Thorning har ét år
126 kommentarerPartier indgår forlig med stærke regeringer. Derfor satte Venstre barren ekstra højt og derfor måtte Enhedslisten stemme for en lyseblå finanslov fordi partiet – naturligvis – ikke turde vælte en regering, som partiet for blot et år siden selv pegede på.
Er det så pludselig blevet en stærk regering? Njahhh. Nu og her giver finanslovsaftalen med Enhedslisten en presset regering et nødvendigt lille pusterum. SF og Enhedslisten kan igen bytte lidt rundt på stemmerne. Socialdemokratiet kan for en stund se dele af sit bagland i øjnene og Margrethe Vestager kan tænke, at det var så dén offergave. Men det er naivt at tro, at regeringen ved at rykke en lille smule til venstre i sin politik kan hente den flod af vælgere, som det seneste år har forladt den til fordel for partiet Venstre.
En række iagttagere har noteret, at finansminister Bjarne Corydon havde adskillige muligheder for forlig, og at det mindede om tiden før Fogh, hvor der kunne tælles til 90 på mange måder. Men en del af dette nye ‘normal’ er også, at en regering kan sande til. Og det kan ske for den nuværende regering. Hvis den om et år fortsat har så katastrofale meningsmålinger som tilfældet har været i nu meget lang tid, så vil magten langsomt forvitre, så vil de parlamentariske muligheder indskrænkes. Autoritet og legitimitet vil erodere og langsomt, men sikkert, vil det hele sande til. Måske lykkes det til den tid lige akkurat med (endnu) en finanslov med Enhedslisten, men det vil så bare blive afløst af endnu en krise, som vil få det til at mindes os om de parlamentariske tilstande under Anker Jørgensen med folketingsvalg hvert andet år.
De Radikale kan ikke redde denne regering – omkring 90 procent af vælgerne synes fast besluttet på ikke at ville stemme radikalt under nogle omstændigheder. Det bliver heller ikke SF, som hiver den i land – partiet kan bytte stemmer med Enhedslisten, men det vil ikke afgørende gøre fra eller til. Nøglen ligger naturligvis hos Socialdemokratiet. Hvis S om et år fortsat ligger på 18-22 procent af stemmerne og oplever et blodbad ved kommunalvalget, så kan man tale nok som meget om fire-årige valgperioder og flertal i Folketinget – så er det for sent. Og det handler ikke om nye slagord, flere rådgivere, en 0,2 procents skattestigning eller en sværm af TV-Felix’er på besøg i privaten. Socialdemokratiet skal overbevise vælgerne om, at partiet besidder den politiske kompetence til at lede landet. Kun på den måde kan regeringen genvinde sin styrke og måske sidde perioden ud.
Helle Thorning-Schmidt har mindre end et år.
126 kommentarer RSS feed
Nej regeringen skal bruge hele perioden til import af mere rødt vælgerkvæg. Hvis befolkningen ikke vil stemme på regeringen så må befolkningen udskiftes:-)
Enig i denne blog – også konklusionen.
Jeg mener dog, at konklusionen gælder HTS personligt – ikke nødvendigvis regeringen.
Statsministeren har været udsat for mange personlige angreb (uforskyldt eller selvforskyldt afhænger af øjnene der ser), og hvis hun ikke får genskabt tilliden i løbet af det næste år, bør hun trække sig og overlade posten til en anden. (Bjarne Corydon eller Mette Frederiksen, alt efter temperament).
Socialdemokraternes lave vælgertilslutning skyldes i mine øjne ikke den førte politik, men udelukkende at befokningen ikke har tiltro til HTS.
Hvis ikke snart det socialdemokratiske bagland (det der er tilbage, vel at mærke) vågner op, sættes partiet helt uden for parlamentarisk indflydelse til næste valg, når Venstre og de øvrige borgerlige partier stormer ind på tinge. For det kommer de til at gøre. Tro mig. HTS´ ry er så ramponeret, at det ikke lader sig reparere på så få år.
Nu skal vi jo lige se om nogle i Enhedslisten eller SF fortryder at lægge stemmer til Finansloven. Så vidt jeg er orienteret er der ikke stemt i folketingssalen endnu.
Men selv inkarnerede venstrefløjsvælgere kan jo se den er helt gal. Både politisk og ledelsesmæssigt. Katastrofal mangel på kompetencer, der først og fremmest skyldes at regeringen, kun kan realisere mikroskopiske dele af deres verdensbillede og hverken har en plan B eller en plan C.
Ingen i offentligheden ved hvad statsministeren mener om de store spørgsmål for Danmark. Der intet nyt og Det er som om hun ikke har forstået at EU-fnidder, statsbesøg mv. er sekundære ift. det hendes målgruppe allerhelst vil se: At hun er en dygtig leder, der har styr på sine flertal og som ved hvad hun vil. Der er nul respekt om hendes evner hos 70-80 % af befolkningen og jeg fatter ikke hun ikke prøver noget helt nyt. Der er intet at tabe, såvidt jeg kan vurdere det. Jeg nægter at tro hun er så spejlblank som Henrik Dahl mener, men hvis der ikke snart kommer med bare lidt, der kan få danskerne til at spidse øre, så må han jo have ret.
Forfærdeligt at tænke på at hun måske har endnu et år som statsminister. Hun burde være vippet af pinden allerede nu, for magen til amatøragtig optræden er nok ikke set tidligere i Danmarkshistorien.
Medens hun endnu aspirerede til posten, fik hun arrangeret det således, at hun blev frikendt for skattesvig. Sagen var gud-hjælpe-mig forældet, da det blev opdaget, at hun havde fusket med sine fradrag. Det gav hende en netto-gevinst på minimum 150.000,00 kroner!
Senere løj hun om sin mands tilstedeværelse i Danmark gennem flere år. Det skete enten over for SKAT eller Justitsministeriets Lovkontor. Hun opgav i hvert fald modsatrettede oplysninger til disse instanser, hvilket indbragte familien en nettogevinst på flere millioner. Underligt at det ikke er så interessant for Skattekommissionen!!!
Så undgik hun dansk moms ved leasing af en bil i Tyskland. Meget solidarisk, ikke?!
Så lovede hun i guld og grønne skove op til valget sidste efterår, men go´ morgen. Er der overhovedet noget, som blev opfyldt? Det er ikke det indtryk, vi som vælgere sidder tilbage med – tværtimod!!!
Så toner hun frem på skærmen tirsdag efter tirsdag og plabrer løs om noget, hun næppe selv har forstået. Sådan lyder det i hvert fald. Ren papegøjesnak med hvad deraf følger af sætningsbrud, udenomssnak eller manglende svar på stillede spørgsmål fra journalisternes side.
Så fører hun sig frem over for EU-toppen på trods af, at hun slet ikke har den danske befolkning med sig. Er det særlig klogt, Helle Thorning-Schmidt!?!
Og så er der alt det andet, som vil føre for vidt at komme ind på i denne sammenhæng, men mon ikke de fleste vælgere i dette land har fået rigeligt af hende og Margrethe Vestager!?! De kan desværre nå at ødelægge alt for meget for den danske befolkning!!!
Regeringen Thorning er vel det bedste bevis på, hvad en ren “hønsegård” kan præstere ….. ikke meget!
Regeringspartierne kunne hente nogle af de mange stemmer, som de har tabt til Dansk Folkeparti, ved fremover at arbejde langt mere sammen med Dansk Folkeparti, når det er oplagt af politiske grunde.
Dansk Folkeparti er et nationalt sindet, socialliberalt parti, som også vil forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, ligesom regeringspartierne vil, og som ønsker et økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund, ligesom regeringspartierne gør.
På et eller andet tidspunkt må det gå op for S og SF, at der er et par gode grunde til, at flere danske arbejdere stemmer på Dansk Folkeparti og Venstre, end på regeringspartierne.
Intet kan redde Helle Thorning, heller ikke de to skattedirektører fra SKAT København, skønt de gør alt hvad de kan. Ingen i dette land bortset fra de allermest blåøjede naive rødgardister, tror en meter på disse skattefolk i København eller for den sags skyld på Helle Thorning. Over hele linien er der en indgroet mistillid til hende og systemet. Hun kan gøre og sige lige hvad det skal være, INGEN kan fæstne lid til hende. Hun er en katastrofe for landet, sit parti og sig selv. Der går megen tid tabt med hende. Det bedste ville være at de kørte fast og vi fik en ny regering uden de tre kvinder forrest. Jo før jo bedre.
Fremragende analyse! Og hvor jeg dog håber, at du har ret i din konklusion!
Nej – intet kan redde Thorning.
Men det pudsige er at medierne har så dårlig samvittighed over at have bashet hende den første tid med løftebrudene, at de nu dagligt ‘opfinder’ negativ historier om Venstre ud fra en argumentation om at det ikke er ‘rimeligt’ at Venstre har 1/3 af befolkningens opbakning.
Det er meget muligt at Venstre ikke har fortjent det – men hvor fa’n skal folk ellers søge hen?
Det jo for dævlen ikke Venstres skyld at konen startede karrieren med at fraflytte en lejlighed i 4 mdr. for at slippe for skatten.
Meget enig i analysen. Sagen bliver jo ikke gjort nemmere af, at Martin Lidegaard i ly af USA’s præsidentvalg og Finanslovforhandlingerne forsøger at snige sig til nye regler for solcelle økonomien. Og endda med tilbagevirkende kraft selvom han hele sommeren har messet, at det IKKE ville blive med tilbagevirkende kraft. Tror du mon, nogle føler sig taget ved næsen – ikke kun i almindelig løftebrudsforstand – men meget mere alvorligt? Se på Martin Lidegaards facebook, hvor mange fortjente høvl han får. Jeg vil tro, at det også smitter af på de Radikale og regeringen. Der MÅ da være grænser for hvor lav integritet, vi skal acceptere hos vores politikere.
I øvrigt et stort problem, at vi ikke har nogle journalister, der kan gå i dybden og ikke mindst udgive artikler om disse banditter. Men altså – Martin Lidegaard topper lige nu. Man fatter ikke denne regerings dødsdrift.
Fuldkommen enig med NKK.
HTS vil blive presset mere og mere fra begge sider. I forbindelse med finansloven sender V hende taktisk i armene på Enh, som dermed slides op og måske til sidst tvinges til at vælte regeringen.
Det morsomme er jo at det ikke er politiske uenigheder der adskiller V og S, det er udelukkende ønsket om at have magten, der adskiller. V og S synes at være samme politiske parti lige p.t.
Politisk mener jeg HTS klarer sig ganske udmærket, hvis vi måler på antallet af modige reformer.
Men det sælger ikke billetter i stemmeboksen. Og så længe det ikke gør det vil hun kunne presses fra begge sider.
Hun formår ikke at sætte dagsordenen. Dermed kan man måske være enig i at det er HTS selv, der er problemet. Hun er ikke folkelig, nærmest lidt elitær. Kedelig, rationel, saglig. Lidt som Lykketoft, der heller ikke kunne sælge billetter. Men som enhver anerkender sor sin dygtighed og som arkitekt bag 90′ernes succesrige reformpolitik.
Personligt har jeg ganske meget respekt for HTS. Men jeg kan jo kun være enig i at saglighed og resultater ikke sælger billetter.
Uagtet mange reformer og resultater på kun et år, så skal der sælges billetter hos vælgerne hvis ikke NKK skal få ret.
@Ole Mikkelsen
Fuldstændig enig!
Helt enig med dig T. Sørensen.
Ved dagens afhøring af Lisbeth fra SKAT i kommissionssagen, var det tydeligt at SKAT havde sjusket med Kinnocks skattesag. Lisbeth har jo udtrykkeligt sagt, at det var en usædvanlig sag. Derfor havde hun skrevet en dagbog og ved behandlingen havde SKAT været mere grundig end normalt. De havde bare ikke tjekket Kinnocks computer, telefon eller telefonregning. Det var deres vurdering, at det ikke var relevant i denne sag. Det ser ud som om, at SKAT kun har forholdt sig til HTS og Kinnocks egen dokumentation og oplysninger. Ved første afhøring af Lisbeth blev hun også spurgt om SKAT havde tjekket oplysninger andre steder, for at sammenholde data. Det kunne SKAT ikke fordi de havde tavshedspligt. Så faldt ti-øren for mig. SKAT har bare sjusket. Sjov nok forfremmes de personer som “sjusker”
Der er ikke noget i vejen med Helle Thorning . bortset fra at hun har misforstået sin stilling.
Hun har opfattet det, som om hun skulle være Dronning nr 2, der skulle bruge sin tid på statsbesøg og dertil har hun jo som en statsminister den fordel, at hun kan skabe glæde ved at uddele statsmidle – betalt af de skatteydere, der er blevet bedt om at spænde livremmen ind .
Hun gjorde det sidst i Myanmar.
Det skaber ikke stor forståelse i det politiske bagland, som jo nok havde ventet en statsminister, der havde focus på hendes vælgeres hverdag – altså dem hun så malende har karikteriseret “som dem ude ved kakkelbordene”
Alt det p!5 der om fans af div. superstars; Det er ingenting ifht. at vaere fan af Niels Krause-Kjær; Han styrer!
