Konservative – så trist, så trist

Af Niels Krause-Kjær 101

De fleste har oplevet, at fornøjelsen ved at spise en bakke pommes fritter aftager, efterhånden som man når bunden. De tiloversblevne fritter er ofte små, gnaldede, overstegte, knækkede og indsmurt i ketchup.

Nogenlunde sådan er situationen for Det Konservative Folkeparti, når partiets formand Lars Barfoed lørdag byder velkommen til de delegerede i Herning Kongrescenter – både hvad angår folketingsmedlemmer, tillidsfolk, medlemmer, vælgere, meningsmålinger og indflydelse. For alle, der holder af politik, er det trist at iagttage. For alle, der har holdt særlig meget af Det Konservative Folkeparti, er det særlig trist.

Partiet skal i weekenden vedtage et nyt partiprogram. En længere proces i partiet ligger bag det forslag, der er sendt ud forud for landsrådet. Her påkalder især afsnittet om ‘Danmark i verden’ sig særlig interesse. Afsnittet om EU er ikke særlig langt og bemærker sig mest ved det, der ikke nævnes. Der står bl.a.:

Som et lille land er det i vores fundamentale interesse at fastholde og udvikle forpligtende internationale samarbejdsformer. Vi ønsker derfor fortsat et stærkt europæisk samarbejde, som kan styrke Danmarks langsigtede interesser i respekt for vores lands suverænitet. Vi konservative vil modarbejde unødvendig centralisering og bureaukrati. Derfor værner vi om nærhedsprincippet og er kritiske overfor den udvidende fortolkning af de fælles regler, som EF-domstolen ofte anlægger. Vores udgangspunkt er et samarbejde mellem selvstændige stater, hvor de enkelte nationalstaters suverænitet respekteres, og hvor vi styrker de nationale parlamenters rolle.”

Lars Barfoed har et snævert manøvrerum – læs blot interviewet med ham i Ræson. Det er formentlig i det lys, man skal se hans og andres forsøg på at bagatalisere formuleringerne. Men det er umuligt at læse forslaget som andet end en markant stigende EU-skepsis i partiet, og en afvisning af at ville gøre noget ved de danske EU-forbehold indenfor forsvars- og retssamarbejdet samt Euroen. Hvordan Lars Barfoed – der i fjor noget utidigt foreslog en dansk folkeafstemning om Euroen i løbet af få måneder – kan leve med det, hvis det vedtages, må bero på hans egne mellemregninger. Det vil under alle omstændigheder være udtryk for, at partiets nationalkonservative – på bunden af vælgertilslutning og medlemstal – er ved at overtage partiet. Udviklingen fik et fremtrædende medlem af partiet og tro Barfoed-støtte til tørt via Facebook at konstatere: ‘Har efter fyrre år meldt mig ud. De første tyve var de sjoveste.’ 

Hvis den ændrede EU-politik er, hvad de tiloversblevne vitterligt mener, så kan det ikke være anderledes, men kursskiftet (og det ER et kursskifte, hvis det vedtages)  vil næppe give flere stemmer til De Konservative. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kan altid overhale med skepsis og modstand. Venstre og De Radikale kan altid samle frafaldne EU-tilhængere op.

 

Lidt teatralsk har konservative politikere altid – når det står skidt til for partiet – erklæret, at ‘hvis Det Konservative Folkeparti ikke eksisterede, måtte det opfindes.’  Tjahh, det var måske rigtigt engang, hvor traditioner og loyalitet tyngede det frie valg.. En bankdirektør for en af de større banker herhjemme fortalte mig engang, at han ikke længere levede i samme vildfarelse. Hvis hans kunder en dag stod på gaden og ikke kunne finde deres bankfilial, ville de blot dreje hovedet – ‘hov, der er en Danske Bank – så tager vi bare den.’

Det fristende, når man fedter rundt i de sidste pommes fritter i bakken, er netop at befri sig for bøvlet, smide dem væk og tage nogle nye og bedre. Det er blevet så let. Også i politik.

 

101 kommentarer RSS

  1. Af Hvad mener De Konservative egentlig? — Magt og Marked

    -

    […]  Per Stig Møller kaldte forslaget “en fejl”.  En fhv. pressechef kaldte forslaget “så trist” og nytteløst, mens en fhv. KU-landsformand truede med at melde sig ud af partiet og efter […]

Kommentarer er lukket.