En sms til Anders Bondo
162 kommentarerForleden havde en kredsformand i Danmarks Lærerforening et indlæg i Politiken under overskriften ’Stop nu al den stigmatisering af lærerne’. Det var et langt indlæg, hvor man næsten måtte forstå, at skolelærerne er et forfulgt folkefærd på linje med det armenske folk. Det er svært at læse for eksempel følgende sætning anderledes: ”Der er i verdenshistorien mange eksempler på, hvordan det er lykkedes magthaverne at stemple og stigmatisere bestemte befolkningsgrupper.” Til sidst i det – meget – lange indlæg lyser en enkelt sætning særlig kraftigt: ”Læreren er skolens mest centrale person.” Alle, der i deres vildfarelse troede, at den vigtigste person i folkeskolen er eleven er hermed korrigeret af en kredsformand i Danmarks Lærerforening.
Foreningens formand Anders Bondo Christensen formulerer sig mere begavet, men han må på samme måde som sin kollega se sig omgivet af politikere, forældre, elever og fagforeningskolleger, som har sværere og sværere ved at forstå skolelærernes selvopfattelse og forhandlingstaktik forud for overenskomstforhandlingerne. Kravet om, at arbejdet skal tilrettelægges på en anden måde, så lærerne kommer til at undervise mere og forberede sig mindre, synes uomgængeligt.
Som en anonym, men centralt placeret fagforeningsmand siger til søndagens udgave af Politiken om solidaritet med lærerne: ”Skulle vi sende vores lavtlønnede medlemmer ud i strejke, for at lærerne kan fortsætte med at gå tidligt hjem og beholde deres lange sommer, jule- og påskeferie?” Svaret ligger i spørgsmålet. Skolelærerne er isoleret i overenskomstforhandlingerne og i forhandlingerne om en folkeskolereform. Det sidste illustreret ved, at de eneste partier, som er tøvende overfor Undervisningsminister Christine Antorinis udspil om en form for heldagsskole synes at være Enhedslisten og Liberal Alliance. Så er man politisk ensom!
En ny overenskomst for lærerne, hvor ledelsesretten lægges ud til arbejdsgiverne på den enkelte arbejdsplads – som det er tilfældet for alle andre mennesker – løser ikke folkeskolens mange problemer. Men langt ind og op i den politiske verden er det opfattelsen, at det er forudsætningen for at få det gjort. I kommunerne taler man om, at den forhandling, der nu går i gang med lærerne om en ny overenskomst, bliver deres svar på Thatchers opgør med minearbejderne og Murdochs opgør med typograferne. Man stopper ikke, før det er gennemført – om nødvendigt efter strejke eller lockout og lovindgreb. Det har ikke meget med den danske model at gøre, men det havde Bjarne Corydons sms til SAS-medarbejderne heller ikke.
New normal – new standards.
Gad vide, hvornår det går op for Danmarks Lærerforening. Er der ikke nogen, der sender Anders Bondo Christensen en sms?
Update: Mandagens kronik i Politiken, skrevet af to skoleledere, kan anbefales.
162 kommentarer RSS feed
Gad vide, hvornår det går op for Krause og alle de andre, der i fuld alvor tror, at man kan tæske lærerne til at lave en bedre folkeskole, at det er et komplet vanvittigt projekt, de har gang i?
Det har svenskerne prøvet på i en halv snes år. Resultatet er konstant faldende scorer i PISA, en folkeskole i opløsning, en nærmest amokløben prívatskolesektor og en fuldstændigt grasserende lærermangel. I visse distrikter er en tredjedel af lærerstillingerne nu overladt til dem, man nu kunne få til det. Selv Stockholmsområdet slås man med lærermangel. Hvis ikke udviklingen vendes, vil man om 8 år have en offentlig skole, hvor mere end hveranden stilling er besat med uuddannet arbejdskraft.
I topscorende Finland tages lærere fra de øverste 10% af studenterårgangen, og de skal derefter igennem optagelsessamtaler, prøver mv. inden de kan påbegynde den mest populære uddannelse blandt finske unge. Ingen kunne drømme om at anfægte lærernes relative autonomi.
Det er børnelærdom for skolepolitikere, at vellykket skolepolitik bedrives i samarbejde med lærerne. Her til lands starter man en folkeskolereform med en krigserklæring til de lærere, der skal bære den igennem. Og gudhjælpemig om ikke den samlede presse – med ganske få undtagelser, fx. Berlingskes Claes Kastholm – applauderer.
De helmer ikke, før folkeskolen er smadret. Og lur mig, om ikke de til den tid vil give lærerne skylden for det også.
Jeg for min del skal ikke have opfordret nogen ung til at tage en læreruddannelse foreløbig.
“Er der ikke nogen, der sender Anders Bondo Christensen en sms?”
Nytteløst. Manden er udenfor enhver pædagogisk rækkevidde og sovset godt og grundigt ind i forældet, socialistisk fagforsteningsævl.
@Niels Chr. Sauer
Der er da heller ingen, der taler om at “tæske lærerne på plads”.
Mig bekendt har lærerne 37 timers arbejdsuge og 5 (6?) ugers ferie lige som alle andre.
Pt. har man så nogle aftaler om arbejdets tilrettelæggelse, og nu ønsker arbejdsgiverne (dvs. samfundet) at ændre på arbejdets tilrettelæggelse, så lærerne kommer til at tilbringe mere tid sammen med eleverne.
Hvad er der – sådan helt principielt – galt i det?
Jeg, og de fleste her i landet, ønsker lærerne alt godt: det er trods alt dem, der skal undervise vores børn!
Men vi må da også have lov til at mene noget om, hvordan opgaven skal løses.
Jeg vil ikke beskylde lærerne for at være dovne. Det er kun menneskeligt at skabe sig selv en rar hverdag, gå tidligt hjem, rette stile og skrive mails til forældrene om aftenen osv. osv.
Det er der ikke noget galt i. Der er bare en lille hage ved systemet, som vi kender det i dag. for ca. lige så mange penge som fx. Sverige, Holland og Canada betaler, får vores børn mindre lærdom ud af det.
Især kan det skræmme livet ud af mig, at ca. hver fjerde dreng, der går ud af 9. klasse er funktionel analfabet.
Det kan man som samfund ikke sidde og se passivt på.
Det er ganske fint med at andre ikke vil solidarisere med lærerne grundet ferielængde med mere..
Et er at argumentet er ligeså klichefyldt som det er forfejlet.
Lærere arbejder præcis lige så meget som andre fuldtidsansatte, blot på andre tidspunkter. (Hvem sagde ufleksible?)
Men ok – giv os da bare samme rigide arbejdsplaner som dem, der har ondt et vist sted. Men hold jer lige denne kendsgerning for øje. Lærere har kun fri, når eleverne har det. Så start med korte i elevernes ferie og se hvad det gør ved deres lyst til at gå i skole.
Hvis folkeskolen har så store problemer som det påstås, så skyldes det ikke et lærerproblem men et årelangt ledelsesproblem, og ledelsen på vej til at gøre ledelsesproblemet endnu større, ved at gå i krig med lærerne. Ligesom Niels Krause-Kjær ikke virker som om han kender til folkeskolen og ledelse, sådan er det også med de fleste andre med en offentlig mening om folkeskolen, men alle disse faktuelt skoleuvidende kommer fint til ordre i medierne og skaber en forenklet medievirkelighed som ikke har forbindelse med den virkelige virkelighed. De tænker i den politiske virkelighed. De mest sarte “forfulgte uskyldigheder” i offentligheden er ikke lærerne, men medierne selv der med næb og klør forsvarer de mest himmelråbende generaliserende usandheder de har ført til torvs om andre og slipper tilsyneladende godt fra det. Så har medierne pludselig behov for at være utroligt nuancerede. Vi andre ved godt at hele verden også folkeskolen har nuancer, men medierne tror at det kun er deres verden, der er nuanceret.
“Kravet om, at arbejdet skal tilrettelægges på en anden måde, så lærerne kommer til at undervise mere og forberede sig mindre, synes uomgængeligt” Citat fra denne artikel, hvor Niels Krause-Kjær gør det igen – det som stort set den samlede journalist-stand (hvis man kan kalde dem det) gør: Sluger den til enhver tid herskende strømning af ideer og dagsordener råt og bringer dem ukritisk videre. Hvorfor er der ikke én eneste af dem, der spørger, hvordan man gør eleverne dygtigere ved at lærerne forbereder sig mindre? Med det stærkt beskedne antal artikler og udsendelser Krause-Kjær begår, skulle man mene, der var tid nok til at reflektere kritisk- og måske (men det er jo ikke sikkert refleksionen rækker til det) nå frem til at “undervise mere og forberede sig mindre” i virkeligheden bare betyder, at der skal være færre lærere om opgaven i skolen. – Og hvorfor skulle eleverne lære mere af det???
Claus T: Hvorfor tror du, at eleverne i Sverige, Canada og Holland lærer mere end eleverne i Danmark? Det er der ingen statistikker der taler for. Eleverne i Finland lærer mere end de danske – ifølge PISA – og i Finland får eleverne MINDRE undervisning end i Danmark. Man satser i stedet på at læreren har mulighed for at holde sig godt opdateret. Målsætningen – at eleverne skal blive dygtigere – er vi alle enige om. Især går lærere stærkt ind for det. Det er derfor vi er blevet lærere! Vi burde vel sætte os for at finde ud af den bedste måde det kunne ske på – i stedet for at tale magten efter munden som journalister af Krause-Kjærs støbning har tendens til.Den nedgøring af lærerne, som han står i spidsen for her er i hvert fald ikke befordrende for målet.
Måske skulle man i øvrigt sende Krause-Kjær en sms og lige opdatere ham på, at Danmarks Lærerforening i torsdags fremlagde et forslag til hvordan regeringens intentioner om at lærere og elever bruger mere tid sammen kan realiseres. Den konstruktive form som lærerne og deres fagforening insisterer på at lægge frem passer ikke så godt ind i det billede han desperat prøver at fremmane af lærerne. Det er muligvis derfor han ignorerer det.
Hvis man skrev den sms kunne man også lige minde om at de miner, som de “knækkede minearbejdere” arbejdede i ikke længere eksisterer. Det gør det arbejde heller ikke, som typograferne i England udførte. Er det samme perspektiv Krause-Kjær ser for folkeskolen når han ukritisk bringer de “seje” udtalelser videre?
DLF og Anders Bondo Christensen har ikke gjort det godt. De har ikke formået at forklare sammenhængen ordentligt, de har ikke formået at sænke debatten om ferier og fritid. I virkeligheden handler det ikke om lærernes bekvemmelighed, men om undervisningens kvalitet, noget der fylder uendeligt meget lidt i debatten – måske en opgave for medierne at undersøge i stedet for blot at holde mikrofonerne for DLF, KL og regeringen.
I virkeligheden er der mange facetter i diskussionen. KL’s udspil går vel egentlig dybest set ud på at få ledelsesretten ud på skolerne – og derefter skære så dybt i økonomien for skolerne, at laveste fællesnævner bliver virkeligheden. Lærerne ville skulle undervise mere, og kommunerne kan tørre ansvaret af på ledelsen og sige, at det er en lokal prioritering. Der vil ikke være nogen der vil have økonomi til at prioritere forberedelse, pædagogisk udvikling, efteruddannelse etc.
Regeringen vil forøge elevernes tilstedeværelse på skolen, et forslag der hænger sammen med OK, fordi der ikke er penge til at gøre det på andre måder. Men et forslag der sagtens kunne gennemføres under den nuværende OK, hvis midlerne fulgte med. Men om regeringens udspil egentlig er hensigtsmæssigt eller ikke, er ikke blevet diskuteret meget. Som far til to skolebørn er jeg ikke begejstret; det er mine børn, ikke statens ejendom. Og jeg kan være bekymret over at der ikke er flere partier, der har stejlet over at eleverne skal tilbringe otte timer om dagen i skolen. Som underviser derimod er jeg indifferent, jeg arbejder under den lovgivning der nu måtte være. Dermed fralægger jeg mig også ansvaret for om det virker eller ej. At skabe de overordnede strukturer er en opgave for politikere – og så må de også tage ansvaret. Hvilket jo kan føre frem til, at hvis folkeskolen som den er i dag er en fiasko, så må politikerne, og ikke mindst de sidste 30 års undervisningsministre, tage ansvaret!
Kære Dorte: Din sidste sætning “nedgøring af lærerne som han (altså mig) står i spidsen for…” er helt utrolig. Hvordan kan du/I skabe en virkelighedsopfattelse blandt lærerne som gør, at en kritisk holdning til jeres fagpolitiske ønsker bliver til ‘en nedgøring’. Det er en uenighed, for pokker. Som næstformand for Danmarks Lærerforening kan du ikke have en interesse i, at den virkelighedsopfattelse, som en af dine kredsformænd blotlagde i det helt forskruede indlæg i Politiken i torsdags bliver gængs tone blandt jeres medlemmer.
Forbandede unger og lærere. Hvornår går det mon op for tyendet, at de skal oppe sig igen.
Een ting er, at kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, men hvad med børnene? Skal de mon blot more sig gennem tilværelsen. Nej tak – Lad os nu få arbejdshandskerne på.
Lad os sporenstregs få indført hel-livs skolen. Således at pøblen til enhver tid står til rådighed for både skoling og arbejde. Og det haster skal jeg hilse at sige – Kineserne står allerede på spring, og de kommer og tager både jer og jeres børn.
Ja, en sms fra Corydon og de skal heller ikke regne med stoette fra den socialdemokratiske statsminister, Helle Thorning.
Hun udtaler sig jo nu kun som aktionaer paa skatteborgernes vegne, naar pisken skal svinges over loenudgifterne i det offentlige eller ditto ejede selskaber.
Laerene skal bare til at indse, at de fede tider er forbi og saa kan de i samme moment tager laegerne i haanden og forberde sig paa mere arbejde for mindre.
Det er nye tider i Danmark.
Kære Dorte Lange. Det er lige præcis den retorik der forplumrer debatten og fjerner fokus fra substansen. Berlingskes Blog er ikke DLFs kongres, du skal ikke vælges. Du skal debattere, udbrede forståelsen, ikke kravle over i hjørnet og være fornærmet. At gøre NKK til en speciel skurk er under lavmålet. Bevares, der er ting han ikke har forstået. Men din opgave som næstformand i DLF er vel ikke at grave grøfter, med perfide udtalelser om “journalistanden (hvis man kan kalde dem det)”. At forsvare sig mod den hetz man som lærer kan føle sig udsat for, løses ikke ved at hetze en anden gruppe. Så kære Dorte Lange – opfør dig venligst som en professionel når du optræder som talerør for mig!
Meget enig Carsten Lehm og diskussionen mellem næstformanden i lærer foreningen og Krause på denne blog, beskriver egentlig på glimrende vis de udfordringer det danske samfund står overfor på den korte bane.
Der er mange ting der vil blive ændret og det er ikke kun for lærerne, men frivilligt vil det ikke ske der vil blive hylet og skreget, så man tror det er det forfulgte armenske folkefærd, som Krause er inde på i starten. Men det nytter altså ikke noget sende en SMS, hvis modtageren ikke gider at læse den.
Der er sikkert mange forklaringer på, hvorfor skolen har så svært ved at levere varen. En af forklaringerne er givetvis, at nogle lærere har været for dårligt funderet allerede ved påbegyndelsen af uddannelsen, jf. kravene til finske læreraspiranter. En anden forklaring er ganske givet også skoleledernes manglende forudsætninger for at lede en skole, men en tredje og ikke mindre væsentlig forklaring er nok elevgrundlaget. Siden Nyrup og Marianne Jelveds masseindvandringer fra især Mellemøsten og Somalia i 90´erne er elevklientellet i skolerne ændret radikalt, og det har selvfølgeligt haft utilsigtede konsekvenser for undervisningen i de offentlige skoler, specielt hvor procentdelen af tosprogede er meget stor (læs: hvor spredningen er alt for stor!). Hvorfor er det så svært at forstå?
Hvorfor ikke for et øjeblik kigge på en journalist. Medierne bliver hvert år givet 400 mio, så jeg har vel som samfundsborger også ret til at have en mening om arbejdsdagen på fx Berlingske Tidende. Research kan jo ikke betragtes som rigtig arbejde, hvis vi bruger målestokken for lærerne her. Interviews heller ikke. Redigering er vel lige på kanten, og redaktionsmøder er i hvert fald.
Spørgsmålet er: Hvor lang tid om dagen bruger en journalist på faktisk at skrive? Er det meget mere end 2-3 timer? Er det måske endda ikke i overkanten? Hvordan ser det ud i forhold til lærerne?
Tja – man har en tendens til at glemme, at KL. er repræsentant for en arbejdsgiverorganisation, og at deres udsagn derfor må betragtes som partsindlæg ligesom lærerforeningens.
Derfor er en smule kildekritik altid på sin plads.
Man kan dele lærere op i 3 grupper.
1. De lærere, der kun har undervisning og forberedelse og kun deltager i de møder og andre aktiviteter, der er forbundet med det.
2. De lærere, der er som de første, men som derudover er klasselærere.
3. De lærere, som er pålagt helt eller delvis at varetage andre opgaver end undervisning eller har et tillidshverv. Det kan dreje sig om læsekonsulenter, bibliotekarer, andre fagkonsulenter, IT-folk, TR og AMR og så videre. På den skole, hvor jeg arbejder, er der 17 ud af 50 lærere, der har sådanne funktioner, og når man regner gennemsnitsundervisningstiden ud, bliver disse personer regnet med.
Det giver et noget forvredet billede.
Den første gruppe har mellem 25 og 27-28 ugentlige lektioner, afhængigt af, hvilken kommune, de arbejder i.
Den anden gruppe har 24-25 lektioner om ugen med det samme forbehold som ovenfor.
Den tredie gruppe kan have fra 0 til 22-23 lektioners undervisning afhængigt af den anden arbejdsopgave, de har.
Du skal være på skolen fra c.10 minutter før undervisningens start til 10-30 minutter efter undervisningens afslutning, da du har tilsyn med eleverne i det frikvarter, der ligger efter din sidste lektion, hvis det ikke er elevernes sidste lektion. Er det det, skal du være der 10 minutter efter for at sikre, at eleverne forlader skolen og at lokalet er ryddet og og fejet.
Det betyder, at 25 lektioner om ugen svarer til 25½ times tilstedeværelse, hvor du har tilsyn med eleverne og i øvrigt står til rådighed i elevernes pauser til møder og andet. Du kan ikke forlade matriklen uden efter aftale med ledelsen, og du har ikke krav på egen pause. Din madpakke kan du spise sammen med eleverne, eller mens du holder møde. Fair nok, for vi får også løn for den tid. I gennemsnit har en lærer 15-20 minutters reel pause i løbet af en arbejdsdag.
Derudover er der møder og kurser, så tilbage til forberedelse bliver der c. 400 timer. Da møder og kurser også skal forberedes ( det er ufrugtbart for alle, hvis mødedeltagelse ikke er forberedt) og der også skal være tid til uformelle samtaler med forældre mv. er der c. 350 timer tilbage om året til forberedelse af undervisning i 1000 lektioner.
Det er c. 21 minutter pr lektion.
Tager du 120 timer af disse (en lektion koster c. en times tilstedeværelse, for eleverne er jo nødt til at holde pause og læreren så til at holde tilsyn), så er der 230 timer tilbage til at forberede 1120 lektioner. Det giver 12,4 minut pr. lektion.
Jeg har en 8. klasse i dansk. Indregner jeg al min forberedelse og mit rettearbejde, bruger jeg i gennemsnit 25-30 minutter på at forberede og efterbehandle en lektions undervisning. Jeg er en ældre lærer, og jeg har gjort det mange gange før, men da elevgruppen skifter og kravene skifter, må jeg hele tiden forny både min faglige og fagdidaktiske forberedelse for at kunne levere en god og relevant undervisning.
Så jeg får sgu et problem. Min løsning på det, da jeg er fyldt 60, vil være at skride, så snart jeg har råd til det. Nogle af mine yngre kolleger er begyndt af lede efter jobs udenfor folkeskolen, og hvis man ser på optaget på seminarierne, så ser jeg for mig, at det kun vil vare en begrænset tid, så har man ikke flere problemer med lærerne, for så vil de, der kan, være forsvundet.
Det er selvfølgelig også en måde at løse problemet med de uforstandige lærere, der ikke vil erkende tidens trend og bøje sig. Bare synd, at folkeskolen ryger med i købet. Men hvor der handles, der spildes.
Udover det er det faktisk sådan, at undervisning er en meget krævende opgave, hvor du skal være på 100%, hvis det skal lykkes, så efter 5 lektioners undervisning er man rimeligt mast. Arbejdstilsynet har været ude på mange skoler og er bekymret over den belastning en del lærere er udsat for.
Vi skal huske, at man skal kunne leve af sit job – ikke dø af det.
@ Claus T: Nej, ingen taler om at tæske lærerne på plads, men det er præcis det, der er ved at ske. Man punker bare løs med henvisning til den offentlige mening. Det, lærerne udsættes for, er i princippet lynchjustits. Lærernes saglige argumenter negligeres totalt – også af Krause.
Det er indiskutabelt, at undervisningen vil forringes, hvis den bliver ringere forberedt. Mere, men ringere undervisning, har aldrig nogensinde ført til en bedre skole. At bede en lærer om at skære ned på forberedelsen svarer til at bede en gartner om at nedsætte vandingen. En uforberedt lærer holder ikke til jobbet.