Det er spot on the spot… hver gang, og serioesiteten for Danmarks udviklingsperspektiv er inkl.!
Serioestiteten er vores skattetryk, der er noedet fordi, der er alt for mange der haevder at vaere syge!
Jeg er enig i NKKs analyse.
Det allerstørste problem er, at Helle Thorning-Schmidt med følge af S SF R ministre – vil kæmpe alt hvad de kan, for personligt at bevare magten og de medfølgende goder.
Uanset omkostningerne for Danmark og danskerne, og det tab vi påføres gennem nationens stilstand – den politiske ledelse har længe været ikke eksisterende.
Det er kun p.g.a. af Corydons “spin/spil” det er lykkedes at få en Finanslov – så S SF R kan klamre sig til magten endnu, med det yderste af neglene – og de borgerlige partier ikke stemmer imod, KUN “for det god tradition” med Finansloven.
For søren da, har I fuldstændig glemt, hvor galt det gik under Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke, der glemte at lave reformer mens tid var og troede finanskrisen gik over af sig selv?
Har I glemt, at det var under VKO, at Danmark mistede 200.000 arbejdspladser?
Ønsker I virkelig Lars Løkke, Lars Barfoed, Anders Samuelsen og Kristian Thulesen Dahl tilbage på magten?
@Claus Beyer
‘Ved dagens afhøring af Lisbeth fra SKAT i kommissionssagen, var det tydeligt at SKAT havde sjusket med Kinnocks skattesag’
Hmmm, – begrebet ‘tydeligt’ kan tilsyneladende fortolkes en del.
Samlet set udtrykker skattesagen at HTS er under maksimalt pres via alle kanaler, – mere eller mindre legitime.
Det vil jeg til gengæld kalde ekstremt tydeligt.
@Karin Bennedsen
Ja, der er en flok, som voldsomt kritiserer HTS og sågar Enhedslisten for at føre blå politik samtidig med at de ønsker en blå regering.
Det hænger rigtig godt sammen, gør det :-)
Regeringen hænger på magten med neglene dens eneste chance for at komme tilbage i dansk politik er hvis den får udskiftet befolkningen med importeret rødt vælgerkvæg, og det tager tid, så den fortsætter perioden ud.
Har I glemt alle de mange millioner skattekroner, som Anders Fogh Rasmussen brugte på sin private jobsøgning i tiden efter valget i 2007 og til han forlod den synkende skude i 2009.
Halvandet år brugte han rigets ressourcer på at rejse verden rundt for at køre sig i stilling til en udenlandsk toppost, og imens var Danmark ved at gå nedenom og hjem, fordi landet manglede ledelse.
Har I glemt den uduelige Lars Løkke, der ‘banged the table’ og faldt i søvn under COP 15 foran alle verdens ledere og i to et halvt år kun nåede at lave en enkelt reform.
Vorherre bevares for at få den klovn tilbage på magten.
Fuldstændig meningsløs “analyse” fra Krause Kjær.
At vælgerne flygter til blå blok, fordi HTS fører ultra blå politik???
Ja faktisk endnu mere afstumpet og asocial politik end VKO gjorde det.
Enten må vælgerne jo være dummere end en regnorm eller også tager Krause Kjær helt fejl af årsager og sammenhæng.
Personligt kunne jeg ikke drømme om at stemme på hverken den ene eller den anden. Dertil er svigtet og korruptionen simpelthen for stort på alle fløje.
Mon ikke mange tænker sådan? Åh jo!
Jeg giver iøvrigt ikke en hujende fis for alle de bestilte og meningsdannende undersøgelser.
Efterhånden noterer vi os bare at hun siger et og gør noget helt andet. Det er kun ord der kommer ud af munden på hende. Ingen regner mere med hvad hun siger – Jo måske lige Karin Bennedsen.
Håber inderligt N.K-K. har ret!
Max. et år mere til dette fumlende pjatteri bestående af 2-/25 ministerier og 44-/50 spinndoctorer for at “betjene” 3,5 mio voksne menensker, -som er håbløst afhængige af oversleske fra liste Ø, -som uvidst af hvilke grunde får linseplads i næsten ethvert klip af Christiansborg Ungdomshus, uagtet han er oldgammel i forhold til de søde blåøjede småfeer (som satme også er til forældresex med egne unger) han lader ymte liste Ø`s super-gammelkommunistiske beton holdninger; alene fordi de klokkeklare Appel-holdninger der er realiteten bag gardinerne, -de må sælges af noget mere lækkert! Såèn lizzom ved kirken øverst i Istedgade. Mums.
Hvordan hulan er mit elskede fædreland manøvreret i hænderne på disse charlataner? Søvndal er en ren amatør i den større sammenhæng, og han er ellers velkvalificeret i den absolut nederste klase på ranken.
I morgenens Metro kunne man læse en yngre naiv fra de Radigale beskrive, at hans “fætter” var cykelhandler og afhængig af kunderne; forstået derhen, at det “de” overtog måtte de nu kæmpe for! Pjatterøv! Vil du drive politik eller cykelhandel, -SÅ GØR DET! Let røveren og gør det du bildte vælgerne ind – før valget! Eller du kan smutte, og melde dig til den såkaldte regerings nye efteruddannelsesmulighed de næste måneder! SÅDAN ER DET JO.
Men det er gået op for alle Danskere at toppen af den røde regering er en flok dybt griske og korrupte mennesker, Og det reagerer røde vælgere naturligvis meget kraftigt på.
En tilføjelse: De gamle, de syge, de svage har fået ændret status!
De er nu opdateret til: De gamle, de syge, de svage, -nu, med
NEDSAT TILSKUD TIL TANDRENSNING.
NEDSAT MEDICINTILSKUD.
FORHØJET BUNDTRÆK PÅ SKATTEN.
Men de er/var også bare nogle ubetydelige fjolser der skulle bruges til at tabe valget. Tak for kaffe mor Karen!
Jamen Krause da, husker du ikke Løkke, der lå på 17% og 19% og I kommentatorer blev ved med jeres råd og forsøg på at genoplive ham. Han fik et pænt valg, ved en krampetrækning til sidst på TV, gik 0,4 % frem til 26,7 , tabte magten, men ved passivitet ligger han nu senest på 30 % i gallup, hvad man må undres over. Med andre ord, man kan ikke bruge meningsmålinger til ret meget. Det er pejlemærker, det man kan bruge til noget er realpolitik med handling og fornuft, det udviser regeringen, men mange af jer borgerlig medier fokuserer på proces og ballade for det sælger bedre aviser i kriseramte tider, så for at bevare jeres jobs, laves desværre underlødig journalistik fra for mange af jer. Sådan opleves det af rigtig mange vælgere, som interesserer sig for substansen.
Et år er rigtig lang tid, og jeg ville være varsom med at spå, forhold dig til fakta, det politiske indhold og vurder det. Thorning holder, hun er langtidsholdbar, det er kvalitet oftest.
Kære KArin Bennedsen! Henvisningerne til, hvad andre regeringer – måske – har gjort eller ikke gjort, fritager jo ikke dette uduelige sammenrend for ansvaret for egne gerninger. Deres indlæg siger højt regnet ‘det ka du sæl være’!
Karen Bennedsen spørger hændervridende og fortvivlet, I – vælgerne – ønsker da vel ikke de borgerlige tilbage ?
Karen Bennedsen – læser Du overhovedet ikke meningsmålinger ?
Den samlede regering tilsammen er ifølge Berlingskes målte gennemsnit af samtlige meningsmålinger kun en smule større end Venstre.
Nej Karen Bennedsen,enig med dig, vi har ikke glemt ham, og ønsker hverken ham, DF eller K tilbage til magten. De ti år ødelagde så meget i Danmark og det danske samfund, at der går år før vi kommer over dem. Da Fogh skulle spare op, gav han ud, da Løkke burde have investeret i offentlige investeringer, strammede han, lavede 2 reformer, som man burde have lavet i de gode tider, ikke de dårlige, og sådan kunne jeg blive ved.
Vælgerne flygter fra venstre 2000 på en måned har meldt sig ud, sagt af Tirsdagsanalysen i går.
Nu vil venstre have lønnen ned og skattelettelser, men hvorfra??? Løkke siger at den offentlige sektor godt kan stige 0,8% frem til 2020, trods massive skattelettelser på 65 milliarder, det hænger jo ikke sammen de udmeldinger der kommer fra venstres top.
Jeg synes egentlig at meldingen fra EL var ganske sigende:
Nu kan det være nok med Venstres udplyndring af Danskerne – nu er det vores tur – Derfor stemte vi for finansloven.
Kære læser, er de forvirret?
En rigtig god artikel Niels Krause-Kjær.
Man skulle tro, regeringen var ude på at bevise eksistensen af Murphys lov.
Heri har de ihvertfald succes!
I partiet Venstre har selvforståelsen længe været den, at magten i Danmark rent faktisk tilhører Lars Løkke Rasmussen.
Hængekøje eller ej. Gold oppositionspolitik eller ej. Ét er hævet over enhver diskussion, når det handler om Venstre: Partiet er en tordnende succes. End ikke de argeste politiske modstandere kan med nogen rimelighed bestride dét faktum.
Meningsmålingerne taler deres umisforståelige sprog: Mere end hver tredje dansker ville i dag sætte kryds ved Venstre. Godt nok har Lars Løkke Rasmussen ikke overrendt Christiansborg siden valget, men ikke desto mindre (eller måske i virkeligheden derfor?) er han danskernes klart foretrukne statsministerkandidat.
Men som bekendt er de barske realiteter for Venstre, at statsministeren ubestrideligt hedder Thorning. Samtidig tyder intet på, at det i overskuelig fremtid bliver anderledes. Hvilket er noget af en bitter pille at sluge for de Venstre-folk, der her i den kommende weekend samles til landsmøde i Herning.
Længe har den underliggende stemning i Venstre nemlig været, at der i forbindelse med valget sidste år skete en beklagelig misforståelse. Det var simpelthen en fejl, må man forstå, at danskerne smed Løkke på porten og i stedet banede vejen for Thorning.
Dog har Venstrefolkene i svage stunder trøstet hinanden med, at der hurtigt ville blive rettet op på den kedelige fejltagelse. Selvforståelsen har været, at regeringen næppe ville kunne overleve det første år.
Man begyndte seriøst at forberede sig på det folketingsvalg, som kuldsejlede finanslovsforhandlinger med sikkerhed ville føre til. Det handlede blot om at væbne sig med tålmodighed i nogle få måneder, så ville misforståelsen blive rettet, ordenen genoprettet i dansk politik og alt blive godt igen. Og Venstres formand ville kunne vende tilbage til det statsministerum, der rettelig er hans. Søren Pind mente ligefrem at vide, at Løkke er nationens ‘moralske statsminister’.
Det er alt det, Venstre nu skal revidere. I bittersød bevidsthed om at være vælgernes foretrukne parti må Løkke og hans tropper nu konstatere, at der meget vel kan være næsten tre år til næste valg. Hvilket næsten er mere, end Venstrefolkene kan bære.
Men sådan er ikke desto mindre situationen, efter regeringen her i weekenden kom igennem med en finanslov med Enhedslisten efter et forhandlingsforløb, hvor regeringen end ikke var i nærheden af at være i vanskeligheder.
Nok er regeringen tydeligvis ikke vælgernes kop te; det viser målingerne jo med al ønskelig tydelighed. Men hvad den ikke har i popularitet – det har den i manøvredygtighed. Faktisk har regeringen i sit første leveår vist sig langt mere levedygtig end forventet.
På papiret ser det ellers noget ustabilt ud: En mindretalsregering med et evigt protesterende støtteparti som sin eneste livline. Det burde ikke kunne lade sig gøre.
Men virkeligheden har vist noget andet. Nemlig en regering, der – midt i alle begyndervanskelighederne – har formået at indgå politiske aftaler med alle Folketingets partier på kryds og tværs. Der findes faktisk ikke ét eneste parti, der ikke har indgået forlig med regeringen de seneste 14 måneder. Sagt på anden vis: Der er ikke noget, der truer regeringen i den nærmeste fremtid. Og dermed får Thorning & Co., hvad de har mest brug for: tid. Sagen er jo, at mands minde er kort i dansk politik. Og derfor må Løkke her ved indgangen til landsmøde-weekenden frygte, at der måske alligevel slet ikke bliver rettet op på ‘misforståelsen’ fra september sidste år.
Jeg vil så gerne være enig! Og jeg håber så afsindigt, at du har ret!!
Og havde det været en normal statsminister med normal motivation havde jeg også været det. Det er det bare ikke.
Helle Thorning kommer til at sidde tiden ud. Hun har satset butikken på skattekommissionen, og jeg tror hun vinder væddemålet – et stykke hen ad vejen.
Når man selv har besluttet, hvad kommissionen skal undersøges, hvad den ikke må undersøge, hvilke regler, der skal gælde for kommissionen, hvornår resultatet kommer (12 måneder inden næste valg) – så kan man ikke tabe!
