En sms til Anders Bondo

Af Niels Krause-Kjær 162

Forleden havde en kredsformand i Danmarks Lærerforening et indlæg i Politiken under overskriften ’Stop nu al den stigmatisering af lærerne’. Det var et langt indlæg, hvor man næsten måtte forstå, at skolelærerne er et forfulgt folkefærd på linje med det armenske folk. Det er svært at læse for eksempel følgende sætning anderledes: ”Der er i verdenshistorien mange eksempler på, hvordan det er lykkedes magthaverne at stemple og stigmatisere bestemte befolkningsgrupper.” Til sidst i det – meget – lange indlæg lyser en enkelt sætning særlig kraftigt: ”Læreren er skolens mest centrale person.” Alle, der i deres vildfarelse troede, at den vigtigste person i folkeskolen er eleven er hermed korrigeret af en kredsformand i Danmarks Lærerforening.

Foreningens formand Anders Bondo Christensen formulerer sig mere begavet, men han må på samme måde som sin kollega se sig omgivet af politikere, forældre, elever og fagforeningskolleger, som har sværere og sværere ved at forstå skolelærernes selvopfattelse og forhandlingstaktik forud for overenskomstforhandlingerne. Kravet om, at arbejdet skal tilrettelægges på en anden måde, så lærerne kommer til at undervise mere og forberede sig mindre, synes uomgængeligt.

Som en anonym, men centralt placeret fagforeningsmand siger til søndagens udgave af Politiken om solidaritet med lærerne: ”Skulle vi sende vores lavtlønnede medlemmer ud i strejke, for at lærerne kan fortsætte med at gå tidligt hjem og beholde deres lange sommer, jule- og påskeferie?” Svaret ligger i spørgsmålet. Skolelærerne er isoleret i overenskomstforhandlingerne og i forhandlingerne om en folkeskolereform. Det sidste illustreret ved, at de eneste partier, som er tøvende overfor Undervisningsminister Christine Antorinis udspil om en form for heldagsskole synes at være Enhedslisten og Liberal Alliance. Så er man politisk ensom!

En ny overenskomst for lærerne, hvor ledelsesretten lægges ud til arbejdsgiverne på den enkelte arbejdsplads – som det er tilfældet for alle andre mennesker – løser ikke folkeskolens mange problemer. Men langt ind og op i den politiske verden er det opfattelsen, at det er forudsætningen for at få det gjort. I kommunerne taler man om, at den forhandling, der nu går i gang med lærerne om en ny overenskomst, bliver deres svar på Thatchers opgør med minearbejderne og Murdochs opgør med typograferne. Man stopper ikke, før det er gennemført – om nødvendigt efter strejke eller lockout og lovindgreb. Det har ikke meget med den danske model at gøre, men det havde Bjarne Corydons sms til SAS-medarbejderne heller ikke.

New normal – new standards.

Gad vide, hvornår det går op for Danmarks Lærerforening. Er der ikke nogen, der sender Anders Bondo Christensen en sms?

Update: Mandagens kronik i Politiken, skrevet af to skoleledere, kan anbefales.

 

162 kommentarer RSS

  1. Af Jens Kjærbøl

    -

    Ja, ja Niels Christoffersen d. 11. dec. kl. 16.32 viderebringer du begejstret den falske oplysning, at Danmark har fået en
    top-5-placering i læsning.
    Danmark ligger på en 7. plads på listen.
    Din udtalelse er også totalt generaliserende, fordi den kun gælder for 4. klasse.

    Så hvad er værst, at lave en regnefejl,
    eller viderebringe falske generaliserende oplysninger i propaganda-øjemed?

  2. Af j nielsen

    -

    “Undskyld mig, men hvem hjælper lærerne, hvis disse er udsat for mobning??”

    Ingen. En lærer der bliver udsat for mobning, bliver fyret.

    Der var en sag for nogle år siden, på Stevns tror jeg det var. Klassens forældre havde set sig gal på en lærer. Så de aftalte at til hver eneste af hendes timer sad der to-tre forældre bagest i klassen med korslagte arme og stirrede olmt på hende.

    Det stod på i nogle måneder. Indtil hun fik et nervesammenbrud, blev langtidssygemeldt og til sidst mistede jobbet. Mission accomplished.

    Oven i hatten fik ungerne en førsteklasses lektion i hvordan man nedbryder et menneskes psyke. Kom ikke og sig man ikke lærer noget i skolen.