Iflg. Rejseholdets undersøgelser forbereder lærerne egen undervisning i 16,7 % af deres arbejdstid. Det svarer til knap et minut pr. elev pr. lektion. Deres gennemsnitlige arbejdsuge er 42 timer.
Danske elever modtager undervisning svarende til 98 % af OECD-snittet, og de ligger i midten i de faglige PISA undersøgelser på læsning, under i naturfag og over i matematik – i top på de mere komplekse færdigheder såsom samarbejde, problemløsning samfundsforståelse og ligestilling.
Finske elever ligger helt i top, men modtager 17 % mindre undervisning end OECD-snittet.
Chilenske elever ligger i top på undervisningstid, 123 % af OECD-snittet, men de ligger 20 pladser under de danske elever i PISA.
Den Rambøllrapport om heldagsskoler, regeringen gik og ventede på op til fremlæggelsen af reformen, viste, at helhedsskolerne ikke flytter eleverne rent fagligt.
Det samme viste en rapport om indskolingsforsøg i juni 2012. Den viste tilmed, at disse ikke skoler, magter inklusionsopgaven.
Folkeskolen bruger kun 50 % af sine penge på lærerløn. OECD-snittet er 62,5 %
Folkeskolen bruger 30 % af sine penge på aflønning af folk, der ikke underviser. OECD-snittet er 15,2 %
Folkeskolen har blødt 6000 lærerstillinger på tre år. Ingen anden offentlig virksomhed har været tilsvarende besparelser igennem.
Det er kendsgerninger som disse, der ignoreres i den offentlige debat.
En undtagelse er underligt nok Claes Kastholm, der i dagens Berlingske skriver, at ’lærerformand Bondo løber risikoen for at blive kåret til helt af mig’. Kastholm, der mildest talt ikke er en oplagt støtte for DLF, har lyttet og forstået.
Krause & Co. snakker bare folkestemningen efter munden.
En SMS til Bondo hjælper ikke en pind, den mand er helt uden for pædagoisk rækkevidde lige som de fleste af hans kolleger.
Ingen på denne jord kan overbevise mig om at en lærer behøver 20 timers forberedelse m.v. når han/hun har bare nogle få års erfaring.
Sandheden er at ledelsen har givet op for mange år siden dengang fru Bjerregård indførte sin skolereform.
Skolelederne skal ha’ retten til at lede og fordele arbejdet tilbage, så kan lærerne hyle og skrige lige så tosset de vil.
Det er folkeskolens eneste redning.
Kære Niels Krause-Kjær
Dit indlæg er fyldt med flere faktuelle fejl. Har bemærket at det ofte sker når du udtaler dig om folkeskolen.
For det første er der den med at elever og forældre har “sværere og sværere ved at forstå lærerne.”
Hvordan harmonerer det lige med at Forældrenes Landsorganisation har meldt ud, at de er imod forslaget til reformen?
Og hvor mange elever kender du som støtter forslaget? Jeg færdes i folkeskolen til dagligt, og jeg kan garantere dig for at den største frustration ikke kommer fra lærerne. Den kommer fra eleverne. De vil ikke gå i skole til klokken 16! Især ikke i en tid hvor Danmark ligger i top i EU med børnestress.
Så skriver du følgende: “Kravet om, at arbejdet skal tilrettelægges på en anden måde, så lærerne kommer til at undervise mere og forberede sig mindre, synes uomgængeligt.”
Men hvad er DIN holdning til dette, Niels Krause-Kjær? Går du også og bilder dig selv ind – ligesom regeringsrepræsentanter som bevidst undgår at forholde sig netop dette – at man får HØJERE kvalitet i undervisningen ved at lærerne forbereder sig MINDRE?
For det tredje citerer du en fagforeningsmand som siger om lærere, at de vil “fortsætte med at gå tidligt hjem og beholde deres lange sommer, jule- og påskeferie.”
Og med dette citat bevæger du dig ned på et niveau hvor jeg ikke mener du hører hjemme, for jeg ved godt hvad du forsøger at insinuere, men som mange også gentagne gange har fortalt dig: det passer ikke.
Der er ingen tvivl om, at folkeskolen er elendig, og det ser ud til derouten fortsætter.
Den bedste løsning vil så absolut være at sortere hårdere i lærerstanden – de yngre – deres viden og færdigheder er horrible, de ligner en 2. til 3. klasse dreng i den gamle folkeskole.
Vel, de har et svært job, for mange af eleverne, aner ikke hvordan man skal opføre sig blandt andre mennesker, her kan man så sandelig sige – forældrene. Den yngre generation af disse mangler ligeledes i allerhøjste grad en god opdragelse, så laste børnene kan være lidt svært.
Det går den forkerte vej med hensyn til de unges uddannelse. Nye tal fra OECD viser, at Danmark er styrtdykket sammenlignet med andre lande. Når det drejer sig om antallet af unge mellem 25-34 år, der har en uddannelse ud over folkeskolen, så er Danmark nu nummer 27 ud af 35 lande. For 45 år siden var Danmark nummer 5 sammenlignet med de andre OECD-lande.
1. Folkeskolen uddanner ikke eleverne godt nok.
2. Børn og unge mangler opdragelse og dermed sociale kompetencer
3. Det danske uddannelsessystem er for dårligt – uddannelsen af lærere er selv med den seneste reform for dårlig, og ungdomsuddannelserne passer ikke længere til eleverne. For mange vil i gymnasierne, for få vil i erhvervsuddannelserne, der har fået for lav status og der mangler gode tilbud til bogligt svage.
Folkeskolen er for slap i sine krav.
Der er alt for mange unge der forlader folkeskolen uden den nødvendige viden og kunne i de grundlæggende fag.
De ved alt for lidt til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Skolen er for slap med for få og for uklare krav. Der mangler et klart pensum, eksaminer, karakterer og konsekvens, hvis man ikke lever op til målene.
Børn og unge mangler opdragelse.
Det er blevet umoderne at stille krav til børn og unge. Alt for mange har fået den opfattelse, at man kan sove over sig om morgenen, pjække, undlade at lave lektier og så alligevel få en god uddannelse og et godt og spændende job.
Men sådan spiller klaveret ikke. Men de unge opdager det ofte for sent i livet.
Det er specielt forældrene og andre vokse, der svigter deres ansvar som dem, der skal opdrage næste generation.
Manglen på klare krav i skolen og svare normer i opdragelsen går især ud over drengene – og blandt drengene ikke mindst drenge med indvandrerbaggrund.
Omkring halvdelen af alle dem, der begynder på en erhvervsuddannelse dropper ud. Og det er især drengene der har en høj drop-ud-kvote.
Endelig er uddannelsen af lærere i Danmark for dårlig.
I Finland for eksempel er der adgangskrav og en række andre krav, der betyder at lærerne er langt bedre kvalificerede.
En meget interessant artikel i en af dagens aviser:
’De dårlige resultater i det danske undervisningssystem er rystende.
Det er åbenlyst, at skolen, er for slap og mangler klart pensum, eksaminer, karakterer og konsekvenser, hvis man ikke lever op til kravene. Det er ikke tilfældigt, at knap en femtedel af eleverne forlader Folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne, at alt for mange, også uegnede elever, optages i gymnasiet, hvor de oplever at kunne gennemføre uden at have gjort sig nævneværdige anstrengelser og endelig, at mange optages på de videregående uddannelser uden at have de nødvendige studiemæssige kvalifikationer.
Det er ikke skolens skyld alene, for den afspejler holdninger andre steder i det danske samfund.
Undersøgelser har vist, at der i Europa er dobbelt så mange som i USA, der mener, at ’fremgang i tilværelsen beror i vidt omfang på udefrakommende kræfter, vi ingen indflydelse har på’. Det er det, der fører til den opfattelse, at det er samfundets skyld, hvis noget går galt, og at egen indsats og eget ansvar ikke er afgørende og nødvendig. Det er det, der skaber offerrollen.
Der var engang, hvor de danske uddannelser var velfungerende og efterlignelsesværdige. Det kan de blive igen, men ikke uden en kulturændring med krav om indsats, krav om at tage ansvar og mærkbare konsekvenser for dem, der ikke lever op til det’.
Man fristes til at citerer Heraklit, som for 2500 år siden sagde: ’Alt flyder’.
Danske akademikere kan stort set ikke få EU-job. Lande, vi normalt sammenligner os med, gør det bedre. Unge danske akademikere falder helt igennem, når de søger job i EU-systemet. Finner og Svenskere klarer sig dobbelt så godt i konkurrencen om de højtlønnede og magtfulde job i Bruxelles, og Hollænderne er mere end fem gange bedre end Danskerne til at bestå EU’s adgangsprøver.
Man kan finde lande i EU, der klarer sig ringere end Danmark. Men alle dem, vi normalt sammenligner os med, klarer sig bedre, siger Søren Halskov, konsulent ved Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles, til Politiken.
Nu taler den røde fløj ydermere om at begrænse privatskolerne – dette vil være begyndelsen til enden – her er vel nok, det eneste sted, hvor vore børn kan få en seriøs uddannelse – eks. i matematik – uden at skulle lære tømrerhåndværket.
Benny Nielsen: Med al respekt, du ved ikke, hvad du taler om. Ingen lærere bruger 20 timer om ugen forberedelse af egen undervisning, men forberedelsestiden kan opgøres i 36 forskellige opgaver plus det løse. Lærerne bruger omkring 20 min. pr. lektion til forberedelse, og det er absolut minimum for, hvad der skal til, hvis du skal kunne holde 25 børn på sporet i 45 minutter. Står det ikke til troende eller hvad?
3 ½ gåde råd til Niels Krause-Kjær
1. Søg lægehjælp for dit folkeskolelærerhad. Lidelsen er langt fremskreden, måske terminal. Nogle timer på en briks hos en psykolog kunne måske gøre underværker. Der er aldrig noget, der er for sent. Du kan endnu nå at forsone dig med dansklærerinden, som i tredje klasse rettede dine W’er til V’er.
2. Første gang, man bruger Danske Banks meget kritiserede reklameslogan som udgangspunkt for en samfundsanalyse, er det sjovt. Anden gang reducerer man sig selv til at være en spinatfugl, der træder i spinaten. Tredje gang erstattes man af en ny blogger …
3. Inklusion handler ikke om at fejre ramadan sammen med yderligtgående imamer, som ikke vil tage afstand for stening af kvinder. Det handler om at lære indvandrerbørnene forskellen på V og W, hvor svært det end måtte forekomme at være for en af bistandsmodtagerne af de 4 mia. kr., som danske skatteydere malkes for i hvert år licenspenge.
Hvem gider overhovedet at lytte til sådan en bistandsmodtager?
Ærligt talt: Hvornår er det journalisternes tur til at få en wake-up-sms med et tilbud, de ikke kan afslå? Hvornår går de en månedsløn ned om året, som de SAS-ansatte gjorde, efter sms’en fra den socialdemokratiske kyklop? Hvornår holder de op med at plage os med deres manglende research og mange sproglige fejl? Hvornår hæver de deres anseelse blandt den almindelige befolkning fra brugtvognsforhandlernes og advokaternes i den absolutte bund, hvad angår troværdighed?
3 ½. Stram op!
@Niels Chr. Sauer – vil du ikke være sød at holde fakta for dig selv. Vi prøver faktisk på at diskutere her.
Jørgen Christensen
Fint forsøg på at tale folkeskolen ned. Tillad mig at bidrage med lidt nuancer:
“De danske skoleelever er blevet dygtigere til at læse og regne. I otte ud af ti nationale test har eleverne i folkeskolen fået bedre resultater end sidste år. Det viser de samlede landsresultater i de nationale test for foråret 2011, oplyser Undervisningsministeriet.”
dr.dk/Nyheder/Indland/2011/11/02/154803.htm
“På 10 år er antallet af nye love om folkeskolen steget med 41 procent. Alle vil pille ved skolen
Skolepsykologernes formand, Bjarne Nielsen mener, at de mange regler skader folkeskolen.
- Samtidig med alle de nye love bliver folkeskolen også bombarderet med nye fikse idéer om alt fra læringsstile til nye inddelinger af skolen. Der bruges ufatteligt mange spildte kræfter på at afprøve nye idéer, siger Bjarne Nielsen.”
bt.dk/danmark/skolen-bombarderes-med-nye-regler
Og så lige et indspark om det “højt roste” finske skolesystem:
“Finland har verdens dygtigste, men også verdens mest utilfredse skoleelever.”
kristeligt-dagblad.dk/artikel/258888:Danmark–Finske-skoleelever-er-utilfredse
Måske de danske elever kan blive bedre hvis der gøres noget ved:
“Danske skolebørn: Rekord i skulkeri”
ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1390630.ece
Hvornår var det nu det var, var navnet på udsendelsesrække i fjernsynet,for mange år siden,— a pro po –
hvornår og hvorfor kørte folkeskolen af sporet ,var det på grund af indførelsen af rundkredspædagogikken og afskaffelsen af danskbogen Ole Bole ?.
Var det på grund af 68 generationen eksperimenter hvor altid skulle laves om ?? I min skoletid i 1940` erne havde vi hjemmelektier,respekt for læreren,lærte salmevers udenad,havde ole bole bogen,og lærte at stave og regne nogenlunde.
Hvad er mise´ren idag, eleverne lærer ikke nok, grundet dårlig eller helt manglende diciplin, støj og uro i klassen.
Og en helt anden vigtig ting som politikerne ikke TØR nævne HØJT, det er problemet med indvandrer børnene i skolerne ,som selv i 3 eller 4 generation, er en belastning for samfundet. Denne gruppe af børn sinker undervisningen eller helt ødelægger miljøet i skolerne for de danske børn.
Skatteyderne betaler mere end 100 milliarder om året ,for at lade indvandrerne fortrinvis muslimerne ødlægge vores samfund. Det hele sejler – ladeporten står åben til vores land, hvor nye horder af fortrinsvis uudannede muslimer myldrer ind dagligt som asylansøgere ( bekvemmelighedsflygtninge ) som gerne rejser den halve jord ,rundt for at komme til DK, istedet for at søge til de andre muslimske lande i deres nærområder.
Løsningen er total stop for asylansøgere og uudannede muslimer,men det er must for regeringen, at få så mange til landet som muligt, hvorfor.???
Man kunne jo oprette lejre i asylansøgernes nærområder for de 16 milliarder som regeringen hælder ud i de lande ,hvor der er overfolkning og som derfor ikke kan brødføde sig selv.
Jeg syntes det er svinestreg af regeringen igen at ville lave folkeskolen om ,man kender jo problemerne,og de bliver IKKE bedre ,ved at forøge børnenes time tal,tværtimod kunne man hæve kvaliteten ved at bruge helt andre skrappe midler,diciplin,hjemmearbejde og ro i klasserne .
Der kunne etableres specielle skoler kun for indvandrernes børn,som i den sidste ende som nu, sansynligvis bliver kommende sociale klienter på overførselsindkomst.
( nu er ovenståendelinier kun generelle,selvfølgelig er der indvandrere der klarer sig godt og får en uddannelse, men det er kun et fåtal,ud af den kolosale store mængde. )
Når nu lærerne ( som jeg iøvrigt har ondt af ) nu måske bliver “truet” med en sms fra regeringen , håber jeg at der er mange danskere der vil støtte lærerne i deres modstand mod regeringens molbo agtige krumspring ,for at få større vælgertilslutning og opinionstal,men det hele er et bedrag ,som i kejserens nye klæder ,om 3 år går det garanteret ligeså dårligt som nu, i den danske folkeskole. !!!
Takket være den nye og den forrige regerings laden stå til.
@Dorte Lange & Niels Chr. Sauer
Hvorfor forholder I jer ikke til, at en meget stor del af børnene ikke mestrer elementære færdigheder, når de forlader folkeskolen.
Hvad tror I egentlig, er forklaringen på, at flere og flere forældre sender deres børn i privatskole? Fordi de synes, det er sjovt at bruge nogle ekstra penge?
Automatsvaret er selvfølgelig “send flere penge!”, men for det første har I måske nok bemærket, at vi allerede bruger mange penge på folkeskolen, og for det andet er tiden måske ikke lige til at sprænge de offentlige budgetter.
Derfor må man udnytte de eksisterende ressourcer bedre, og ingen skal bilde mig ind, at det ikke kan lade sig gøre! For det kan det altså alle andre steder.
Jeg har stor sympati for, at en fagforening passer på sine medlemmer – det er det, den er der for.
Men en god fagforening kender også sin besøgelsestid.
Da LO accepterede et reallønsfald ved sidste overenskomst var der vel en god grund til det?
Mon ikke også I skulle begynde at overveje, hvad man inden for de bestående rammer kan gøre bedre?
Der findes utvivlsomt engagerede lærere, som forbereder sig og gennemfører kvalificeret undervisning. Det er dog næppe normen. Mine seneste mange års erfaring som forælder til børn i den danske folkeskole – og, før det, som elev i folkeskolen – siger mig, at normen snarere er, at det er uengagerede, dovne, oversygelige, ufleksible og dårligt uddannede mennesker, som vi sætter til at undervise vores børn.
Tingene er vendt på hovedet.
Det undrer mig, at lærerne mener, at de skal forhandle om modellen for Folkeskolen. De er ansatte. Og kan forhandle om løn og arbejdsvilkår. Og vil de ikke udføre det arbejde, faktisk hele samfundet ønsker, må vi klare os uden de som ikke vil! Selv en blind og døv har måbende oplevet en Folkeskole, som er een af verdens dyreste pr elev levere blive ringere og ringere målt i resultater, der kan måles. Alene at Bondo får den Tv-tid han får er uden for forståelse. Skal sygeplejerskerne bestemme vor sygehuspolitik, politibetjente vor retspolitik og skal søfolkene i AP Møller bestemme rederiets politik. Nej vel?
Forældre – de som har børnene, de børn som lige pt glemmes lidt.., har for længst begyndt at stemme med fødderne – de går i den private skole. Udvælg 20 lærere rent tilfældigt og hør hvor mange der har deres egne børn i folkeskolen! Spørg Thorning og Mette Frederiksen! Prøv at læs hvad de forfatter mange unge, læs fx. teksttv! og sammenlign med ARD, das Erste. Spørg de mange HR-medarbejdere der modtager hjælpeløse ansøgninger! Og en række andre fag kan fremtrækkes. Spørg hvor store virksomheder i stigende grad hyrer personale fra. Spørg til viden om historie, der har betydning for deres forståelse og dannelse. Spørg til rentes regning i 9. klasse. Spørg til diciplin og ansvar og respekt. Lærer de det? Hvorfor er fx skolebørn i stigende omfang begyndt ikke at ville flytte sig for voksne på fortovet og osv…Spørg universitetsstuderende om paratviden.
Sagen er i sin simple korthed, at folkeskolen allerede er så langt bagefter hvad der sker mange andre steder, at det vil tage årtier og 1-2 generationer at hente ind. Og så skal vi høre denne Bondo. Pinligt!
@Claus T
Du spørger hvorfor Dorte og Niels ikke forholder sig til de unge der mangler færdigheder. Det er jo ikke fordi de ikke forholder sig til det, men der er ikke enighed om løsningen. Hele denne debat er lidt afsporet af, at regeringen “føler” en masse, men har intet belæg for det meste. Logikken fejler ikke noget: Lidt undervisning er godt, så må meget undervisning være meget godt… Men vi når ikke længere end til det. Der er ikke evidens for, at mere undervisning er godt.
Der er flere elever der bliver sendt på privatskole, og det er jo nok fordi, at folkeskolen er blevet en tand for “inkluderende”. Det er jo ikke lærernes skyld, selvom de gør hvad de kan med det materiale der bliver givet til dem.
Jo tak, bruge de eksisterende ressourcer bedre… Det kan man da sikkert godt, men hvilke ressourcer? Tror du reelt, at lærerne laver bedre undervisning ved at forberede sig mindre? Skolen er fyldt med børn der er ligeså forskellige som snefnug (inspireret af dagens vejr), og undervisningen skal tilrettelægges så den enkelte elev får mest ud af undervisningen. Det er saftsusme ikke særlig nemt!
Det er ikke utænkeligt, at man kunne finde tid til mere undervisning, men så må der jo nogle ideer til hvad lærerne ikke skal lave. Problemet er, at regeringen har stillet krav til overenskomsforhandlingerne (inden de er gået i gang): Lærerne skal undervise mere. Men der bliver jo ikke slækket på noget i reformen, så der er ingen steder hvor læreren kan/skal lave mindre.
@Benny Nielsen
Hvorfor er du ikke blevet skolelærer, når det nu er sådan et let og lækkert arbejde? Du aner ikke hvad du snakker om, men jeg synes da du skal komme og opleve de arbejdsopgaver der er tilknyttet en skolelærer. Jeg bruger noget mere end 40 timer om ugen.
Men hvorfor er det så vigtigt, at lærerne skal sidde på skolerne fra 8-16? En stor del af debatten går på misundelse om, at lærerne har det så lækkert, at de kan sidde derhjemme og lave forberedelse, foruden de lange ferier. Ja, jeg nyder at kunne tilrettelægge mit arbejde så meget som jeg kan, og hvorfor lave det om? Hvad gavner det skolen, at jeg sidder på lærerværelset og bliver forstyrret af kollegaer og elever?
