Hykleri om skattefritagelse

Af Niels Krause-Kjær 319

Det er muligt, at Thor Möger ikke kan fortsætte som skatteminister, når hans parti har valgt ny formand. Men hvis han fyres som SF-minister, så er det ikke på grund af hans gerning som minister eller evne til at stå fast. Den unge Möger har måttet finde sig i mange dårlige vittigheder om sin alder. Men sandheden er, at han står som en af de stærkeste, mest kompetente og mest fejlfri blandt SF-ministrene i særdeleshed og i regeringen i almindelighed.

Senest i forbindelse med protesterne over en del af skattereformen – afskaffelse af ligningslovens paragraf 33A – har han stået rank ved både forlig og fornuft, selv om presset er voldsomt. Det er i det store spil en lille sag, men omfanget af hykleri og benhård lobbyisme har nået et omfang, som kalder på lidt opmærksomhed.

Sporten kort: Reglen har indtil nu sikret, at danskere udstationeret i udlandet i mere end seks måneder nøjes med at betale skat i det land, de arbejder i. Fra næste år skal de betale fuld skat i Danmark. Reglen har været til stor fornøjelse for internationale koncerner, der sender f.eks. ingeniører til lande med lavt skattetryk i længere perioder i forbindelse med byggeprojekter. Også bistandsorganisationer har på den måde kunne give udstationerede nødhjælpsarbejdere i f.eks. Afrika gode økonomiske forhold trods en beskeden løn. Både arbejdsgiverlobby og nødshjælpslobby har været massivt ude og advare om, at det kan koste ganske mange arbejdspladser, hvis deres udstationerede medarbejdere skal til at betale dansk skat.

Der kan argumenteres på to måder: Enten at skattepligten er urimelig, eller at den koster arbejdspladser. Lad os tage dem hver for sig:

1) Nogle mener, det er urimeligt, at en dansk ingeniør udstationeret i f.eks. Libyens ørken skal betale dansk indkomstskat. Men hvorfor er det egentlig urimeligt, hvis han vælger fortsat at have formel bopæl i Danmark? Ægtefælle og børn er typisk hjemme i Danmark med skolegang, daginstitutioner og hvad der nu trækkes på i velfærdssamfundet. Hvis han bliver syg er det et rimelig gæt, at han flyves hjem til dansk pleje, og folkepensionen optjenes på normal vis, som var han i Danmark. Hvis det er så skønt at betale skat i Libyen, kan han jo bare flytte i perioden med alt, hvad det indebærer.

2) Nogle mener, det kommer til at koste arbejdspladser. Og det skal nok passe, omend næppe i det omfang, som det er udråbt til. Der er faktisk rigtig meget, der koster arbejdspladser. Hvis danske skibsværftsarbejdere var blevet undtaget for dansk indkomstskat, havde Lindø-værftet sikkert klaret sig et årti eller to mere. Hvis danske slagteriarbejdere syd for Kolding slap for mellemskatten kunne de måske klare sig i konkurrencen med tyskerne. Hvis taxachauffører slap for kommuneskat kunne taksten sættes ned og  flere ville køre i taxa og… fortsæt selv. Sådan kunne der lappes på masser af erhvervsområder med hel eller delvis skattefritagelse, men sådan fører man jo ikke erhvervspolitik. Seneste forslag i den retning var da erhvervsmanden Lars Kolind lod sig beruse af stemningen i valgkampen som Ny Alliance-kandidat i 2007 og ville fjerne topskatten på Fyn, hvor han var opstillet. Det rystede alle på hovedet over. Hvorfor så udstationerede ingeniører? Det beror på andre landes lignende ordninger og tilfældigheder, som skattereformen så retter op på. Det samme med nødhjælpsorganisationer. Hvis det kun er muligt at sende nødhjælpsarbejdere af sted mod dansk skattefritagelse, så må der enten sendes færre af sted eller også må staten bevilge flere midler til nødhjælpen, så de kan få en ordentlig løn.

