Rohde, blodrus og mobberi

Af Niels Krause-Kjær 77

Dette er ikke et forsvarsskrift for Venstres EU-parlamentariker Jens Rohde. Han må klare sig selv, selv om det ærlig talt ikke er særlig godt, efter at han fik en kronik i denne avis og i samme bevægelse blev vraget som sit partis spidskandidat til EU-parlamentsvalget i 2014. Formelt kan han stadig opnå æren, men det er svært at tro på efter ydmygelsen på Venstres landsmøde.

Det er derimod et skrift om politisk blodrus og mobberi. Fænomenet fornemmede man omkring Jens Rohde, da han pludselig stod som et såret dyr på savannen. Partifæller og Liberale Facebook-debattører, som de seneste måneder har udstillet deres tålmodighed i deres vurdering af Troels Lund Poulsen, svømmede pludselig over af gnækkende forargelse over den politiske ugerning, som kronikken tilsyneladende repræsenterede. Jens Rohde har aldrig samlet på venner i sit parti, og må i dag erkende, at Erik Ninn-Hansen havde ret, da han for mange år siden rådede en ung politiker til ‘ikke at bære nag, men huske hvad de hedder.’ Rohdes fortid som Fogh-loyal politisk ordfører indhentede ham. Og politiske aktører, der på det seneste har brugt mange kræfter på at tale om debat-niveau og mediernes mangel på etik, viste, hvad politik også er – det rene mobberi. Når vores børn i skolegården opfører sig på samme måde, får de en seddel med hjem. Dette blogindlæg må så være en fattig erstatning.

For det er en hån mod begavelsen i det offentlige rum at påstå, at det var kronikken i Berlingske, som var årsagen til, at Jens Rohdes skulle slås politisk ihjel under partiets festmiddag. Sådan et postulat åbner et vakuum for relevante motivanalyser til de politiske kommentatorer, som samme politikere rituelt beskylder for hvad som helst. Kronikkens timing var måske ikke den mest geniale, men dens indhold er set og hørt masser af gange i forskellige aftapninger i partiet. Sagen – i det omfang der var anden sag end at nogle ville af med Rohde – kunne være landet på en håndfuld forskellige måder.

Det politiske voksenmobberi i Venstre minder nogle gange om forholdene i de politiske ungdomsorganisationer. I perioder udsættes Venstres Kristian Jensen for samme behandling. Han er ikke så let at slippe udenom og af med som Jens Rohde, men der er sammenfald både i principper og personkreds.

77 kommentarer RSS

  1. Af niels hansen

    -

    @Ole Mikkelsen

    Ja, Fogh indså, at hans minimalstat ikke var spiselig. Inderst inde betragtede han danskerne som ofre for en ‘slavementalitet’, så det krævede et langt, sejt træk frem til hans liberalistiske drøm.

    Med Bertel Haarder som undervisningsminister sikrede han en modstand imod folkeskolen – og den stadig fortsatte flugt til privatskolerne.

    Hans efterfølger sørgede for, at privathospitalerne fik en kraftig kick-start.

    Nu mangler vi bare, at Foghs gode ven, Fritz Schur, får privatiseret SAS, DONG og Posten.

    Et langt, sejt træk.

  2. Af Flemming Hansen

    -

    En STOR tak til Morten Messerschmidt for at udstille Jens Rohdes HYKLERI!!

    I forbindelse med Venstres landsmøde sendte Morten Messerschmidt en videohilsen til Jens Rohde.

    Videoen kan ses ved at google:

    “Morten Messerschmidts hilsen til Jens Rohde”

    Kun 12% af Venstres vælgere ønsker Jens Rohde som spidskandidat til EU-parlementsvalget i 2014 iflg. Gallup.

    Personer som Jens Rohde og Gitte Seeberg er jo i virkeligheden Radikale.

  3. Af j nielsen

    -

    “Personer som Jens Rohde og Gitte Seeberg er jo i virkeligheden Radikale.”

    Næh du. Jeg tror sgu de er kommunister du.