@Søren Rix
Nej, sygeplejerskerne skal ikke bestemme vores sygepolitik… men det ville da være god logik, at det var læger der gjorde det. De ved da noget om det. Nej, politiet skal ikke bestemme retspolitikken, for de er den udøvende magt, ikke den dømmende (har du ikke lært noget i skolen :p ).
Men omvendt: Skal embedsmænd/DJØF’er bestemme hvordan lærerne skal arbejde? eller politiet? eller sygeplejerskerne? Nej, vel?
For guds skyld, lad dog dem der ved noget om et emne også være dem der står for det! Skolelærerne er uddannet til det med uddannelse/dannelse af unge, inviter dem med til skabelsen af en skolereform (i stedet for KL). Politiet ved noget om hvordan man håndhæver lov og orden, så lad dem selv tilrettelægge deres arbejde. Der er kommet DJØF’er ind alle vegne og (undskyld mit ordvalg) de ved ikke en s… om det!
(Og prøv du bare at spørge nogle tilfældige lærere om hvor deres børn går i skole… du bliver overrasket ;) ).
Det er lykkedes lærernes fagforening at bilde befolkningen ind, at mere undervisning hænger uløseligt sammen med mindre forberedelse/ringere forberedelse.
En lærer beskrev for nylig sin travle arbejdsuge detaljeret i en blogkommentar. Af den fremgik, at han havde 9 timers møder om ugen.
Det glade vanvid!
Mere undervisningstid bør primært betyde mindre mødetid.
På Danmarks Lærerforenigs hjemmeside med samme artikel af kredsformanden påstår denne: “at lærerne skal undervise mere, uden at der skal skæres ned i andre arbejdsopgaver”.
OFFER-ROLLE.
Efter som Lærerforeningen har hele tiden hævdet, at lærerne allerede arbejder 37 timer om ugen, og efter som politikerne siger, at lærerne ikke skal arbejde mere end 37 timer, så har politikerne jo med kravet om flere undervisningstimer sagt, at der skal skæres andre steder.
Kunne alle, både blogskrivere og kommentatorer, ikke snart undgå de mest elementære fejl og myter. Lærere har ligesom samtlige andre overenskomstdækkede en arbejdstid på 37 timer om ugen i 52 uger = 1924 timer. Af disse er 5 uger = 185 timer betalt ferie, og 59 timer er betalte helligdage, der falder på hverdage. Tilbage er en årsnorm på 1680 timer. Så vidt så godt. Dette gælder ALLE, lærere så vel som ikke-lærere.
Lærerne har på grund af længere ferieperioder arbejdet koncentreret på færre uger end størstedelen af det øvrige arbejdsmarked (en tradition der opretholdes af hensyn til børnene og deres familier, ikke af hensyn til lærerne). Hvis skoleåret tilrettelægges over 40 uger, er arbejdstiden i disse uger således 42 timer, ikke 37. Tilrettelægges over 42 uger som i nogle kommuner, er den ugentlige arbejdstid i disse uger 40 timer. (Det synes nogle af lærerne i debatten at overse).
Lærernes arbejdstid består af undervisning, forberedelse og andre opgaver – og det er fordeligen af denne arbejdstid, så en større del kan gå til undervisningsdelen, der ønskes ændret af arbejdsgiverne. Altså mere undervisningstid, ikke længere arbejdstid. Det kan kun ske inden for årsnormen på 1680 timer, og hvis undervisningsdelen skal øges, må enten forberedelse eller øvrige opgaver beskæres eller begge dele. Hvis undervisningsdelen skal øges med f.eks. to timer om ugen i 40 uger, skal man finde 80 timer årligt på de øvrige områder. Det behøver ikke at være i forberedelsestiden, at det (hele) tages – man kunne begrænse de knopskudte administrative byrder, der i de seneste år er pålagt lærerne, eller man kan luge ud i overflødige tidsrøvende mødeaktivitet, før man overhovedet rører ved forberedelsestiden. Pointen er imidlertid, at disse aktiviteter er forskellige fra skole til skole, og det er rationalet bag KLs ønske om at lægge forhandlingen af detaljer i arbejdstiden ud decentralt.
Og til sidst: pas på med det danske sprog. En “time” kan betyde en klokketime eller en skoletime = en lektion = 45 minutter = 3/4 klokketime. Debatten ryger helt af sporet, når man ikke præciserer, hvad man taler om. Det nemmeste var, hvis man kun opererede med, at en time er en time, altså en klokketime, og skrottede brugen af ordet time om lektioner. Desværre har regeringen selv syndet på den konto og tegnet et skønmaleri ved at reklamere med 800 flere timer, når det retteligen er 600 timer, fordi der er tale om 800 er lektioner.
Tak til L. Rasmussen for gennemgangen af lærernes arbejdstid, men de to timers undervisning mere om ugen skal nu en gang også forberedes, så der skal findes mere end de 80 timer.
Til de, der vil løse problemet ved at fyre dårlige lærere: Hvem skal overtage deres undervisning?
Jo, jo Niels Chr. Sauer, selvfølgelig skal al undervisning forberedes. Så lad os sætte det til 100 timer, der skal findes på administration og møder om året. Muligvis også lidt på forberedelse af visse typer aktiviteter. Men vi taler om at flytte på 100 ud af 1680 timer, altså på under 6% af den samlede arbejdstid, og så er der vel ingen grund til at køre en debat op, som om verdens – eller i hvert fald lærerstandens – undergang er nært forestående.
Hvorfor ikke gå til forhandlingerne med det budskab, at man som lærer allerhelst arbejder med eleverne og derfor gerne øger den andel af arbejdstiden, som omfatter netop det, man er uddannet til. Så må arbejdsgiverne give sig på administration, og de lokale skoleledelser og kollegier må stramme op på mødeaktiviteter og mindst fjerne de møder, der ikke er absolut nødvendige og effektivisere alle øvrige.
Det er imponerende at læse denne tråd!
Der er åbenbart mange forfulgte lærere, der ytrer sig heftigt og lidenskabeligt, dog uden at komme med forslag, andet end at de alene vide, hvordan deres arbejdsforhold skal være, og formentlig også lønforhold, som det vel ikke er så populært at skrive for meget om i disse for vort land så onde og trange tider.
Alle i samfundet, selv samfundsfjender nr. 1, nemlig de forbandede, lede kapitalistsvin til arbejdsgivere, får tæsk så det vil noget, ja faktisk er der mange arbejdsgivere, der bukker under og går fallit, (det er der måske også fordele ved for disse ækle mennesker?) og alle mulige andre grupper, selv piloter, tjenere og servitører i SAS, må spænde livremmen ind.
Kan det slet ikke strejfe skolelærerne, at de for pokker også må se realiteterne i øjnene og stramme rumperemmen bare nogenlunde? Synes I virkelig, at det går prægtigt i Folkeskolen, hvor I de facto har bestgemt ALT, ved Jeres modbydelige gidseltagning af ungerne for Jeres uendelige fagforeningskrav?
Er det aldrig strejfet Jer skolelærere, at mange, ja stort set alle andre mennesker, har en anstrengt og måske stressende hverdag? ofte krydret med hændervridende spekulationer over, hvordan det dog skal gå med deres poder, der på det groveste svigtes af skolelærere og pædagoger??
Jo, jeg kender faktisk en del til, hvordan det går bag de lukkede skodder i Folkeskolen, og det er slet ikke så kønt, som skolelærerne altid vil fremstille det.
Det ville være meget forfriskende, hvis skolelærerne for en gangs skyld kunne komme med konstruktive løsningsforslag, uden alt det sædvanlige navlepilleri og ikke blot nye måder at dølge og sløre de virkelige forhold.
Der er ingen tvivl om, at HELE det omgivende samfund er ved at have fået nok af skolelærerne og den elendige og afsindigt dyre Folkeskole.
Hvis lærerne ikke vil komme med konstruktive og brugbare forslag til løsninger og FORBEDRINGER, der vil batte noget, ja så må man finde sig i, at dem der betaler gildet, sætter et nyt regelsæt op.
Og nej, brugbare løsningsmodeller er lige netop IKKE flere penge og kortere arbejdstid til den i hele verden dyreste Folkeskole.
Til de mænd der synes det er så syndt for børnene og at kvinderne var så frække at komme ud på arbejdsmarkedet: jeg synes da bare I skulle stoppe jeres arbejde lige nu og så selv gå derhjemme med jeres børn. Så kom i sving.
L. Rasmussen@ beskriver fuldstændig, hvad lærernes fakta tid er. Når det er sagt, så anbefaler jeg, man læser dagens kronik på nettet af to kvindelige skoleledere, de beskriver også helt konkret hverdagen og fremtiden i folkeskolen og er åbne for forandring, som bestemt er påkrævet. Ikke for at arbejde mere tidsmæssigt, men for en omlægning af arbejdsmængden =/ mere undervisning/ mindre bureaukrati, jeg er helt enig.
Der eksistere mange myter, mange fordomme om lærernes arbejde og kompetencer, og pressen bidrager til dette billede fastlåses. Det ødelægger meget.
Et eks Antorini siger, “hvis vi siger, lærerne gennemsnitligt arbejder 16 timer, gennemsnitligt…. det blev lynhurtigt til at alle lærere kun arbejder 16 timer om ugen i medierne.
Og Corydons nødvendige i min optik venlige sms til SAS er blevet udlagt som en indblanding i den danske model, nu må man altså styre sig.
Der er ikke lagt op til en forhåndsaftale mellem regering og KL om lærernes arbejdstid. Det er presse og spin også fra Bondo. Regeringen er kommet med deres oplæg til reform,en nødvendig reform, den skal forhandles med alle parter, men KL og DLF har deres eget slagsmål som skal bakses på plads.
Ganske mange kommentarer både på bloggen og på facebook – derfor disse bemærkninger begge steder:
Dorte: Du mener, at I i Danmarks Lærerforening har sparket bolden op ad banen med jeres forslag om at kunne undervise 25 timer om ugen med en række ændringer og forbehold. Tjahh, dem I skal spille bold med de kommende måneder er altså af en anden opfattelse. De skiftevis griner og ryster på hovedet af jeres forslag, som de vist anser for mere spin end indhold.
Flere (skolelærere) spørger lidt sarkastisk til, hvor meget man egentlig laver som journalist på berlingske – underforstået: lærerne lavere mere/lige så meget. Jeg har egentlig ikke i min blog antydet, at lærerne ikke passer deres arbejde, som det er udstukket, men lad det nu være. Jeg er ikke ansat som journalist på berlingske, så det må andre stå på mål for, men: det er da ret smart, at man på aviser ikke har en rigid regel om, at hver medarbejder skal skrive fem artikler om dagen, og at hver artikel tager 1 timer og 35 minutter at producere uanset emne og sværhedsgrad. Det er da bedre med en ledelse, som kender både medarbejdere og arbejdets sværhedsgrad.
Nogle mener, at jeg selv skulle prøve at blive behandlet som skolelærerne og opleve samme stigmatisering. Come on! Jeg har været spindoktor – for De Konservative, oven i købet. Jeg er journalist, politisk kommentator og blogger på berlingske! Jeg har vist oplevet min portion af hån, spot, latterliggørelse og stigmatisering både på egne, mine arbejdsgiveres og mit fags vegne. Det lever jeg og andre fint med. Fri mig for den tudekiks.
Zeki: Meningsmålinger viser ganske klart, at et flertal af danskerne i øjeblikket synes godt om udspil til folkeskolereform og at lærernes arbejdstid skal organiseres på en anden måde. Når jeg citerer en anonym og central fagforeningsmand i Politiken om, at der ingen solidaritet er i vente i fagbevægelsen, så er der da noget, I lærere bør tage bestik af. Måske oven i købet give anledning til lidt refleksion? Nå, ikke…
Til sidst – også som en reaktion på bl.a. Zeki: Jeg forstår egentlig godt, at Danmarks Lærerforening ud fra en kortsigtet analyse kæmper for at fastholde en væsentlig del af ledelsesretten i den danske folkeskole. Jeg forstår endnu bedre, at ældre medlemmer af foreningen er tilhængere af et system, som i høj grad favoriserer ældre og erfarne lærere. Men jeg begriber ikke, at nyuddannede og unge lærere finder sig i et system, som i den grad gør det særlig hårdt at være netop ung skolelærere på bekostning af de ældre. Nå, det er jo ikke min sag…
ABC-lærerformanden skal naturligvis sikre sine medlemmer mest mulig betaling for mindst muligt arbejde. Det er en fagforeningsformands opgave. Den går bare ikke i den privatskole, vi har valgt til vores søn. Der står kvalificerede lærere i kø for at komme til at undervise, og hvis de ikke slår til, er det ud. Den hedder: Brenderup og Omegns Realskole.
Så længe lærerne end ikke selv er i stand til åbent at diskutere det absurde i, at 2 undervisningstimer i badminton eller to timer i matematik i første klasse, giver samme forberedelsestid som 2 timer i dansk i 9. klasse, har de tabt slaget i offentligheden.
Det er absurd og urimeligt, at en nyuddanet lærer får samme forberedelsestid til to dansktimer i 9. klasse som en erfaren lærer får for to timers badminton.
Sådanne eksempler, og der er andre, viser med al tydelighed, at systemet skal rykkes op ved roden.
Personligt kender jeg erfarne lærere, der åbent over rødvinen lørdag aften erkender, at de ikke arbejder 37 timer om ugen, og de 11+ ugers ferie heller ikke skader. Der er naturligvis mange lærere der arbejder hårdt, men også mange, som udnytter det regide system.
Det er tid til et opgør med lærernes arbejdstid, og det har det været i alt for mange år.
Jeg har en lærer-bekendt, som for en del år siden fortalte mig, at det at være lærer nærmest er et halvdagsjob.
Jeg er enig med både Steen T. og Niels Krause-Kjær, når de problematiserer, at en times undervisningstid skal udløse en given forberedelsestid uanset anciennitet og erfaring. Det er der vist ikke andre steder på arbejdsmarkedet, man kunne drømme om at gøre!
I virkeligheden handler dette her måske også lidt om en generationskløft indbyrdes blæandt lærerne. Unge og relativt uerfarne lærere med idealerne i højt behold slider for at nå det hele, men ældre og mere rutinerede lærere støver sidste års “prædiken” af og gentager den. Det er sund fornuft for begges vedkommende, men det er da ikke rimeligt, at de skal have samme forberedelsestid?
Og hvis man betragter lærernes løn- og pensionsforhold, synes jeg også, det ser lidt mærkeligt ud: en ung lærer får mindre i løn, end en 67-årig lærer får i pension!
Det er som om, de ældre lærere og deres interesser har sat sig tungt på fagforeningen…
Ved Niels Chr. Sauer, hvordan hans tyskklingende efternavn skal oversættes til dansk?
Hvis man ikke får lærerne med bliver det et forfærdeligt projekt. Uanset hvad man måtte mene om den danske folkeskole og dens mangler, så er det ALTAFGØRENDE at man har motiverede lærere.
Det får man i hvert fald ikke ved at bryde den danske model og diktere kravene oppefra.
Jeg vil anbefale alle kritikere at prøve at undervise bare 6 gange 45 minutter dagligt og prøve hvor anstrengende dette er. Det er næsten umuligt at forstå. Det er ikke klynkeri, men erfaring. Det at holde sammen på 26 elever hvor flere har ADHD og andre er helt umulige (ofte 2sprogede) kræver så meget energi at det ikke kan sammenlignes med noget andet.
Samtidig skal man opleve dag ud og dag ind at blive talt ned. Enten af blogejere som formentlig bliver utrolig godt betalt for et radioprogram af en times varighed. Hvor meget forberedelsestid mon Krause-Kjær får for dette og vil han selv mene at en voldsom beskæring i dette vil medføre mere kvalitet?
Det skal ikke lyde som om at der ikke må ændres på folkeskolen. Det skal der og personligt er der da noget mødeaktivitet, jeg godt kunne se man kunne spare væk.
Men hvor erfaringerne fra Finland i den grad indikere at det ikke er antallet af lektioner, men derimod respekten for lærerne, uddannelsen af lærerne, så tror vi i Danmark at det hjælper at lade ALLE elever miste deres fritid om eftermiddagen, og lade lærerne få endnu dårligere uddannelse – se gerne dagens artikler om danskfaget på seminariet. Hvorfor ikke målrette ekstratid til lektiecaféer til dem der har brug for det?
Jeg savner virkelig noget eftertanke blandt seriøse meningsdannere. På den borgerlige fløj ved at tænke over om det virkeligt er det samfund vi vil have, hvor børnene(også de ældre) er statens ejendom til kl 16 hver dag. Og på venstrefløjen hvor man tager det største spadestik til at ødelægge den danske model, de elsker så højt.
For hvis man kan lave aftale udenom fagbevægelsen, og til stor gene for den arbejdende part her, så er der jo åbnet historiens største port for at gøre det samme for læger, for Sosuassistener, etc. Og hvad med den private sektor? Skal journalisterne virkelig have så meget forberedelsestid?…
Hvis man endelig har ondt i røven over at lærere kan forberede sig hjemme, hvorfor har man det så ikke over alle de mange mennesker, der har lov at arbejde hjemmefra? Det er jo den vej samfundet ellers går. Fleksibilitet.
Og hvorfor har man ondt i røven over en faggruppe der har noget af det mest utaknemmelige job der findes – nemlig at opdrage(det har forældrene jo glemt) og undervise en masse elever som folk selv ville løbe skrigende væk fra efter få dage.
Og det vel at mærke til en løn, der bestemt ikke er noget at råbe hurra for.
Jeg har set flere af Krause-Kjærs tidligere kommentarer – han giver ikke meget for lærerne, men jeg synes jeg aner en yderst skuffende attitude overfor faggruppen. En ikke-anerkende og nedladende holdning, som ikke tjener en mand der ellers søger sagligheden.
Jeg kan anbefale Anders Samuelsens blogpost som trods hans politiske ståsted vidner om en helt anden anerkendelse.
http://www.facebook.com/anders.samuelsen/posts/4376904458484
Jeg ser at Krause-Kjær (via FB) i det mindste anerkender at det er en skandale at læreruddannelsen ikke opprioteres. Men det skyldes jo at man ikke ønsker at bruge flere penge. Og hvis man ikke ønsker får man heller ikke bedre resultater.
Man får kun en faggruppe, der mister den altafgørende motivation.
Zeki Laurent Sadic. Folkeskolens statistik – tja, jeg vil sige som Winston Churchill: ’Jeg tror kun på den statistik, jeg selv har forfalsket’!
Fakta er – i dag får vi for mange elever tilbage fra teknisk skole med ordene – ’Send dem ikke igen, de mangle de basale læse og regnefærdigheder’.
Ingen tvivl, desværre er den danske folkeskole blevet ganske elendig med mange inkompetente lærere i spidsen.
@ Anders Jørgensen
“For hvis man kan lave aftale udenom fagbevægelsen, og til stor gene for den arbejdende part her, så er der jo åbnet historiens største port for at gøre det samme for læger, for Sosuassistener, etc. Og hvad med den private sektor?”
Til din oplysning bestemmer hverken læger, sosu-assistenter eller ansatte i den private sektor, hvor meget og hvordan, de skal arbejde.
Det bestemmer deres arbejdsgiver.
En klog arbejdsgiver tilrettelægger naturligvis arbejdet i samarbejde med medarbejderne og – om nødvendigt – i samarbejde med den faglige organisation.
Og det er vel også lige præcis, hvad regeringen lægger op til her?
Jeg tror, at DLF står sig ved at indgå i processen med at udvikle den bedst mulige folkeskole i stedet for at kæmpe for privilegier, som ingen udenfor systemet kan eller vil forsvare. Hverken i Folketinget, offentligheden eller den øvrige fagbevægelse.
Men ved at hæve folkeskolens kvalitet kan lærerne skaffe sig en anseelse og position, som vil gøre fremtidige lønforhandlinger lettere.
Det var såan, at kirugien avancerede fra at være en barbers sidebeskæftigelse (han havde landsbyens skarpeste kniv) til at være en højt anset kirurg med milliongage og ridderkors.
Det nytter ikke noget at danske lærere konstant henviser til erfaringer fra Finland. Som påpeget her i tråden er finske lærere af en hel anden støbning. Profilmæssigt har finske lærere mere til fælles med danske akademikere end de har med danske folkeskolelærere.
At danske lærere ikke får den sociale anerkendelse, de synes de fortjener, skyldes ikke bare den manglende faglighed, den middelmådige undervisning på seminarerne samt elevernes svage resultater, men også den her helt særlige form for skinger klynken der er i både denne tråd, såvel som i en lang række af de avis- og blogindlæg, man sender afsted for at vinde sympati. Det er helt ude af trit med den virkelighed som mange af os, der har færdes en del på Folkeskolens gange (både som elev, underviser og forælder), erfarer.
Hvis jeg var lærer og brændte for mit fag, så ville jeg i dén grad være pinligt berørt over elevernes manglende færdigheder og bruge al min krudt på det, frem for at fare op omkring det her med en forberedelsestid som ikke nødvendigvis gør undervisningen bedre eller eleverne stærkere.
Var lærerne rekrutteret på anden vis, som i Finland, så ville der måske heller ikke være så stort et behov for at skulle forberede sig til hver enkelt lektion – særligt når mange lærere har undervist præcis det samme forløb ud fra de samme bøger år ind og år ud.
Synes forresten også det er superfint at visse lærere giver to-sprogede elever samt elever med ADHD skylden for den ringe undervisning og de manglende elevresultater. Enormt sympatisk.