  3. Af seker Gün

    -

    Jens Kjærbøl@

    Har du en mening om hvordan skolen og lærerne så bør agere?
    Det virker som din tillid kan lige et meget lille sted.

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Der er virkelig mange, der skal profilere sig på børnenes bekostning og deres frihed.

    Børn – for at lære mere – behøver ikke alt bøj og stræk i takt i lumre klasseværelse eller udenfor i en gård.

    De har brug for frihed – og ikke flere chancer for at hade pædagoger/lærer over al den igangsættelse og dermed overvågning af hvert skridt.

    Børn skal have frihed til at gå hjem have andre kammerater, idræts- el fritidsinteresser såvel som sundere omgivelser ude i det fri på en helt anden måde.

    Sjovt – at sociallistisk tankegang kan forenes med erhvervslivets ønsker el omvendt – men vel af bare angst for, at børnene ikke lærer nok, fint i tråd med Anders Fogh Rasmussen, der førhen ikke kunne ønske sig tidligt nok indført en PC foran sig i 2-3 års alderen.

    Børn har brug for frihed og ikke et fortsat 8-16 job, lige fra vuggestue- og børnehaven.

    Christine Antorini sagde ved introduktionen til ‘systemet’ her, at der er ingen, der har siger noget til, at børnene er i børnehave fra 8-16, så hvorfor nu. Sådan cirka.

    Gud ved – om hun ikke hører andet end sig og sine!?

    Vi får en ganske usund skole, fordi børnene skal have nogle få timer mere i undervisning.

    Det er klamt – men letter vel på statsministerens og andre ministres samvittighed, for nu gøres der jo noget. Det skulle være gjort for mange år siden – disse ekstra timer mm.

    Og – så er børnene jo fint både passet og overbebyrdet. Nogle børn vil gerne hjem og hvile sig, høre musik, læse en bog, et blad, ringe til venner og sludre hyggeligt med dem ved hurtige beslutninger om også besøg – eller bare slappe af.

    Andre igen går til ridning, dans, svømning, bordtennis, badminton, tennis eller fodbold osv.

    Børn og forældre kommer så nærmest samtidig hjem fra arbejde, lige trætte.

    Deet hele skal give sig udtryk i, at det er for børnenes skyld. Børn har brug for frihed både deres barndom og ungdom til deres udvikling – evne til selv at tage føringen og mulighed for både eftertanke og fordybelse samt evne til også at være alene og selv sætte ting i gang.

  5. Af Niels Christoffersen

    -

    Jens Kjærbøl, du skriver:
    “Så hvad er værst, at lave en regnefejl,
    eller viderebringe falske generaliserende oplysninger i propaganda-øjemed”.

    Hvis du læser sammenfatningen af undersøgelsen, så står der på side 4:
    “Danske elever i 4. klasse læser i top 5
    Kun fire lande (Hong Kong Kina, Rusland, Finland og Singapore) har resultater, som er signifikant bedre end de danske. Seks andre lande (Nordirland, USA, Kroatien, Taipei/Taiwan, Irland og England), har resultater, der ikke adskiller sig signifikant fra det danske gennemsnitsresultat (se figur 2). Danske elever i 4. klasse er dermed blandt de elleve bedste lande i undersøgelsen.”
    Vi deler altså 5. pladsen med 7 andre lande. Det ser ud til at nr 2, 3 og 4 deler 2. pladsen. det ville måske være propaganda at påstå, at DK lå på en delt 3. plads.

  6. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Børn har også brug for at se de lyse timer i hverdagen, kunne gå hjem og lige hente skøjterne eller kælken, bygge hule el andre oplevelser alene el med andre kammeraterne, mm – og så har de brug for at hvile hjernen, bruge den til også andre ting, så lærdom også kan lejre sig – det er ofte langt mere kreativt end at skulle bygge fuglehuse på kommando.

    Eller siden gå en tur med skolekæresten – og igen: ikke være tvunget til de samme kammerater og støj dagen igennem, læse frit og gøre lektier, når det passer i dagens videre forløb.

    Det gøres langt mere vanskeligt og hændervridende – end nødvendigt.

    Det gør de alligevel – men nyt, hvis de kan tage mere ud i fx biologi og geografi og se på tingene, eller sågar i dansktimerne mm

    I min skoletid var også film og teater inde i billedet, vi kunne ligefrem være medlemmer af ‘skolebio’.