Er der nogen, der kan forestille sig, at kommissionen kommer tilbage og siger ‘der var ikke noget, at komme efter’? Ikke i min vildeste fantasi kan jeg forestille mig det! Se på de vidneudsagn, som de landsretsdommere tillader – ren rygtebørs, folks fornemmelser om, hvad der foregik andetsteds etc. Det ville jo aldrig være tilladt i en reel retssag.
Man skal huske på, at hun er fløjtende ligeglad med, om folk er skyldige og senere dømmes for det. Havde det været motivationen kunne man have meldt Troels Rasmussen osv til politiet og ladet dem undersøges, rejse sigelse og dømme. Den process og det resultat er bare sværere, at kontrollere, time og spinne.
Thorning kommer aldrig personæigt til at leve med konsekvenserne af, hvad hun har lavet. Hendes karriere i Danmark er reelt slut – hun skal til EU og der er de fløjtende ligeglad med om akutpakken virker, dagpenge-regler og lign. Der er det netværket, der gælder og det er stadig intakt.
Vi hænger på hende minimum tre år endnu. Desværre for Danmark.
Ja, lad os håbe at Helle/ Vestager/ Jelved/ Annette og Johanne regeringen kun holder 1 år mere. Eller at den kan få et mistillids-votum om få dage/ uger.
Men hvad er demokratiets største problem pt.?
Det er at i virkeligheden har vi allerede et eet-parti styre her i landet, for samtlige partier er blot forskellige nuancer i den samme spand maling, eller forskellige klumper af den samme grød, eller forskellige fraktioner af den samme bande. Kun DF skiller sig en smule ud, men var i alle ti år en slatten omgang.
Næh, vores demokrati er endt som et fjernstyret skin-demokrati, for ikke at sige et kleptokrati eller et mafiøst demokratur. De ærlige, fornuftige og dansksindede politikere er i håbløst mindretal pt.
I Portugal, Spanien, Italien og Grækenland som også er fjernstyrede skin-demokratier, er der nu protester, optøjer, generalstrejker og lignende, og hundredvis af mennesker som begår selvmord ved at hænge sig eller kaste sig ud fra store højder osv., i fortvivlelse over politiske, økonomiske og sociale overgreb. Som f.eks. indebærer at tusindvis af borgere er blevet sat ud af deres boliger af fogeder og politi.
Asocial og umenneskelig politik er også ved at være vores egen regerings varemærke. Det store sammenrend af snik-snakkende feminister og pladderhumanister har ikke bragt dansk politik op i et højere luftlag, men har tværtimod betydet en styrkelse af den lavsindede radikale ny-kommunisme som dag ud og dag ind arbejder på at smadre og udslette danskheden, demokratiet og alt hvad danskerne holder af, har ret til og har brug for.
Bare for at tage nogle eksempler med denne regerings; S-R-SF’s – førte politik:
-Færre sættes på gaden.
-Akut hjælpepakke til arbejdsløse.
-Flere praktikpladser på vej.
-Uddannelse til ufaglærte
-Tilsyn med anbringelsessteder bliver bedre.
Niels Krause-Kjær; din klumme er ren og skær ønsketænkning, efter min vurdering.
Hele denne artikels præmis er at der er sket et stort skred af stemmer fra S til V. Jeg vil gerne på en helt og aldeles uvidenskabelig baggrund tillade mig at tvivle på, at skredet er så stort som meningsmålingerne siger. I min omgangskreds er der mange “gamle” socialdemokrater. Det er folk, der er skuffede over, at regeringen har været for “blå” og derfor siger, at de fandme ikke vil stemme på dem næste gang. De kunne dog ikke drømme om at stemme på Enhedslisten som bedømmes som fantaster og ej heller Venstre som de er fundamentalt uenige med. Derfor har de pågældende lige nu ikke noget parti – eller har de. For når man går dem lidt på klingen, ja så siger de, at det jo nok ender med, at de stemmer socialdemokratisk igen. Ikke af stor og varm kærlighed, men simpelthen fordi der i deres verden ikke er noget bedre alternativ. Når der findes mange af den slags personer i min omgangskreds, ja så findes de nok også andre steder, og dem opfanger meningsmålingerne ikke. Forestil dig en valgkamp, hvor Løkke skal forlige Liberal Alliance og Dansk Folkeparti…. Hvem ved, måske medierne også vil beskæftige sig lidt med det, når tiden kommer… Altså minus Berlingeren og BT naturligvis ;-)
“Er der nogen, der kan forestille sig, at kommissionen kommer tilbage og siger ‘der var ikke noget, at komme efter’? Ikke i min vildeste fantasi kan jeg forestille mig det!”
Hvis der ikke er noget at komme efter, så er det det kommissionen kommer tilbage og siger.
Og det er fuldstændigt rigtigt, man skal have en meget vild fantasi for at forestille sig at det skulle være tilfældet.
Lige så vild som dette: Antag at det i stedet for S. Kinnock var Solrun Løkke Rasmussen, der havde fået en sag afgjort af SKAT, og fået medhold. Noget med et feriehus på Færøerne, hvad ved jeg.
Nu skal der mere end almindelig fantasi til at forestille sig en Troels Lund Poulsen, der finder sagen så interessant, og vil holde sig så velorienteret, at han følger den på nærmeste hold, og graver ti år tilbage for om muligt at finde argumenter mod SKATs afgørelse.
Hvis hans interesse for sagen er rent saglig, så skal ovenstående under de beskrevne omstændigheder være et realistisk scenarie. Så skal den være uafhængig af hvilken person der er i fokus. Så skal han agere på præcis samme måde, hvis det er hans egen statsministerkandidats ægtefælle, der er i søgelyset.
Hænderne op, de der kan se det for sig.
I modsat fald er interessen og hvad der videre måtte være politisk og økonomisk motiveret. Hans egen ministertaburet stod på spil.
Regeringen kommer mindst til at sidde tre år mere.
I foråret råbte de blå kommentatorer, at regeringen ikke ville vare året ud – hovsa. Næste år på samme tid vil vi også på denne blog se, at der kommer en spådom om, at regeringen kun vil vare 1 år mere. De blå kommentatorer vil få ret om tre år, så vil der komme valg.
De blå kommentatorers forhåbninger er kun forhåbninger og ikke andet.
Vi får at se, hvem der får ret.
De røde blog-kommentatorer lider af samme begrebsforvirring som deres elskede statsminister.
Uanset hvad opinionstal siger, og uanset hvad de røde partiers egne vælgere siger, så holder de fast i, at verden tegner sig lyserød for regeringen.
Vi hører ekkoet af fru Thornings gentagne tirade:
” Vi har ikke været gode nok til at forklare os” – underforstået, “det er befolkningen, der er for dumme”. ( “Så vi bliver nok nødt til at ansætte endnu flere spindoktorere”).
Faktum er, at der kun skulle have været et par stykker i Enhedslistens hovedbestyrelse, der havde stemt anderledes, så var finanslovsaftalen røget på gulvet.
Så usikkert er regeringens eget parlamentariske grundlag.
Vreden i befolkningen over regeringens svigt er stigende, og hvis man tror, at man kan klare den med arrogant fornægten, så er det år, som Krause giver regeringen, højt sat.
http://www.bt.dk/politik/tusindvis-af-medlemmer-forlader-venstre
Hvis jeg ikke husker forkert havde Venstre ca. 82.000 medlemmer i 1997. Og nu har de 42.000.
Hvem er det lige der bløder!!!
Hvis jeg ikke husker forkert havde Venstre ca. 82.000 medlemmer i 1997. Og nu har de 42.000.
Hvem er det lige der bløder!!!
I mit område – Kolding – har S og SF på 1½ år sagt farvel til hvert tredie medlem.
( Kilde JV 23/9 2012 )
Så tilbagegangen i antallet af medlemmer er vist noget, der rammer alle partier.
PS: Lokalformanden for S. giver entydigt landspolitikken skylden for medlemsflugten.
Jeg synes Krauses analyse halter lidt.
Intet sødemiddel er så godt for en politiker som magt. Det kan få en til at sluge mangt en bitter pille.
Hvorfor hulen skulle den nuværende regeringskoalition udskrive valg før tid?
Enkelte partier vil få større stemmetal, men det vil jo for EL og SF være stemmer der ikke kommer i arbejde.
Næe – Chancen for at regeringen holder tiden ud, er i mine øjne ganske stor.
Så sluger SF og EL nogen kameler.
Hvem ved. Måske endda RV og Soc.
@ Klaus Glerup, 14. november 2012 kl. 22:44
Jeg må sige at jeg kan nikke meget genkendende til dine scenarier.
Et er en “proteststemme” til en meningsmåling. Et andet en til et valg.
Danskerne er kloge nok til at se forskellen
Peter Larsen – jeg tror du har ret i noget af det du siger. Når jeg tager Thorning-briller på, kan jeg ikke se den brændende platform. Jeg tror – desværre hun kommer til at sidde minimum perioden ud.
J. Nielsen – du ser på det med de briller, der hedder ‘retfærdigheden bør ske fyldest’. Når man ser på spillet omkring hele kommissionens tilblivelse, mandat, timing og nu fremgangsmåde, kan jeg ikke se den vinkel. Hvis man ønskede dette kunne man jo bare have foretaget en simpel politianmeldelse og lade dem gøre det arbejde, de er sat til. Men det havde jo ikke givet den kontrol med forløbet man ønsker.
Personligt tror jeg da ganske givet Troels Rasmussen har haft en uhensigtsmæssig interesse i sagen. Men havde vi ikke allesammen det? Blev der talt om et meget andet i medierne i de dage? Sad de borgerlige ikke og bad til, at der var nok til at fælde hende? Det kan jeg da huske, at jeg selv gjorde og jeg kan ikke forestille mig en socialistisk vælger, der ikke desparat håbede på, at hun slap af krogen….
For mit vedkommende er det mindre interessant om en tilfældig minister har taget interesse i sagen og måske stillet spørgsmål han ret beset ikke burde.
Det interessante for mig, er at vi har en statsminister, der spekulerer så milimeter-præcist i at minimere sin skat. Som er så udspekuleret, at hendes egne partifæller træder i spinaten, når de er ude at fordømme almindelige borgere i, at gøre det samme.
Jeg bebrejder ingen i, at man vil slippe billigst muligt. Jeg bebrejder hykleriet omkring det. Jeg bebrejder, at folk med mindre end hende klandres for, at være asociale, egoistiske, udanske og alt hvad vi ellers får skudt i skoene. For mig, er det ligegyldigt, om hun når til 179 eller 181 dage. Fuldstændig og aldeles.
Jeg mener, befolkningen har ret til, at vide det om deres statsminister(kandidat) og jeg mener, at en regering, der lægger op til stikker-ordninger omkring skat, men ikke selv går efter dem, der har offentliggjort, hvad der burde ligge i det offentlige under alle omstændigheder – er dybt hyklerisk
Om jeg begriber hvordan 10 % kan få sig til at stemme Radikalt. Det må være utilstrækkelig undervisning i samfundsfag, måske det er på tide at gøre en indsats for at bryde den sociale arv. Der findes ikke én eneste grund til at stemme på deres beståen.
De Radikale har desværre stadig indflydelse. Vi ser øget tilstrømning af fattigdomsflygtninge, øget bistand til korrupte regimer i Afrika, fortsat tiljublen af det fejlslagne unionsprojekt, forringelser for alle mindre heldigt stillede danskere, storhedsvanvid i partiledelsen som i en nyreligiøs sekt, virkelighedsfornægtelse og magtbegær.
Gud fader hvor er i blå dog snævertsynede. Hvor må det være svært, ikke at have magten mere efter 10 fede år hvor i soldede det hele op! Sikken dog i klynker dag ud og dag ind.
Tag et godt kig i spejlet før i peger fingre af andre!
Undrer mig over mange af de blå kommentarer ovenfor. De lyder som om de kommer fra en flok frådende, hjernevaskede som ikke skyr noget middel for at få deres verdensopfattelse til at hænge sammen. Om det så er en direktør for SKAT, så er hun naturligvis en manipulerende galning, købt og betalt til at vanrøgte sit embede, for ellers passer det ikke ind i billedet af statsministeren som skattesnyder (hvilket for øvrigt aldrig har været et anklagepunkt) og lille søde Troels Lund Poulsen som en sandhedens apostel.
Andre mener i ramme alvor, at denne regerings strategi til at blive siddende inkluderer at importere udlændinge, som kan så kan stemme på at holde den ved magten. Banale fakta som at det er en årelang proces at opnå statsborgerskab og at kravene hertil er meget stramme er åbenbart uden betydning, når galden skal slippes ud.
Det bliver tydeligere og tydeligere, hvorfor Berlingske er på røven. Dens kernelæsere kan ikke læse. Deres blå briller forhindrer frit udsyn og helt ligesom avisens bloggere ser de, hvad de VIL se.
Hvil i fred.
