En sms til Anders Bondo

Af Niels Krause-Kjær 162

Forleden havde en kredsformand i Danmarks Lærerforening et indlæg i Politiken under overskriften ’Stop nu al den stigmatisering af lærerne’. Det var et langt indlæg, hvor man næsten måtte forstå, at skolelærerne er et forfulgt folkefærd på linje med det armenske folk. Det er svært at læse for eksempel følgende sætning anderledes: ”Der er i verdenshistorien mange eksempler på, hvordan det er lykkedes magthaverne at stemple og stigmatisere bestemte befolkningsgrupper.” Til sidst i det – meget – lange indlæg lyser en enkelt sætning særlig kraftigt: ”Læreren er skolens mest centrale person.” Alle, der i deres vildfarelse troede, at den vigtigste person i folkeskolen er eleven er hermed korrigeret af en kredsformand i Danmarks Lærerforening.

Foreningens formand Anders Bondo Christensen formulerer sig mere begavet, men han må på samme måde som sin kollega se sig omgivet af politikere, forældre, elever og fagforeningskolleger, som har sværere og sværere ved at forstå skolelærernes selvopfattelse og forhandlingstaktik forud for overenskomstforhandlingerne. Kravet om, at arbejdet skal tilrettelægges på en anden måde, så lærerne kommer til at undervise mere og forberede sig mindre, synes uomgængeligt.

Som en anonym, men centralt placeret fagforeningsmand siger til søndagens udgave af Politiken om solidaritet med lærerne: ”Skulle vi sende vores lavtlønnede medlemmer ud i strejke, for at lærerne kan fortsætte med at gå tidligt hjem og beholde deres lange sommer, jule- og påskeferie?” Svaret ligger i spørgsmålet. Skolelærerne er isoleret i overenskomstforhandlingerne og i forhandlingerne om en folkeskolereform. Det sidste illustreret ved, at de eneste partier, som er tøvende overfor Undervisningsminister Christine Antorinis udspil om en form for heldagsskole synes at være Enhedslisten og Liberal Alliance. Så er man politisk ensom!

En ny overenskomst for lærerne, hvor ledelsesretten lægges ud til arbejdsgiverne på den enkelte arbejdsplads – som det er tilfældet for alle andre mennesker – løser ikke folkeskolens mange problemer. Men langt ind og op i den politiske verden er det opfattelsen, at det er forudsætningen for at få det gjort. I kommunerne taler man om, at den forhandling, der nu går i gang med lærerne om en ny overenskomst, bliver deres svar på Thatchers opgør med minearbejderne og Murdochs opgør med typograferne. Man stopper ikke, før det er gennemført – om nødvendigt efter strejke eller lockout og lovindgreb. Det har ikke meget med den danske model at gøre, men det havde Bjarne Corydons sms til SAS-medarbejderne heller ikke.

New normal – new standards.

Gad vide, hvornår det går op for Danmarks Lærerforening. Er der ikke nogen, der sender Anders Bondo Christensen en sms?

Update: Mandagens kronik i Politiken, skrevet af to skoleledere, kan anbefales.

 

162 kommentarer RSS

  1. Af Lars Pedersen

    -

    Jeg er nu ikke specielt tryg ved at give skoleledelsen ret til fuldstændigt at bestemme lærernes forberedelsestid.

    Da klasseloftet i gymnasiet blev givet frit, var rektorerne ikke langsomme til at stoppe 33 elever ind i lokaler der var bygget til kun at rumme 24 elever. Da det blev op til rektorerne selv at vurdere hvornår elevers fravær skulle have konsekvenser, fik fraværet lov til at eksplodere. Godt for skolernes økonomi, men ikke for noget andet. Nu er det her jo eksempler fra gymnasieskolen, men skulle skolelederne i folkeskolen virkeligt være bedre?

    En økonomisk presset skole kan nu spare på administration, drift, bøger, osv, men ikke lærernes forberedelse. Hvis de også skal kunne det, uden nogen nedre grænse for hvor uforberedte lærerne skal være, så kan det gå virkeligt galt på nogle skoler.

    Der må være en nedre grænse. Om det rette sted så er i lærernes overenskomst eller i lovgivningen ved jeg ikke.

  2. Af Finn Bjerrehave

    -

    Måske en sms til Anders Bondo fra Niels Krause Kjær, med en fysisk dialog med en lærer i folkeskolen, altså følge en folkeskolelærer i een uge, og derefter måske have et bud på vores folkeskole , hvor politikerne,s børn helst ikke må gå, og bagefter en kronik i Berlingeren.
    Hvad med at genføre ugeprøver,optagelsesprøver til næste klassetrin, og eleven fik forståelsen ind i sindet, netop fordi at skulle gå klassen om, nok ikke er tiltrækkende , men det er hvad samfundet har brug for, netop at eleven får færdigheder til det lange liv, efter skolen.
    Følg en Lærer og bliv klogere.Finn Bjerrehave Vig

  3. Af Niels Olesen

    -

    Værdipolitik føres bedst uden brug af fakta. Derfor er skolen et perfekt sted at føre værdipolitik. For en dag siden var vores børn dumme, i dag ligger de i verdenstoppen. Det ændrer ikke politikernes syn på folkeskolen, for de skal frem for alt virke handlekraftige.