  4. Af B Nielsen

    -

    Ole mikkelsen –

    Vi deler ikke synspunkt mht., hvad der er vejrhanepolitik.

    Hvis man siger det samme før valget som efter valget, ved folk i hvert fald, hvad de har at forholde sig til.

    Hvis man omvendt siger eet før valget, og det modsatte bagefter…… – Jeg behøver vist ikke at nævne navne.

  5. Af Jens Hansen

    -

    Krause Kjær skriver:
    “det var kronikken i Berlingske, som var årsagen til, at Jens Rohdes skulle slås politisk ihjel under partiets festmiddag.”

    Rohde huskes bedst for hans fuldstændig ukritiske opbakning til Foghs forbryderiske krig i Iraq.

    Så det er totalt ligegyldigt, hvordan Rohde slås politisk ihjel.
    Bare han slås ihjel.

  6. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ niels hansen

    Ja det gik utroligt godt, for lånte penge.
    Men nu skal regningen betales efter årtiers leven over evne i håbet om at lige henne om hjørnet lå den nye rigdom, og så ville alt være godt igen.
    For med vores viden og genialitet ville vores industrisamfund overgå til vidensamfundet og fremtiden sikret.
    Ja, det troede man så vi forærede vores industri til kineserne, for nu skulle vi til at leve af at være kreative.
    Det var en drøm som er endt som et mareridt.
    Historisk er alle riger og emperier gået under pga offentligt overforbrug og laden stå til.
    Nu kommer den hårde tilpasningsproces til realiteternes verden.
    Den kreative elite udgør højst 10% af befolkningen, så skal resten så leve af at barbere hinanden, hvilket folkevidet fortæller os, at det kan man ikke.
    At tro, at EU er redningen, dette udemokratiske monstrum af bedreviden og bureaukratisk formynderi, er lige så naivt som at tro at månen er lavet af grøn ost.
    Så når kustodepolitikeren Rohde fabler om at EU skal styrkes, så fortjener han gabestokken.

  7. Af niels hansen

    -

    @Bjørn Sørensen

    “Den kreative elite udgør højst 10% af befolkningen, så skal resten så leve af at barbere hinanden, hvilket folkevidet fortæller os, at det kan man ikke.”

    Hvis den kreative elite virkelig er så stor ( f. eks i Novo, Lego, Maersk, Grundfoss, Danfoss etc.), så må vi da håbe, at alle disse kreative mennesker sørger for at skabe arbejde både til faglærte og ufaglærte – plus alle servicemedarbejderne. :-)

  8. Af Leif Juhl Pedersen

    -

    Flommeeuropæeren den gnækkende fjols Uffe Elleman, gnækker løs om det herlige EU, jeg er overbevist om, at manden ikke fatter en skid om folkestemningen, akkurat som den løs flyvende missil, Jens Rohde. Manden er totalt udenfor pædagogisk rækkevidde, det er under alle omstændigheder ikke intelligencen, der trykker individet.

  9. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ niels hansen
    ..så må vi da håbe, at alle disse kreative mennesker sørger for at skabe arbejde både til faglærte og ufaglærte..

    Er det kommet dertil at vi skal håbe på at fremtiden er os gunstig.

    I følge industrien kan der kun skabes nye arbejdspladser med højteknologisk produktion.
    Der vil kun være arbejde til veluddannede personer.
    Halvdelen af befolkningen, de ikke boglige, er uden kvalifikationer, det er praktiske folk som kan udføre praktiske opgaver, såsom at feje, male, lappe cykler, tranportere eller gå med aviser. Da der er overflod af dem vil deres lønninger blive presset ned, hvis de vil have noget at lave og i fremtiden hvis de vil have brød på bordet, for vi vil ikke have råd til en velfærdsstat der kan forsørge de mange lavtuddannede og ufaglærte.
    I DK er det kun 15% som tager en højere længervarende uddannelse, dvs på akademiker niveau.
    Hvor mange af dem har har uddannet sig i de teknologiske fag. De har en fremtid, resten må deles om smulerne fra de riges bord.
    Men selv blandt eliten kan karrieren være en kortvarig periode på ca 10 år, ligesom popmusikere og sportsfolk.
    De 60% af befolkningen som er offentlig forsørget vil opleve en konstant faldende indkomst indtil de kommer på niveau med globale lønninger.
    Så kolonihaveøknomien vil fremover få stor betydning for de manges ernææring.
    Der vil være en elite som er ved muffen, resten af befolkningen må klare sig med naturalieøkonomi og lavtlønnede jobs.