Tænk sig at et land har en flok kvinder som aldrig har haft et ordinært arbejde til at “styre” et land. Resultaterne er også derefter og alle nøgletal er negative! Græske tilstande venter i landet med verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk hvor de produktive nu er i mindretal medens alle dem med snablerne i de offentlige kasser er i flertal!
Som før valget handler det stadig om, at Helle Thorning er for svag som leder af et land. Og jeg er bange for, at hendes ægteskab svækker hende mere end ligefrem at styrke hende i offentligheden i hv f, da vi for det meste altid ser hende alene.
Skal vi ikke lige se hvad Hjort Frederiksens og Venstres nye kurs med løntilbageholdenhed og skattesænkninger til dem på arbejdsmarkedet vil medføre. Det kan jo være at lønmodtagerne vågner op og se at livet kan være bedre i et samfund , der tager hånd om alle i samfundet. Eller opdager at livet kan være letter med færre nye dimser.
Derudover er Hjort Frederiksens kovendning , da ret sjovt efter alle Venstres beskyldninger om slingerkurs hos Socialdemokraterne.
Skal vi ikke lige se hvad Hjort Frederiksens og Venstres nye kurs med løntilbageholdenhed og skattesænkninger til dem på arbejdsmarkedet vil medføre.
Måske ser mange at fællesskab er bedre end mig og mig alene.
Glimrende analyse som vanligt. En af de vigtigste grunde til at Thorning har svært ved at vinde momentum er altså at der for meget “Uld i mund” når hun udtaler sig. “Ingen kommentarer” og nu vil jeg slet ikke nævne skatte sagen.
Jeg lagde mærke til , at da Thorning blev spurgt om hun havde fortsat tillid til SAS´s bestyrelses formand Fritz Schur svarede hvad ? Ja godt gættet. “Den sag har jeg ingen kommentarer til”.
Ærlig talt Corydon havde lige svaret til det samme spørgsmål, at han havde fuld tillid til manden” (Endnu). Så de må vel være Socialdemokratiets officielle politik på dette område vedrørende SAS overlevelses kamp, hvorfor kan Statsministeren dog så ikke bare svare dette?.
Det virker som om hun er bange, når hun bliver spurgt om noget der ikke er indstuderet og forberedt med sine (mill) af spin doktorer så træder Automat refleksen “Ingen kommentarer” til og det bliver man bare aldrig folkelig af. Mit råd til Thorning er, løsn lidt op, lav nogle jokes og fyr din spin doktorer og sig din ærlige mening nogen gange det kan kun gå fremad.
Ingen….helller ikke Krause, ved hvordan verden ser ud om et år.
Alle disse gratis forudsigelser er ved at blive noget klicheagtige og forudsigelige. Konjukturer, kriser, opsving, renter m.m. er afgørende for den politiske situation til enhver tid.
Det er spild af spalteplads og kun fyld i dagens avis, selv en smed, landmand eller en frisør, har ligeså meget indsigt og gode bud på, hvordan regeringes muligheder er om et år.
Meget enig Asger, men der findes Trafik planlæggere, fremtidsforskere, analytikere som Krause og økonomer der udtaler sig om den fremtidige rente osv… Så de aner muligvis ikke en snus om den fremtidige udvikling, men der må jo være penge i det, siden så mange lever af det.
Og Krause har da i hvert fald ret i, at fortsætter Socialdemokratiet med at ligge på deres nuværende niveau eller under ( mindre end eller lig med 20 %) så får det konsekvenser efter kommunalvalget om et år.
Jeg er temmelig overbevist om, at borgerne indenfor et år, får øjnene op for, at vi har fået en hæderlig og dygtig regering og statsminister.
Efter 10 års regeringsvælde med skiftende ministre der var mere eller mindre flossede i moralen, har vi fået en regering af dygtige ministre – som befolkningen efterhånden vil få øjnene op for.
Borgerne skal have tid til at vænne sig til, at ministre også kan være dygtige.
Fuldstændig enig. Denne regeringen er 0 være efter min mening!
Når man læser blogs og kommentarer om den siddende regering på Berlingske, er det som at blive lukket ind i en verden af våde blå ønskedrømme, der ikke har ret meget at gøre med virkeligheden.
Alene det, at man tror at kunne se ind i fremtiden, selvom det kun er et år, man spår om, viser den utopiske tankegang, man ligger under for.
Men fantasier er jo næsten altid underholdende, og Niels Krause-Kjær skriver unægtelig godt og med et glimt i øjet, så hvorfor ikke hoppe med på gættelegen?
NB. Man kunne så ønske, at de blå kommentatorer i lighed med NKK havde en smule humor.
Det er da nok muligt, at den nuværende regering kun holder et år endnu.
Og hvad så, er der noget bedre at erstatte den med?
Det eneste politisk realitiske alternativ er en regering ledet af Venstre i stedet for af Socialdemokratiet.
De Venstreledede regeringer, vi havde fra 2001-2011, gjorde set med blå briller et ganske elendigt stykke arbejde.
Man soldede de første års økonomiske opsving op, i stedet for at investere det i en tiltrængt justering af et velfærdskoncept, der var ved at løbe helt løbsk.
Man overdængede befolkningen med et par hundrede nye afgifter.
Man lod den offentlige sektor vokse med 70.000 stillinger (den nuværende regering er i fuld gang med at slanke den offentlige sektor).
På trods af, at Venstre angiveligt er et liberalt parti, indførtes et regel- og kontrolbureaukrati, som selv en Kafka næppe kunne have forestillet sig.
Skatterne blev sænket en smule for de mest velhavende, men var der i øvrigt antydning af nogen som helst grundlæggende reformer af et samfund, som i den grad trængte til dem?
Overhovedet ikke, kun småjusteringer.
Og så står man fra blåt hold og har intet andet at byde på, end at svine Helle Thorning til og ønske hendes regering udskiftet.
Intet andet!
Har Venstre (de konservative eksisterer jo snart ikke mere) noget konkret og sammenhængende bud på, hvordan Danmark skal rustes til de udfordringer, der står i kø i de kommende år?
Ikke det, der ligner!
Man ligger i hængekøjen, man fedtspiller, man agerer udelukkende partitaktisk.
Selvfølgelig ved man godt, går jeg da ud fra, i Venstre, hvad der virkeligt er nødvendigt for at Danmark ikke skal rasle videre ned ad slisken. Og man ved også godt, at hvad der er nødvendigt, ville man kunne gennemføre i samarbejde med Socialdemokratiet og et stykke af vejen også med de radikale og DF.
Men det er vigtigere for Venstre at lade den nuværende regering lide skibbrud end at redde Danmark.
Det er den sørgelige sandhed.
Og lige så sørgeligt er det for Danmark og danskerne, at det eneste “alternativ”, Venstre har at byde på, er mere af Fogh’s og Løkkes perspektivløse politik med råberi om skattelettelser og indførelse af mere bureaukrati og flere afgifter.
Hvad Danmark har brug for, er en langsigtet omlægning fra forsørgelsessamfund til ansvarssamfund.
Hermed mener jeg et samfund, hvor det i første række er op til den enkelte borger at tage ansvar for sit eget liv i stedet for at man hele tiden kræver ind fra det offentlige (som man til gengæld ikke ret gerne vil betale til).
Den velfærd og solidaritet, der naturligvis fortsat skal findes, skal gå ud på at hjælpe dem, der reelt har behov for hjælp, og med det perspektiv, at de skal hjælpes til at kunne hjælpe sig selv (det er faktisk god socialdemokratisk latin).
Det er i mindre grad nedskæringer, og i langt højere grad omlægninger, der er brug for i de kommende år.
Men hvor er blå stues konkrete bud på et fremtidsforberedt Danmark?
Intet andet end spin og politisk taktik kommer der fra den kant.
Det er simpelthen for sølle i en tid, hvor udviklingen i Europa går i en retning, hvor vi inden længe kan risikere at befinde os i en situation, der vender op og ned på alt, hvad vi har været vant til i de sidste 30-40 år.
Hans Lembøl, du har fuldstændig ret, vi står på mange måder i en brydnings tid, hvor landet står overfor kolossale udfordringer. Jeg er helt enig, i denne klient gørelse af borgerne må man ophøre med. Den er dræbende for folk motivation til at forsøge at klare sig selv.
Og en af grundene til, at det er svært pt, at se et år frem i tiden er, at Grækenland kan være gået bankerot og Europa kastet ud i en krise ikke set lige inden for eks 9 mdr. Samtidig kan Dong Energy og Vestas være på kong Kursens rand inden for 1 år. Og hvad stemmer folk så på ? Såfremt renterne stiger og alle de offentligt ansatte med økonomien spændt til briste punktet må gå på tvang auktion i deres overvurderede huse.
Paradokset som jeg ser er illustreret meget godt, af at ved, at “Hjorten” (Claus Hjort Frederiksen) går ud og siger hvad der skal gøres. Og at Løkke + Ellen Thrane herefter taler med “Uld i mund” om hvor vidt den offentlige sektor skal reduceres. Venstres 33 % kan ikke fastholdes ved at lægge sig ud med de offentligt ansatte vælgere.
Derfor sker der ikke noget på forkant fra politikerne, det er de økonomiske realiteter der på Bagkant og sikkert osse for sent skal tvinge dem til at agere.
Der er godt nok mange lobbyister for Jelveds røde hønsegård med på denne blog. Kan de simpelt hen ikke få nok af ny-kommunisme, indvandring, skatteplyndring og kriminalitet? Samt mindre frihed og faldende velfærd?
Tænke sig at der stadig er mange som er tilhængere af en ideologi og politik som har ført til statsterror, undertrykkelse, fattigdom, forfølgelse og massemord i snesevis af lande.
Hundredvis af millioner af uskyldige mennesker har fået deres liv ødelagt af kommunisme/ fascisme/ nazisme og islamisme, af centralisering, planøkonomi og skin-demokrati……. og alligevel har det totalitære vanvid stadig en stor tiltrækningskraft på visse ret store grupper.
Det er sgu da ufatteligt. Er der virkelig så mange tåber eller korrupte rundt omkring? Eller er de hjernevaskede af for meget TV-kikkeri mv.?
Se også under bloggen om “Død og højere skatter”.
Det er ligesom alt hersker under en radar, hvor ingen egentlig løsning ses at være den rette for hverken rød, blå, purple, grøn eller andre afarter af disse farver i Folketinget til at skyde igennem tågen af gamle løsninger og metoder.
Det allerstørste problem er, at vi danskere ikke får sat gang i forbruget.
Det er der én grund til. Frygten.
Frygten for fremtiden. Frygten for arbejdsløshed. Hellere sætte penge til side, selv om det nøjagtigt er det, der skaber arbejdsløshed.Det bider sig selv i halen.
Se på eksporten. Den går ganske fint.
Nu må vi koncentrere os om hjemmemarkedet.
Det er ‘dommedagsprofeterne’, der skaber denne frygt.
Rent bortset fra, at de fleste toppolitikere glad skader Danmark for at tækkes EU. Grunden er den, at de drømmer om en karriere i EU. Der er gode lønninger, pensioner og så kan vælgerne ikke nå dem så let. Så er det ikke så vigtigt, at de skader danskernes forhold og at de forærer skattekronerne væk for at fremme egen karriere.
De er komplet uden almindelig moral. Kun på skrømt tager de sig af forholdene her i landet, men arbejder ihærdigt på at tilpasse os til EU regler,
uden hensyn til befolkningen her.
Hvis man leger med tanken, at DK var en Købmands butik. I butikken noterede man sig, at man mistede salg til nabobyen. Hvad gør man så ? Sætter man priserne op (som eksemplet i DK de sidste 10år i form af højere skatter og afgifter) eller sætter man priserne ned (som tilfældet Sverige/UK).
Selv VKO hyggede sig lidt med at rykke rundt på skatter og afgifter. Forudsigeligt nok nu hvor man ikke har ansvaret har man pludselig mange liberale ideer til et bedre DK.
Tilbage til HTS – må give NKK ret, hun er snart historie (gudskelov). Hun har har vist sig som en elendig leder, som er villig til at sælge hvad som helst for at sætte sig i stolen. Vælgerne har gennemskuet hende, og S finder snart ud af hun må fjernes for at have en lille chance for genvalg.
Når regeringens manøvrerum vurderes, er der efter min opfattelse to lag.
Det ene omfatter regeringens muligheder for at indgå aftaler, og der står den stærkt, da den kan gå til begge sider. V er blevet bange for hængekøjeretorikken, så den har virket efter hensigten, og EHL har besluttet, at de ikke vil spille deres eneste trumf, og er derfor stemmekvæg.
Men, det andet lag er lagt mere alvorligt, for det drejer sig om, hvilken politik, der så kan føres. Her er regeringen ekstremt klemt, og den har et meget lille spillerum. Konsekvensen har vi set igen og igen, nemlig at aftalerne skaber splid internt, fordi spillerummet ikke er stort nok. Regeringen kan derfor vælge at lave aftaler med både højre og venstre side af salen, men indholdet vil skabe problemer, ligegyldigt hvilken, der vælges.