Presset er voldsomt og en række politikere vakler, men Thor Möger står på regeringens vegne fast. I al stilfærdighed påpeger han princippet om, at ingeniøren hos FLSmidth skal betale dansk skat af sin indkomst ganske som rengøringsdamen i koncernen skal. Hvad skattetrykket for dem så skal være er en anden sag.

Det burde være indlysende.

 

319 kommentarer RSS

  1. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Claus, ligningslovens paragraf 33A er ikke tilskud til bestemte typer virksomheder men tværtimod generel rammebetingelse for Danmarks virksomheder.
    VK er så allerede begyndt at tale om, at en mulighed for at sikre financiering til fortsættelse af ligningslovens paragraf 33 A er ved at sanere i erhversstøtte ordninger.

    Personligt hvis jeg skulle vælge, så forekommer det vigtigere, at sikre fortsat eksistens af ligningslovens paragraf 33A end foreksempel at have støtsstøtte til medierne med deres højtlønnede journalister.

  2. Af Claus T.

    -

    @Gustav Uffe Nymand
    “ligningslovens paragraf 33A er ikke tilskud til bestemte typer virksomheder men tværtimod generel rammebetingelse for Danmarks virksomheder.”

    Det er faktuelt, hvad du skriver. Støtten er målrettet eksportvirksomheder, der udstationerer medarbejdere samt ulandsorganisationer, der gør det samme. Ingen andre har glæde af den.

  3. Af Claus T.

    -

    @Gustav Uffe Nymand

    Ups – der skulle stå: Det er faktuelt FORKERT, hvad du skriver!
    Det er jo netop ikke en generel støtte, men en støtte, som er skræddersyet til de virksomheder, der udstationerer medarbejdere – og kun dem.

  4. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Claus, andre typer af virksomheder har også glæde af ligningslovens paragraf 33A
    a) virksomheder der deltager i internationalt forskningssamarbejde
    b) virksomheder der har internationale supply chains og i den forbindelse er nød til at udstationere medarbejdere for at sikre god nok kvalitet
    c) virksomheder der er nød til at have udstationerede medarbejdere for at indhente oplysninger om hvad der sker (foreksempel medier med udstationerede journalister)
    d) virksomheder der er nød til at have udstationerede medarbejdere for at påvirke international lovgivning

    så det er forkert at hævde at det kun er eksportvirksomheder og bistandsorganisationer.

    Jeg er dog glad for at du selv nævner støttede områder såsom Zumba-dans

    Grundet den hårde internationale konkurrencesituation for Danmark vil jeg foreslå at støtten elimineres til folkeoplysning der typisk bruges på aktiviteter såsom folkedans, madlavningskurser, tant og fjad højskoleophold osv.

    De penge der kan spares ved at eliminere den støtte kan så overflyttes til investeringer i noget som forbedre Danmarks langsigtede vækstpotentiale

    1) Skattelettelser
    2) Uddannelse, efteruddannelse, praktikpladser
    3) Forskning
    4) Infrastruktur
    5) Effektiviseringer og regelforenklinger

  5. Af Claus T.

    -

    @Gustav Uffe Nymand

    Din liste bekræfter med al ønskelig tydelighed, at der er tale om en skjult støtteordning, der er målrettet nogle sektorer, mens andre så skal betale gildet.

    Jeg glæder mig over, at provenuet anvendes til generelle skattelettelser til gavn og glæde for borgere og erhvervsliv.