    Min egen søn var hurtigt i børnehaveklassen træt af al den støj.Det gad han simpelthen ikke at være udsat for, så han fik lov til visse dage at tage direkte hjem, når mit arbejde da var i nærheden – eller at sidde inde på lærernes værelse noget af tiden og fornøje sig.

    Børn elsker, når de har deres frikvarterer eller får helt fri, så spiller musikken allerede bedre – og til en tørn igen næste dag.

  7. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det, de gør allligevel, i afsnit 4, røg ud – men det var. at bygge fuglehuse i takt. Sorry.

    Og – den dybe tallerken er allerede opfundet, så jeg giver ikke meget for disse sikkert velmente bestræbelser, der samtidig fornægter en vis del for mig at se. BHL

  8. Af Jens Kjærbøl

    -

    11 lande i top-5?
    Og så er Danmark i top-5?

    MANIPULATION

    Danmark er i top-11.

  9. Af Troels P.

    -

    De eneste der forsvarer dødssejleren – også kaldet folkeskolen – er åbenbart lærerne. Os ude i erhvervslivet ser desværre alt for ofte, hvilket dårligt resultat der afleveres. Det er – om muligt – gået meget kraftigt ned af bakke de sidste 15 år.
    Dette er dybt tragisk for de unge, der resten af livet vil være på off. støtte, da de – som sagt – mangler den basale viden – kan ikke læse og regne. Det er vist omkring 45 % af drengene, der dropper ud af en erhvervsuddannelse?
    Vi oplever dette alt for ofte; men her står lærerne ikke alene, forældrene har en meget stor del af skylden – manglende opdragelse, der er aldrig stillet krav til drengen etc., pigerne klarerer sig meget bedre!

  10. Af Hans Andersen

    -

    Lærere er forskellige der er flittige lærere og der er dovne, de flittige forbereder sig de dovne gør ikke, og da man ikke kan fyre de dovne bliver man nød til at afskaffe forberedelse så de dovne får en hel arbejdsdag.

  11. Af Jan Johansen

    -

    Der har altid været en stor spredning i elevklientellet i folkeskolen og som følge heraf, har nogle børn, især blandt drengene, klaret sig mindre godt allerede ved skolestarten. De skulle partout starte, når de var fyldt 7 år. Senere 6 år (da børnehaveklasserne blev indført) – og det uanset, om de var parate til det eller ej.

    Nogle af disse elevers problemer var ofte socialt betingede, og det var bestemt ikke den bedste ballast for et gunstigt skoleforløb.

    Siden tog vi imod en række flygtninge og indvandrere, til tider i meget stor stil, og det medførte helt nye udfordringer for det danske skolevæsen.

    På den baggrund er det imponerende, at eleverne i dagens 4. klasser har klaret sig så flot i de aktuelle tests i dansk (læsning), matematik og natur og teknik. Til lykke med det!

    Det bortforklarer dog ikke, at vi stadig har en stor spredning blandt eleverne, og at nogle af dem kommer til at betale en meget høj pris for denne kendsgerning.

    Problemet er, at der kommer flere til. Dels ved skolestarten og dels ved den fortsatte ukritiske indvandring, hvor også børn følger med. Hertil kommer, at skolen nu også skal kunne rumme en hel del børn, der angiveligt tidligere havde og stadig har behov for en helt særlig hensyntagende undervisning.

    Hvordan kan det dog overhovedet komme bag på nogen i dette samfund, at der stadig er nogle børn/unge, der klarer sig dårligt i skolen, har svært ved at tilegne sig læsning, matematik og andre fag og i værste fald ender som funktionelle analfabeter? Og hvordan kan nogen blive overrasket over, at flere af disse enten ikke kommer i gang med en uddannelse eller dropper ud, hvis de har fået chancen?

    Disse elever har ikke brug for en længere skoledag. De har derimod brug for kvalitet i undervisningen!

  12. Af j nielsen

    -

    Kjærbøl har ret. Man er i top-5 hvis man ligger på en 1. til en 5. plads. Man er ikke i top-5 hvis man ligger på en 5.-x’te plads, hvor x kan være hvadsomhelst fra 6 til 192.

    Så har man en delt 5. plads. Man er ikke i top-5. Det er Store Ords Lov: det skal lyde flot.

    Hvis fem lande deler 1. pladsen, så er de ikke allesammen i top-1. Så har de en delt førsteplads, og de er i top-5.

    Derudover er jeg enig i meget af den kritik der er kommet af fuldtidsskolen. Det er a) kontraproduktivt, og b) ikke for børnenes skyld.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info