Og som en slutnote, hvis man har så meget besvær ved at undervise 6 x 45 minutter om dagen, så skulle man jo nok ikke være blevet lærer (jep, jeg har undervist i en folkeskole i en periode, hvor jeg havde fuldt skema – og ingen forberedelsestid).
“Jeg er så skidetræt af jer muslimer, som ødelægger undervisningen.”
Sådan sagde skoleleder Birgitte Sonsby fra Ejerlykkeskolen i Odense.
Der er de klogeste ord en skolelærer har sagt de sidste 30 år!!
Hun burde have en HÆDERSBEVISNING fra DLF.
Et oplæg til en skolereform, hvor målet er at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, ender med en debat om lærernes arbejdstid. Ja man kan undre sig, men måske er det til at forklare. Politikerne har siden år 2001 brugt PISA undersøgelsernes resultater som begrundelse for at lave reformer i skolen. Loven i 2006 var en traditionel ”opstramning”: Obligatoriske afgangsprøver, flere timer til de små elever, nationale test med karakterer, kanonlister i flere fag, elevplaner og kvalitetsrapporter.
Fejlen ved denne tilgang var, at man ikke havde for øje, hvad der er PISA måler. Politikerne og deres rådgivere har troet, at PISA måler elever og de har promoveret myten om de funktionelle analfabeter, som ikke kan tage en ungdomsuddannelse.
Begge dele er forkert.
“Pisa er en måling af uddannelsessystemer, ikke af personer, forklarer medlem af Pisas bestyrelse Júlíus K. Bjornsson fra Island – se link:
http://folkeskolen.dk/520148/helt-ny-pisa-undersoegelse-fra-2015
Med hensyn til PISA score og uddannelse så siger en ny undersøgelse, at brugen af PISA-scorer ikke kan bruges til at forudse, om de unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse – link:
http://folkeskolen.dk/519729/mange-funktionelle-analfabeter-tager-en-uddannelse’
Rimeligt interessant. Den tidligere regering fik gennemført en ”borgerlig” skolepolitik ved at skabe begrebet funktionelle analfabeter og promovere en manglende forståelse af PISA resultaterne. Men da PISA måler på systemer, viser de danske resulter, at der er en systemfejl i skoleloven.
Faktisk fik man at vide i 2004 hvad der var galt – man havde glemt at fortælle skolerne, hvad der var en acceptabel standard for elevernes kunnen i fagene.
Set fra et politisk synspunkt er åbenbart bedre at udnævne lærernes arbejdstid som synderen end det er at skulle indrømme, at man ikke kan læse indenad – altså er funktionelle analfabeter.
Når Krause skal begrunde sine skolepolitiske holdninger, så foregår det med henvisning til gadens parlament: ”…Meningsmålinger viser ganske klart, at et flertal af danskerne i øjeblikket synes godt om udspil til folkeskolereform og at lærernes arbejdstid skal organiseres på en anden måde.”
Kendsgerninger – som fx fremlagt i mit indlæg ovenfor – forbigår han i tavshed.
Jeg medgiver gerne, at lærere ikke har samme behov for forberedelse. Så lad os endelig give de unge nyuddannede og dem med store, tunge klasser mere forberedelsestid. Nå ikke…
Iflg de undersøgelser, Lars Løkkes Rejsehold fik foretaget, bruger lærere i dag i snit 17,6% af deres arbejdstid på forberedelse af egen undervisning, svarende til knap et minut pr. elev pr. lektion. Hvordan kan nogen mene, at det er for meget?
Lærere har varierende skemaer, fag og klasser. Arbejdsbyrden er stærkt svingende henover et skoleår, for slet ikke at tale om et lærerliv. Nogle gange er man i smult vande, til andre tider er man ved at gå ned og begynder at kigge efter udgangen. Men så kommer et nyt skoleår og dermed nye opgaver.
Arbejdstiden er i dag aftalt ud fra gennemsnitsvurderinger. Skal man virkelighed i den enkelte lærers embedsførelse og vurdere det aktuelle arbejdspres, drukner skolen i bureaukrati.
Det gør den for øvrigt i forvejen. Hver tredje lønkrone i folkeskolen går til folk, der ikke underviser.
Hvorfor interesserer det ikke Krause & consorter?
@ Anders Jørgensen
I lærere bliver ved med fagforenings-propagandistisk at skrive ‘når der er 28 elever i klassen’, eller nu for dit vedkommende mere beskedent ’26 elever’.
I en gennemsnitsklasse sidder der 20 elever, hvis alle er mødt op.
Skal jeres løn og timetal indrettes efter de ekstreme situationer, eller det gennemsnitlige, eller det minimale med 8 elever i en klasse?
Jo, du har helt ret i, at de fleste ‘ikke-lærere’ ville løbende skrigende bort, hvis de skulle have en skoleklasse flere timer hver dag.
Det er både visse forældres skyld, men også jeres egen skyld.
En Rambøl-undersøgelse i den udgåede avis Aktuelt i 2000 viste at, 73% af undervisningsområdets ansatte ønskede eleverne niveaudelt, i hvert fald i nogle af timerne.
Det ville give mere homogene klasser, som ville være lettere at undervise.
Men I lærere lader ledelsen i jeres lærerforening køre deres eget ligheds-dogmatiske løb. Ledelsen holder fast i den åndsnivellerende enhedsskole.
I, menige lærere gider kun deltage i debatten, når I opfatter jeres løn eller arbejdstid som truet.
Kære Niels Chr. Sauer: Hvornår er 65 pct. af befolkningen blevet ‘gadens parlament’? Jeg betvivler bestemt ikke dit kendskab til lærerfaget – du har været en del af det i mange år. Men jeg synes, du er meget fastslåst i nogle fagpolitiske dogmer.
Jeg kan anbefale dagens kronik i Politiken, skrevet af to skoleledere.
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1837348/skolefolk-siger-paa-med-ja-hatten/
@Niels Chr. Sauer.
1 minut pr. elev pr. lektion, svarer til 40 minutters forberedelsestid til f.eks. to timers badminton med en gennemsnitsklasse.
Det er naturligvis alt for meget, og jeg tror, at du for meget svært ved at over bevise andre end dine kollegaer heriinde om andet.
Tager det 20 minutter at forberede 45 minutters undervisning af en første klasse i matematik eller dansk eller lej, når man er en erfaren lærer og har været “pensum” igennem 10 gange?
Dit problem er, at du, ligesom Anders Bondo, ikke tager stilling til de urimelige situationer- det er utroværdigt.
Kan du venligst overbevisende forklare mig og de mange andre herinde, herunder NKR, hvorfor det tager 40 minutters forberedelsestid, uge efter uge, at sætte 20 drenge og piger til at spille badminton i 2 x 45 minutter eller sætte en 0-klasse i gang med at klappe kage og lege med dukker?
Jens Kjærsbøl skriver
“Jeg har en lærer-bekendt, som for en del år siden fortalte mig, at det at være lærer nærmest er et halvdagsjob.”
Ja, kender vi ikke alle en, der på et eller andet tidspunkt har givet udtryk for at det er sådan?
Her anno 2012 er faktum bare at jeg har +80 lærerkolleger som arbejder på den forkerte side af 45 timer hver uge for at nå alt det der forventes af dem!
Niels Krause-Kjær skriver
“Zeki: Meningsmålinger viser ganske klart, at et flertal af danskerne i øjeblikket synes godt om udspil til folkeskolereform og at lærernes arbejdstid skal organiseres på en anden måde”
Jo tak. Jeg kender godt til den (misvisende) MEGAFON-måling, hvor et flertal af de adspurgte danskere gav udtryk for at der skulle skæres i lærernes arbejdstid. Alle danskere har gået i skole. Derfor er alle naturligvis også eksperter.
Og du ved jo udemærket godt at du kan få præcist det resultat du ønsker i en “meningsmåling” ved blot at formulere spørgsmålet på den rette måde.
Men hånden på hjertet, Niels Krause-Kjær: Hvad nu hvis spørgsmålet I STEDET havde lydt: Er du for eller imod at kvaliteten i undervisningen sænkes? For det jo den direkte konsekvense ved at skære i forberedelsestiden. Hvordan tror du så resultatet i meningsmålingen havde set ud?
Tror du virkelig selv på at 60% af alle danskere ønsker lavere kvalitet i den undervisning folkeskolen tilbyder?
Kære Zeki: Det er en helt vanvittig præmis, du kalder frem. Læs dagens kronik i Politiken.
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1837348/skolefolk-siger-paa-med-ja-hatten/
Det kan aldrig være “vanvittigt” at bede om saglige begrundelser, Niels Krause-Kjær.
Så hvad er de saglige begrundelser for at indføre en heldagsskole? Kom nu med dem i stedet for bare at skyde løs! Dine to skoleledere (ud af de ca 1500 der findes i landet gav intet svar).
For det er ikke at det faglige niveau hæves. Rambøll-undersøgelsen fra oktober 2012, af de nuværende 12 heldagsskoler, viste meget tydeligt at der ikke kan konkluderes at elever på heldagsskoler bliver fagligt bedre.
Jeg har intet imod forandring. Som lærer i over 10 år er jeg jo vant til at politikerne laver folkeskolen om hele tiden. Men for at det overhovedet kan give mening, bør der der ligge nogle argumenter for hvor man vælger at gøre det ene frem for det andet, synes du ikke? Ellers er det jo svært at tage ejer- eller følgeskab.
Hvad er f.eks argumentet for at tvinge børn 37 timer i skole, når danske børns stressniveau i forvejen ligger i top i EU?
Hvorfor skal lærere gå tilbage til industrisamfundets 8-16 arbejde? Lad os da forberede os på det tidspunkt og sted vi mener giver bedst mening. Hvor skal pengene i øvrigt komme fra når alle skolerne skal bygges om, hvis lærere fremover skal tvinges til at forberede sig på skolen? Det er skolerne jo slet ikke indrettede til.
Som sagt: Kom nu med nogle saglige argumenter for denne reform og de konkrete tiltag der ligger deri.
@Zeki. DLF har netop meldt ud, at man gerne påtager sig 25 timers “elevnær” (mit udtryk) tid om ugen. Hvis man derudover har gennemsnitligt godt en time om dagen til diverse møder herunder kollektiv forberedelse, vil der stadig være 10-12 timer tilbage af den ugentlige arbejdstid på 40-42 timer til individuel forberedelse i hjemmekontoret. Det er vel ikke så tosset.
Et tidligere læserbrev; men dette handler nok om heldagsskolen.
Det er tragisk læsning; men desværre så sandt. Vi har oplevet det med vores egen datter, da vi kom fra Østen til Danmark. Gudskelov for en kortere bemærkning. Datteren var 6 ½ år og havde gået i skole fra hun var 4 – kunne både læse og skrive. Efter et kort ophold i den danske folkeskole, kom hun en dag hjem og spurgte: ”Hvorfor skal jeg gå i skole, vi lærer ikke noget og har ikke lektier for” – hjemmearbejde. Dernæst – ”Der er aldrig ro i klassen”, hvis nogen ønskede at spise eller gå ud, gjorde de dette, uden at tænke på den forstyrrelse dette gav.
Pigen blev skoletræt; men gudskelov flyttede vi ud igen, hvor hun kom i en amerikansk skole, fra 08.00 til 17.00 6 dage om ugen. Hun livede op og blev skoleglad igen, der var ro i klassen og dygtige, veluddannede, velklædte og motiverede lærere, der ikke spildte tiden på møder etc: men brugte denne til en effektiv undervisning.
Den var måske lidt som den gamle forhadte ’sorte’ skole; men hvor børnene lærte noget, ikke kun ang. kundskaber; men også opførsel, hvad der i høj grad mangles i dagens Danmark.
Man kunne også blot sende ham en oversigt over hvor mange gange han er blevet citeret i (den statistik kan Krause kjær vel trække) :-)
@ Niels Chr. Sauer
“Jeg medgiver gerne, at lærere ikke har samme behov for forberedelse. Så lad os endelig give de unge nyuddannede og dem med store, tunge klasser mere forberedelsestid. Nå ikke…”
Jo, gerne!
Men synes du så ikke også, det er rimeligt, at de mere erfarne lærere afgiver noget af deres forberedelsestid til de yngre? Nå ikke…
@Zeki: Det er din præmis, den er gal med: At der nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem forbedredelsestid og kvalitet i undervisningen.
Her har lærerne en enorm opgave i at formidle hvorfor og hvordan der er sådan en sammenhæng, frem for bare at sætte det som et præmis og hurtigt køre videre til noget andet.
Som det også er blevet påpeget i tråden her, så er der nogle “sjove” eksempler med forberedelsestid som det også ville være fornuftigt at forholde sig til, frem for bare at lade som om at det ikke sker.
En personlig anekdote og ikke ligefrem videnskabeligt bevis, men jeg kender flere, som har oplevet det samme: Jeg havde i Folkeskolen en lærer som også havde undervist min ældre søster. Han underviste også min parallelklasse – og han havde alle dage haft præcis det samme forløb med de samme lærerbøger. Når vi satte os ind i fysiklokalet efter parallelklassen havde været der, så stod alle noterne allerede på tavlen, der var ingen grund til at viske dem ud – og sjovt nok passede de præcis med de noter min søster havde lavet 5 år forinden. Hvad skal sådan en lærer med al den forberedelsestid, ud over at ryge pibe og læse Illustreret Videnskab?
I bliver nødt til at tage rationelt stilling til hvornår og hvordan behovet er der for forberedelsestid, og hvordan det varierer fra fag til fag, forløb til forløb, klasse til klasse og lærer til lærer, frem for at leve videre i en virkelighed hvor alt er reduceret til at være lige – der er simpelthen ingen uden for skolevæsenet, der køber den længere.
L.Rasmussen.
Jeg er “all in” på udspillet fra DLF, men jeg synes at folk skal vide hvad de (ikke) får:
De får ikke 25 undervisningstimer. Som jeg læser det, får de til gengæld en skoledag fra 8-13, mandag til fredag, med indlagte pauser, inklusive frokostpause. Især elever fra fjerde og op vil nok være positive over for dette forslag, da de jo er vant til at få fri kl 14.00.
Karsten Sørensen
Forberedelsestiden er allerede blevet gradueret/ændret for lærere for fire år siden Tidligere havde alle lærere 375 timer til forberedelse, uanset om man underviste 16 eller 26 lektioner om ugen. Nu får man (retfærdigvis) kun tildelt den forberedelstid der matcher ens aktuelle undervisningslektioner.
Jeg kan ikke bruge dit “den gang jeg gik i skole, havde jeg en lærer der…”-eksempel til særligt meget. Lærere i dag er konstant underlagt nye krav om tværfaglighed, undervisningsdifferientering, inddragelse af nye relevante metoder, stigende dokumentation og evaluering og meget mere. Hvis man som lærer har en “plejer at gøre som for 10 år siden”-indstilling så vil jeg tro at man får både kolleger, forældre og ledelse på nakken!
Dette er “virkeligheden.” Om du vælger at “købe den” må du selv om, men lad venligst være med at tale på vegne af alle andre “uden for skolevæsenet.”
Kigger man på indlæggene her er det jo nærmest er lærernes årlige blog kongres, andelen af lærer indlæg tilter jo på en høj % del. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke aner en snus om lærernes faglige hverdag, og hvordan den er skruet sammen.
Jeg ved dog bare, at kigger jeg mig omkring i samfundet så tror jeg ikke der findes mange grupper som er lige så gode arbejdsvilkår/ tider som lærerne og de praktiserende læger as well. Det skulle da lige være MF ere der har verdens bedste pensions ordning og måneds lange lukninger af deres arbejds plads ChristiansBorg, fordi de skal nå at høste og hvad de nu ellers skal, men OK så har de jo travlt med andet at være på Facebook og Twitter når der ellers ikke er strømafbrydelse fordi en sneplov muler en transformator station i indre by.
Derfor jeg finder det forstemmende er, at når læser disse lærernes indlæg så er holdningen, (lige som Bondo) at det kun er en lærer der kan planlægge lærernes fremtidige arbejdsdag for alle andre er nogle fjolser og derfor uden indsigt til at vurdere noget som helst.
Nu har lærerne så travlt med at vi skal kigge på andre erhvervs grupper. Jamen lad os da gøre det, lad os nu forestille at alle andre erhvervs grupper i landet kun vil være med til forandringer af deres arbejds vilkår, hvis det er dem selv der bestemmer arbejds dagens sammensætning.
Lad os gøre dette forsøg, og vi ville lynhurtigt ende i Johanne Scmidt Nielsen + Pernille Skippers yndlings samfund Dantopia A/S, men når man så gør regnebrættet op når året er gået er kursen lagt mod gældfærd A/S, som Dronning siger “Endnu et år er gået, med sorg og glæde for det danske folk, med kursen stik mod “Kong” Kurs”.
Beklager jeg ved godt, at det er et kald at være lærer og jeg vil sluttelig gerne konkludere at der osse er mange rigtig dygtige lærere, men der er altså osse økonomi blandet ind i det. Og er det kun lærerne der bestemmer så vil økonomien ikke veje ind i vurderingerne. Dem der betaler vil have mest mulig value for pengene, velkommen til virkeligheden lærere, den virkelighed vi andre lever i.
Jamen jeg er da udmærket klar over, at det er en personlig anekdote, min pointe er bare, at ganske mange har haft sådanne oplevelser.
Jeg har desuden arbejdet som lærer, så jeg har også set indefra hvordan nogle lærer tager den på rutinen. Det må du ærligt talt også have set, hvis du er lærer.
At graduere forberedelsestid ud fra antal lektionstimer burde jo være temmelig common sense og have været på plads fra starten af. Det fungerer ikke rigtig som en “indrømmelse” og det adresserer overhovedet ikke de andre forhold, jeg listede angående forberedelsestid.
Du spinner frem for at svare, og det er ærgerligt.
Og selvfølgelig kan jeg ikke tage samtlige danskere til indtægt for mine holdninger, men jeg synes det er påfaldende, at skolevæsenet altid har brokket sig mens man aldrig har stillet med tilfredsstillende resultater, og at enhver form for kritisk debat bliver imødegået med så stærk fjendtlighed hver evig eneste gang. Jeg har som sagt set læreværelset indefra også, og det var i dén grad min oplevelse (i 2004/2005) at tingene var ligeså rådne som da jeg selv gik i skole – med de tal, der foreligger, og den stærkt defensive tilgang til debat, der bliver lagt for dagen af lærerstanden, så har jeg ingen anledning til at tro, at der er noget som helst der har forandret sig på den front siden.
Her er det så jeres opgave at formidle og oplyse folk som mig, hvis vi tager fejl, frem for bare at lukke tom gas ud.
Beklager hvis ordstillingen ind i mellem kikser i mit indlæg, jeg var ikke den bedste i klassen til dansk stil det sagde min dansk lærer altid inden hun stemplede mine stile med 7. Den jævne præstation.
Yderligere har jeg for nyligt fået stemplet et produkt af “Ritt Bjerregaards folkeskole” af en ansat i EU systemet, da jeg på en blog på denne ude mærkede avis meldte ud, at jeg græd mig selv i søvn over at deres lønninger nu var lige til fattig gården efter yderligere en nedskæring. Så Ritts folke skole reform har fået skyld for meget.
Det jeg bare savner fra lærerne det er en reel vilje til forhandling, kom ud af skytte graven og tænk nyt så bliver resultatet sikkert heller ikke, “Så ringe endda”.
Jeg klumper lige et par svar sammen her.
1. Niels KK: Gadens parlament er i mine begreber lig med folkestemningen, og den kommer til udtryk i meningsmålinger. Folkestemningen kan være mere eller mindre oplyst, men den kan aldrig dokumentere noget sagligt belæg. Og sagligt belæg er, hvad jeg efterlyser i din argumentation. Jeg vil jo fx ikke hævde, at journalister er fulde af løgn, bare fordi en opinionsundersøgelse for nyligt viste, at det er en meget udbredt forestilling.
Du kalder mig ’fastlåst’. Tja, sådan vil man jo ofte fremtræde, hvis ens holdninger ikke bare følger den fremherskende vindretning, men bygger på et solidt fundament af viden og erfaring. Jeg synes nu, man skal afholde sig fra den slags ad hominem- argumentation og gå efter bolden, ikke manden.
Den politikenkronik, du anbefaler, er skrevet af to skoleledere med en ja-hat i overstørrelse, der er faldet helt ned på næseryggen. Én lang besværgelse og leflen for den offentlige mening, krydret med ironiserende æselspark til den ’kongelige’ danske lærerstand og til DLF, der fx anklages for at trylle 250 timer ud af den blå luft. Men de to skribenter har ikke engang gidet sætte sig ind i DLF’s forslag. Havde de gjort det, ville de vide, at de 250 timer dels kommer fra den tid, som KL selv medregner, når de skal dokumentere, at lærere kun underviser 16 klokketimer om ugen (bibliotekarer, vejledere mv) dels fra al den tid, der i dag omgiver selve den rå undervisning klasserne, hvor lærerne også er sammen med eleverne og skal styre dem. Sådan gør man faktisk undervisningstiden op i flere lande, fx USA og Holland.