    Det er hvad jeg kan se i min krystalkugle.

  10. Af Ole Skovgaard

    -

    @Bjørn Sørensen Du har fuldstændig ret de uddannede danskere vil blive ansat i nyoprettede offentlige stillinger i Styrelser og Forvaltninger, til implementere endnu flere regler som de danskere der er tilbage og som hopper rundt på tungen ude på arbejdsmarkedet for at overleve skal efterleve og når de så har fri kommer polakkerne/ kineserne og tømmer deres skralde spande. Da de er de eneste der kan leve af den løn man får for det efterhånden.

    Og imens sidder politikerne og holder møder i udvalg for at finde på nye Styrelser og Forvaltninger, som kan give endnu flere akademiker Jobs, samtidig med at skatte og lønniveauet (og passiv ydelserne) skal fastholdes på verdens højeste niveau samtidig med der naturligvis skal være et frit indre marked med fri bevægelighed af billig arbejdskraft fra øst. Beklager det hænger ikke sammen der er en “Ommer”.

  11. Af niels hansen

    -

    Kære Ole Skovgaard,

    Jeg mener,at du er nødt til at være lidt mere konkret.Vi kan alle blive enige om, at der ikke skal ansættes mennesker i det offentlig, som vi overhovedet ikke har brug for.

    Er det nok med nulvækst, som Venstre taler om, istedet for de 0.8%? Eller skal vi have minusvækst?

    Hvor mange offentlige ansatte skal der fyres ialt?

    Hvem drejer det sig om – sygeplejesker, sosuassistenter, politibetjente, skolelærere eller helt andre?

  12. Af jørgen f.

    -

    Niels Hansen,

    Tæller du “sygeplejesker, sosuassistenter, politibetjente, skolelærere” og andre borgernære personalegrupper sammen – når du knap 50% af arbejdsstyrken i det offentlige.

    50 % er administrativt personale….Lad os starte her – men naturligvis se de borgernære gruppers overenskomster igennem for åbenlyse urimeligheder så fokus – igen – bliver “konfrontation” med borgeren.

  13. Af Ole Skovgaard

    -

    @Niels Hansen, Jeg har ikke noget bud på, hvor mange der skal fyres, men vi bliver nødt enten at vise rettidig omhu (Som Hr. Møller ville sige) eller osse senere blive tvunget til det senere af de økonomiske omstændigheder.

    Der er underskud så langt øjet rækker derfor er det vel ikke nødvendigvis en naturlov at vi har råd til have verdens største offentlige sektor, medmindre vi opfinder den dybe tallerken og sælger denne World wide, og at opfinde den dybe tallerken er ikke at anbefale alle at blive akademikere og efterfølgende ansætte dem i Styrelser og Forvaltninger.

  14. Af jørgen f.

    -

    Ole skovgaard,

    Desværre er et godt bud – benchmarket efter et veldrevet forsikringsselskab – 150.000 personer i administrationen. Det vil sige langt over de 60.000 effektiviseringskommissionen vist nok har sjusset sig frem til. Der vil dog nok være funktioner i en stat, som en veldrevet virksomhed ikke har behov for – men 90.000 ? – Næppe.

    Et eksempel – der er 200 ansat i civilt på Varde kaserne – 200 W… T.. F… do they do?

  15. Af niels hansen

    -

    @Ole Skovgaard,

    Helt enig.

    Vi skal have flere dygtige akademikere ud på det private arbejdsmarked.