@ niels hansen, 15. november 2012 kl. 11:21.
Jeps, man har lige netop ingen tillid til, hvad politikerne kan finde på.
Men så alligevel for et par måneder siden, så jeg energiministeren, denne Lidengaard, på TV, der med fast røst erklærede, at solcelleordningen ikke ville blive ændret med tilbagevirkende kraft over night, for de som allerede var inde i systemet. “Det er jo ikke en bananrepublik vi lever i”.
Jeg ser manden stirre klart og fast ind i kameraet og LOVER ikke at trække tæppet væk under investorerne.
I min tåbelige og grænseløse naivitet, satte jeg så solceller på mit tag, formedlest 105.000 kr.
2 dage efter det blev sat igang, fremsatte denne svigefulde ka’l så sit forslag, der på alle måder trækker tæppet væk under min tåbelige investering. Det værste er at han ikke selv ved, hvad det er han babler op om. Han begriber simpelthen ikke forskellen på årsafregning og timeafregning.
Jeg står således nu med et anlæg, som vil koste mig penge hvert år af min folkepension.
Jeg har nu på den rigtig hårde måde erfaret hvilke kæltringe og snydepelse denne gennemført elendige regering består af. Jeg må virkelig advare imod at stole på noget som helst fra den side. Det er og bliver blot en flok svindlere.
Dog hører jeg i disse sekunder, at Venstre åbenbart redder røven for os solcelleinvestorer, meeeen—
Knud MaDSEN
“»Et kompromis er blevet 20 år som overgangsordning, og det er jo næsten, hvad folk hele tiden har kunnet forvente, at deres solcelleanlæg har kunnet producere i. Så det er et rigtigt flot kompromis«, siger Mikkel Dencker.
DF-ordføreren roser Martin Lidegaard for at have lyttet til kritikken og gjort det nødvendige for at lande en hurtig aftale om støtten til solcelleanlæg.
»Det er rigtig glædeligt, at man nu har fundet en overgangsordning, så folk kan blive på de eksisterende regler, som de har købt deres solceller under. Det er en stor sejr og en stor imødekommelse fra regeringen, og det er vi rigtigt glade for«, siger Mikkel Dencker.
ritzau”
Undskyld, Knud, at jeg skriver dit navn med store bogstaver. :-)
niels hansen, 15. november 2012 kl. 11:21
Det er som ikke “dommedagsprofeterne” – det er meget mere jordnært.
Det er det “røde kabinet” af S SF R EL politikere med Helle Thorning-Schmidt som kransekagefigur, der skaber frygten.
Og så længe de regerer – stigninger i skatter- og afgifter (nu gider man ikke engang fortælle det, når gør Vestager og Jelved det bare uden videre) – omfordelingscirkus til glæde for dem, der har erhvervet “rettigheder” i henhold til loven, dem der betaler har ingen rettigheder – øget tilstrømming af andre kulturer, bare for at “berige os” (som Holger K synes var så fint, engang i 1990erne), se dig omkring hvordan den danske kultur skal nedbrydes.
Danskerne har fået øjnene op for sandheden bag S SF R EL “cirkusset” og har erkendt, at man må passe på sig selv – for det højt berømmede “velfærdssamfund” er kun til glæde for de udvalgte.
Når man læser div. indlæg kommer man til at tænke på George Burns, der sagde: ’Det er en skam, at alle de mennesker, som ved, hvorledes landet skal styres, enten kører taxa eller klipper hår’.
Vi kan vel sagtens blive enige om at det er beklageligt, at ikke alle ejer lige meget; men det er forstemmende, at mange ville finde trøst ved, at alle ejede lige lidt. Vi må aldrig glemme, hvem betaler? Ikke dem på bænken!
En ting jeg har fundet ud af med denne regering. De venstreorienterede udgår fra den snakkende klasse. Den består for det meste af folk, der bruger masser af ord; men hvis erfaringer med det virkelige liv ude i samfundet er såre beskeden. Hvor mange af dem har magtet at færdiggøre en uddannelse eller haft et erhvervsarbejde? De har hovedet oppe i skyerne, og er så urealistiske, at man skulle tro det var løgn. For dem er socialismen blevet en religion. Som de kristne taler om Guds udvalgte folk, taler socialisterne om den udvalgte klasse (Folk på overførselsindkomst). Men medens Herrens udvalgte syndede gang på gang, er disse ufejlbare!
Velfærdssamfundet har desværre udviklet sig til et univers, der er som tre ulve og et får, der stemmer om, hvad de skal have til frokost. Gæt hvem der vinder afstemningen. Man kan faktisk ikke undlade at tænke på Egedalsvænge.
Desværre begynder socialisterne først at optræde fornuftigt, når pengene er brugt og alle andre muligheder er udtømt.
Man kan, når man læser mange indlæg, sige om venstrefløjen. Den er blevet
en organisme der lever afhængigt af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra denne.
Der er to ting er nødvendige for vor tid: At de rige lærer, hvordan de fattige lever, og at de fattige opdager, hvad de rige bestiller. Det sidste vil nok forbavse mange, at nogen vil lægge så megen tid på arbejdspladsen; men igen – hvem betaler ’gildet’.
[...] Peter Larsen skriver på Niels Krause-Kjær blog ” Thorning har ét år” : “I partiet Venstre har selvforståelsen længe været den, at magten i Danmark rent faktisk tilhører Lars Løkke Rasmussen. [...]
@Peter Rasmussen
“Det er det “røde kabinet” af S SF R EL politikere med Helle Thorning-Schmidt som kransekagefigur, der skaber frygten.”
Var det også dem, der startede frygten i de år, hvor Fogh og Løkke havde magten?
Da holdt danskerne også igen med forbruget.
Hvilken slags frygt var det dengang?
At vi skulle få et ‘rødt kabinet’ tre år senere?
En anelse ‘blå’øjet efter min mening.
Tidligere holdt socialdemokraterne sig ‘tøsefornærmet’ væk eller gik fra forhandlingerne, når den tidl regering ville noget.
Har alle glemt, at før Schlüter-regeringen, så var der et eklatant overforbrug under bla Anker Jørgensen.
Og udtrykket – at ‘skille fårene fra bukkene’ var et udtryk som Anders Fogh Rasmussen anvendte og helt specifikt, på TV, under Muhamed-krisen, da det gik hedest til, og hvor nogle fra dansk erhvervsliv (var det i Ægypten) mere tænkte på egne forretninger og ikke sagen i sin helhed for DK, os alle, hvilket ofte betegnes som ‘at sælge ud’ af værdier og principper og dermed give efter i e el anden grad for andres forsøg på overmagt/vilje til dominans.
@Jørgen Christensen
Jeg kan kun give dig ret og ønske flere ville se det.
Det er noget mærkeligt at læse en kommentar i Berlingske Tidende om denne regerings overlevelsesmuligheder. For samme Berlingske + dens kommentator er vel for pokker konservative eller hvad?
Så kan man spørge – hvad med Det Konservative Folkeparti og meningsmålingerne? Hvad med at koncentrere sig om dem og se til at få rettet op på de forfærdelige lave tal, der jo truer med ren udsletning??
Det er ikke for at være skadefro, det er ikke for at snakke udenom – men jeg forstår simpelt hen ikke, at læserne kan overse noget så enkelt.
Regeringen skal nok klare sig – det har SR-regeringer gjort siden 1924 – og nu har vi så fået SF med på vognen. Hvilket jeg betragter som en væsentlig fordel, idet der naturligt nok er skrammer i starten på et nyt regeringssamarbejde.
ps! Tak til en god kommentar fra t. holm, der ganske kort og klart gør rede for hæderlighed i politik.
Ved næste valg må vi jo så se hvor mange borgerlige dagblade der er tilbage til at sprede løgne om Venstres modstandere.
For ellers skal vælgerne da nok huske at Løkke havde lovet at regningen var samlet op, at der var to streger under regnestykket, at vi var nr. 5 i vækst, at det ikke måtte blive dyrere at være dansker.
Og vi skal nok huske på, at efter han havde lavet en massiv skattelettelse før valget, så skulle den finansieres med diverse afgiftsstigninger efter valget, hvorfor hans udmelding på selve valgaftenen om at det ikke måtte blive dyrere at være dansker var løgn og bluff.
Der skulle så en socialdemokratisk ledet regering til for at få afskaffet brugerbetaling på sygehuse, mediebeskatning, iværksætterafgift og fedtafgift – også selv om landet var i sin værste økonomiske krise.
Vera Madsen. Desværre vil mange ikke indrømme fakta, de sidder der på ‘velfærdsbænken’ og falder hen, medens livet kører forbi dem.
Helle Thorning har mange problemer med stemmeflugten, men jo mere eksponeret Venstres Claus Hjorth bliver, desto hurtigere hører den op igen. Du burde sende ham et telegram og 24 flasker god vin!
J petersen. Jeg tror ikke, du har ret. Alle de der forsørger alle ’nyderne’, der sidder – som der skrives – på bænken, vil strømme til stemmeurnerne. Alle er blevet trætte af at betale til alle disse ’nydere’ – for at sige det pænt.
@ j petersen
Så Du tror, at der ingen problemer er i at have verdens højeste skatte- og afgiftstryk med deraf følgende høje lønninger ?
Måske burde Du nærlæse SAS-sagen eller de stadige oplysninger om danske arbejdspladser, der flytter til udlandet.
Peter Hansen. Muligt du har ret; men han har nu aldrig været så stor og grov en løgner, som den nuværende statsminister.
Er politik for så vidt andet, end kunsten at lyve i rette tid?
Som Winston Churchill sagde: ’Politisk tæft er at kunne forudse, hvad der sker i morgen, om en uge og om et år, og samtidig være i stand til at forklare hvorfor det ikke skete’.
Til Peter Hansen. Hvem kommer til at betale den røde fløjs gilde? De på ‘bænken’ – næppe!
@ j petersen. Om ganske få år, er der ingen produktion af nævneværdig betydning tilbage i Dk, dertil er omkostning niveauet alt for højt, samt arbejdsmoralen for ringe.
Hvem skal så betale pestbylden, det såkaldte ’velfærdssamfund’?
Jeg har noteret mig at debattører med sympatier til venstre for midten bliver ved med at gentage, at den borlige regering har soldet det økonomiske råderum op, og efterladt en kæmpegæld til den nye regering. Mig bekendt har venstrefløjen, i de ca. 10 år de var i opposition, konstant angrebet den borgerlige regering for at ville gennemføre en massakre på velfærdssamfundet, hver gang de ville gennemføre økonomiske reformer (som de nu selv gennemfører). Hver gang den borlige regering ville forbedre velfærdssamfundet med et antal milliarder vil venstrefløjen anvende det dobbelte beløb. Så hvis vi havde haft en S ledet regering, ville den økonomiske situation i dag have været virkelig slem (hvis de rent faktisk ville have gennemført hvad de sagde dengang, og det kan man jo ikke vide). Grunden til at den nuværende regering har mistet tilslutning, er ikke at befolkningen pludselig er blevet bevidst om Danmarks økonomiske problemer, bl.a. mistet konkurrence evne – SAS, slagterier, vognmandbranchen osv. Men at de er blevet lover offentlig mammon af S-SF og ikke har fået det, se det flytter stemmer.
Jørgen Rasmussen. Virkeligt et rigtig godt indlæg; men sandheden er nok ilde hørt.
Oscar P
Du ligger dig da ellers godt nok i selen for at få prisen for at lyve mest.
Og måske har du en særlig glæde ved at håne folk som ikke har haft heldet med sig. Til gengæld undgår du at tale om, hvem det var som med grådighed og dumhed styrede os ud i en finanskrise som liberalisterne ikke engang kunne se da den eksploderede mellem hænderne på dem.
Hvem tror du er trætte af at betale for at rydde op efter dem?
Hvorfor er der aldrig nogen det lærer af tidligere fester som aldrig holder – men som har en tendens til at komme hver gang liberalisterne har siddet på magten i nogle år.
Og så skal vi samtidig hører på jeres selvglade vås. Hold da op.
Jørgen Rasmussen
Den skrøne du fremføre har jo været Venstres undskyld i årevis for at have kørt landet i sænk.
Men den holder jo ikke for en nærmere prøve.
Hvem var det der som opposition sørgede for en ansvarlig reform af efterlønnen som gav et godt bidrag til at give balance i økonomien?
Hvem var det som bagefter mente at de kunne bruge dette råderum til at give skattelettelser? Det var ikke oppositionen.
Disse skattelettelser som kom på et tidspunkt hvor der i forvejen var opbygget en bobbel-økonomi, hvorved man hældte mere benzin på bålet.
Det ansvar kan jubel-liberalisterne ikke løbe fra og påstå at det var oppositionens skyld.
Men du husker måske at det var på det tidspunkt, at Venstre-statsministeren påstod at det var de økonomiske lærebøger der skulle skrives om. Hvilke de altså ikke skulle.