De to skribenter opregner en lang række nye tidskrævende opgaver, lærerne skal tage på sig, men bruger ikke et ord på at forklare, hvor de skal få tiden til det fra. De har tilsyneladende slet ikke opdaget, at når de skal ned og rode i detaljerne i den enkelte lærers embedsførelse for at finde de timer, de som ledere pålægges at levere, så er de endt på øretævernes holdeplads par excellence.Det bliver en brat opvågnen.
2. Steen T: En lærer, der sætter eleverne til at spille badminton i alle idrætstimer, lever overhovedet ikke op til loven. Skal Fælles Mål overholdes – og det skal de jo – så er idræt lige så forberedelseskrævende som alle andre fag. Og en matematiktime i første klasse er faktisk særdeles forberedelseskrævende. Det er altså ikke nok at læreren selv kan den store tabel. Han skal have styr på samtlige elevers aktuelle matematikforståelse ud fra sin efterbehandling af den foregående lektion, der skal udvælges en række metoder og materialer og den faglige progression skal sikres, der skal måske fremstilles konkreter eller de skal findes frem, og deres anvendelse skal afprøves. Selv en garvet matematiklærer kan sagtens bruge en times tid på at gøre det ordentligt. Men vil du ikke godtage det, så kan jeg da passende bede dig om at forklare mig, hvordan man retter 25 stile, fysikrapporter, ’blækregninger’ – med relevante kommentarer og den nødvendige bogføring – på de godt 20 minutter, der reelt er til forberedelse af en lektion? Masser af lærere bruger en hel uges forberedelsestid på en omgang henover en weekend.
3. Claus T. Sagen er i al sin enkelhed den, at masser af lærere har for lidt forberedelsestid og må hutle sig igennem på bedste vis. Jo mere rutineret læreren bliver, desto bedre kommer tingene til at hænge sammen, men behovet for forberedelse forsvinder aldrig. Jeg har faktisk på nærmeste hold oplevet ældre lærere, der har måttet søge nedsat tid, fordi de er løbet ind i det problem, at de aldrig kan blive godt nok forberedt. De bliver ved og ved, sidder hver aften til henad midnat. Det er lettere for unge lærere at stryge det af sig, de har jo ingen illusion om nogensinde at blive færdige alligevel.
Ole Skovgaard: Hvis lærerarbejdet er så lukrativt, hvorfor står de unge mennesker så ikke i kø langt ned ad fortovet udenfor læreruddannelsen ligesom i Finland? Hvorfor er lærerjobbet blevet et skodjob i dette land? Det var det ikke, da jeg valgte det for 40 år siden. Nu må man tage revalidenter ind for bare at få fyldt halvt op. Og det er jo en ren ulykke, al den stund det er de dygtige lærere, der nu er udset til at redde hele nationen.
Da flere nu har bedt om dokumentation for forberedelsesopgavens omfang, følger her en oplistning baseret på de krav, der beskrives i loven. Man vil sikkert beskylde mig for klynk, men det er altså ikke desto mindre det, der kræves.
1. Valg af emner og temaer ud fra fagenes og de obligatoriske emners trin- og slutmål jf.
folkeskolelovens §§ 5, 7 og 10 – link:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=133039
2. Overordnet planlægning af tværgående emner og problemstillinger, fag- og temauger, afvikling af
projektopgaver, lejrskole mv.
3. Overordnet vurdering af omfang af behov for undervisning i dansk som andetsprog, jf.
Folkeskolelovens § 5, stk. 7
4. Overordnet planlægning af inddragelse af fx ledelsen og øvrige resursepersoner: skolepsykolog, talehørelærer
samt AKT-, læse-, matematikvejleder mv.
5. Samarbejde med klasse/årgangsteam, afdelingsteam og fagteam
6. Udarbejdelse af årsplaner
7. Overordnet planlægning af samarbejdet med forældrene, jf. folkeskolelovens formålsparagraf mv
Planlægning af konkrete undervisningsforløb
8. Fastlæggelse af mål for undervisningen i samarbejde med eleverne jf. folkeskoleloven § 18, stk. 4
9. Vurdering af materiale- og metodevalg
10. Bestilling af materiale
11. Udarbejdelse af supplerende undervisningsmaterialer
12. Samarbejde og udvikling i forhold til bl.a. fagenes metoder og kontinuitet i fagteam
13. Planlægning vedrørende aktiviteter ud af skolen, lejrskole, gæstelærere, inddragelse af forældre ol.
14. Samarbejde med eleverne om arbejdsformer, metoder og stofvalg jf. folkeskoleloven § 18, stk. 4
15. Inddrage resursepersoner m.h.p. undervisningsdifferentiering, jf. folkeskolelovens § 18, stk. 1 og 2 –
link: http://www.dlf.org/undervisning/fag+og+evaluering/undervisningsdifferentiering
16. Samarbejde med klasse/årgangsteam om undervisningens organisering og tilrettelæggelse
17. Tilrettelægge holddannelse mv. jf. folkeskolelovens § 25, stk. 4 – 6
18. Udarbejde informationsskrivelser til forældrene.
Afviklingen af undervisningen
19. Vurdere undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse i
forhold til den enkelte elevs behov og forudsætninger jf. folkeskolelovens § 18, stk. 1 og 2 –
undervisningsdifferentiering
20. Forberede indholdet i den enkelte undervisningstime bl.a. på baggrund af evalueringen af den
foregående undervisning – undervisningsforløb
21. Tilrettelægge undervisningen i forhold til målene for den enkelte elev, jf. § 18, stk. 4
22. Vurdere og tilrettelægge særlige organisationsformer og undervisningsmetoder i forhold til elever
med særlige indlæringsvanskeligheder, jf. inklusionsdagsordenen og folkeskolelovens § 3 a
23. Følge op på og tilrettelægge initiativer i relation til klassens sociale relationer og den enkelte elevs
trivsel.
Opfølgning på undervisningen
24. Løbende evaluering af elevernes udbytte undervisningen, herunder af elevens tilegnelse af
kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. folkeskolelovens § 13,
stk. 2
25. Regelmæssig orientering af forældrene vedrørende elevernes udbytte af undervisningen
folkeskolelovens § 13, stk. 1
26. Løbende kontakt med forældrene vedrørende elevernes sociale trivsel
27. Rette og vurdere lektier, opgaver og test
28. Udarbejde skriftlige elevplaner og uddannelsesplaner, jf. folkeskolelovens § 13 b
29. Vurdere og udarbejde karakterer og udtalelser, jf. folkeskoleloven § 5, stk. 5 og 6
30. Fælles evaluering i klasse/årgangsteam
31. Opfølgning på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til skolens ledelse, resursepersoner mv.
32. Udvikling af undervisningen i fagteamet.
Andre opgaver i relation til forberedelse og efterbehandling af undervisningen
33. Udarbejde indstilling til specialundervisning
34. Underretning til sociale myndigheder
35. Udtalelser indhentet af offentlige myndigheder – skilsmissesager mv.
36. Faglig ajourføring.
Niels Chr. Sauer skriver: ’Sagen er i al sin enkelhed den, at masser af lærere har for lidt forberedelsestid og må hutle sig igennem på bedste vis’.
Som nævnt i flere andre indlæg, dette beviser tydeligt, de ikke er dygtige nok.
Når man ser og hører om den nuværende lærestand, kommer man til at tænke på – Dette må være bundskrabet af tønden.
Magen til klynkeri skal man lede længe efter, hvad med noget efteruddannelse eller måske bedre – starte helt forfra – så kan man sortere det dårlige fra; men desværre så skal vi nok til at importere lærere, det kan dog ikke blive dårligere.
Hvis lærestanden er ude på at bevise Murphys lov, så må man sige, de har succes.
Niels Christian, hvorfor unge ikke står i kø for at blive lærer. Det er da nemt at forklare, det er fordi selvom vi vil have verdens bedste folkeskole, er der der trods alt grænser for for mange lærerer vi kan ansætte (ligesom der må være grænser for antallet af andre offentligt ansatte) medmindre man som Enhedslisten ønsker at ansætte alle i den offentlige sektor.
Dette har medført en arbejdsløshed blandt nyuddannede lærerer og dermed vil uddannelsen osse blive mindre attraktiv, da mange unge heldigvis osse skeler lidt til om de kan komme i beskæftigelse når de vælger uddannelse. Så ligesom Netto, DERFOR.
Jens Hansen: Jamen hvis du nu har ret i, at det er ‘bundskrabet af tønden’ der bliver lærere, hvordan vil du så foreslå, at vi lokker nogle af de bedre kvalificerede ind i branchen? Ved at skælde, smælde og tæske løs på dem? Ved at forringe deres arbejdsvilkår? Ved at dænge dem til med elever fra specialskolerne? Sig frem!
Ole Skovgaard; Så du mener altså, at grunden til at de unge opfatter lærerjobbet som et skodjob og fravælger læreruddannelsen i så stort omfang, at revl og krat optages, er, at jobbet er så overfedt, at der er for stor konkurrence om at få det? Øh, der er vist noget her, der ikke hænger sammen, eller hur?
Niels Christian, jo jo det hænger glimrende sammen der er vist bare nogle satte gamle vanetænkende lærere der trænger til at blive skiftet ud med nogle unge nye. Og jeg kalder det ikke et skod job, det er dig. Og jeg mener heller ikke, at det at være lærer er lav status jobs, overhovedet ikke der er mange andre jobs der trænger sig på her, som folk passer uden at klynke.
Ole Skovgaard: Det er de unge, ikke mig, der kalder det et skodjob. Spørg dem selv! Jeg har været lærer hele mit arbejdsliv, og jeg har elsket det. Men kom med et bud på, hvordan vi får ændret de unges opfattelse og får de dygtige til (igen) at ville være lærere i folkeskolen lige som i Finland! De unge nye, du vil have ind, er der ikke!!
“hvordan vil du så foreslå, at vi lokker nogle af de bedre kvalificerede ind i branchen?”
lærerne kunne jo f.eks. stoppe med at tude hele tiden. Jeg gider f.eks. ikke at uddanne mig for at skulle sidde på et lærerværelse omgivet af tudemarier. Der er ingen, der “tæsker løs” på lærerne – vi er alle interesserede i at få en bedre Folkeskole, så måske skulle lærerne populært sagt tage “ja-hatten” på og se om ikke nogle af de fornuftige forslag kunne bane vejen for den bedre skole, vi alle ønsker (for eleverne vel at mærke).
Den anerkendelse, man higer efter, opnår man jo kun ved konsistent at kunne fremstille positive resultater og hårdt arbejde. Man mister til gengæld den smule, man har tilbage, når man som automatreaktion begynder at græde over ethvert forslag eller tiltag for at stramme op på en Folkeskole, der jo groft sagt overhovedet ikke står mål med det, den koster i skattekroner. Det er jo heller ikke i lærernes langsigtede interesse at fortsætte med at køre skolen helt i sænk.
Mon Bondo og Bondo-proselytterne tør benægte, at lærernes forberedelse kan effektiviseres, hvad tidforbruget angår, lige som vi har set effektivisering andre steder i samfundet.
Da jeg gik på seminarium, var der en lærer, som overbeviste nogle af mine klassekammerater om, at produktion af eget undervisningsmateriale var det pædagogisk optimale.
Jeg tror ikke på, at det altid er det pædagogisk optimale, og jeg er sikker på, at det er meget tidrøvende.
Når elever skal vælge gruppeemne, skal de så frit kunne vælge næsten hvad som helst, hvis det kræver, at læreren skal bruge forberedelsestid på at sætte sig ind i de valgte emner.
Eller skal eleverne have 25 emner at vælge imellem, som læreren er hjemme i.
Den sidste løsning er den mest rationelle, men måske mindre underholdende for læreren.
Karsten Sørensen
Du mener ikke mit svar er fyldestgørende. Jamen, okay.
Du mener at den er “gal med” mit præmis med at mindre forberedelsestid fører til lavere kvalitet i undervisningen.
Men jeg kan ærligt talt ikke lige se hvordan jeg fortsat kan sikre kvalitet i min undervisning ved at man skærer i min forberedelsestid, så jeg skal forberede mig mindre. Men flot at du kan!
Og det er da sikkert korrekt at der er nogen der “tager den på rutinen”, ligesom der også er medarbejdere i andre faggrupper som springer over hvor gærdet er lavest. Men mener du virkelig at dette er et argument for at skære i forberedelsestiden/ødelægge arbejdet for dem der passer deres arbejde?
Hvor har du i øvrigt fra at “skolevæsenet” aldrig har “stillet med tilfredsstillende resultater”? Skrev du ikke at du havde arbejdet som lærer i 2004/2005? Du må da have været ualmindelig uoplyst siden det netop var her det kom frem at danske elever ligger helt i top inden for problemløsning og brug af IT. Men måske havde du bare så travlt med at forberede dig til din undervisning, at du ikke havde tid til at følge med i hvad der rørte sig?
I øvrigt skal du vide at jeg mister lysten til at bruge tiden på dialog, når den jeg kommunikerer med indtager den den holdning at det bare er “tom gas” og “fjendtlighed” jeg kommer med. Så hvis du ønsker at jeg redegør for mit arbejde, så brug venligst en mere imødekommende tone.
Karsten S: Hvis ikke det lærerne udsættes for i disse dage, er tæsk, så ved jeg ikke hvad tæsk er. Og jeg kan da garantere dig for, at det ikke bidrager til at gøre lærerarbejdet mere attraktivt for de unge.
Men jeg er i øvrigt enig i, at det ikke er sjovt at have kolleger, der bryder sammen. Det sker faktisk jævnligt på et lærerværelse i dag. Må jeg sige det her?
Til gengæld taler DLF konsekvent skolen og lærerjobbet op. Check selv den igangværende kampagne, der peger på fire tiltag til gavn for folkeskolen. Eller check foreningens hjemmeside http://www.dlf.org Her er ikke skyggen af klynk, men masser af konstruktive forslag. Det er simpelthen helt vildt urimeligt at beskylde DLF for ikke at komme med konstruktive forslag. Foreningen har sågar brugt millioner af medlemskroner på et læseprojekt, der skal løfte elevernes læsefærdigheder, fordi vi blev trætte af at vente på ministeriet og KL.
Check http://www.dlf.org/danmarks+l%C3%A6rerforening+mener/aktuel+politik
Jens Kjærbøl
Effektivisering er godt. Desværre har erfaringen de seneste mange år på området været, at “effektivisering” har været synonym for nedskæringer og besparelser (læs: lærerne skal løbe endnu hurtigere og nå endnu mere på samme tid)
Der hvor jeg mener man kunne effektivisere for at skabe rum til mere undervisning (som jo er målet) er ved andre områder end at pille ved selve kerneydelsen som netop er undervisningen og den nødvendige forberedelsestid.
Væk med elevplanerne som tager en evighed at udfylde og som ofte bare bliver arkiveret for ikke at blive taget frem igen. Gør de nationale test frivillige. Lad pædagoger frem for lærere tage gård- og spisevagter, væk med skole-hjem samtaler for alle – indfør i stedet “behovssamtaler”.
Der er rigtigt mange håndtag man kan skrue på for at få lærerne til at undervise mere. Både den nuværende og forrige regering pegede tidligere blandt andet på mindre bureaukrati, men det har undervisningsminister Christine Antorini så ikke nævnt noget som helst om her under og efter fremlæggelsen af reformen.
Det betyder vel blot at der kommer mere.
Det er i grunden utroligt, at vi skal høre på et argument om, at befolkningen er for et forslag, der lover guld og grønne skove – samtidig med, at det slet ingenting skal koste. Selvfølgelig vil folk da gerne have gratis guld!
Det er jo stort set umuligt at argumentere mod – negative udtalelser er klynk og goldt bagstræberi, og hvordan skulle man dag, med sin ærlighed i behold, stille folk noget lige så godt i udsigt? Vi lærere må dog hellere vogte et af de få goder, der lades tilbage: Vores høje troværdighed i befolkningen. Vi kan derfor ikke vælge vores udtalelser, som journalister kan deres …
Når vi lærere ikke kan se det acceptable i at få en overenskomst, der overlader grænserne for antallet af undervisningstimer til den enkelte skoleleder, er der flere grunde. På trods af, at det eneste område, der år efter år er tilført flere timer og flere penge, er ledelsen – så er der i sammenligning med det private erhvervsliv stadig ret få mellemledere i folkeskolen. Det er umuligt at forestille sig, at de ledere, vi har, har tid til at foretage en fornuftig og rimelig uddeling af forberedelsestiden – og ansættes der flere til det job, skal der yderligere undervisningstimer til de lærere, der bliver tilbage i undervisningsdelen.
Betydeligt værre er det dog, at det vil gøre bevidstløse nedskæringer alt for lette for kommunalpolitikerne. De vil roligt kunne love befolkningen flere timer og mere individuel undervisning – samtidig med, at de pålægger skolelederne nedskæringer. De kan jo bare skrue op for undervisningstallet! Noget af det værste, Bertel Haarder fik gjort i sin tid som undervisningsminister var at nedlægge skolekommissionerne, hvor politikere med speciel interesse for området satte sig ind i forholdene (i øvrigt sammen med fælleslærerrådet). Havde denne instans stadig eksisteret, havde det måske ikke været lige så risikabelt.
Hvad angår de mennesker, der mener at lærerne kunne være ligeglade med, hvordan vores arbejdsindsats fordeles – det vil jo være arbejdsgivernes ansvar, hvad resultatet bliver – så giver det ikke på nogen måde mening. Selvfølgelig er man ikke ligeglad med, om ens arbejde nytter – og hvad ansvaret for dårlige resultater angår, så kommer det da an på, hvordan det lægges frem. Jeg har i grunden ikke nogen forventning til, at et eventuelt dårligt resultat af de store planer vil blive tørret af andre steder end på lærerne – det er nok, fordi de surt saboterer de store tankers udførelse …
Til de folk, der har eksempler på to timers badminton og noter, genbrugt over 5 år: Jamen, er det da det, I gerne vil have? Er det det, de mange, nye timer skal bruges til? Er det den slags folk, I ønsker at tiltrække til skolen?
Eller er det den slags lærere, I gerne vil have, at ledelsen retfærdigt giver flere timer – så jeres børn vil møde dem i en større del af dagligdagen?
Tror I, at det vil ruste jeres børn bedre til voksengerningen?
Jeg ved nok, at i min skoletid havde lærerne væsentlig flere timer – og min regnelærer i de yngste klasser sad og rettede matematikhæfter, imens vi elever sad og regnede i absolut tavshed, uden at spørge hverken hende eller sidemanden om hjælp. Ligeledes afleverede vi vore lektier dagligt, og der var aldrig ballade i hendes timer. Læserne kan så selv overveje, om dette mest skyldes, at lærere dengang var af en anden moralsk og pædagogisk status – eller om det skyldes, at de måtte slå …
Det må også siges, at andelen af funktionelle (samt helt almindelige) analfabeter var stort, fuldt på højde med det nuværende, på trods af, at vi havde mange timer.
Men derfor kan vi jo godt arbejde os tilbage mod den tilstand. Hvis det ønskes.
Sikke sensitiv. Det er et debatforum indrettet til korte tekstindlæg, så beskeder og holdninger bliver nødt til at være lidt “skarpe”. Jeg beklager hvis jeg har stødt dig – det var ikke min mening.
Jeg mener ikke du svarer fyldestgørende når jeg spørger, om ikke det ville være passende at se på hvordan forberedelsestid kunne differentieres fra klasse til klasse, lærer til lærer, forløb til forløb osv. frem for bare at uddele forberedelsestiden ud fra en standardramme der ikke nødvendigvis passer til det faktiske behov (som f.eks. forberedelse til 2×45 minutter badminton).
Dit svar er “jamen forberedelsestiden er da allerede blevet ændret så den bliver udmålt i forhold til antal undervisningstimer”.
Håber du kan se hvordan det lader meget stå ubesvaret hen og frem for alt ikke engang virker som et forsøg på et seriøst svar? Og hvordan det desuden fremstår som utroligt defensivt at tage vildledningsmanøvrer i brug, taget i betragtning at spørgsmålet var ret neutralt?
“Brug af IT” og “Problemløsning” må også siges at være lidt som at vinde en Oscar for bedste make-up – alt andet lige er der andre kategorier, som det må siges at være mere attråværdigt at opnå gode resultater i. Desuden forældes IT hurtigere end børnene skifter klassetrin.
Nej du, som lærer læste jeg op på dagens pensum på vej i bussen på arbejde – det var jo sjovt nok bare folkeskolestof :) Men naturligvis er der stof, der kræver mere forberedelse, men jeg synes det er ufornuftigt at sætte et ultimativt krav op om ikke at pille ved forberedelsestiden, når nu der nøgternt set er nogle ting ved den nuværende ordning, der ikke helt er logiske.
Om folkeskolens resultater for mange, mange år siden, da Thora Hvidtfeldt Rasmussen gik i skole:
“…andelen af funktionelle analfabeter var stort, fuldt på højde med det nuværende,”
Er det noget som THR bare siger, eller blev den slags også undersøgt dengang?
Karsten Sørensen
Jeg kan godt tilslutte mig selve idéen om dit ønske: at differentiere forberedelsestiden fra klasse til klasse, forløb til forløb, men det er næppe særligt realiserbart da det vil skabe en administrativ og bureaukratisk pukkel (for skoleledelserne) ud over det sædvanlige.
50+ lærere der hver især skal sidde med skolelederen ved skoleårets start og tale om hvor meget forberedelse de hver især har behov for til hver klasse i hvert fag til hvert forløb/undervisningslektion i samtlige 40 skoleuger? Good luck, siger jeg bare!