  6. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Claus
    Der er mange avisartikler hvor ministeren er citeret for at afskaffelsen af ligningslovens paragraf 33A kun vil indbringe et provenu på omkring 260 millioner kroner om året og selv skatteeksperter ved røde universiteter såsom RUC anderkender at der er risiko for at der intet provenu kommer ud af at fjerne ligningslovens paragraf 33A.
    Der er grundlæggende tale om, at SF er blevet afsløret som ideologiske antiglobalistiske symbolkrigere som er endnu mere til skade for dansk økonomi end selv DF

    Hvis ikke VKI får mandet sig op til at stille det som et ultimativt krav til finansloven at ligningslovens paragraf 33A skal genindføres, så må jeg anbefale VKI’s bagland at de ved opstilningsmøderne begynder at uddele fyresedler til deres folketingskandidater da VKI’s folketingskandidater i så tilfælde vil give indtryk af at de må have tilbragt ungdommen på partiskole i DDR som følge af manglende evne til at stille krav om blå reformer.

  7. Af Carsten Hansen

    -

    @ Gustav Uffe Nymand:

    Din engleagtige tålmodighed er imponerende at bevidne, når du vedbliver at argumentere op ad en granitvæg af tonedøvhed overfor det fornuftige i at bevare Ll. § 33 A. Det er umuligt at trænge gennem de ivrigste afskafferes filter. Selv om en simpel cost/benefit analyse konkluderer, at reglen bør bestå, gentages lighedsargumenter af ideologisk art som eneste og afgørende begrundelse for en afskaffelse.

    Vi rammer åbenbart folks grundlæggende holdninger i et omfang at yderligere argumenteren er skønne spildte kræfter.

    Det tragiske er imidlertid, at afskaffernes drømme om et simpelt skattesystem har lange udsigter, når man tager i betragtning at den seneste skatte-”reform” ikke er mere end endnu en letbenet omlægning af eksisterende indkomstoverførsler. Nogen dybtgående “reform” er der ikke tale om – bortset fra den katastrofale afskaffelse af Ll. § 33 A; en bekvem og ligetil finansieringskilde.

    Afskafferne argumenterer, at privilegier skal afskaffes af principielle årsager, dvs. blot fordi de er privilegier. Bevarerne argumenterer, at en afskaffelse vil være skadeligt for Danmarks interesser og omdømme i udlandet. De to grupper sender ikke på samme frekvens, og kan eller vil derfor ikke forstå hinanden.

    Bravo Six Out.

  8. Af Kent Andersen

    -

    Carsten Hansen:
    “Det fremgår også af indlæggene, at tilhængerne af en afskaffelse har et kollektivistisk verdenssyn, dvs. at den enkelte skal ikke tro han er noget, idet han skal underlægge sig flertallets ideologi.”

    Det var da en underlig kategoriseren. Du har hermed sagt, at alle folk – som man normalt kalder borgerligt-liberale mennesker – de har nu et “kollektivistisk verdenssyn”. “Flad skat” er vel så også “en kollektivistisk tankegang” fordi man mener, at alle skal være lige for skatteloven. At liberale er imod særbehandling – eksempelvis statsstøtte til fagforeninger – det kan jeg så forstå skal gives en jantelovsfortolkning: “Nogle foreninger skal ikke tro de er noget særligt ift. andre”.

    Noget alternativ fortolkning af de folk der kalder sig borgerligt-liberale mennesker – de er, tilsyneladende “kollektivistiske” i din verden.

  9. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Carsten
    Jeg har god tålmodighed og under alle omstændigheder så forventer jeg at det må gøre indtryk på SF-erne at

    1) Offentlige ansatte ved ikke-statslige organisationer advarer kraftigt om de negative konsekvenser af afskaffelsen af ligningslovens paragraf 33A. Den slags embedsmænd er jo typiske SF-vælgere så det må forventes at gøre indtryk
    2) Bistandsorganisationerne advarer kraftigt om de negative konsekvenser af afskaffelsen af ligningslovens paragraf 33A. Mange af de danskere der drømmer om at blive udsendt i bistandsprojekter er så typiske SF-vælgere og deres drømme bliver knust af Mögers insistering på afskaffelse af ligningslovens paragraf 33A
    3) Universiteters og forskningsinstitutioners muligheder for deltagelse i internationale forskningsprojekter bliver beskadiget dvs karrieremulighederne bliver forringet for typiske SF-vælgere
    4) I den resterende del af regeringsperioden vil SF få nej til ethvert ønske der koster penge med argumentet. I har beskadiget dansk økonomi med jeres insistering på afskaffelse af ligningslovens paragraf 33A så der har ikke været den nødvendige vækst i det private erhversliv til at generere de jobs og dermed de skatteindtægter som er nødvendige for at der er råd til nye velfærds-initiativer.