Og jubel-liberalisternes store glæde over at de har givet så mange penge til velfærden har gennem alle årene været svært at se i virkeligheden, da det jo hver gang blev pakket ind i kontrol og kontrol og kontrol.
Peter Hansen. Det kan godt være, I aldrig fik taget den uddannelse, at I derfor lever i kronisk misundelse, fordi der er nogen, der kan skabe velfærd for sig selv (og for Jer typisk qua vores 10 gange større skattebetaling pr. person) og i det hele taget har mere styr på tingene.
Det må du ikke laste mig.
@Jørgen Christensen,
“Hvem skal så betale pestbylden, det såkaldte ’velfærdssamfund’?”
Hvis det er velfærden (pestbyld??!!), der er årsagen til vores økonomiske problemer, kan du måske forklare, hvorfor det i den vestlige verden er de mest udviklede velfærdssamfund, der har klaret sig bedst gennem krisen?
Jeg taler om det velfærdssamfund, som støttes af SAMTLIGE partier i folketinget.
Du må nok begynde en underskriftindsamling til dit nye parti, og håbe på mindst 90 mandater, hvis dine bemærkninger ikke skal betragtes som andet end varm luft og ‘dommedagsprofetier’.
Dine holdninger deles ikke af et eneste parti i folketinget.
Oscar P
Får du noget specielt ud af at skrive den slags vrøvl.
Kan vi være enige om at du intet kender til mig og mine personlige forhold?
Så fordi jeg er uenig med dig, så mener du at jeg ikke kan forsørge mig selv og aflevere penge til fællesskabet?
Du er da et åbenlyst offer for dine egne fantasier.
Prøv om du en dag kan levere et indlæg med argumenter istedet for at forsøge at svine andre til.
Peter Hansen vedkender sig tilsyneladende, at den daværende oppostition i 00-erne førte en uansvarlig overbudspolitik som glimrende beskrevet i Jørgen Rasmussens indlæg.
Det ville også være svært andet.
Aviserne bugner med de røde politikeres krav op gennem 00-erne. Havde man fulgt den daværende oppositions politik, havde de offentlige udgifter således været meget højere end de blev.
Lad os dernæst se på skattelettelserne – havde man undladt disse, havde personskattetrykket været væsentligt højere idag, hvis vi i 00-erne havde haft den nuværende regerings-sammensætning.
Det er således en følge af Peter Hansens egne indlæg, at hans angreb på VKO er hule og uden bund i virkeligheden.
Og skal vi så endelig uddybe den med skattelettelserne, som PH. altså ikke under befolkningen, så fik disse lettelser først fuld vægt efter at den økonomiske nedtur var begyndt, så derfor kunne de lettelser naturligvis ikke være årsagen til nogen overophedning.
Det specielle ved velfærdspolitikken i nullerne var at regeringen formåede på samme tid at øge udgiftsniveauet og sænke kvaliteten af den offentlige service.
Det skete fordi pengene gik til øget administration, bureaukrati og kontrolsystemer. I stedet for der hvor de skulle være brugt.
Man havde åbenlyst regnet med eller håbet på, at disse foranstaltninger ville tjene sig selv ind. Det siger teorien at de vil.
Men som så ofte før, lærebøgerne skal skrives om.
Simon Frandsen skriver:
“J. Nielsen – du ser på det med de briller, der hedder ‘retfærdigheden bør ske fyldest’.”
Jeg har ringe forståelse for andet.
“Personligt tror jeg da ganske givet Troels Rasmussen har haft en uhensigtsmæssig interesse i sagen. Men havde vi ikke allesammen det?”
Jeg går ud fra at der menes Troels Lund Poulsen og ikke den tidligere landsholdsmålmand fra GF.
Vi havde ikke allesammen en ministerpost på spil. Men det havde Troels Lund Poulsen. Han havde en klar personlig, økonomisk og politisk interesse i et bestemt udfald. Derfor skal han holde sig så langt på afstand af sagen som overhovedet muligt.
Sådan gør en ærlig mand. Sådan gør Troels Lund Poulsen ikke.
Jeg stiller mig uforstående overfor, at den almene interesse skulle være “uhensigtsmæssig”.
“For mit vedkommende er det mindre interessant om en tilfældig minister har taget interesse i sagen og måske stillet spørgsmål han ret beset ikke burde.”
Det er ikke en tilfældig minister. Det er lige præcis den minister, der har magten og muligheden for at blande sig i sagen.
“Det interessante for mig, er at vi har en statsminister, der spekulerer så milimeter-præcist i at minimere sin skat. Som er så udspekuleret, at hendes egne partifæller træder i spinaten, når de er ude at fordømme almindelige borgere i, at gøre det samme.”
Jeg bider bare mærke i, at hun er en af de politikere der takkede nej til en frivillig EU pensionsordning, der indbringer visse andre danske politikere over en halv million kroner årligt – på livstid. 29 danske parlamentsmedlemmer sagde ja tak.
Men det er sikkert bare en særlig omvendt omvendt udspekuleret måde at være grisk på..
“Jeg bebrejder ingen i, at man vil slippe billigst muligt.”
Som det fremgår af ovenstående, er det ikke tilfældet med HTS. Ville hun have raget mere til sig, kunne hun have gjort det – i flok med andre danske politikere.
Meget enig med Peter Hansen. Det er Bernstein åbenbart også. Nationalbankdirektøren retter skarpt angreb på den tidligere borgerlige regering for uansvarlig ført økonomisk politik, trods gentagne advarsler ville de ikke høre. Skriv lærerbøgerne om, lød det. Eller da det endelig gik op for Løkke så lavede han reformer, der gjorde mere skade end gavn i den nuværende krise, reformer der burde være lavet langt tidligere, da der var fede tider. Ingen af de reformer VKo tiden lavede har været succes. ikke skatteloftet som kom og gik, og kostede milliarder om året. Ikke strukturreformen, som har gjort kløften mellem borger og administration langt større og mere bøvlet.Ikke politireformen, som har gjort det arbejde mere kompliceret. Kvalitets-reformen ???? hvem aner en dyt om den i dag. Har VKO efterladt sig noget godt ? Ja vil de velstillede sige vi fik en fed skattelettelse i 2009, den var ganske vist ikke fuldt finansieret, men….. Regningen er betalt sagde Løkke, med to streger under. igen en usandhed.
Når tiden for næste valg nærmer sig i 2015, vil Løkke , hvis han fortsat er formand, så må oppositions partierne være mere konkrete, give bud 100% på deres finansiering af tiltag og klare bud på politisk projekt. Lige nu har vi blot luftige overskrifter fra venstres Løkke og dem hopper så en del vælgere på.Løkke svinger som et pendul i vinden, og han er kopist af nu de andre borgerlige partiers politik. Sidst huggede han fra K og R, denne gang er det LA der må stå for skud. God fornøjelse i den borgerlige blok, han snyder jer som han snød K igen og igen.
B. Nielsen
Måske skulle du læse mit indlæg igen. Og du vil se at der er meget ringe baggrund for din påstand om at den tidligere opposition stod for en uansvarlig overbudspolitik.
Men nogen gange er det jo nemmere at pådutte andre synspunkter som de aldrig har givet udtryk for.
Måske vil B. Nielsen forholde sig til hvem der havde ansvaret for at der blev indgået en aftale med besparelser på efterløn m.m. som gav det nødvendige råderum?
Måske vil B. Nielsen forholde sig til, hvorvidt det at vedtage en skattelettelse har indflydelse på forbrugernes adfærd – herunder lysten til at købe fast ejendom og/eller optage nye lån – fra det tidspunkt hvor det vedtages?
Måske vil B. Nielsen forholde sig til, at Fogh/Løkke (som statsminister og finansminister) havde meget svært ved at erkende at der var startet en krise og var parat til at handle efter det, istedet for at prøve at tale krisen væk, selv om oppositionen tiggede om handling?
Måske vil B. Nielsen forholde sig til, at Fogh fejlagtigt mente at det var økonomerne/nationalbanken som havde taget fejl i deres forudsigelser og istedet krævede at lærebøgerne om økonomi skulle skrives om?
Bare til en start.
For det vil jo styrke troværdigheden, hvis man erkender at man i 10 år havde ansvaret for landets udvikling istedet for at forsøge at få det til at se ud som om at det mindretal som man ikke ville samarbejde med havde ansvaret for regeringens politik.
Så kan vi jo altid bagefter begynde at drøfte, hvorfor Venstre ikke har noget bud på hvad man vil gøre efter et valg når man skal ud at skaffe sig et flertal for sin økonomiske politik igen.
PM, hvis du læser hvad Bernstein siger, så siger han osse at den daværende opposition (SOC Dem) ville bruge endnu flere penge dengang. Altså at landet ville have været værre stillet, hvis den daværende opposition havde bestemt udviklingen.
Altså det der med at give Rød blå blok skylden for finans krisen holder ikke. Men Bent Bentsen har hovedansvaret for som (Inkompetent) erhvervs minister at indføre de afdrags fri + fleks lånene, som så medførte at alle både skole lærere og betjente troede de var millionærer og ansat til evig tid og der afledt har foretaget uansvarlige private økonomiske dispositioner. Men i Programmet DR sikken en fest, Er euro Bents bemærkning bare “Det er en tudekiks”.
Man forstår godt, at De Konservative nærmer sig spærregrænsen. Alle de skarpe knive i skuffen er forlængest flygtet og der er ikke længere nogen prestige i at kalde sig konservativ. Paphoveder som Tortur Tom gør ikke situationen bedre. Det er mig en gåde, hvordan han kan skabe dårlige sager af ingenting.
@Niels Knudsen
“Det er mig en gåde, hvordan han kan skabe dårlige sager af ingenting”.
Han kan nu også godt skabe dårlige sager (for sig selv) af ren og skær nepotisme!
Se breaking news!
Ole Skovgaard.
Du kan godt spare, de er fortabte i deres ideologi, de ser verden ganske utydeligt gennem lyserøde briller. Nægter konsekvent at se realiteterne i øjnene. Det er altid de andres skyld.
2 mænds samtale på vej til stemmeurnerne:
1)’Skulle folk der stemmer ikke have en intelligensprøve’? 2)’Næh, du behøver ikke at være intelligent for at stemme’. 1)Jamen hva’ så, hvis der er flere dumme mennesker end intelligente’. 2) ’Tja, så har demokratiet vundet’. Dette må vi jo erkende.
Ellers mener jeg, man kan sammenligne venstrefløjen med en parasit – ’En organisme der lever afhængigt af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra denne’.
Hvad har det resulteret i, en kolos på lerfødder, det såkaldte ’velfærdssamfund’, hvor de sidder på redekanten og skræpper: ’Gi’ os, vi vil ha’, vi kræver, det er vores ret etc. Lad de andre betale.
Abraham Lincoln sagde 2 meget fornuftige ting: ’Man kan ikke hjælpe de fattige ved at udrydde de rige’ og ’Man kan ikke give mennesker varig hjælp ved at gøre det for dem, som de selv burde gøre’. Så sandt, så sandt!
Socialisternes forstand behandler en ny ide på samme måde, som legemet behandler et fremmed protein, det afvises, men hvad, ideologien er gået rabundus andre steder, så hvorfor ikke også i Dk; men det ville være rart, om der blev gjort noget for at forhindre katastrofen, før de alt for mange på overførselsindkomster, må se realiteterne i øjnene, at nu skal de klare sig selv.
O.S.@ Nu er det jo de, der har magten og ansvaret det drejer sig om, ikke hypoteser. Og der blev ført blokpolitik i ti år. Selv om venstre fortsat ikke kan erindre, hvad de selv har stået fadder til af dårligdomme, men forsøger at tørre det af på den nuværende centrumvenstre regering. Den har brudt med blokpolitikken og har lavet gode brede forlig og vist sig absolut regeringsdygtig. Den nuværende regering har jo bragt gælden ned fra 85 milliarder til 38 milliarder på et år. Og de har indført nødvendige reformer. Endvidere… Thorning advarede både Fogh fra talerstolen i FT. og Løkke i interne debatter før 2009 om, at der var krise på vej. Hun blev hånet. I 2007 blev det sagt meget klart. I 2008 påstod Hjort krisen kom som en tyv om natten.
Forhold dig OS til fakta ikke hypoteser.
Så kom også Jørgen Christensen med alle sine fordomme om sine politiske modstandere.
De er dumme
De er egoister
De er krævende
De er misundelige
De er ude af stand til at forsørge sig selv
Ikke nogen af dem. Nej dem alle.
Hold dog op for et snæversyn man har når man først er rykket ud på den yderste højrefløj.
Og her gik man ellers og troede at Tea Party-bevægelsen var en særlig ting i USA.
Du har nu ikke ret Peter Hansen, jeg, tillige med mange andre er ved at være trætte af denne krævementalitet. Der er noget rablende galt i samfundet, når over 50 % er på overførselsindkomster.