Der hvor jeg til gengæld mener man kunne gøre noget er ved at se forberedelsestiden for de lærere der underviser i de samme fag på de samme trin. Hvis man er matematiklærer og underviser to syvende klasser i matematik, så har man måske ikke behov for knap så meget forberedelse som hvis det var en syvende klasse og en niende klasse man underviste i faget.
Kære Niels Krause-Kjær,
“Skulle vi sende vores lavtlønnede medlemmer ud i strejke, for at lærerne kan fortsætte med at gå tidligt hjem og beholde deres lange sommer, jule- og påskeferie? ”
Du bringer dette som citat, men der må være en grund til at du trækker denne hest ud af stalden. Har du dokumentation for, at lærere arbejder mindre end andre?
Først kalder Niels Chr. Sauer 65% af befolkningen for ‘gadens parlament’. (10/12 kl. 15.01)
Efter kritik modificerer han det arrogante udsagn til ‘folkestemningen’.
Hvordan kan NCS vide, om der er tale om en stemning, noget der går over af sig selv, eller en vedvarende grundliggende holdning?
Der ligger i mine begreber ikke nogen moderering i at konstatere, at gadens parlament er udtryk for folkestemningen, og at folkestemninger udtrykkes gennem meningsmålinger. Den slags har betydning, bestemt, men med saglighed har det intet at skaffe.
Vi lever officielt i et demokrati.
Det er ikke demokrati, når et lille mindretal som pædagogisk elite afviser politikere valgt af over 80% af befolkningen og afviser, hvad 65% af befolkningen samstemmende ønsker ifølge en meningsmåling.
Vi-alene-vide lærerne stiller igen deres arrogance til skue.
@Jens Kjærbøl og Niels Krause Kjær
I et demokrati har mindretallet ret til at kæmpe for sine synspunkter. Men du har tydeligvis tabt diskussionen, når dit argument er, at flertallet per definition har ret. Bliver 2+2=5, hvis flertallet siger det?
Jeres uddannelsespolitiske populisme er blevet klædt af til skindet af Sauer og Sadic. Lærerne er dovne og dumme og har det for godt. Så enkel er verden. Og hvis de forsvarer sig, så skriver man bare, at de er sarte og klynker.
@Morten Simonsen
Enig.
Det skuffer mig, at Niels Krause-Kjær hoppede med på denne populistiske galej med ‘når bare vi er flest’.
NK-K plejer at kunne holde ‘hovedet koldt’.
Jeg håber, at vi får et forlig med lærerne.
Så mangler vi bare at forældre sørger for, at deres små poder møder velopdragne og undervisningsparate op.
Her er lektiehjælp nøgleordet.
Niels Chr. Sauer: gadens parlament er ganske enkelt det valgte parlaments modsætning, dvs. de ytringer, demonstrationer og markeringer af synspunkter, som sker udenfor det valgte parlaments regi. Sålænge det ikke antager voldelige former, er det en helt legal måde at forsøge at påvirke beslutningsprocesserne på, og der er ikke noget angribeligt i, at valgte politikere også lytter – tværtimod. Herudover bør I lærere snart indse, at jeres foreningsformand har kostet jer så umådeligt dyrt gennem sin måde at kommunikere jeres sag på. I årevis har han gennem sin permanente skyttegravsposition og evindelige gentagelse af, at kun lærerne ved, hvad der virker, fået akkumuleret en bred skepsis mod den måde, lærergerningen udføres på, og derfor bliver I nu presset fra så mange sider. Se dog at få valgt en positivt tænkende pragmatiker og få anseelsen af jeres fag tilbage; det fortjener I – og børnene (det var jo dem, det handlede om, ikke?)
@Niels Chr. Sauer
“Jeg har faktisk på nærmeste hold oplevet ældre lærere, der (..) sidder hver aften til henad midnat. Det er lettere for unge lærere at stryge det af sig, de har jo ingen illusion om nogensinde at blive færdige alligevel”.
Din påstand er tilsyneladende, at forneredelsestiden er for lille, og at en gennemsnitlig ældre skolelærer arbejder frem til midnat, mens de yngre vælger “stryge det af sig”.?
Her har vi problemet i en nøddeskal: du fremstiller virkeligheden på en måde, som næppe eet eneste menneske uden for DLFs inderkreds kunne drømme om at tro på.
Og netop fordi I er komplet utroværdige bliver I ikke taget alvorligt.
Pas på med det – I risikerer, at bøhtosser som fx Eva Madsen (9. december 2012 kl. 21:55) får fodfæste i debatten.
@niels Chr. Sauer
Her er så dit svar på, hvordan det er muligt at bruge 40 minutters forberedelsestid på at sætte 20 børn i gang med at spille badminton:
“2. Steen T: En lærer, der sætter eleverne til at spille badminton i alle idrætstimer, lever overhovedet ikke op til loven. Skal Fælles Mål overholdes – og det skal de jo – så er idræt lige så forberedelseskrævende som alle andre fag.”
Kan du selv se problemet med det “svar”?
Hvis ikke, vil jeg anbefale dig at reflektere over årsagen til, at lærerne står så alene i denne sag.
Hvis i dog bare havde nosserne til at gå ud og sige at systemet har fejl, at det ikke tager 40 minutter uge efter uge at forberede 2 timers badminton osv., men det I ikke. Konsekvensen er en komiske Ali effekt, hvor der ikke er nogen der stoler på jer.
Men hvis alle lærere arbejder så hårdt, skulle I jo ikke have noget imod at være på skolen fra 8-17 vel?
Jeg har altid opfattet lærerne som en uhyggelig forkælet faggruppe. Det er gennem årene lykkedes dem at få tilkæmpet sig nogle privilegier, der er helt uhørte, når man sammenligner med faggrupper på samme niveau, men også andre niveauer, både nationalt og globalt. Til gengæld synes en væsentlig forbedring af undervisningskvaliteten at være udeblevet. På den baggrund virker det naturligt, at flertallet af befolkningen måske ikke helt forstår lærernes fortsatte klynken. Hvad får resten af befolkningen ud af at bakke op om lærerne, når de selv skal vise løntilbageholdenhed (måske tilbagegang).
I det private erhvervsliv, hvor jeg kommer fra, bliver man flere gange om året mødt med krav om effektisering og øget omstillingsparathed uden det nødvendigvis giver ekstra i lønningspposen. Og stadig kan man ikke vide sig sikker på, hvorvidt ens job stadig findes om 3 – 4 år eller om det er rykket til udlandet.
Lærerne bør snart komme ud af deres osteklokke og forholde sig til realiterne i den globale verdensorden. Ligesom med efterlønnen må der snart tages et fundamentalt opgør med lærerforkælelsen.
Kommunernes Landsforening begrundede sidste aftale med lærerne i 2008 med, at den fjernede bureaukratiet i arbejdstidsreglerne.
Idag vil KL have en ny aftale, der afskaffer bureaukratiet.
Fjerne – afskaffe.
Hvad er forskellen?
@Niels Hansen
Personligt er jeg ikke interesseret i historikken. Det afgørende er, at der ikke findes nogen anden faggruppe, hvor de reelt, og uden mulighed for arbejdsgiveren, dvs. skatteyderne, selv disponerer over 60% af arbejdstiden. Der er ingen der ved, hvor meget skatteyderne får for de milliarder der hvert år bruges herpå.
Derfor skal det være skolenederne der bestemmer arbejdsvilkårene, og lærerne skal arbejde på skolerne, så de er tilgængelige for eleverne, kan arbejde i teams og koordinere undervisning m.v.
Jeg er ikke i tvivl om, at rigtigt mange lærere arbejder hårdt og udfører et godt stykke arbejde, men der er også mange der udnytter systemet- jeg kender selv flere, der gerne erkender over rødvinen, at den store frihed ofte bruges til andet end arbejdsrelaterede opgaver.
Anders Bonndo´s rigide og betonsocialistiske forsvar af urimelige rettigheder gør kun lærerne en bjørnetjeneste, men det vil nok først gå op for lærerne, når der har været et politisk indgreb, for politikerne er, ligesom resten af danskerne, dødtrætte af lærernes manglende evne til at se sagen fra andet perspektiv end en nidkær fokus på at beholde fuld kontrol med forberedelsestiden.
@ steen t.,
Du har fuldstændig ret.
Og det gælder ikke kun lærere.
Jeg kender også flere – både privatansatte og offentligt ansatte, der over et glas rødvin indrømmer, at de ikke altid er 100% effektive på deres arbejdspladser. Der forekommer privatsamtaler, surfing på internettet, privat fotokopiering o.s.v. i arbejdstiden og nogle foretager private gøremål, når de har hjemmearbejdsdage.
Jeg ved ikke hvordan man tackler problemet på de mange privatskoler. Om disse skoler har fundet den helt rigtige løsning på arbejdstidsreglerne?
Regeringen og dets støtter for reformen har tabt debatten om heldagsskolen. I hvert fald hvis det er saglighed og ikke myter eller fordomme der er afgørende:
Fra DR Nyheder i dag:
“Skole-undersøgelse konkluderer: Antallet af timer
er ikke afgørende.
- Skolesystemer, der tildeler eleverne flere årlige undervisningstimer, klarer sig ikke nødvendigvis bedre. Faktisk er der lande, der ligger højere end Danmark, hvor timetallet er lavere, siger Jan Mejding, der er forsker ved Aarhus Universitet.”
kilde: dr.dk/Nyheder/Politik/2012/12/11/103740.htm?rss=true
@Mads Hansen
Interessant.
Hvis man ønsker at give et stort løft til de ‘tunge’ elever, så tror jeg dog på, at ‘lektiehjælpdelen’ af heldagsskolen vil give positive resultater.
Disse elever mangler den nødvendige opbakning hjemmefra.
Nu må man også lige tage det med lidt ro.
Det er da klart, at flere timer ikke nødvendigvis betyder bedre elever, ligesom flere penge heller ikke nødvendigvis betyder bedre elever, ligesom flere forberedelsestimer heller ikke nødvendigvis betyder bedre elever osv. osv.
Som jeg ser det ligger problemet i, at fordelingen af tiden er for grov – badmintoneksemplet, f.eks., hvor der er andre tilfælde, hvor der vitterlig er et behov for forberedelse. Så fra den vinkel har arbejdsgiveren valget mellem at give nogle lærere et par ugentlige timer til at ryge snade og læse aviser eller sætte dem i sving med at undervise lidt ekstra i de timer.
I mangel på bedre forslag til hvordan man får dygtigere elever ud i den anden ende, så synes jeg egentlig det lyder som et rimeligt forslag, som man i hvert fald under alle omstændigheder ikke får dårligere elever af.
Fra en nyligt offentliggjort undersøgelse om 4. klasse-elevers læsefærdigheder:
“Skolesystemer, der tildeler eleverne flere årlige undervisningstimer, klarer sig ikke nødvendigvis bedre. Faktisk er der lande, der ligger højere end Danmark, hvor timetallet er lavere, siger Jan Mejding, der er forsker ved Aarhus Universitet.”
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/12/11/103740.htm?rss=true
Har forsker Jan Mejding ikke tænkt den tanke, at et skolesystem, som klarer sig bedre end det danske men med et lavere timetal, kan have bedre lærere.
Det kan også være, at i det skolesystem, som klarer sig bedre, er der tradition for at forældrene læser mere lektier med deres børn.
Den tradition fik 68-pædagogerne til dels udryddet i Danmark, fordi der blev forskel mellem børn fra skolemindede hjem og børn fra mindre skole-mindede hjem.
NKK.
Du er kommet for skade at stikke hånden ind i et hvepsebo. Jeg synes for min del, at du har begået en intelligent og afvejet blog om emnet. Personligt ville jeg aldrig kunne begå mig som hverken skolelærer, politibetjent eller socialrådgiver. For den sags skyld, kunne jeg aldrig være blevet offentlig ansat. Det ville mine kvalifikationer aldrig række til. Hvad kvalifikationer angår, så kunne en stuekammerat på det lokale sygehus, berette om ,at alle hans studiekammerater, der faldt af undervejs, fordi de ikke magtede studierne, alle gik over på den anden side gaden og fortsatte på lærerseminariet. Han var bekymret på sine børns vegne, når de skal mødes i folkeskolen.
Jeg er nu ikke specielt tryg ved at give skoleledelsen ret til fuldstændigt at bestemme lærernes forberedelsestid.
Da klasseloftet i gymnasiet blev givet frit, var rektorerne ikke langsomme til at stoppe 33 elever ind i lokaler der var bygget til kun at rumme 24 elever. Da det blev op til rektorerne selv at vurdere hvornår elevers fravær skulle have konsekvenser, fik fraværet lov til at eksplodere. Godt for skolernes økonomi, men ikke for noget andet. Nu er det her jo eksempler fra gymnasieskolen, men skulle skolelederne i folkeskolen virkeligt være bedre?
En økonomisk presset skole kan nu spare på administration, drift, bøger, osv, men ikke lærernes forberedelse. Hvis de også skal kunne det, uden nogen nedre grænse for hvor uforberedte lærerne skal være, så kan det gå virkeligt galt på nogle skoler.
Der må være en nedre grænse. Om det rette sted så er i lærernes overenskomst eller i lovgivningen ved jeg ikke.
Måske en sms til Anders Bondo fra Niels Krause Kjær, med en fysisk dialog med en lærer i folkeskolen, altså følge en folkeskolelærer i een uge, og derefter måske have et bud på vores folkeskole , hvor politikerne,s børn helst ikke må gå, og bagefter en kronik i Berlingeren.
Hvad med at genføre ugeprøver,optagelsesprøver til næste klassetrin, og eleven fik forståelsen ind i sindet, netop fordi at skulle gå klassen om, nok ikke er tiltrækkende , men det er hvad samfundet har brug for, netop at eleven får færdigheder til det lange liv, efter skolen.
Følg en Lærer og bliv klogere.Finn Bjerrehave Vig
Værdipolitik føres bedst uden brug af fakta. Derfor er skolen et perfekt sted at føre værdipolitik. For en dag siden var vores børn dumme, i dag ligger de i verdenstoppen. Det ændrer ikke politikernes syn på folkeskolen, for de skal frem for alt virke handlekraftige.
Debatten kører i to spor – elevernes dygtighed og lærernes dovenskab. Det sidste er, som det første, en påstand, som det er svært at underbygge. KL’s opgørelse af lærernes gennemsnitlige undervisningstimer medtager alt fra bibliotekarer, læsevejledere, administrative medarbejdere, IKT- og AKT-folk. Det ville svare til, at man, når man regnede fabriksarbejderes arbejdstid “ved maskinen” ud, tog mellemledere, ledere, kantinepersonale og andet godtfolks (manglende) fabriksarbejde med i opgørelsen.
Det ville næppe blive et brugbart regnestykke.
Jeg er tidligere lærer, nu ansat i det private, og jeg råder mere over min tid nu. Jeg kan endvidere lægge min ferie på tidspunkter, hvor rejseselskaberne ikke kører med faktor 2 eller 3 på priserne, så jeg savner absolut ikke “min frihed” fra min tid som lærer.
At den påståede heksejagt på lærerne måske er overdrevet, er noget andet, men det må være belastende for lærere, at deres arbejde beskrives med halve og hele usandheder. Og når så lærerne prøver at tilbagevise dem, affejes de, uden at medierne egentlig tjekker, om der kunne være noget om, at lærere faktisk arbejder mere, end det påstås.
Anders Bondo er en dinosaur- alle kan se det, på nær lærerne selv.
Han har gjort et formidabelt stykke arbejde for lærerne, hvor han gang på gang har udspillet uduelige og fedladne politikere i KL, som har bortøst skatteborgernes penge i den ene overenskomst efter den anden, hvor lærerne har fået stadig flere privilegier og evnet at fastholde den fuldstændigt uacceptable arbejdsopdeling, hvor lærerne slev kan bestemme over 60% af deres arbejdstid.
Men den tid er slut nu, og det er klart, at både KL ved Michael Ziegler og politikerne meget klart har indset, at Lærerne er gået for langt, og gaveboden er lukket. Borgerne står massivt bag et opgør med privilegierne, og lærerne er mere og mere isolerede.
Jo før det går op for lærerne, at denne gang er anderledes, jo bedre resultat kan de få- relativt, for denne overenskomst kommer til at gøre ondt, og det er påkrævet. Hvis Anders Bondo ikke evner at indse dette skred, bliver han og lærerne tromlet ned af et lovindgreb, som for alvor vil gøre ondt.
Spørgsmålet er, om det tidsnok vil gå op for lærerne, at Anders Bondo var god at have, når de slappe og uduelige forhandlere i KL skulle nedlægges op gennem nullerne, men hans beton-synspunkter er i dag forhadte af alle andre end lærerne selv, og hvis Anders Bondo står fast på dem, får lærerne kniven.
Jens Kjærbøl, du skriver:
“Har forsker Jan Mejding ikke tænkt den tanke, at et skolesystem, som klarer sig bedre end det danske men med et lavere timetal, kan have bedre lærere.”
Læs venligst her:
http://folkeskolen.dk/520267/dlf-vi-har-naaet-loekkes-maal
Der står godt ikke hvad Jan Mejding har tænkt, men måske står der noget, du burde tænke over.
@ steen t
Dine påstande holder ikke vand i den virkelige verden. Da jeg var lærer, havde jeg 26-27 lektioner om ugen. Så havde jeg 5 gange 15 minutters spisefrikvarter med eleverne + 1 times gårdvagt pr. uge. Endvidere var der fastlagte møder, forældresamtaler, skolearr., lejrskoler etc. Prøv at få det til at gå op med dine 60%.
Og sådan var det for de fleste af mine kolleger. Var man også klasselærer, så kunne man heller ikke lige råde over, hvilke tidspunkter forældre valgte at kontakte en på.
Sidst men ikke mindst, så holder den med privilegier heller ikke en meter. I dag har jeg arbejdscomputer, ipad, frokostordning etc. Da jeg var lærer, kunne jeg dele tre computere med de andre lærere på skolen, så jeg måtte i realiteten ty til egen computer, når jeg skulle løse mine arbejdsopgaver. Så dit skønmaleri af lærernes forhold, er det vist kun folk med manglende kendskab til folkeskole, som vil tage for gode varer.
God kamp:)
Niels Christoffersen henviser til en side på ‘Folkeskolen.dk’, hvor Bondo udtaler:
“Vi har i dag fået en læseundersøgelse og en matematikundersøgelse, der viser, at der er ikke er nogen sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og resultater – nej, det er kvaliteten i undervisningen, der er afgørende.”
Endnu engang demonstreres det, at der er stor mangel på sund fornuft i folkeskolesektoren.
Selvfølgelig er også antallet af undervisningstimer afgørende.
Når Danmark er det land, som de seneste år har betalt 6. mest til folkeskolen, er der vel ikke noget ekstraordinært i, at 4.-klasse-elevernes læsefærdigheder placerer sig i sammenligningen, så
4 lande ligger signifikant over Danmark og 6 lande ligger på niveau med Danmark.
Eller skal man med Bondo-logik slutte, at betalingen til folkeskolen er uvæsentlig for elevernes faglige kunnen lige som timetallet.
Og hvor ligger de helt afgørende for vurderingen af folkeskolen, 9.-klasserne?
Jens Kjærbøl, mon ikke du skulle læse artiklen igen – gerne uden filter. Bare et lille eksempel:
“I Danmarks Lærerforening glæder man sig over, at de danske lærere nu har nået tidligere statsminister Lars Løkkes mål om en dansk top 5-placering i læsning. Og det kommer ikke bag på Anders Bondo, at det ikke er timetallet, der er afgørende for succes.”
Og bare en enkelt bemærkning: Lars Løkkes drøm var planlagt til at gå i opfyldelse i 2020. Nu er den åbenbart gået i opfyldelse 8 år før tid.
Lad endelig Løkke blive i hængekøjen.
Ifølge ranking-listen i ‘Folkeskolen.dk’ ligger Danmark nr. 7 i læseundersøgelsen og altså ikke i top 5, som Jubel-Bondo og jubel-proselytterne har travlt med at proklamere.
Jamen hov – Hvad var nu det?
Nu er der måske slet ingen grund til at være efter lærerne eller den måde, de arbejder på. Nu kom de seneste undersøgelser jo: PIRLS og TIMMS viser pludselig at det går fantastisk godt i folkeskolen.
Jamen et stort tillykke til folkeskolen, eleverne og lærerne. Det er et rigtig flot resultat.
En skam at Regeringen så ikke vil lyttet til rapporter der alle fortæller at flere timer ikke hjælper, men i stedet vil trække ekstra timer ned over hovedet på de stakkels børn.
Det viser blot at skolepolitik i Danmark er blevet for stort og vigtigt til at der kan tages hensyn til dem det hele handler om: Eleverne. De må komme i anden række, når de voksne på Christiansborg har travlt.
“Diskussionen om flere undervisningstimer til eleverne i folkeskolerne er helt forfejlet”, udtaler Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever. Denne udtalelse er fremsat på baggrund af Helle Thorning-Schmidts noget arrogante afvisning af en nylig international anerkendt undersøgelse, der konkluderer, at “eleverne i danske 4. klasser er blandt verdens allerbedste læsere”. Det er naturligvis meget ubelejligt for regeringen, som netop nu forsøger at rette op på et ekstremt blakket ry med deres nye folkeskolereform, men iflg. skoleelevernes formand gør regeringens forslag om flere timer ikke eleverne dygtigere. Snarere tværtimod, kunne være fristende at tilføje!