    Har lige hørt i dag, at én af grundene til, at mange ignorerer de blinkende advarselselslamper (økonomi, miljø etc.) er, at vi kun kan kapere et ‘rædselsscenarie’ ad gangen.

    Lige nu er frygten for at miste sit arbejde øverst på listen for mange mennesker.

  16. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ Ole Skovgaard

    Selvfølgelig hænger det ikke sammen, det er jo derfor at vores økonomi er i dyb krise.

    Den offentlige sektor kan ikke udviddes, for vi vil ikke være i stand til at finansiere udgifterne, vi har allerede et dundrende underskud.

    Skatter og afgifter skal ned så vores erhvervsliv kan gøres konkurrencedygtigt. Vi kan ikke skabe arbejdspladser når alene lønskatten er højere end de lønninger som vi skal konkurrere med.
    Hvis vores økonomisk naive regering ikke vil fatte realiteterne så varer det ikke ret længe inden vi får pålagt besparelser af långiverne.
    Den hestekur dansk økonomi trænger til er noget med 30% devaluering af kronen, løn- og ansættelsesstop i det offentlige samt nedsættelse af de sociale ydelser og tvungen arbejdspligt for langtidsledige på understøttelse.
    Det er de realiteter vi står overfor om vi vil det eller ej. Vi kan frivilligt tilpasse os nu, men hvis vi tøver så bliver det os pålagt.
    I Tyskland er mindstelønnen godt 40 kr i timen.
    I Kina som laver de fleste af vores forbrugsgoder ligger lønningerne for industriarbejdere på 10-15 kr i timen.
    Det er mindst halvdelen af den danske befolkning som skal konkurrere med de realiteter.
    Når jeg kører på motorvejen i tyskland har jeg bemærket at de fleste anhængere med danske plader har motorvogne med tyske eler østeuropæiske plader.
    Jeg spurgte en dansk chaffør, han forklarede at en dansk chaffør skal have 150 kr i timen og at mange af de udenlandske chaffører kører for 60 kr i timen.
    Forleden accepterede SAS pesonalet de fremlagte betingelser for at SAS kan køre videre.
    Firmaet overlever indtil videre, men det er stadivæk tvivlsomt på længere sigt. SAS’s bestyrelse bestod overvejende af økonomer uden branchekendskab, formodentligt politisk indsat.
    Selvfølgeligt havde personalet toplønninger, frynsegoder, gratis rejser og gode pensioner ligesom andre i den offentlige sektor.
    At den i mange år lønførende offentlige sektor trænger til en omkalfatring bliver slagsmålet de kommende år sammen med beskæringerne af de sociale ydelser.
    Det vil du få at se, kan jeg garantere dig.

  17. Af Per Flemming Hansen

    -

    Det viser at Jens Rohde er medlem af et parti hvor “kæft ,trit og retning” og central styring er dagsorden. Lars Løkke må have meninger, ingen andre da de skal være som ”kaniner i bur”.
    Og det kan så da være fint på højrefløjen hvor folk ofte mener at de driver en IBM virksomhed, hvor folk bare skal holde kæft og følge firmaets retnings linjer. Tænk bare på “Sørens Pinds behandling tidligere af Hjort-Frederiksen med kan Søren Pind dog ikke bare holde kæft”.
    Men en ting er at det foregår i Venstre, men da Søvndal så prøvede at indføre denne “kæft, trit og retnings” model i SF med Møger som bødlen, ja så gik det galt da SF vælgerne jo trods alt har rigtige røde vælgere der om nogen er modstandere af “IBM” stilen.
    Så Jens Rodhe må vælge om han blot vil være en “højrefløjs kanin i et bur” eller han vil have lov at have meninger og dermed søge over i partier der tillader dette.
    Det viser at Jens Rohde er medlem af et parti hvor “kæft ,trit og retning” og central styring er dagsorden. Lars Løkke må have meninger, ingen andre da de skal være som ”kaniner i bur”.
    Og det kan så da være fint på højrefløjen hvor folk ofte mener at de driver en IBM virksomhed, hvor folk bare skal holde kæft og følge firmaets retnings linjer. Tænk bare på “Sørens Pinds behandling tidligere af Hjort-Frederiksen med kan Søren Pind dog ikke bare holde kæft”.
    Men en ting er at det foregår i Venstre, men da Søvndal så prøvede at indføre denne “kæft, trit og retnings” model i SF med Møger som bødlen, ja så gik det galt da SF vælgerne jo trods alt har rigtige røde vælgere der om nogen er modstandere af “IBM” stilen.
    Så Jens Rodhe må vælge om han blot vil være en “højrefløjs kanin i et bur” eller han vil have lov at have meninger og dermed søge over i partier der tillader dette.

