Overgearet akut jubel

Af Niels Krause-Kjær 111

Det er som om dele af regeringen og dens nærmeste omgivelser i disse dage forsøger at få en Lada til at skinne som en Lamborghini. Det indtryk får man, når man iagttager den påtagede og overgearede jubel, der omgiver regeringens såkaldte akutjobaftale.

“Det er helt historisk,” lyder det således fra finansminister Bjarne Corydon, der ellers har gjort det til en stilart at brumme forsigtigt. “Det er en ekstraordinær situation med ekstraordinær løsning,” konstaterer statsministeren. Og det må vel betyde, at løsningen denne gang er bedre end god. Og Politikens lederskribent Kristian Madsen, der eller nok kan finde både hår i suppen og levere kvalificeret kritik, er næsten gået i selvsving: “Original”, “overraskende” og “lille columbusæg,” skriver han i sin leder og konkluderer, at “aftalen er et politisk svendestykke for finansministeren,” der i øvrigt konstaterer, at “problemet er løst”. Jublen er med det samme fulgt op på Facebook, af blandt andre SF’s (tidligere) enfant terrible Trine Pertou Mach: “Now we’re talking :-), og hendes kampfælle i folketingsgruppen Lisbeth Bech Poulsen: “Det bliver en go’ dag.” Det skal siges til begge politikeres ros, at mange af deres Facebook-venner i kommentar-feltet er mere afdæmpede i deres forventninger til det ekstraordinære columbusæg. Også LO’s Harald Børsting, der blev holdt hen i uvidenhed om regeringens aftale med kommunerne, regionerne og arbejdsgiverne, har taget ja-hatten på: “Aftalen om aktutjob er langt mere vidtgående, end vi havde turdet foreslå. Det her giver mange flere job og ovenikøbet på den mere forpligtende måde.” Og Bjarne Corydon istemmer i sin ros til arbejdsgiverne: “Jeg er fuld af respekt. Jeg tror, at rigtig mange lande i krise ville være dybt taknemmelige for, hvis man havde arbejdsgiverorganisationer af den kaliber, vi har i Danmark.”

Tjahh, hvad er det egentlig Dansk Arbejdsgiverforening har gjort, siden organisationen fortjener så voldsom en socialdemokratisk ros? DA har sagt ja til at opfordre sine medlemmer til at være særlig opmærksom på at ansætte ledige, som har været på dagpenge i to år. Og hvis en arbejdsgiver oven i købet ansætter en af dem i tolv måneder, så får arbejdsgiveren 25.000 kroner. Til gengæld har DA fået nærmest statsgaranti for, at der ikke pilles i den dagpengereform, som organisationen har frygtet kunne blive konsekvensen af det politiske pres. Og derudover har DA fået lagt den politiske bold til rette, så muligheden for en blå finanslov med borgerlige krav om lettelser for erhvervslivet er blevet en del større.

Virker den så, aktutjobaftalen?

Det er der udenfor regeringens cirkler tilsyneladende ikke mange, der tror på. “Redskabet er ikke voldsomt stærkt. Man kan håbe og bede,” lyder det i Politiken fra professor Peter Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet. “Der er ingen garanti for at der bliver oprettet 12.500 aktutstillinger. Beslutningen ligger stadig hos arbejdsgiverne. De er ikke tvunget til at tage nogen,” siger arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra Københavns Universitet. “Det er svært at vurdere, om det er noget, der rykker,” kommer det uldent fra professor Michael Svarer, Aarhus Universitet. I et svagt øjeblik i Politikens leder har Kristian Madsen da også erkendt det med følgende formulering: “Det kan være vanskeligt at vurdere den præcise effekt af den nye akutjobpakke. ”

Det tør siges.

Til gengæld har aftalen tilsyneladende en effekt for regeringen. Den har fået købt sig tid ved at losse bolden langt ud af banen, som Pittelkow noterer det i sin analyse. På et eller andet tidspunkt skal sådan en bold jo hentes igen, men den tid den sorg, så længe man kan overbevise publikum om, at det, der skinner, er en italiensk Lamborghini.

 

111 kommentarer RSS

  1. Af Jens Thomsen

    -

    Regeringens såkaldte “Akutjobaftale” er et rent falsum.

    SFR-Regeringen nærer den opfattelse, at man ved tisse i bukserne kan holde varmen vinteren over.

    Regeringen vil dog komme til at sande, at vinteren bliver særdeles kold og bukserne stivfrosne.

    Fra borgerlig side kan man efter over et års Thorning-regime ikke øjne, at den længe ventede vækst nu skulle være kick-startet.