Det, der selvfølgelig skal fokuseres på, er iflg. den meget tillidvækkende skoleelev først og fremmest de faktiske problemer med den negative sociale arv, den relative store spredning i elevernes læsefærdigheder og ikke mindst årsagerne hertil. Hvorfor er disse problemer ikke i fokus? Det er dog her, man kan finde svar på, hvorfor en del skoleelever (især drenge!) får for lidt ud af deres skolegang og senere får så svært ved at gennemføre en uddannelse!
“Eleverne fra hjem med mange bøger, og hvor der altid bliver talt dansk (meget), klarer sig bedre i læsetester – og især pigerne”. Det har vi vidst i mange år, men det nytter jo ingenting, hvis vi også i denne sammenhæng bare skal affinde os med, at “sådan er det jo”!
Frem for fortsat at lade stå til burde man i langt højere grad være opmærksom på såvel de umodne drenge som drenge af anden etnisk oprindelse. Flere timer til dem uden ændring af indholdet er langt fra “sund fornuft”. Forstod du den, Helle Thorning?
Jens Kjærsbøl skriver
“Selvfølgelig er også antallet af undervisningstimer afgørende.”
Okay, så det du siger er at den dokumentation, der fastslår at de faglige resultater ikke nødvendigvis er højere på skoler med mange undervisningstimer, og at det er indholdet – kvaliteten – af undervisningen der er afgørende, og ikke kvantiteten…
…tager fejl?
Er det virkelig det du siger?
Lærernes fagforening kæmper for at undgå, at medlemmerne kommer til at undervise mere. D.v.s. arbejde mere for de medlemmer som til dato i realiteten ikke har haft en fuld arbejdsuge.
Fagforeningen drejer derpå fagforeningskasketten 180 grader, og så står der pædagogisk ekspertise på den.
Med pædagogisk ekspertise fastslås det derpå, at flere timer ikke givere fagligt dygtigere børn.
@ Zeki Laurent Sadic
Hvis nogle lærere bruger ekstra timer til tilsvarende ekstra klassens time med lagkage og hygge, så er det klart, at flere timer ikke giver eleverne ekstra faglighed.
Det er et vanvittigt modargument mod flere timer, at de sandsynligvis ikke vil blive brugt fornuftigt.
Det er jo glædeligt, at dagens undersøgelse viser en markant fremgang for 4. klasses elevernes kunnen i dansk og matematik, et spring på den internationale liste fra en 18. til en femteplads i verden. Det viser, at kravene om faglighed i hvert fald på nogle klassetrin og nogle punkter er slået igennem. Godt gået af både lærere og elever.
( Lad os så blot for en stund glemme, hvordan lærerne op gennem 00-erne skældte ud over netop kravet om faglighed )
Desværre viser andre undersøgelser, at der på andre punkter og på andre klassetrin er markante problemer.
At tro at disse problemer løses med et tryllesalg ved at indføre heldagsskolen, er vist ren jubeloptimisme. I snart sagt alle skoler er der lekitecafeer, hvor man kan få hjælp til lektierne. At udvide denne service til alle, fordi et fåtal har et behov, er spild af resourser.
Nej, man bør i stedet fortsætte med at bearbejde lærerne med krav om større faglighed. Min nevø kan fra sin folkeskole berette om endeløse rækker af gruppearbejde, hvor man foretager sig uendeligt lidt. Da nogle klagede, fik de svaret, at læreren egentlig opfattede sig selv i højere grad som mentor end som lærer.
Og endelig en sidste ting, regeringen burde have den ærlighed at erkende, at en meget stor del af de tunge elver kommer fra bestemte etniske grupper, hvor forældrene hverken kan eller vil samarbejde om udviklingen af deres børns faglige kompetencer.
Det problem løser man ikke ved bevidstløst at proppe en heldagsskole ned over samtlige elever.
Kære Niels Krause-Kjær
Tillad en gammel kender af udviklingen indenfor folkeskolen en lille kommentar.
Min kone har været lærer i mere end 40 år – de første år i Gladsaxe, hvor den idealistiske omkalfatring af folkeskolen havde sit arnested, og hvor jeg af fattig evne, ved festlige lejligheder, forsøgte at tale hele den entusiastiske og selvovervurderende lærerstab lidt imod – og jeg var ganske alene. Mine vise ord faldt naturligvis på stengrund og blev afvist med slet skjult foragt. Og efterhånden kunne jeg mærke, hvorledes “Gladsaxe-synspunkterne” bredte sig mere og mere blandt solide lærere af vores vennekreds – ikke så rabiate som i Gladsaxe, men som en snigende påvirkning på den måde, at man rettede ind efter de på bjerget herskende meninger.
Nu er min datter så i faget (en dygtig en af slagsen), men hun må naturligvis leve med de betingelser, som grunden blev lagt til i de glade 70ere.
Som et ekko fra dengang, lyder nu Antorinis mange smægtende ord om en omorganisering af hele skolevæsenet, og dog er kernen i hendes argumentation (når man altså ser bort fra de mange ord), at børnene skal være motiverede, før de kan lære noget – og så skal de oveni “socialiseres”!
“De skal røre ved tingene – de skal se det hele have praktisk relevans o.s.v o.s.v.” – så går det altsammen op i en højere politisk og ideal enhed.
Og alle lader til at lade sig forføre nok engang – for nu har vi igen et projekt, der er påklistret lige så mange positive ord, som der efterhånden er pædagogiske eksperter, med tilhørende pædagogiske rapporter, tilsluttet lærerhøjskolen.
Og så er det hele endda så ligetil – og dertil ukunstlet:
Over hver eneste skole, i hver eneste inspektørs og lærers hoved, skal overskriften være:
“I vores skole skal der arbejdes med stoffet”
Det kræver selvfølgelig, at læreren KAN stoffet og at politikerene giver ham/hende en uddannelse, hvor “stoffet” er i centrum, og så i øvrigt lader læreren i fred med sine elever.
Og skoleinspektørens opgave er først og fremmest, at gøre forældrene begribeligt, at de skal støtte skolens bestræbelse i at “arbejde med stoffet” for at dygtiggøre børnene, og at deres egen lille Hassan må tåle skolens autoritet i så henseende.
Hvilken frihed for både børn og voksne! Den samme frihed som for øvrigt findes i enhver ordentlig fodboldklub – eller i ethvert sangkor etc.
En sådan sms burde sendes til Folketinget og til Lærerhøjskolen. Ikke at det ville ændre det mindste – men så havde de da hørt det!
Venlige hilsner
Søren Farup
Jens Kjærsbøl skriver
“Lærernes fagforening kæmper for at undgå, at medlemmerne kommer til at undervise mere”
Hvor læser du lige at DLF kræver status quo i forhold til lærernes undervisningstid?
Og du skriver:
“Hvis nogle lærere bruger ekstra timer til tilsvarende ekstra klassens time med lagkage og hygge så er det klart, at flere timer ikke giver eleverne ekstra faglighed.”
Og det var så dit forsøg på at diskvalificere de undersøgelser der er lavet på området som ikke viser at mere undervisning nødvendigvis giver højere faglighed?
Kære Niels Krause-Kjær
Dagens Orientering på P1 var særdeles interessant.
Et fantastisk stykke journalistisk arbejde er begået her. Hør bl.a om hvordan regeringen har brugt priming og framing ifm lanceringen af folkeskolereformen. Om de beregninger der ER blevet lavet, men som vi ikke må få noget at vide om, ligesom vi også hører lidt om årsagen til at man ikke har ville høre/inddrage lærerne (eksperterne) i udarbejdelsen og meget andet som de travle mainstreamjournalister af forskellige årsager ikke har beskæftiget sig med, men som er yderst relevante.
Kan høres (forhåbentligt med et åbent sind) her: podcast.dr.dk/P1/orientering/2012/orientering_1212111610.mp3
Nok et par ting
Den pædagogiske indlæring på seminarierne skal rette sig mod, at de kommende lærere får blik for “hvornår en børnefødselsdag flipper ud”, og lærer at sætte en stopper for en slig udvikling, for som vi alle ved – da er alt tabt!
Giv mig min gamle “Ole, bole ABC” samt de (så vidt jeg husker) gule regnehæfter, og en skole med ovenstående mantra som rettesnor – så ville jeg såmænd nok kunne tilføre eleverne nogle nødvendige færdigheder.
Jeg ville i hvert fald ikke efterlade op mod 20% af børnene som funktionelle analfabeter!
Søren Farup
Oplysning til Jens Kjærbøl, jf. 11.12. kl. 17:22.
“Eleverne i landets 4. klasser er blandt verdens allerbedste (i læsning forstås). Kun i Hong Kong, Rusland, Finland og Singapore klarer eleverne på dette klassetrin sig signifikant bedre”.
Kilde: Politikens netavis
Til Niels Kærbøl:
Da jeg gik i skole, talte man ikke om funktionelle analfabeter – men man målte standpunktet og offentliggjorde det i klassen – særdeles ofte.
Hver måned fik vi de 52 staveord, de blev prompte delt ud, og vi sammenlignede. Tre elever i min klasse nåede kun uhyggeligt sjældent op på mindre end 50 forkerte – de magtede end ikke at skrive af efter sidekammeraten. De samme tre måtte hver gang give op, når de blev presset til at læse højt, f.eks. i kristendomstimerne. De kunne nemlig ikke læse – heller ikke det allersimpleste. Desuden var der 3-4 stykker, der virkelig havde svært ved det. De hakkede sig igennem korte tekster, de læste igen og igen de simpleste letlæsningsbøger; de skulle have hjælp af sidekammeraten for at forstå et tekststykke i regnetimerne. De fik meget lave karakterer (ja, vi så hinandens karakterbøger og sammenlignede, før vi tog dem med hjem)11111111.
De kunne kort sagt ikke læse, hvad enten det skyldtes dysleksi, meget små evner eller kummerlige sociale forhold.
Vi var ca. 30, så hvis vi siger 6 elever – så er det 1/5 af klassen.
De kom selvfølgelig, sammen med en stor gruppe andre, i almen linje og gik ud af skolen efter 7. klasse.
Naturligvis fik de ingen ungdomsuddannelse. De kom på fabrik og limede poser, de gjorde rent på kontorerne, de blev vejarbejdere eller måske i heldigste fald chauffører, der kørte ud med mælk til ismejerierne tidligt om morgenen.
Også landbrugene beskæftigede dengang almindelige arbejdere. Som røgter kunne man – ganske vist kummerligt – forsørge en familie (Det var ikke som nu, hvor der kun er ansat østeuropæiske “elever” til at gøre arbejdet på kæmpefarmene).
Der var masser af børn, der kom ud af skolen uden at kunne læse. Der var brug for dem til manuelt arbejde. Og dengang som nu blev den sociale arv kun brudt i opgangstider – og selv i højkonjukturer kun delvis brudt.
Kære alle I, høj som lav, der har hamret løs på lærerne, fordi ’vores børn hverken kan læse, skrive eller regne’. og fordi ’lærerne ikke passer deres arbejde’ osv.: I skylder ret beset lærerne og DLF en undskyldning. Offentliggørelsen af PIRLS og TIMMS i dag viser, at danske elever kan, hvad de skal kunne. Og forleden fik vi at vide, at de unge ’funktionelle analfabeter’, som ’aldrig vil kunne tage en videregående uddannelse’ og som angiveligt udgør op imod 20 % af folkeskolens ’produktion’ – nu er faldet til 10 %. Der er stort set kun lærerne at takke. Hvad med at vise lidt storsind overfor hårdtarbejdende medborgere?
Jeg samler lige nogle svar:
Anders Andersen: Det er før set, at det valgte parlaments flertal – som her – vælger at læne sig op ad gadens parlament. Man smider om sig med folkelige fordomme, platte insinuationer og falsk ’viden’, man udpeger en minoritet som syndebukke, og man tilrettelægger en pressekampagne (priming, framing og slicing), som trækker folk rundt ved næsen, uden at de opdager det. Jeg siger ikke, der er foregået noget ulovligt. Men danskernes opfattelse af deres egen skole har efterhånden ikke meget med virkeligheden at gøre. Bondo har konsekvent citeret anerkendt forskning, han er indbegrebet af en positivt tænkende pragmatiker. Sæt dig ind lidt i, hvad han rent faktisk har sagt og gjort. Hvis du har besvær med at finde frem til det (15-sekunders klip og småcitater gør det ikke!) i den skraldespand af misinformation om folkeskolen, der er væltet ud over offentligheden de sidste par måneder, så se her: http://www.dlf.org/danmarks+l%C3%A6rerforening+mener/aktuel+politik
Claus T: Jeg har ikke sagt, at ”.. en GENNEMSNITLIG ældre skolelærer arbejder frem til midnat, mens DE YNGRE VÆLGER at stryge det af sig”. Jeg skrev “ Jeg har faktisk på nærmeste hold oplevet ældre lærere, der har måttet søge nedsat tid, fordi de er løbet ind i det problem, at de aldrig kan blive godt nok forberedt. De bliver ved og ved, sidder hver aften til hen ad midnat. Det er lettere for unge lærere at stryge det af sig, de har jo ingen illusion om nogensinde at blive færdige alligevel.” Hvis du vil gøre grin med noget, jeg har sagt, så citér mig venligst korrekt. Du kan i øvrigt tro præcis, hvad du vil, men jeg lyver ikke, hvor svært det end kan være at rumme.
Steen T: Du spørger, om jeg kan se problemet med det svar, jeg gav dig: ”En lærer, der sætter eleverne til at spille badminton i alle idrætstimer, lever overhovedet ikke op til loven. Skal Fælles Mål overholdes – og det skal de jo – så er idræt lige så forberedelseskrævende som alle andre fag.”
Ja, det kan jeg godt, for det lyder sikkert underligt i ikke-læreres ører. Men det er altså ikke desto mindre sandheden. Hvis der sidder en komisk Ali et sted i denne sag, så sidder han i ministeriet og folketinget, for det er dem, der har stillet dette krav til lærerne. Så stop din snak om to timers badminton uge efter uge. Den lærer står til i første omgang til en tjenstlig samtale, i anden omgang til fyring.
Simon Axelsen: Du tror, at skolen ikke har leveret effektivisering. Lærerne har de facto præsteret en effektivisering af enorme dimensioner henover de sidste 10-15 år. Opgave på opgave er kommet til, og de sidste tre år er arbejdstyrken blevet reduceret med 10 %, samtidig med at arbejdsbyrden er vokset som følge af strukturomlægninger, skolelukninger, klassesammenlægninger og forøgelse af klassekvotienter, inklusion af specialundervisningselever i almenundervisningen samt øgede samarbejdskrav til alle sider. Og nu fortæller forskningen, at eleverne er rykket fra en 18. plads til en 5.plads i læsning. Også matematik og naturfag kan fremvise signifikante forbedringer.
Karsten Sørensen: Glem nu den badmintonhistorie. Den har intet med lærernes arbejdsforhold i dagens folkeskole at gøre. Og med hensyn til det med flere undervisningstimer: Kan du ikke lige tage en snak med Jens Kjærbøl, Helle Thorning, Bjarne Corydon og alle de andre og forklare dem, hvorfor mere undervisning ikke er ensbetydende med dygtigere elever? Mig hører de ikke efter.
Jens Kjærbøl: Du skælder lærerne ud, fordi de ikke er dygtige nok. Det minder mig om præsten, der skælder den fremmødte menighed ud for alverdens synd. Har du tænkt over, om der kunne tænkes at være en sammenhæng mellem den finske skoles evne til at tiltrække dygtige lærere og finnernes respektfulde omgang med lærerstanden?
Niels Olesen. Ja jeg tænkte forleden på, at når jeg får min bil repareret på et autoriseret værksted, betaler jeg ca. 900 kr. i timen. Af dem får mekanikeren måske de 200. Man kan sige, at værkstedet leverer arbejde svarende til 22 % af den pris, der betales. Så meget for det enormt effektive private erhvervsliv.
Steen T igen: Hvad er det for en latterlig påstand, at lærerne selv bestemmer over 60 % af deres arbejdstid? Hvis lærerne overhovedet kan siges selv at bestemme over noget, kan det højst blive de 17,6 % af tiden, som de iflg. Lars Løkkes Rejsehold i snit bruger til at forberede egen undervisning. Resten er bundet op på samarbejdsrelationer til højre og venstre, oppe og nede, ude og inde. Mindst 95 % af lærerens handlinger dikteres af uafviselige krav. Din tæerkrummende, truende retorik bevidner i øvrigt, hvad det er for kræfter, der er i spil i denne debat. Jeg siger velbekomme.
Oplysning til Jan Johansen og andre misinformerede:
Når 4 lande ligger signifikant over Danmark og 6 lande ligger på niveau med Danmark, så ligger Danmark i top-11.
Eller Danmark er i top 7, fordi Danmark ligger nr. 7 på listen.
Det er svindel at udråbe Danmark til at være i top-5.
OK, Jens Kærbøl, men jeg er nu alligevel imponeret over Danmarks placering blandt vist nok 60 deltagerlande. Til lykke til lærerstanden i Danmark!
Hvorfor lader man dog ikke bare
læreruddannelsen følge det mantra, som landets bedst-lønnende generelt påberåber sig ?
Vil man have de bedste hoveder, må man betale for det.
Med andre ord, hæv hyren markant på lærer-stillingerne, så vil landets bedste undervisnings-hoveder finde det attraktivt at søge ind som lærer.
Så er vi også fri for, at de laver ulykker andre steder.
Hvad er forklaringen på, at mit sidste indlæg fortsat er ‘under behandling’ her godt to timer efter, at det er indsendt, samtidig med at tre indlæg er sluppet igennem senere?
Jf. ovenstående antager jeg, at svaret er, at det tilbageholdte indlæg er ret langt. Det er så også en sammenskrivning af 8 svar.
Niels Chr. Sauer
Det er næppe længden, men hvis du har links så går det ikke automatisk igennem. Drop “http://www”
“Dit indlæg er under behandling”
Jeg har oplevet det samme på denne blog.
Det var ikke noget langt indlæg.
Måske har Zeki stillet den rigtige diagnose.
d. 11 kl. 12.59 var mit svar på undersøgelsen om flere timer og deres virkning på elevernes faglighed i karantæne i flere timer.
Mit svar på Zekis spørgsmål 19.03 om min tro på undersøgelsens konklusion blev derfor meget kort, jeg havde reelt svaret tidligere, men ulæst af Zeki p.g.a. Berlingskes software-problemer.
Pyh… tråden er godt nok vokset siden jeg var på den igår…
Lige et par ting jeg ikke synes er blevet uddybbet nok (men jeg indrømmer at jeg begyndte at skimme en del af indlæggene).
Varieret forberedelsestid: Ja jo, meeen… For det første bliver det et enormt beaukrati på skolerne, da lærerne nok aldrig bliver helt enige om hvor vigtigt deres eget fag er.
Og så må jeg sige: Undskyld, men de fleste kritiske kommentatører her aner ikke skid om børn og undervisning. For ja, det lyder meget sværere at undervise en 9. klasse end en 4. klasse i f.eks. matematik (det gik jeg også og tænkte indtil jeg prøvede det). Men det er det ikke! Ja, pensum er meget nemmere i 4 klasse, men pensum har jeg styr på, om det så er division eller trigonometri jeg skal undervise i. Derimod er 4 klasse afsindig kritisk for børnenes matematiske udvikling. Der er allerede meget stor forskel på dem der forstår det meste og dem der ikke gør, men får man dem ikke med i 4. går det helt galt. Derfor bruger jeg sindsyg meget mere tid på at forberede mig til 4. klasse. Derimod får jeg jo fornøjelse af at rette terminsprøver en gang imellem i 9. og det tager da godt nok noget tid.
Der er så mange aspekter i undervisningen og generelt i børns udvikling, at man tror det er løgn (tilsat et par håndfulde forældre, der har alt for travlt med andet, så lærerne også skal stå for opdragelsen).
Hvis man skulle diferentiere forberedelsestiden, hvem skal så afgøre hvem der får hvad? Jeg tror ikke min chef er klar over hvem der bruger hvor meget tid på hvad.
Vi kender jo alle en doven lærer… Ja, og jeg kender en håndfuld dovne håndværkere der tjener det meste af deres “løn” sort. Jeg kender direktører der snyder med der indkomster og har “Au pair”-tjenere i huset osv. Det er ikke fagets sorte får man kan måle de virkelige behov efter. For min skyld, må man hellere end gerne få fyret de dovne lærere der ikke forbereder sig, men lad det ikke blive en fællesnævner for os alle! Jeg har flere erfarne (og ældre) kollegaer der bruger enormt meget tid på… well forberedelse. Ja, de har erfaring og den bruger de på at udvikle deres undervisning og i højere grad tilpasse det børnenes behov (og tilpasse den efter skiftende meninger om fagenes indhold (inkl. diverse kanoner). Jeg må indrømme at jeg med den beskedne tid jeg har været i faget, stadig har mange vanskeligheder ved den lovpligtige differentiering.