    I det lys er det befriende at Rønn-Hornbæk end i mellem giver venstre lederne fingeren og siger hvad hun mener – da hun tydeligt ikke har generne til “kanin i bur tilværelsen”.

  18. Af Ole Skovgaard

    -

    @Bjørn Sørensen jeg er 100 % enig i, at vi kun har set starten på de slagsmål. At Corydon var 110 % opsat på en løsning med SAS og blandede sig med SMSer var jo fordi han var hunde angst for domino effekten af en SAS konkurs som verden ser ud nu.

    Nu vandt han lidt tid, men at få folk til at arbejde under de overenskomster der så er indgået bliver da den store opgave, for det vil folk ikke de er bedre vant. Man kan jo ikke bare sige, at SAS er en ø isoleret fra det danske arbejdsmarked, hvor man så har bedre vilkår, ligesom man ikke kan fastholde høje skatter/ lønninger/ overførsels indkomster i Danmark som en ø overfor et omgivende globalt frit marked. På mange måder er Danmark altså en Supertanker der bliver svære at vende, fordi man ikke vil se virkeligheden i øjnene i tide. Udgifterne til alt skal bare ned, hellere i dag end i morgen.

    Og det er osse derfor at Jens Rhodes EU venlige linje blev skalperet, fordi folk orker ikke mere (Dem der ikke er elitære akademikere) at skulle være dem der pr indbygger bidrager mest til EU kassen og så som belønning modtager en invasion af billig arbejdskraft fra lande som de allerede sender mia til. Det er osse derfor, at Helle Thorning i modsætning til Uffe og Berlingske for den sags skyld har fattet hvad vej vinden blæser og har sat hælene i og vil have den RABAT nu.

  19. Af Ole Mikkelsen

    -

    @B Nielsen, 22. november 2012 kl. 19:37
    Hvis man justerer det man siger før valget efter hvor vinden blæser hen, så er det vel ret nemt at sige det samme efter. Altså lige indtil vinden blæser et andet sted hen. Det gjorde den adskillige gange under Fogh.

    Jeg skærer det lige ud i pap, så tror jeg du forstår det: Minimalstatsfogh kontra socialdemokratfogh.

    Så ‘vi’ er ikke enige med dig..

  20. Af Niels Poulsen

    -

    David Cameron er en moderne helt. Han alene kæmper mod EU-frådset. Det er Davids kamp mod Goliat.

    Den ikke demokratisk valgte præsident Herman van Rompuy har allerede uddelt de europæiske skatteyderes penge, inden der er indgået forlig om EU-budgettet. Bl.a. 1,5 mia. kr til en fransk ø-gruppe ud for den østafrikanske kyst.

    Ak, hvordan skal vi nogensinde få standset EU-imperialismen? Det fattige katolske syd udbytter det rige protestantiske nord. Tænk, at der blandt borgerlige i Danmark er fortalere for det socialistiske og katolske malkeri af danske skatteydere.

    EU skal have kniven. Sparekniven.

  21. Af Niels B. Larsen

    -

    Send bare slagtekniven med, Niels Poulsen.