  10. Af Carsten Hansen

    -

    @ Kent Andersen:

    Jeg er ked af at skuffe dig, men du er helt galt afmarcheret.

    Kollektivister hylder kollektivet, dvs. massen over den enkelte, eller “Jeg er til for Staten”. Denne grundopfattelse møder man på venstrefløjen.

    Jeg er individualist, idet den enkelte bør stå over kollektivet, eller “Staten er til for mig”. Denne grundholdning findes hos de borgerlige.

    Så det forholder sig lige omvendt af, hvad du skriver.

  11. Af Claus T.

    -

    @ Gustav Uffe Nymand

    Du ændrer forklaring, som vinden blæser!
    Nu mener du, at afskaffelsen giver et provenu på mellem 0 og 260 mio., og at det er det rene ingenting.
    Men hvis det er rigtigt, er der jo heller ikke noget tab for dine højt elskede bistandsklienter. Så hvad er så problemet?
    Og du genfremsætter for 117. gang den falske påstand, at afskaffelsen er et SF-påfund.

    Så lad mig for 117. gang gentage, at jeg glæder mig over, at regeringen + VK har vedtaget en skattereform, som for første gang i min levetid sænker skatterne for ganske almindelige mennesker.

    Du ved nok: dem der går på arbejde og passer deres ting uden at kræve særbehandling, klynke-tilskud osv.

  12. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Claus
    Jeg er ofte ude og argumentere for behovet for yderligere nedskæringer i alle overførselsydelser for at financiere yderligere skattesænkninger på arbejdsindkomst samt selskabsbeskatning.

    Personligt tror jeg ikke på, at staten får et provenu på 260 millioner kroner ved at afskaffe ligningslovens paragraf 33 A.
    De 260 millioner kroner er det beløb som Möger ofte er citeret for at der vil komme ind i provenu ved at afskaffe ligningslovens paragraf 33A.

  13. Af Kent Andersen

    -

    Carsten Hansen:
    > Jeg er individualist, idet den enkelte
    > bør stå over kollektivet, eller “Staten
    > er til for mig”.

    Ja jeg kan så forstå du mener at det er helt fint, at “staten er til” for nogle langt mere end “staten er til” for andre. Og “individualisme” kan vel også kalde det, når man prøver at malke andres skattepenge til fordel for een selv. Det er nu det jeg ville kalde “egoisme”.

    Kald du dig bare “borgerlig”. Borgerligt-liberal er du ihvertfald ikke.

  14. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Claus
    Faktisk må jeg sige, at vi radikale bør kæmpe for at en kontanthjælpsreform bliver en del af finansloven og den reform skal sikre at det altid kan betale sig for mennesker at arbejde samt selv gøre en indsats for at forbedre eget liv.

