Overgearet akut jubel

Det er som om dele af regeringen og dens nærmeste omgivelser i disse dage forsøger at få en Lada til at skinne som en Lamborghini. Det indtryk får man, når man iagttager den påtagede og overgearede jubel, der omgiver regeringens såkaldte akutjobaftale.

“Det er helt historisk,” lyder det således fra finansminister Bjarne Corydon, der ellers har gjort det til en stilart at brumme forsigtigt. “Det er en ekstraordinær situation med ekstraordinær løsning,” konstaterer statsministeren. Og det må vel betyde, at løsningen denne gang er bedre end god. Og Politikens lederskribent Kristian Madsen, der eller nok kan finde både hår i suppen og levere kvalificeret kritik, er næsten gået i selvsving: “Original”, “overraskende” og “lille columbusæg,” skriver han i sin leder og konkluderer, at “aftalen er et politisk svendestykke for finansministeren,” der i øvrigt konstaterer, at “problemet er løst”. Jublen er med det samme fulgt op på Facebook, af blandt andre SF’s (tidligere) enfant terrible Trine Pertou Mach: “Now we’re talking :-), og hendes kampfælle i folketingsgruppen Lisbeth Bech Poulsen: “Det bliver en go’ dag.” Det skal siges til begge politikeres ros, at mange af deres Facebook-venner i kommentar-feltet er mere afdæmpede i deres forventninger til det ekstraordinære columbusæg. Også LO’s Harald Børsting, der blev holdt hen i uvidenhed om regeringens aftale med kommunerne, regionerne og arbejdsgiverne, har taget ja-hatten på: “Aftalen om aktutjob er langt mere vidtgående, end vi havde turdet foreslå. Det her giver mange flere job og ovenikøbet på den mere forpligtende måde.” Og Bjarne Corydon istemmer i sin ros til arbejdsgiverne: “Jeg er fuld af respekt. Jeg tror, at rigtig mange lande i krise ville være dybt taknemmelige for, hvis man havde arbejdsgiverorganisationer af den kaliber, vi har i Danmark.”

Tjahh, hvad er det egentlig Dansk Arbejdsgiverforening har gjort, siden organisationen fortjener så voldsom en socialdemokratisk ros? DA har sagt ja til at opfordre sine medlemmer til at være særlig opmærksom på at ansætte ledige, som har været på dagpenge i to år. Og hvis en arbejdsgiver oven i købet ansætter en af dem i tolv måneder, så får arbejdsgiveren 25.000 kroner. Til gengæld har DA fået nærmest statsgaranti for, at der ikke pilles i den dagpengereform, som organisationen har frygtet kunne blive konsekvensen af det politiske pres. Og derudover har DA fået lagt den politiske bold til rette, så muligheden for en blå finanslov med borgerlige krav om lettelser for erhvervslivet er blevet en del større.

Virker den så, aktutjobaftalen?

Det er der udenfor regeringens cirkler tilsyneladende ikke mange, der tror på. “Redskabet er ikke voldsomt stærkt. Man kan håbe og bede,” lyder det i Politiken fra professor Peter Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet. “Der er ingen garanti for at der bliver oprettet 12.500 aktutstillinger. Beslutningen ligger stadig hos arbejdsgiverne. De er ikke tvunget til at tage nogen,” siger arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra Københavns Universitet. “Det er svært at vurdere, om det er noget, der rykker,” kommer det uldent fra professor Michael Svarer, Aarhus Universitet. I et svagt øjeblik i Politikens leder har Kristian Madsen da også erkendt det med følgende formulering: “Det kan være vanskeligt at vurdere den præcise effekt af den nye akutjobpakke. ”

Det tør siges.

Til gengæld har aftalen tilsyneladende en effekt for regeringen. Den har fået købt sig tid ved at losse bolden langt ud af banen, som Pittelkow noterer det i sin analyse. På et eller andet tidspunkt skal sådan en bold jo hentes igen, men den tid den sorg, så længe man kan overbevise publikum om, at det, der skinner, er en italiensk Lamborghini.