  22. Af Bjørn Sørensen

    -

    At kustodepolitikerne tror at de er berettiget til at skalte og valte med borgernes penge er en indlysende realitet. Hvad værre er at de har svært ved at beherske sig når det gælder deres egen løn, frynsegoder og pension, for der er de på det nærmeste gået amok, så det er en kent sag at efter få år i Bryssel har man haft en millionindtægt som de selfølgelig ikke betaler ret meget i skat af.
    Jo da, det er da klart at vores unge politikere som åbenbart ikke har formået at gennemføre en uddannelse finder EU enormt atraktivt og her kan opnå en levestandard som de ellers ikke havde en chance for ude i den virkelige verden.
    Det er da glædeligt at David Cameron, som ikke er en “drop out” fra universitetet, er gået til kamp mod EU’s frådseri. Ja, selv vores statsminister er klar over at den er gal, hun har jo insiderviden i det hendes svigerforælder rigeligt har skoret kassen i EU.
    At Rohde har lidt svært ved at finde kammertonen her i forhold til de de nye realiteter får han at føle.
    Bedre sent end aldrig, men der er lang vej igen for vores politikere som har snorksovet i 30 år.

  23. Af Frank L

    -


    Send bare slagtekniven med, Niels Poulsen.

    Skrevet af Niels B. Larsen, 23. november 2012 kl. 16:59

    Pas nu på med de slagteknive!

    Som i tumler og fjumrer, udgør det vist den største fare overfor jer selv.

  24. Af Palle Traulsen

    -

    Tak Niels for dit bidrag til fortsat politisk hykleri – demokratiutroværdighed!
    Der er hverken tale om politisk blodrus, mobberi eller hån mod begavelsen i det offentlige rum. Der er tale om mangel på folkevalgtes politiske troværdighed, hvilket dybest set er en uacceptabel underminering af dansk folkestyre. Først lader man sig vælge på påstande om EU´s fortræffeligheder, hvorpå man pludseligt i erkendt bagklogskab fremhæver alle ulemperne – hvad borgerne har været klar over i årevis, når man betragter udviklingen i de faktiske forhold – og derpå i selv samme person forsøger sig som reformator. Niels, det demokra-tiske bundniveau kan næppe undergås. Er det svært for dig at forstå?
    EU er i sin nuværende fejlkonstruktion et påvise-ligt, forfatningskrænkende demokratibedrageri forestået af – borgerne uvidende – folkevalgte tillidsrepræsentanter gennem politisk svig. Du skulle måske sammen med dine mange kolleger prøve at sætte dig ind i, hvad EU i realiteten er og forstå, hvorfor det er ved at gå i opløsning. Mangel på seriøs,kritisk og demokratiansvarlig journalistik er i den sammenhæng ikke uden betyd-ning. Men det er måske for meget at håbe på!

  25. Af Bjørn Holmskjold

    -

    Vi i Skanderborg er mere end meget trætte af, at hver gang Venstre holder landsmøde, så tror befolkningen, at der er tale om en masseflugt fra Sølund.

    Hvad får folk til at tro det, den ene gang efter den anden?

    Det er jo nærmest mobning af beboerne på Sølund, der faktisk klare sig helt godt, og måske bedre end gennemsnittet på venstres landsmøder…..

  26. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    Ved at det sikkert er et forsøg på humor, fra Hr. Holmskolds side.
    Men Hr. Holmskold, de afslører igen dem selv, og deres arrogance.
    Der er vist ikke et eneste menneske udover dem som vil være så nedladende at sammenligne beboere på Sølund med Venstre.
    Siden de påstår at bo i Skanderborg, vil jeg anbefale dem at besøge en af de årlige musikfestivaler/åbenthus på Sølund.
    Og de vil opleve at deres livsglæde, deres ærlighed, deres mod til leve livet.
    Ikke kan forbindes med venstres landsmøde.

    Men igen Hr. Holmskjold, deres overlegne attitude gør sikkert, at de føler dem virkeligt morsom.

  27. Af Hans Andersen

    -

    Ham Rhode har ikke opdaget at EU er en sild med røde øjne den er der da ikke nogen der vil købe:-)

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info