  15. Af Gert Vinther

    -

    @Claus T, især.
    Man kan også stille spørgsmålet: Hvad mon det danske samfund som sådan er bedst tjent med: Folk der gør, hvad som helst for at klare sig selv, og f.eks. betaler, hvad de skylder af selvvalgte /”selvvalgte” årsager, eller gå personligt konkurs og måske ende som nettomodtager eller bums?
    Den der med det selvvalgte er et tveægget sværd. Hvis man livet igennem har søgt at klare sig selv, og f.eks. sparet op til sin alderdom, så bliver man beskattet kraftigt af sin fornuftige adfærd, og som “tak” får man den allermindste folkepension uden nogen “fryns”, på trods af at man faktisk også har betalt til den. Så har den pensionist, der livet igennem har brugt hver en daddel på at have det sjovt, og ikke lagt en KR. til side, og derfor får max. folkepension + alle “fryns” også valgt selv, oder was? Det største problem der er med >den danske model< er at den punker ”de bredeste skuldre” i en sådan grad at, det kan virke som en (u-)officiel opfordring til at læne sig tilbage, og sige ”F… det, jeg gider s.. ikke! Kom med nogle offentlige ydelser til mig.” Og – ja – vi har en Lars Larsen. Hatten af for ham, han har arbejdet hårdt for det; men hvor mange er der lige der også har heldet med sig? Dygtighed og arbejdsomhed er desværre ikke altid nok. Men det er også OK at alle, der starter for sig selv ikke når hans niveau, men nogle skal nu engang tage chancen, hvis der skal være arbejdspladser til dem, der ikke gør det. Og – igen – hvad mon samlet set er bedst for Danmark; at nogle få for en kort periode har mulighed for at tjene ekstra, til f.eks. at kommet tilbage og bruge pengene på at komme i gang med egen virksomhed. Eller at vedkommende bare gør det nemme valg og lader være med den slags drømme, og finder et eller andet sted at blive ansat – eller gå på offentlig forsørgelse?

  16. Af Axel Eriksen

    -

    Nu er “Jysk” alias Lars Larsen nævnt flere gange! Med nu 2.000 butikker/forretningssteder “World Wide” er det vel nærmest usandsynligt, at de danske medarbejdere, der har været med til ekspansionen, ikke har haft fordel af LL paragraf33A!

  17. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Der kom lige en beregning i berlingerens business sektion over hvordan afskaffelsen af ligningslovens paragraf 33A decideret vil føre til tab af indtægter for den danske statskasse samt tab af adskillige tusinde jobs på dansk jord

    business.dk/oekonomi/skattesmaek-koster-staten-penge-og-tusindvis-af-job

    Jeg forventer så, at langtids-effekterne er væsentlig mere negative end beskrevet i ovenstående artikel da afskaffelsen af ligningslovens paragraf 33A er noget som i høj grad ændre virksomhedernes investeringsadfærd samt veluddannede borgeres karriere og bopælsbeslutninger.

    Af hensyn til Danmarks overlevelse må jeg opfordre til mistillidsdagsorden mod Möger

    Vi har brug for at styrke dansk konkurrenceevne og ikke at svække den med deraf følgende tab af arbejdspladser på dansk jord som følge af Mögers symbolpolitiske korstog

  18. Af P Christensen

    -

    Nu lyder jeremiade-trompeterne, at der går arbejdspladser tabt, hvis man fjernet fradraget
    ifm. udstationering. Dvs. ikke lader alle skatteydere betale (dele af) enkelte skatteyderes løn.
    En anden klagesang er, at skatten er for høj,
    hvilket også fjerner arbejdspladser.
    Kan man blive enig med sig selv ?
    Hvordan forventer man dog en lav skat, når alle ens udgifter skal tørres af i skatten ?
    Udstationeringsmeromkostninger hos virksomheder og håndværkerudgifter, renteudgifter, børnebidrag, solceller et cetera hos private.
    Der er gang i planøkonomien hos fritænkerne.
    Eller skal vi kalde dem “frihjulerne” ?

  19. Af J. Vahne

    -

    Fører man ikke erhvervspolitik ved at regulere skatten ned for bestemte typer af arbejde? Hm, så tjek hvad søens folk betaler i skat – og hvordan rederiernes skat opgøres; tonnage. Man kunne jo også fritage langturschauffører for skat, da de også er en uddøende race, der opholder sig en del i udlandet.

    Min pointe er, at vi rent faktisk har brancher i Danmark, som er skattefritaget, og at man med den logik kan gøre flere brancher skattefrie; og evt. ændre på den måde de skal beregne deres skat. Der er præcedens.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info