    Man kan ikke detailstyre mennesker; og at ville fremme ukvalificerede jobansøgere med tilhørende statsstøtte hører ingen steder hjemme.

    Nu for længst hedengangne DDR var opbygget på inhuman statskontrol og partikontrollerede ansættelser.

    Er det den vej, vi skal gå i Danmark?

    Sæt mennesket foran systemet og lad de kvalificerede ansøgere få jobbet frem for ansøgere med lang ofte selvvalgt lediggang bag sig.

    Når der er valg, senest november 2015, må vælgerne til den tid for længst have reflekteret over SFR-regeringens berettigelse.

  2. Af niels hansen

    -

    @Niels Pedersen

    “De røde har altid levet af lånte penge, så intet nyt under solen – “.

    Hvor i statistikken over Danmarks gæld har du fundet dokumentation for, at det er folk fra ‘rød stue’ og ikke ‘blå’ stue, der lever for lånte penge?

    Jeg kommer selv fra en arbejderfamilie, der altid har svaret enhver sit. Og vi var ikke den eneste arbejderfamilie med den holdning.

    Som 12-årig bydreng hos den lokale købmand, skulle jeg rundt hver torsdag (lønningsdag) og hente de penge, som arbejderfamilier skyldte – og jeg fik pengene.

    Derimod blev jeg i de ‘fine familier’ ofte bedt om at komme igen senere.

    Så Niels Pedersen, et langt liv har fortalt mig, at det med at stifte gæld ikke er et specielt centrumvenstre fænomen.

    Henrik Ibsen sagde, at man ikke må tage livsløgnen fra et gennemsnitsmenneske, men du er nødt til at forholde dig til kendsgerninger.

  3. Af niels hansen

    -

    @@Niels Pedersen

    Og hvis vi ser på verden uden for Danmark, f.eks. USA, hvor selv demokraterne er mere liberale end Venstre og Liberal Alliance, hvordan ser det så ud m.h.t. at låne penge?.

    Mig bekendt er det de superliberale amerikanere, der skylder de ‘røde’ kinesere penge.

    Correct me if I am wrong.

  4. Af Niels Poulsen

    -

    @niels hansen

    Apropos livsløgn er det nok ikke den mest frugtbare tilgang til livet at fortolke alt efterfølgende ud fra den sociale indignation, barndommens cykelture har skabt hos en.

    Da jeg læste dit socialrealistiske indlæg om “arbejderfamilierne” versus “de fine familier” kom jeg til at tænke på et berømt, men måske opdigtet replikskifte mellem Scott Fitzgerald og Hemingway. Scott Fitzgerald, som var dybt fascineret af rige mennesker og rigdom (Den store Gatsby), sagde: “De rige er nu anderledes end os andre.” Hvortil Hemingway tørt svarede: “Ja, de har flere penge.”

    Jeg ved ikke, om Niels Pedersens påstand, “De røde har altid levet af lånte penge …”, gælder generelt, men den gælder i hvert fald på regeringen Anker Jørgensen versus regeringen Poul Schlüter. Myten er, at Socialdemokraterne efterfølgende tog ved lære af Schlüter.

    Jeg synes, at den store forskel på rød og blå blok, er, at rød blok er mest optaget af omfordeling af værdierne i samfundet, mens blå blok er optaget af at forbedre forholdene for de danske virksomheder.

    Hvis man vil have et samfund, hvor vi alle er lige fattige, så skal man stemme på rød blok.

    Hvis man vil have et samfund, hvor vi alle er rige, men nogle er rigere end andre, så skal man stemme på blå blok.

    I sidste ende afhænger det nok af, hvor muskuløst ens misundelsesgen er. Det er desværre stadig på mode hos det røde segment at foretrække kollektiv fattigdom frem for individuel rigdom.

  5. Af Kent Andersen

    -

    Niels Hansen: “Hvor i statistikken over Danmarks gæld har du fundet dokumentation for, at det er folk fra ‘rød stue’ og ikke ‘blå’ stue, der lever for lånte penge?”