Ex en undersøgelse fra Danmarks Statistik, der viser, at 46 pct. af de kvindelige kontanthjælpsmodtagere ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Korrigeret for forskelle i købekraft og omregnet i euro for at gøre tallene sammenlignelige – viser tallene fra Nordisk Ministerråd, at den disponible indkomst for en enlig forsørger på kontanthjælp er 770 euro om måneden i Danmark, 383 euro i Sverige, 555 euro i Island og 435 euro i Finland.
En million danskere i den arbejdsdygtige alder 16-66 år er forsørget af det offentlige.
Det kan dermed siges at være eksponent for en ny livsform, som kan kaldes De forvænte Velfærdsnydere. Denne livsform er formentlig et blivende træk i samfundet, eftersom Danmark indeholder omkring 2 millioner mennesker (heri ikke regnet 850.000 offentligt ansatte), der lever af de overførselsindtægter, som den private fremstillingssektors ca. 350.000 ansatte og den private servicesektors ca. 140.000 ansatte tilvejebringer.
Nu har Claus hjorth for ikke så forfærdelig længe siden været i regering i en længere periode – hvorfor blev der ikke der dikteret lønnedgang og tilbageholdenhed hos arbejdstagerne, så målet om lavere lønnninger var kommet nærmere. Og hvorfor blev der ikke strammet op omkring den altfor gavmilde holdning til indvandrer og hjælp til ulandene, så velfærdsbyrden ikke nærmer sig den totale fallit for landet som er ved at ske nu.
Nu kom rød regering til – afmonterer blå politik og indfører stigninger på stort set alle områder som betaling for deres lempelser. Mener bare, at Claus Hjorth ikke skal tale om løntilbageholdenhed lige nu, det kan tages op, når HTS og rød blok forhåbentlig snart er en saga blot.
Jeg tillod mig i går at minde skribenter til venstre for midten om at oppositionen, S-SF, under Fogh regeringen lystigt deltog i den daværende overbudspolitik. Jeg vil endvidere lige erindre om Statens gæld under den borgerlige regering næsten blev fjernet. Sjovt nok kommenterer tidligere Nationalbankdirektør Nils Bernstein i dag denne periode med at ”politikerne, til både højre og venstre, ikke ville lytte til hans advarsler”. Ja, det var en fejl, at politikerne ikke lyttede, siger finansordfører for S, John Dyhrby til Dagbladet Børsen. Så der er såmænd ingen grund til specielt at klantre den daværende regering. Sagen er jo, at i politik er det altoverskyggende succeskriterie at ”have magten”. At gå op ad trappen på Christiansborg og modtage folkets hyldest. Fogh flyttede Venstres politik ind mod midten ”de blå Socialdemokrater” og lovede alle guld og grønne skove og uendelig vækst i den offentlige sektor. Dette bragte S-SF i fuldstændig panik, det var jo deres politik, det eneste svar de havde, var at love endnu mere mammon. Det fortsatte de med op til valget, fik regeringsmagten, og blev så fanget af virkeligheden. Alle disse beskyldninger mod den forhenværende borgerlige regering om at de var ansvarlige for økonomiske nedgang her i Danmark er ikke korrekt. Krisen startede i USA som en finansiel krise, på baggrund af yderst kritisable belåningsmetoder af fast ejendom, bredte sig til Europa, og lammemede lånemarkedet banker imellem og skabte en likviditetskrise i banksystemet. Den finansielle krise udviklede sig derefter til en økonomisk krise. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, burde man i den periode, bl.a. have investeret mere i produktion end i boliger. Men det med produktion var ikke i høj kurs på det tidspunkt, specielt på venstrefløjen. For som de udtrykte det, vi skal ikke konkurrere på lønninger, vi skal være et videnssamfund. Hvilket formentligt må basere sig på den tro at intelligenskvotienten i Danmark væsentlig højere end i lande vi sammenligner os med.
Jørgen Rasmussen
Mind du bare om alle de indlæg du har skrevet.
Det er jo nemmere for dig at gentage dig selv igen igen end at forholde dig til hvad der iøvrigt skrives.
Sjovt at når Fogh overtog en økonomi der var i god form fra Nyrup, så er det Foghs skyld at han de første år ikke ødelægger det.
Helt på samme måde som når Helle overtager en økonomi som Fogh/Løkke har ødelagt fuldstændig, så er det ikke Fogh/Løkke skyld at det tager noget tid at genoprette alle skaderne. Så er det Helles. Eller den tidligere opposition. Eller nogen andre.
Det er ihvertfald ikke dem som sad på magten i 10 år som er årsag til at det gik ned ad bakke.
Det er absolut ikke liberalisternes skyld at der blev opbygget en bobbeløkonomi – ligesom under Schlutter.
Eller at konkurrenceevnen blev dårligere og dårligere.
Nej det bliver først rigtigt godt for Jørgen Rasmussen når de samme mennesker kan komme til magten og forsøge sig en gang til. Også selv om vi ikke må vide hvad de vil. Eller få at vide hvem de vil samarbejde med.
I går i DR1 fortalte Løkke ellers at det var DF som forhindrede Venstre i at føre den økonomiske politik de ellers ville. Efter valget vil han så danne regering på støtte fra DF. Men vi må bare ikke vide hvad det vil indebære.
Men går det galt – så ved vi hvem der er skyld i det. Det er alle andre end liberalisternes.
@Peter Hansen
Vi har aldrig haft en bedre nationaløkonomi i noget tiår i Danmark end i 00′erne, selv med en finanskrise til sidst. Målt på langt de fleste af de vigtigste parametre.
Du har vist ikke selv læst de på denne blog meget omtalte lærebøger.
Så stop nu det pinlige klynk.
Lad mig minde Peter Hansen om, at en af socialdemokraternes mærkesager ved valget i 2007 var:
“5 milliarder mere i løn til de offentligt ansatte”.
Lad mig også minde om hvad f.eks Villy Søvndal sagde om kommunenaftalen i 2007: “Vi står overfor dramatiske nedskæringer”
Det er tilsyneladende også glemt, at VK-regeringen for året 2008 fastsatte sanktioner for at tvinge kommunerne til at holde deres udgifter i ave.
Dette fik følgende kommentar med på vejen af S´ordføreren Rasmus Prehn: “Det er dybt problematisk at regeringen (VK) forlanger at kommunerne skal starte på et serviceniveau, der ligger 1 mia. under niveauet for sidste år.
Der kan findes mange flere eksempler, så fri mig venligst for socialdemokraternes bagklogskab.
Hvis ikke VK-regeringen gang på gang havde sat hælene i, havde de offentlige budgetter haft et meget højere niveau end de rent faktisk fik.
Peter Hansen skriver: ’Eller at konkurrenceevnen blev dårligere og dårligere’.
Grunden til at konkurrenceevnen bliver dårligere og dårligere er bl. a. velfærdssamfundet, dernæst de altfor høje danske lønninger, i forhold til vore eksportmarkeder. Dernæst er arbejdstiden blevet alt for kort, for lange ferier, for mange helligdage; uddannelsen gennemgående for dårlig.
Der skal betales for alt dette, vi kan ikke bare låne os ud af problemet, som det ser ud til denne teenager regering vil.
I 2012 har vi lånt ca. kr. 250 mio. i døgnet. I 2013 – siges der – vil vi kun låne kr. 100 mio. i døgnet. Det er ‘gældsfælden’, Anker Jørgensen kunne ikke ha’ gjort det bedre!
Altså kære kommentatorer og andet godtfolk, hvor blev der råbt og skreget om SF`s nye forkvinde 100% VAR VALGT PÅ FORHÅND, èn som ikke var kendt af DE RETTE meldte sig i demokratiets navn, og av min arm for forkvinde/mand bliver da ikke valgt vel, MAN BLIVER DA UDPEGET og beder medlemmerne holde kæft om evt. utilfredshed, i Venstres folketingsgruppe blev medlemmerne bedt om at holde bøtte, mon det var gået godt overfor SF folk
Hvad gør det om Helle bliver kritiseret i den borgerlige presse, kanske hendes vælgere ikke ligefrem er faste læsere af borgerlig kommentatorer. Tja SF`s meddlemskandidat blev valgt, ? bliver måske hvilke snavs der evt. kan graves frem om hende fra tidligere år
En del af den gamle vælgerskare er ikke helt mobil mere, kanske af den grund de konservative er gået tilbage, præcis som Helle pt er gået tilbage.
Begynder Venstre at fremføre liberal politik af hensyn til LA, hvordan kommer det politiske landskab så til at se ud for hvem vil bedst have råd til at betale selv som Løkke ønsker for at få lavere skat.
Det ville være sjovt at kende alderen på dem som grifler, for I bliver jo også ældre eller bliver I yngre og får brug for mindre hjælp fra det offentlige som venstreborgmestre siger der ikke kan skæres ret m,eget i hvis det hele skal hænge sammen
Kære vagn, Vi er nogle gamle nokkefår hele bundtet der skal serviceres døgnet rundt og start med at skære den offentlige sektor i Danmark ned med 50 % så den stadig vil være større end den tyske.
I hvert fald hvis man regner pr. Indbygger og det må vel være den eneste relevante måde at regne på, nå nej det vil jo være en totalt umenneskelig massakre og hvad skal alle de folk så lave ? Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor Danmark er sådan et specielt land, at den offentlige sektor i Danmark skal være dobbelt så stor som andre Europæiske lande, men nogle kan forklare mig hvorfor så lytter jeg gerne.
“Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor Danmark er sådan et specielt land, at den offentlige sektor i Danmark skal være dobbelt så stor som andre Europæiske lande, men nogle kan forklare mig hvorfor så lytter jeg gerne.”
En af årsagerne er en meget høj erhvervsfrekvens hos kvinder her i landet. Den hjemmegående husmor er en uddøende art, og en del af hendes arbejde, som tidligere var ulønnet, skal stadig udføres. Det sker så i offentligt regi.
Interessant at se den ene liberalist efter den anden som mener at ansvaret for den katastrofale økonomi som vi fik udviklet under VK-regimet ikke er Venstres men oppositionen.
Mærkeligt at man ikke vil forholde sig til at det var VKO som førte en økonomisk politik som medførte endnu en bobbel-økonomi som var begyndt at briste allerede inden krisen kom.
Og det er utroligt at man vil bede vælgerne om at få en ny chance uden at forklare hvad det er man vil gøre næste gang som skulle være bedre og anderledes end i de 10 år der gik galt.
Men det undre jo nok ikke mange af os, at man ikke vil forholde sig til hvem det var der tog initiativ til at man fik reformeret efterlønsordningen så det gav det nødvendige bidrag til at skabe en økonomiske forbedringer. Og at det var VKO som straks brugte dette økonomiske råderum til at lave en skattelettelse.
Men den del af virkeligheden passer ikke ind i den historieforfalskning som liberalisterne gerne vil have knæsat. Så hellere se bort fra kedelige kendsgerninger.
Helt på samme måde som når Lykke på valgnatten kan erklære at han er modstander af flere afgifter, og at han vil gøre alt for at det ikke må blive dyrere at være dansker.
Og det siger han vel vidende at han selv har vedtaget en række stigninger i afgifter som ikke var trådt i kraft endnu, hvorfor det ikke ville kunne undgås at der kom afgifter der skulle bruges til at betale for den sidste skattelettelse.
Kan også forstå, at det er svært for liberalisterne at forsvare at de havde en formand/statsminister der mente at han kunne kassere alle økonomiske læresætninger og istedet havde opfundet sit helt eget økonomiske system. Den slags storhedsvanvid var der jo også mange direktører for banker og ejendomsselskaber som var ramt af.
Desværre er det jo på grund af den slags vanvid at almindelige dansker i dag betaler prisen gennem arbejdsløshed, værdifald på ejendomme og forringet samfundsøkonomi.
Men dem som stod for det er mere optaget af at finde nogle andre syndebukke end selv at tage ansvaret.
