endnu bedre. Det er også de principper vi arbejder efter på alle andre arbejdspladser. Hvis det gjorde børnene klar til at starte på næste uddannelsesniveau, alt efter interesse og evne, fint med mig. Hvis det førte til alt for alternative metoder og indhold i undervisningen .. ikke så godt. Men der ville vel stadig være bekendtgørelser om det faglige indhold i hvert fag, ellers kan vi i princippet risikere at den enkelte skolebestyrelse (eller fagudvalg) skal blive enige om de vil undervise i Skabelsen eller Darwinismen.
Men det er en god ide at give pædagoger flere opgaver, ligesom man ligeså godt kunne have sundhedsplejersken/socialrådgiver til at tage sig af det meste af det med kost, søvn, varmt tøj osv, sammen med skolelederen. Det ville være befriende, hvis man kun behøvede at forholde sig til det faglige ift læreren, og sikkert også omvendt.
Lektier – interessant nok er det specielt lærerne, der viser sig at blive glade for at undvære dem, på de skoler der har kastet sig ud i lektiefri undervisning. Og selvfølgelig børnene. Og de fleste forældre, vil jeg tro, selvom mange også er nervøse for om børnene lærer nok. Jeg er overbevist om at daglige lektier som vi kender dem i dag, er borte om fem år. Hvis ikke tre.
Hvis man afskaffer daglige lektier, vil hele balladen med at ’have tingene i orden’, stort set også være væk. De fleste af bøgerne, penalhuset, passeren vil ligge på skolen, og skal ikke ud og hjem og i og op af tasken hver dag. Ligesom på alle andre arbejdspladser. Det vil være et gigantisk fremskridt ift den sociale arv.
Men børnene ville så være nødt til at arbejde i timen, og have ro til dette. Vi kan godt have klasser på 24 børn, men vi skal finde ud af hvordan vi kan arbejde med mindre hold. Vi har muligheden i dag, men jeg ved ikke hvor mange der kan få det til at fungere rent praktisk, rutinemæssigt. Uden arbejdsro er der ingenting der fungerer.
Kære jenni c og andre som mener at have stor indsigt i lærernes arbejdstid og arbejdsforhold.
De kloge narrer de mindre kloge, siger man. Her i landet er vi knap 50.000 – og så kan vi vel også medtage andre undervisere (som underviser langt mindre end folkeskolelærerne, fx på ungdomsuddannelserne) som tilhører de allerklogeste! Vi har taget en discountuddannelse, som vi er kommet sovende til. Det var nemlig ikke nødvendigt at lære noget som helst nyt efter at vi forlod 9. klasse. Vi snorksov os igennem både gymnasiet og seminariet (ærgerligt at samfundet skulle spilde minimum syv års SU på os!) Dernæst fik vi et overbetalt halvtidsjob med 12 ugers betalt ferie og endda med betalte pauser!
MISUNDELSE ER EN GRIM TING! Ville I ikke ønske, at det var jer, der havde været så kvikke?
Dejligt med et indlæg med kød på! Jeg er helt enig i klynkeriet! Hørt her til morgen en klovn af en næstformand fra lærerforeningen! Hun prøvede konstant at afbryde deltagerne, når det ikke lige passede ind i hendes sygelige opfattelse af, at 14,5 time i klasseværelserne skam var fint! Hun pegede på, at lærer jo havde travlt med at efterudanne sig – det var jo vigtigt! Ja, fantastisk…hvem f….. efteruddanner de sig for, når de så ikke har tid til formidle deres åbenbart så vigtige nye tiden til dem der har behov for dem….nemlig vores børn!
Kors jeg er træt af at høre på idiotiske udtalelser fra fagforeninger, der forsøger at holde fast i gamle forkvaklede holdninger. Der er ingen nytænkning – kom sgu da ind i kampen i det nye samfund! Der nævnes flere gange hvor vigtig lærernes rolle er – så bevis det dog istedet for at holde ved de gamle dyder!! Måske skulle de bruge alle de kræfter de bruger på jammeri til at undervise i – hold da op! Og fyringer – ja, velkommen til virkelighedens verden! Der er nu engang ikke mange områder der ikke har måtte lægge ryg til fyringsrunder – heller ikke i det offentlige. Så hvofor pokker skulle jeres område gå fri? Nu er det ikke fordi jeg syntes det er en god ide med fyringsrunder – men for pokker, I jo ikke de eneste der lider!
Kære Flemming
Lærerne bestemmer ikke, hvor meget de skal undervise og hvad arbejdstiden ellers skal bruges til. Det gør arbejdsgiverne (kommunerne). De er lærernes chefer. Der findes næppe en faggruppe, hvis arbejdstid er så minutiøst beskrevet som lærernes. Hvis en lærer kun underviser 14,5 timer om ugen, så bruges denne lærers øvrige tid på andet arbejde.
Du må heller ikke leve i en vildfarelse om, at lærerne ikke selv gerne vil undervise! Hvorfor tror du, man har valgt at blive skolelærer? For at rende til møder og lign.? NEJ!!! Vi vil rent faktisk rigtigt gerne undervise. Det var jo derfor, vi valgte at blive lærere. Personligt byttede jeg meget gerne noget af min øvrige arbejdstid ud med mere undervisning. Det er det, jeg er god til – og det, jeg elsker ved mit arbejde. Jeg synes også, det fylder for lidt. Men igen: Jeg (vi) har ikke bestemt, at vi skal alt muligt andet i vores arbejdstid. En del af det øvrige arbejde, vi laver, giver bestemt god mening. Men mon ikke man kunne effektivisere en del ved at afskaffe en masse af papirarbejdet, nogle af møderne mm.?
En anden model kunne være at gøre lærerjobbet til et 8-16 job. Det, man så ikke nåede før kl. 16, skulle så bare ikke laves den dag. På den måde ville det blive synligt for enhver, at lærerjobbet faktisk er et fuldtidsjob! Men hov? Hvor skulle vi sidde og lave vores øvrige arbejde? Jeg tvivler på, at medarbejderne på kontorerne på rådhusene rundt omkring ikke har et skrivebord og en computer. Det har lærere også – derhjemme. Der er ingen skoler med lærerarbejdspladser til alle. Vi lægger selv internetforbindelse, computer, og kvadratmeter til. Og sådan er det. Det klynker vi ikke over! Misforstår mig nu ikke. Men hvis man vil have reelt indblik i, hvad vi laver og hvornår/hvor meget, så ville det være en rigtig god idé at flytte langt det meste af vores arbejde hen på skolens matrikel, og lade alt vores arbejde foregå indenfor “normal” arbejdstid. Skole/hjemsamtaler fredag morgen for eksempel. (Forældrene kan tage fri fra arbejde, når de skal til tandlæge, hvis bilen skal synes eller i alle mulige andre sammenhænge. Så kan de vel også, når det handler om noget så vigtigt som deres børn?)
Med venlig hilsen
Mette R
Super godt indlæg, og vil give dig ret i mange af de punkter du laver, men da man selv gik i folkeskole synes man at mange af lærerne var dårlige og ikke duede til noget, men når man så kommer videre i systemet lærer man at dem fra folkeskolen egentlig virkelig prøvede at hjælpe dig. Universitets undervisere er meget værre og nogle burde slet ikke undervise. Det kan godt være at de har meget erfaring, men det nytter intet når man ikke kan formidle sin viden til andre!
Skriv en kommentar