    Nu er historien vidst ikke, at “folk fra rød stue” PERSONLIGT låner flere penge end “folk fra blå stue”. Men når nu “rød stue” bliver ved med at kræve, at STATEN skal stå for mere og mere, og at det altid er STATEN der er skyld i folks personlige problemer, så bliver STATEN nødt til at leve for lånte penge for at leve op til det! “De rødes” tanker i 30erne om, at “arbejdere” og “svage” også skal have et fornuftigt liv synes jeg sådan set var noble og fine nok. Men nu er vi jo kommet til det punkt, hvor vi stort set ALLE vil betragtes som “en smule svage”, og at vi ALLE derfor har ret til alt muligt fra det offentlige. Og hvis denne attitude fortsætter er der jo kun een vej: Statsbankerot. Vi kan ikke ALLE kræve at staten skal hjælpe os med at få et hus på strandvejen, og at staten bare skal låne penge for at få det til at blive opfyldt. Jeg er ret sikker på, at hvis 30ernes socialdemokrater betragtede den krævementalitet der har udviklet sig, så ville de vende sig i deres grav og spørge sig selv om, hvad de kunne have gjort anderledes, så man kunne undgå den forkælelseskultur som deres ideer er blevet (mis)brugt til.

    JEG kommer også fra en “arbejderfamilie”, har også arbejdet siden jeg var 12 år (at arbejde som 12 årig er vidst forbudt og betragtes som “børnearbejde” idag), og jeg har prøvet at “arbejde mig op til” at få et bedre liv. Idag opdrages de 12-årige til, at de sørme bare skal blive ved med at spille fodbold og spise is med deres venner – så er det SAMFUNDETS opgave senere at gøre dem til læger eller højesteretsdommere hvis det er det de gerne vil.

  6. Af niels hansen

    -

    @Kent Andersen/Niels Poulsen

    Min pointe (også vedrørende min henvisning til USA og Kina) var såmænd bare, at det ikke er min erfaring at centrumvenstreorienterede mennesker har et mere udviklet ‘stifte-gæld-gen) end borgerlige konservative og liberale.

    Jeg mener heller ikke, at Nyrup-regeringen var mere økonomisk uansvarlig end Schlütter-regeringen – ej heller at HTS fører en mere gældsættende økonomisk politik end hendes VK(O)-forgængere.

  7. Af niels hansen

    -

    @Niels Poulsen

    I sidste ende afhænger det nok af, hvor muskuløst ens misundelsesgen er. Det er desværre stadig på mode hos det røde segment at foretrække kollektiv fattigdom frem for individuel rigdom.

    Jeg er også uenig med dig med hensyn til misundelse.

    ‘Keeping up with the Joneses’ er på ingen måde forbeholdt ‘rød stue’, og den med ‘den kollektive fattigdom’ hører kun hjemme til venstre for den nuværende regering.

    Som det må været gået op for dig gennem vores mange debatter, er det jeg ikke bryder mig om, at det oftest er folk med deres på det tørre, der føler sig som en forfulgt og skatteplaget ‘race’.

    Det finder jeg ynkeligt.

  8. Af niels hansen

    -

    @Niels Poulsen

    “I sidste ende afhænger det nok af, hvor muskuløst ens misundelsesgen er. Det er desværre stadig på mode hos det røde segment at foretrække kollektiv fattigdom frem for individuel rigdom”.

    Glemte udråbstegnenene – sorry!

  9. Af Niels Pedersen

    -

    Niels Poulsen.
    Som Otto Ludvig sagde:’Det eneste, selv de mest venstreorienterede har imod kapitalisterne, er, at det er dem, der har pengene’.

  10. Af niels hansen

    -

    @Niels Pedersen

    Jeg tror, at der noget, du har misforstået.

    Man kan godt være venstreorienteret og samtidig være økonomisk velstillet – og højreorienteret og økonomisk på spanden (mange af DF’s vælgere, som er på overførselsindkomster støtter en liberal statsminister).

    Jeg er sikker på, at det store flertal herhjemme er modstandere af rendyrket kapitalisme, og foretrækker en ‘blandingsøkonomi’ med både fri initiativ og rammer for udfoldelsen.

  11. Af j nielsen

    -

    “Jeg synes, at den store forskel på rød og blå blok, er, at rød blok er mest optaget af omfordeling af værdierne i samfundet, mens blå blok er optaget af at forbedre forholdene for de danske virksomheder.”

    Nå men så er det jo godt at vi har en regering bestående af både røde og blå partier.

    “Hvis man vil have et samfund, hvor vi alle er lige fattige, så skal man stemme på rød blok.”

    Hvis man vil have et samfund hvor der arbejdes på at etablere en nedre grænse for hvor fattige folk kan blive, så skal man stemme på et “rødt” parti.

    “Hvis man vil have et samfund, hvor vi alle er rige, men nogle er rigere end andre, så skal man stemme på blå blok.”

    Hvis man vil have et samfund, hvor det anses for ønskværdigt snarere end et problem at visse grupper dropper ud pga fattigdom, så skal man stemme på et af de partier der kalder sig blå.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info