Helle Thorning har desværre langt mere end 1 år i regeringskontorerne endnu. Hun sidder, hvor hun gør, fordi Lars Barfoed var illoyal overfor det borgerlige projekt i valgkampens sidste dage ved – med sin umisforståelige støtte til Margrethe Vestager om at ville samarbejde om store reformer med hende, når blot hun kom i regering – ubetinget at forære regeringsmagten til Helle Thorning og Margrethe Vestager. Inden valget – da socialdemokraterne lå i “hængekøjen” og deres strategi var, at de ikke ville samarbejde og fagbevægelsen heller ikke ville forhandle med den borgerlige regering, udtalte Marianne Jelved jo, at netop derfor var det så vigtigt, at få et regeringsskifte. Når blot socialdemokraterne kom i regering, var hendes analyse, at så ville de samarbejde og lave store reformer – ikke før – det viste historien, udtalte hun. Måske de borgerlige skulle “sætte hælene i” for en periode, så de kunne vise fru Jelved og fru Vestager, at der ikke bliver indgået noget forlig fremover med de borgerlige, før V og K igen sidder i regering. Hvad ville der så ske? Regeringen måtte indgå ultrarøde aftaler med Enhedslisten, og selvom det ikke vil være godt for Danmark med sådan en politik, ville vi sikkert overleve som nation alligevel. Vi overlevede Anker Jørgensens gældsætning og massearbejdsløshedsskabelse, så vi overlever nok også et par røde år med Helle T. og Margrethe V. Det kunne jo også føre til, at der var en blå radikal i Folketinget, for hvem det hele blev for stærkt og som hoppede enten til Venstre eller Liberal Alliance, og så var det farvel til Helle T. og Margrethe V. uanset om de to damer selv ville det sådan. Men det sker ikke, at de borgerlige nægter at samarbejde. Hvorfor ikke? Fordi det tør Konservative ikke. Lars Barfoed har banket partiet helt i bund i meningsmålingerne med sin illoyalitet under valgkampen og med de seneste dages afsløring af Tom Behnkes uborgerlige omgang med og forhold til skatteborgernes penge ved at forgylde en tidligere konservativ spindoktor både med ekstreme lønstigninger i forhold til den generelle lønudvikling blandt almindelige offentligt ansatte og samtidig tidsmæssigt begunstige denne ven i den ekstremt ekstra-Tom-Behnke-hjulpne-vellønnede stillling, så har han vel lige sendt Konservative under spærregrænsen – så alene af de grunde, er Konservative vel parate til at forære Thorning og Vestager den fulde valgperiodes længde i regeringskontorerne ved at indgå forlig med dem om hvad som helst bare for at satse på, at meningsmålingerne når at rette sig. Dem der dybest set burde trække sig fra deres plads i Folketinget for at redde Konservative bliver i stedet siddende og redder Thorning. Det er den politiske virkelighed i Andedammen – lige nu.
HTS er jo – og heldigvis for det – en helt anden ledertype end Fogh, og m.h.t. til lederstil snarere at sammenligne med Schlütter. Bevidst eller ubevidst giver hun jo rum for sine fagministre, og efterhånden som de får lidt mere tid på taburetten, bliver de jo også mere driftssikre. I betragtning af den begrænsede ministererfaring fra start, har der jo ikke været særligt mange driftsfejl, og selv Sohn endte jo med at få ros for sit virke fra erhverslivet.
HTS’s svaghed er eftermin meming hendes valg af rådgivere. De er smalet alt for unge som minister team’et, og derved fra en årgang, som på gymnasier og universiteter er flasket op med New Public Management og liberal-økonomiske modeller, og det uden den videnskabsteoretiske kritik, som dog selv under den værste munke-marxistiske periode fortsat var en fast del af pensum. Og p.g.a. af alderen har de jo heller ikke SD’s historie og kultur med i balasten.
Hvis vi igen skal generobre tidligere positioner på det globale marked, er der jo netop for et lille land brug for at tænke andre løsninger, end de andre lande, og her det da oplagt at finde tankegods i fortiden, som i opdateret form, stadig er relevant.
HTS forsøgte således først en Helhedsløsning a la Krag, og det var jo ikke hende som missede, men fagbevægelsen, der ikke kendte sin besøgstid, og vel en lidt uerfaren Coridon, der for tidligt afsluttede forhandlingerne. Hækkerup havde jo da serveret godt med whisky og cigarer, og derefter taget gutterne med i sauna indtil de vare møre.
Når lønnen ikke må sige, må der jo andre incitamenter til for lønmodtagerne, og da arbejdstiden jo allerede er for lav og aftagende, kan vi jo ikke alle tage på flere kurser i LEAN og whatnot.
Så grav dog ØD op af jorden, men selvfølgelig nu om dage i en decentral form, så det er større virksomheder og puljer af mindre som selv styrer at inddrage B-aktier og virksomhedsobligationer i overenskomstforhandlingerne.
Hvorfor er det dog de liberale som alene tør tænke reformer? Det er jo efterhånden lykkedes kald mig Mads på CEPOS – først bistået af LA og nu senest også af Venstre – at få italesat den årsagskæde, at vores dårlige globale konkurrenceevne skyldes et for højt lønniveau, og at dette lønniveau skyldes et for højt skattetryk, som igen skyldes for store offentlige velfærdsydelser. Senest forslår Hjort Frederiksen således, at lønniveuet skal 15% ned for at Danmark kan opnå samme konkurrenceevne som Tyskland. Både Mads og Klaus er på det seneste også af den ovrbevisning,, at Sverige nu er Danmarks store reformforbillede, som havde de lige slugt Svantes viser, og fået dem galt i halsen.
Det er korrekt, at vores lønniveau globalt er markant for højt, men når der henvises til Sverige forbigås (bevidst?), at den svenske krone faktisk kun på det globale pengemarked er værdisat til 0,87 af en dansk krone, altså en forskel på 13 %. Så hvis vi skal lære af Sverige, er det vel mest oplagt at devaluere vores krone.
Argumentet for ikke at devaluere er normalt, at det er uhensigtsmæssigt, hvis et land har en stor statslig gæld til udlandet. Men denne blev jo netop nedbragt under VKO, så p.t. ingen hindring.
Og så er der den med at vi ved en devaluering eksporterer arbejdsløshed. Men er det ikke lige omvendt BRIK-landene, som ved at undlade at opskrive deres valutaer, tiltrækker arbejdspladser og dermed skaber arbejdsløshed hos os?
Devalueringen har også indenrigspolitisk den fordel, at den rammer alle danske lige på forbruget, og derved er den socialt mest lige måde at få nedskrevet vores globale lønniveau.
Desuden undgås samtidig en ødelæggende rundbarbering af vores velfærdsstat, som hverken Mads’er eller Klaus’er endnu har vurderet konsekvenserne af. Hvad nu hvis det netop er symbiosen mellem et højteknologisk erhvervsliv og en effektiv velfærdsstat, som strategisk (fortsat) sikrer os en god, global markedsposition. Eller banalt sagt, er det ikke netop fordi stat og kommune tager sig af vores børn, syge og gamle, at vi andre med fred i sjælen kan drage udenlands, og hellige os vores arbejde på det globale marked?
Vores forhold til EU er jo p.t. alligevel til revurdering, så hvorfor opsiger vi dog ikke fastlåsningen af kronen til Euroen, så den af sig selv via finansmarkedets kræfter kan falde til et mere transparent og dermed konkurrencedygtigt niveau. Ja man må også gerne kalde mig Mads, hvis ikke også vores krone derved gjorde stærke tilnærmelser til den svenske.
uanset om man er rød eller blå eller stribet, er der behov for at nogen tør at generere nye reformforslag, som man politiske kan forholde sig til, og den evne magter HTS’s rådgivere efter min mening slet ikke. De forholder sig blot re-aktivt til, hvad kald mig Mads CEPOS nu sætter i tale.
MVH, Jørn Sttrand Nielsen
Kære Niels Krause-Kjær
Du har ret i, at al fokus til nu har været på Helle Thorning Schmidt og regeringens mange fodfejl i det første år, og at Venstre med Lars Løkke i spidsen har stormet frem i meningsmålingerne.
Jeg mener, at det skyldes at Løkke (og Venstres bagmænd) har holdt en meget lav profil.
I dag fremgår det af dagens aviser, at formanden for statslige DONG og SAS, Fritz Schur, nu ikke længere er formand for den pengemaskine, dansk erhvervsliv bruger til at poste penge til kampagner ind i partiet Venstre, for at sikre sig indflydelse på dansk politik.
Hans rolle som kongehusets darling og formand i de store statslige selskaber, blev kombineres med rollen som erhverevslederen, der skal bringe Løkke tilbage som statsminister.
Spørgmålet , Niels Krause-Kjær, er efter min mening om det bliver Løkke eller Thorning, der får det op ad bakke fremover.
Rønn-Hornbechsagen og Lund-Poulsensagen trækker også tænder ud!
Håber du en dag vælger at skrive lidt om Fritz Schur.
“Lars Barfoed var illoyal overfor det borgerlige projekt i valgkampens sidste dage…”
Det eneste projekt de borgerlige kan blive enige om er at bekæmpe fællesskabet.
De Konservative blev p…et på af både Venstre og DF, mens LA gik på strandhugst. Det eneste borgerlige parti, der havde en imødekommende attitude over de Konservative, var det Radikale Venstre.
To mandater var hvad der manglede i et flertal mellem regeringen og K. Uden andre partier. EL ude på et sidespor. Det havde sat K i en nøglerolle selv med meget få mandater. Kun fordi *både* SF og K gik helt i sort mislykkedes projektet.
Historie undervisning :-)
Nyrup forudså reelt Europas nuværende gældskrise da han , med baggrund i sit arbejdet i ATP , formulerede den første 2010 plan for Danmark.
Han regnede desværre kun på Danmarks økonomi – men var sikkert også blevet grinet ud, hvis han havde forsøgt at drage andre europæiske regeringers uansvarlighed ind i sine analyser.
Tak til Nyrup for at sætte den demografiske udvikling på den politiske agenda – det har bragt Danmark godt igennem gældskrisen.
Fogh omgjorde sin oprindelige tanke om en ‘revolution’ frem mod minimalstaten – til at forsøge at lade den offentligt sektor vokse mindre end den private over en dekade – for af den vej langsomt at mindske den offentlige andel af økonomien.
En plausibel strategi. Men….
De offentlige kassemestre og interesse organisationer, herunder socialdemokratiet, kæmpede i 00′erne konstant imod og forsøgte konsekvent alle at beholde sin andel af samfundsøkonomien – også selv om at der ingen naturlig grund var til at lade alle dele af den offentlige sektor vokse i takt med samfundsøkonomien.
Da finanskrisen uventet kom, og senere gældskrisen forventeligt opstod, lå Foghs plan derfor i ruiner.
Vi kan derfor være glade for at alle partier accepterede Nyrups præmis for Danmarks demografiske udvikling krævede planlægning.
Vi kan takke Fogh for et ihærdigt forsøg på at holde den offentlige sektor i ave uden at ‘revolutionere’ velfærdssamfundet. At han satte fokus på kvaliteten i de offentlige udbud har vi dog alle glæde af. Det samme gælder strukturreformerne.
Men vi kan naturligvis aldrig takke Fogh for at det ikke lykkedes at trimme den offentlige sektor i en periode med stærk vækst i den private sektor – ligesom vi ved hvor medansvaret for denne fiasko skal placeres – hos et dybt uansvarligt socialdemokrati og fagbevægelse i opposition.
De offentlige interesseorganisationer fralagde sig reelt medansvaret for at opfylde konvergenskravene til 2010 og senere 2020 planerne – alene fordi de var utilfredse med befolkningens valg af regering –
Føj for den lede.
Der er to store problemer i dansk politik, vi har desværre ikke flertalsstyre, og spærregrænsen er sat alt for lav. Den burde nok være omkring 20 %, så slap vi – måske – for an masse yderliggående/galninger på begge fløje!
Så kunne der måske føres en ’fornuftig’ politik, når enten Socialdemokraterne eller Venstre var ved roret. Som det er i øjeblikket, bliver det noget værre rod.
For at stemme for et lovforslag, skal alle have lidt ud, eller lidt tilføjet, så når lovforslaget bliver endelig vedtaget, har det ikke meget at gøre med det fremsatte.
Som Luxembourgs regeringschef engang har sagt:
Vi politikere ved godt, hvad der bør gøres. Problemet er blot, at vi ikke ved, hvordan vi bliver genvalgt, når vi har gjort det!
@Jørgen Christensen
Jeg vil give dig ret i, at det er et stort problem, at politikere sjældent tænker længere end til næste valg.
Det har dog intet med spærregrænsen at gøre. Store forlig ‘over midten’ er faktisk med til at sikre mere langsigtede løsninger end en ‘slingerekurs’ med et to-parti-system.
Hvis du følger finanslovdebatten, så vil du også se, at ALLE partier er enige om mindst 95% af budgettet. Det er de sidste få procenter, de bruger al deres tid på at skændes om.
“Der er to store problemer i dansk politik, vi har desværre ikke flertalsstyre, og spærregrænsen er sat alt for lav. Den burde nok være omkring 20 %”
10% må være nok til at vi får *rigtigt* demokrati – ligesom i Tyrkiet.
Ole Vettels
Også du ser helt bort fra historiske kendsgerninger og har det bedst med at kunne fremsætte udokumenterede påstande.
Kan du måske forholde dig til hvem det var som tog initiativ til at der mellem den daværende regering og S (samt andre partier) blev indgået en aftale omkring efterløn m.m. som gav et klækkeligt bidrag til dansk økonomi? Et bidrag som VKO efterfølgende klattede væk via en skattelettelse som ikke var finansieret på anden måde?
Og kan du erkende, at fagbevægelsen i 2007 indgik en aftale med Fogh omkring “kvalitetsreform” uden at oppositionen var med?
Men naturligvis er det svært for dig at føre din hadkampagne mod S og LO hvis man også skal inddrage faktuel viden.
Jeg kan ikke tro på, at den røre regering får kun et år til? Det er får mange idiotter i Danmark, som afgive sine stemmer for æsler!
Stanislaw A. Rydzewski
Når nu så mange har så mange rigtige meninger,
hvorfor er det så, at det går så “godt” i Danmark ?
Skriv en kommentar