Og så er der indrætslærerne… jeg kender også en håndfuld der, der aldrig forbereder sig. Jeg kendte også en, der netop forberedte sig rigtig grundig, for børn er også forskellige når det kommer til idræt, og hans timer var der udpræget succes med, børnene synes det var godt… og de lærte noget. For idræt er meget andet end at stikke to ketchere i hånden og sætte et net op! Læs evt. fagets mål…
Det gode ved den nuværende overenskomst er, at alle fag bliver vægtet lige højt. Selvfølgelig har befolkningen en mening med det, men hvem har ret? Hvilket fag er vigtigst? Hvis man sparer forberedelsestiden væk fra de kreative fag, så bliver undervisningen automatisk dårligere, og det kommer til at skade de elever der netop har behov for succesoplevelserne ved at være kreativ.
Og til sidst til alle dem der ved hvad der foregår bag de lukkede døre på skolerne. Man kan slet ikke generalisere som I gør! Skoler er meget forskellige, og det pudsige er, at der altid er et par forældre der ved lige hvad læreren skulle gøre (og har helt sikkert også sagt det), men sagen er aldrig så simpel. Nogen gange tror forældre, at lærere er “udulige” med vilje. Men det er de altså ikke, og de har altid (og vil altid) have børnenes ve og vel i højsæde. Problemet er bare, at der er 25 børns ve og vel på spil og derfor er det ikke altid den rigtige pode der bliver taget hensyn til (i forældrenes øjne).
Klassekvotienten i Københavnskommune er 23 elever pr. klasse, når man trækker alle specialklasser og modtageklasser fra. Det må være det vigtige tal at forholde sig til (og man kan desuden ikke rigtigt bruge gennemsnittet til noget, når man prøver at undervise den klasse der har de 28 elever).
Til de imødekommende debatører, der siger, at hvis vi (lærerne) ikke gider finde os i det, så kan vi jo bare finde os et andet job. Tjo, men bliver undervisningen bedre af, at man gør sig uvenner med dem der har erfaringen og viden om emnet?
Hvor meget forberedelsestid får lærerne i Finland? Ja, der er en helt anden hype omkring det at være lærer i Finland. I Danmark har vi det dog med at fokusere negativt (på alting), og så er det jo forøvrigt lærernes egen skyld, at de ikke er populære…
Den ene halvdel af forældrene er utilfredse fordi eleverne ikke lærer nok, og den anden halvdel er utilfredse fordi lærerne ikke skaffer nok ro. Men hvem skal opdrage børnene? Hvem skal hjælpe børnene derhjemme med lektierne? Og hvem skal sikre, at børnene bare har den fjerneste respekt for lærerne?
Uh, og så kom jeg lige i tanke om…
Der er flere og flere lærer der går ned med stress, og derfor er langtidssygemeldte (stor udgift for kommunerne). Det sker måske bare fordi lærerne er så dovne, at de ikke kan klare lidt modvind på arbejdet.
Jeg tror at arbejdet som lærer er så uklart så man tror det er løgn. Det er en helt anden verden end for bare 15 år siden. Det er stress på et helt andet niveau!
Og så bliver man også lidt ked af, at folk bare tænker man er et dovent egoistisk svin der bare kæmper for egne rettigheder uden hensyntagen til samfundet som helhed. Jeg føler virkelig jeg knokler, men får disse oplevelser her med som takken. Der er sgu ingen der bliver lærer for at kunne dovne den af, og det er jo altså heller ikke fordi man bliver rigt belønnet som lærer (pensionen er så det store plus).
Lærerforeningen har i årevis givet forslag og forbedringer på skolens vegne (med forskellige omkostninger), men de er blevet afvist hver gang til trods for at de var bundet til en viden om emnet (og som regel også flere undersøgelser). Regeringens nuværende forslag er baseret på “mavefornemmelser”.
Ulrik Thomsen:
OECD oplyser danske læreres undervisningtid i indskoling/mellemtrin til 650 timer årligt imod finnernes 680. På udskolingen er tallene hhv. 650 og 595. Finske lærere har næppe så mange samarbejdsrelationer og udenomsaktiviteter kørende som danske lærere. Så facit bliver nok, at finske lærere har mere tid til forberedelse end danske lærere. Desuden har deres elever færre timer og længere ferier, så det hele er nok noget mere komprimeret end hos os. Men som altid skal OECD’s tal tages med et gran salt.
Finske lærere kan osse skrive “Gulla” og spilla JOKE, bla bla bla den danske folkeskole bla bla bla bla…
Jens Kjærbøl du skriver:
“Når 4 lande ligger signifikant over Danmark og 6 lande ligger på niveau med Danmark, så ligger Danmark i top-11.
Eller Danmark er i top 7, fordi Danmark ligger nr. 7 på listen.
Det er svindel at udråbe Danmark til at være i top-5.”
Du har ikke ret: Svindlen består i at bruge ranglister – hvilket politikerne gør – når man vurderer om skolen løser den opgave den er sat til at løse.
Svindlen bliver så meget mere udtalt, når man ikke engang kan angive hvori opgaven består- se anbefalingsrapporten fra skolens rejsehold – side 20 så vidt jeg husker.
Ranglister eller ikke ranglister, fakta er, der aldrig er faldet så mange unge, spec. drenge ud af ungdomsuddannelserne som nu. De mangler de basale færdigheder, såsom læsning og regning – geografi, historie vil jeg ikke komme ind på, der er de totalt uvidende.
Hvor Danmark så ligger, skal jeg lade være usagt; men folkeskolen afleverer et elendigt produkt, under al kritik.
@troels p
Øh… Tror du ikke at det rekordstore antal der falder ud af ungdomsuddannelserne hænger sammen med at et rekordstort antal af unge bliver optaget på dem?
Troels P.
Fakta er, at du ikke har ret.
“Dårlige læsefærdigheder stopper ikke unge fra at tage en ungdomsuddannelse, viser ny undersøgelse. Mindst 59 procent af de københavnske unge, som i 2007 forlod 9. klasse som ”funktionelle analfabeter”, var tre et halvt år senere enten i gang med eller havde allerede fuldført en ungdomsuddannelse.”
Sakset fra
http://folkeskolen.dk/519729/mange-funktionelle-analfabeter-tager-en-uddannelse
Og nu hvor vi i gang:
“Pisa er en måling af uddannelsessystemer, ikke af personer. Blandt andet er det jo en syv timer lang prøve, som man ved forskellige metoder afvikler på to timer, og derfor er det vigtigt, at man ser helt anderledes på Pisa end på eksaminer”, siger et medlem af Pisas bestyrelse Júlíus K. Bjornsson.
Sakset fra
http://folkeskolen.dk/520148/helt-ny-pisa-undersoegelse-fra-2015#520266
Fakta er derfor, at politikerne i de sidste 10 år har baseret skolepolitikken på en illusion. Fakta er, at befolkningen med hensyn til skolepolitik er blevet trukket rundt ved næsen.
Lars Pedersen skriver: ’Øh… Tror du ikke at det rekordstore antal der falder ud af ungdomsuddannelserne hænger sammen med at et rekordstort antal af unge bliver optaget på dem’?
Dette er muligt; men havde de haft en ordentlig folkeskole, ville de ha’ klaret det.
Før i tiden var der faktisk ikke problemer, kun ganske få, der droppede ud; men i dag er det desværre mere reglen end undtagelsen.
Jeg håber ikke, du er dansk lærer!
Niels Christoffersen. Faktisk er det alt for mange, der dropper ud, selv et ufaglært arbejde, kan de ikke klare i dag uden læsefærdigheder, som desværre – en altfor stor del, ikke har.
Vi oplever det altfor ofte, hvor vi må sige, det går ikke min ven – din basale viden er for lille.
Det er synd for de unge, desværre er det ikke alle, der kan komme i privatskole.
Jeg håber ikke, du er dansk lærer !
Undskyld – i svaret til Niels Christoffersen, skulle der ikke ha’ stået: ‘Jeg håber ikke, du er dansk lærer’! Dette var en fejl, eller for mange tommelfingre – beklager dybt.
Troels P.
Med hensyn spørgsmålet om hvor mange der dropper ud, så kunne det være rart med lidt dokumentation.
Der bør selvfølgelig ikke være nogen, der dropper ud af systemet:
“Kigger man på de københavnske unge, som i 2007 forlod 9. klasse med de højeste Pisa-scorer, havde godt 92 procent af dem enten fuldført eller var i gang med en ungdomsuddannelse i december 2010.”
Du burde måske også lytte til dette interessante indslag – hør om priming, framing og slicing!
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2012/12/11/154008_1_1_1_1.htm
Niels Christoffersen affærdiger fuldstændig PISA-undersøgelserne som grundlag for dansk skolepolitik.
Nu har der jo været offentliggjort andre undersøgelser, som har vist, at fagligheden er for lille.
Bl.a. en lille undersøgelse i Ugeskrift for Læger.
Den viste, bl.a. at 1/4 af de nyoptagede studenter ikke kunne finde ud af at dividere 12 med 1/3, og det selv om de havde papir og blyant.
Studenterne optaget på lægeuddannelsen er landets dygtigste studenter.
Naturligvis er der en sammenhæng mellem negativ social arv og dårlig skolestart. Det har man vidst i flere årtier. Vi ved også, at mange børn af indvandrerfamilier, især drenge, sandsynligvis får svært ved at følge den almindelige undervisning i folkeskolen. Alligevel er der nogen, der undrer sig over, at der er elever i skolen, der kommer dårligt fra start, har indlæringsvanskeligheder gennem hele deres skoleforløb og dropper ud af forskellige ungdomsuddannelser.
En stor del af disse børn og unge får næppe den hjælp, de har behov for. Sådan er det jo, og sådan fortsætter det nok også fremover. Sagen er nemlig den, at netop denne kategori af børn og unge overhovedet ikke vil kunne profitere af en længere skoledag. Tværtimod! Kun ved en tæt kontakt med andre voksne end deres nærmeste og en meget anderledes kvalitativ undervisning, end den de har været udsat for hidtil, vil de kunne opleve et mærkbart løft i begynderundervisningen, undervisningen i grundskolen og siden hen i uddannelser efter folkeskoleregi.
“Over hver eneste skole, i hver eneste inspektørs og lærers hoved, skal overskriften være:
“I vores skole skal der arbejdes med stoffet”
Det kræver selvfølgelig, at læreren KAN stoffet og at politikerene giver ham/hende en uddannelse, hvor “stoffet” er i centrum, og så i øvrigt lader læreren i fred med sine elever.”
Ret enig med S.Farup her.
Jan Johansen: “En stor del af disse børn og unge får næppe den hjælp, de har behov for.”
Nej for det kan ikke lade sig gøre i enhedsskoleregi at undervisningsdifferentiere mellem 20 vidt forskellige børn.
Genindfør den niveaudelte skole.
“Jeg håber ikke, du er dansk lærer.”
Jeg håber ikke, Troels P. har haft en dansk lærer som dansklærer. Medmindre det faktisk er nationaliteten der sigtes til, og ikke faget.
j nielsen. Næh, det var mest, den ikke eksisterende tegnsætning.
Jens Kjærbøl, du skriver:
“Den viste, bl.a. at 1/4 af de nyoptagede studenter ikke kunne finde ud af at dividere 12 med 1/3, og det selv om de havde papir og blyant.
Studenterne optaget på lægeuddannelsen er landets dygtigste studenter.”
Nu er det sådan, at regning med brøker er noget af sværeste, hvis man ikke arbejder med det dagligt.
Det samme gælder for procentregning, som du nok husker.
http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE1829353/hvad-laver-laererne-naar-de-ikke-underviser/?v=c
Undskyld mig, men hvem hjælper lærerne, hvis disse er udsat for mobning??
Citat fra TV2-nyhederne 24/10 2012:
“Lærerne på Ejerlykkeskolen bliver udsat for mobning og trusler, hvor skældsord som “luder” og “fuck” dig er udtryk, der bruges dagligt. Det beretter skolebestyrelsens formand, Peter Julius.
“Eleverne opfører sig på en måde, der i alle sammenhænge er uacceptabel”, skriver han på vegne af skolens personale og hele skolens bestyrelse.”
Skolelederen på Ejerlykkeskolen har tidligere udtalt:
“Jeg er så skidetræt af jer muslimer, som ødelægger undervisningen.”
Jeg forstår hende godt!!!
Ja, ja Niels Christoffersen d. 11. dec. kl. 16.32 viderebringer du begejstret den falske oplysning, at Danmark har fået en
top-5-placering i læsning.
Danmark ligger på en 7. plads på listen.
Din udtalelse er også totalt generaliserende, fordi den kun gælder for 4. klasse.
Så hvad er værst, at lave en regnefejl,
eller viderebringe falske generaliserende oplysninger i propaganda-øjemed?
“Undskyld mig, men hvem hjælper lærerne, hvis disse er udsat for mobning??”
Ingen. En lærer der bliver udsat for mobning, bliver fyret.
Der var en sag for nogle år siden, på Stevns tror jeg det var. Klassens forældre havde set sig gal på en lærer. Så de aftalte at til hver eneste af hendes timer sad der to-tre forældre bagest i klassen med korslagte arme og stirrede olmt på hende.
Det stod på i nogle måneder. Indtil hun fik et nervesammenbrud, blev langtidssygemeldt og til sidst mistede jobbet. Mission accomplished.
Oven i hatten fik ungerne en førsteklasses lektion i hvordan man nedbryder et menneskes psyke. Kom ikke og sig man ikke lærer noget i skolen.
Jens Kjærbøl@
Har du en mening om hvordan skolen og lærerne så bør agere?
Det virker som din tillid kan lige et meget lille sted.
Der er virkelig mange, der skal profilere sig på børnenes bekostning og deres frihed.
Børn – for at lære mere – behøver ikke alt bøj og stræk i takt i lumre klasseværelse eller udenfor i en gård.
De har brug for frihed – og ikke flere chancer for at hade pædagoger/lærer over al den igangsættelse og dermed overvågning af hvert skridt.
Børn skal have frihed til at gå hjem have andre kammerater, idræts- el fritidsinteresser såvel som sundere omgivelser ude i det fri på en helt anden måde.
Sjovt – at sociallistisk tankegang kan forenes med erhvervslivets ønsker el omvendt – men vel af bare angst for, at børnene ikke lærer nok, fint i tråd med Anders Fogh Rasmussen, der førhen ikke kunne ønske sig tidligt nok indført en PC foran sig i 2-3 års alderen.
Børn har brug for frihed og ikke et fortsat 8-16 job, lige fra vuggestue- og børnehaven.
Christine Antorini sagde ved introduktionen til ‘systemet’ her, at der er ingen, der har siger noget til, at børnene er i børnehave fra 8-16, så hvorfor nu. Sådan cirka.
Gud ved – om hun ikke hører andet end sig og sine!?
Vi får en ganske usund skole, fordi børnene skal have nogle få timer mere i undervisning.
Det er klamt – men letter vel på statsministerens og andre ministres samvittighed, for nu gøres der jo noget. Det skulle være gjort for mange år siden – disse ekstra timer mm.
Og – så er børnene jo fint både passet og overbebyrdet. Nogle børn vil gerne hjem og hvile sig, høre musik, læse en bog, et blad, ringe til venner og sludre hyggeligt med dem ved hurtige beslutninger om også besøg – eller bare slappe af.
Andre igen går til ridning, dans, svømning, bordtennis, badminton, tennis eller fodbold osv.
Børn og forældre kommer så nærmest samtidig hjem fra arbejde, lige trætte.
Deet hele skal give sig udtryk i, at det er for børnenes skyld. Børn har brug for frihed både deres barndom og ungdom til deres udvikling – evne til selv at tage føringen og mulighed for både eftertanke og fordybelse samt evne til også at være alene og selv sætte ting i gang.
Jens Kjærbøl, du skriver:
“Så hvad er værst, at lave en regnefejl,
eller viderebringe falske generaliserende oplysninger i propaganda-øjemed”.
Hvis du læser sammenfatningen af undersøgelsen, så står der på side 4:
“Danske elever i 4. klasse læser i top 5
Kun fire lande (Hong Kong Kina, Rusland, Finland og Singapore) har resultater, som er signifikant bedre end de danske. Seks andre lande (Nordirland, USA, Kroatien, Taipei/Taiwan, Irland og England), har resultater, der ikke adskiller sig signifikant fra det danske gennemsnitsresultat (se figur 2). Danske elever i 4. klasse er dermed blandt de elleve bedste lande i undersøgelsen.”
Vi deler altså 5. pladsen med 7 andre lande. Det ser ud til at nr 2, 3 og 4 deler 2. pladsen. det ville måske være propaganda at påstå, at DK lå på en delt 3. plads.
Børn har også brug for at se de lyse timer i hverdagen, kunne gå hjem og lige hente skøjterne eller kælken, bygge hule el andre oplevelser alene el med andre kammeraterne, mm – og så har de brug for at hvile hjernen, bruge den til også andre ting, så lærdom også kan lejre sig – det er ofte langt mere kreativt end at skulle bygge fuglehuse på kommando.
Eller siden gå en tur med skolekæresten – og igen: ikke være tvunget til de samme kammerater og støj dagen igennem, læse frit og gøre lektier, når det passer i dagens videre forløb.
Det gøres langt mere vanskeligt og hændervridende – end nødvendigt.
Det gør de alligevel – men nyt, hvis de kan tage mere ud i fx biologi og geografi og se på tingene, eller sågar i dansktimerne mm
I min skoletid var også film og teater inde i billedet, vi kunne ligefrem være medlemmer af ‘skolebio’.
Min egen søn var hurtigt i børnehaveklassen træt af al den støj.Det gad han simpelthen ikke at være udsat for, så han fik lov til visse dage at tage direkte hjem, når mit arbejde da var i nærheden – eller at sidde inde på lærernes værelse noget af tiden og fornøje sig.
Børn elsker, når de har deres frikvarterer eller får helt fri, så spiller musikken allerede bedre – og til en tørn igen næste dag.
Det, de gør allligevel, i afsnit 4, røg ud – men det var. at bygge fuglehuse i takt. Sorry.
Og – den dybe tallerken er allerede opfundet, så jeg giver ikke meget for disse sikkert velmente bestræbelser, der samtidig fornægter en vis del for mig at se. BHL
11 lande i top-5?
Og så er Danmark i top-5?
MANIPULATION
Danmark er i top-11.
De eneste der forsvarer dødssejleren – også kaldet folkeskolen – er åbenbart lærerne. Os ude i erhvervslivet ser desværre alt for ofte, hvilket dårligt resultat der afleveres. Det er – om muligt – gået meget kraftigt ned af bakke de sidste 15 år.
Dette er dybt tragisk for de unge, der resten af livet vil være på off. støtte, da de – som sagt – mangler den basale viden – kan ikke læse og regne. Det er vist omkring 45 % af drengene, der dropper ud af en erhvervsuddannelse?
Vi oplever dette alt for ofte; men her står lærerne ikke alene, forældrene har en meget stor del af skylden – manglende opdragelse, der er aldrig stillet krav til drengen etc., pigerne klarerer sig meget bedre!
Lærere er forskellige der er flittige lærere og der er dovne, de flittige forbereder sig de dovne gør ikke, og da man ikke kan fyre de dovne bliver man nød til at afskaffe forberedelse så de dovne får en hel arbejdsdag.
Der har altid været en stor spredning i elevklientellet i folkeskolen og som følge heraf, har nogle børn, især blandt drengene, klaret sig mindre godt allerede ved skolestarten. De skulle partout starte, når de var fyldt 7 år. Senere 6 år (da børnehaveklasserne blev indført) – og det uanset, om de var parate til det eller ej.
Nogle af disse elevers problemer var ofte socialt betingede, og det var bestemt ikke den bedste ballast for et gunstigt skoleforløb.
Siden tog vi imod en række flygtninge og indvandrere, til tider i meget stor stil, og det medførte helt nye udfordringer for det danske skolevæsen.
På den baggrund er det imponerende, at eleverne i dagens 4. klasser har klaret sig så flot i de aktuelle tests i dansk (læsning), matematik og natur og teknik. Til lykke med det!
Det bortforklarer dog ikke, at vi stadig har en stor spredning blandt eleverne, og at nogle af dem kommer til at betale en meget høj pris for denne kendsgerning.
Problemet er, at der kommer flere til. Dels ved skolestarten og dels ved den fortsatte ukritiske indvandring, hvor også børn følger med. Hertil kommer, at skolen nu også skal kunne rumme en hel del børn, der angiveligt tidligere havde og stadig har behov for en helt særlig hensyntagende undervisning.
Hvordan kan det dog overhovedet komme bag på nogen i dette samfund, at der stadig er nogle børn/unge, der klarer sig dårligt i skolen, har svært ved at tilegne sig læsning, matematik og andre fag og i værste fald ender som funktionelle analfabeter? Og hvordan kan nogen blive overrasket over, at flere af disse enten ikke kommer i gang med en uddannelse eller dropper ud, hvis de har fået chancen?
Disse elever har ikke brug for en længere skoledag. De har derimod brug for kvalitet i undervisningen!
Kjærbøl har ret. Man er i top-5 hvis man ligger på en 1. til en 5. plads. Man er ikke i top-5 hvis man ligger på en 5.-x’te plads, hvor x kan være hvadsomhelst fra 6 til 192.
Så har man en delt 5. plads. Man er ikke i top-5. Det er Store Ords Lov: det skal lyde flot.
Hvis fem lande deler 1. pladsen, så er de ikke allesammen i top-1. Så har de en delt førsteplads, og de er i top-5.
Derudover er jeg enig i meget af den kritik der er kommet af fuldtidsskolen. Det er a) kontraproduktivt, og b) ikke for børnenes skyld.
Skriv en kommentar