    Debatten kører i to spor – elevernes dygtighed og lærernes dovenskab. Det sidste er, som det første, en påstand, som det er svært at underbygge. KL’s opgørelse af lærernes gennemsnitlige undervisningstimer medtager alt fra bibliotekarer, læsevejledere, administrative medarbejdere, IKT- og AKT-folk. Det ville svare til, at man, når man regnede fabriksarbejderes arbejdstid “ved maskinen” ud, tog mellemledere, ledere, kantinepersonale og andet godtfolks (manglende) fabriksarbejde med i opgørelsen.
    Det ville næppe blive et brugbart regnestykke.

    Jeg er tidligere lærer, nu ansat i det private, og jeg råder mere over min tid nu. Jeg kan endvidere lægge min ferie på tidspunkter, hvor rejseselskaberne ikke kører med faktor 2 eller 3 på priserne, så jeg savner absolut ikke “min frihed” fra min tid som lærer.

    At den påståede heksejagt på lærerne måske er overdrevet, er noget andet, men det må være belastende for lærere, at deres arbejde beskrives med halve og hele usandheder. Og når så lærerne prøver at tilbagevise dem, affejes de, uden at medierne egentlig tjekker, om der kunne være noget om, at lærere faktisk arbejder mere, end det påstås.

  4. Af steen t.

    -

    Anders Bondo er en dinosaur- alle kan se det, på nær lærerne selv.

    Han har gjort et formidabelt stykke arbejde for lærerne, hvor han gang på gang har udspillet uduelige og fedladne politikere i KL, som har bortøst skatteborgernes penge i den ene overenskomst efter den anden, hvor lærerne har fået stadig flere privilegier og evnet at fastholde den fuldstændigt uacceptable arbejdsopdeling, hvor lærerne slev kan bestemme over 60% af deres arbejdstid.

    Men den tid er slut nu, og det er klart, at både KL ved Michael Ziegler og politikerne meget klart har indset, at Lærerne er gået for langt, og gaveboden er lukket. Borgerne står massivt bag et opgør med privilegierne, og lærerne er mere og mere isolerede.

    Jo før det går op for lærerne, at denne gang er anderledes, jo bedre resultat kan de få- relativt, for denne overenskomst kommer til at gøre ondt, og det er påkrævet. Hvis Anders Bondo ikke evner at indse dette skred, bliver han og lærerne tromlet ned af et lovindgreb, som for alvor vil gøre ondt.

    Spørgsmålet er, om det tidsnok vil gå op for lærerne, at Anders Bondo var god at have, når de slappe og uduelige forhandlere i KL skulle nedlægges op gennem nullerne, men hans beton-synspunkter er i dag forhadte af alle andre end lærerne selv, og hvis Anders Bondo står fast på dem, får lærerne kniven.

  5. Af Niels Christoffersen

    -

    Jens Kjærbøl, du skriver:
    “Har forsker Jan Mejding ikke tænkt den tanke, at et skolesystem, som klarer sig bedre end det danske men med et lavere timetal, kan have bedre lærere.”
    Læs venligst her:
    http://folkeskolen.dk/520267/dlf-vi-har-naaet-loekkes-maal
    Der står godt ikke hvad Jan Mejding har tænkt, men måske står der noget, du burde tænke over.

  6. Af Niels Olesen

    -

    @ steen t
    Dine påstande holder ikke vand i den virkelige verden. Da jeg var lærer, havde jeg 26-27 lektioner om ugen. Så havde jeg 5 gange 15 minutters spisefrikvarter med eleverne + 1 times gårdvagt pr. uge. Endvidere var der fastlagte møder, forældresamtaler, skolearr., lejrskoler etc. Prøv at få det til at gå op med dine 60%.

    Og sådan var det for de fleste af mine kolleger. Var man også klasselærer, så kunne man heller ikke lige råde over, hvilke tidspunkter forældre valgte at kontakte en på.

    Sidst men ikke mindst, så holder den med privilegier heller ikke en meter. I dag har jeg arbejdscomputer, ipad, frokostordning etc. Da jeg var lærer, kunne jeg dele tre computere med de andre lærere på skolen, så jeg måtte i realiteten ty til egen computer, når jeg skulle løse mine arbejdsopgaver. Så dit skønmaleri af lærernes forhold, er det vist kun folk med manglende kendskab til folkeskole, som vil tage for gode varer.

    God kamp:)

  7. Af Jens Kjærbøl

    -

    Niels Christoffersen henviser til en side på ‘Folkeskolen.dk’, hvor Bondo udtaler:

    “Vi har i dag fået en læseundersøgelse og en matematikundersøgelse, der viser, at der er ikke er nogen sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og resultater – nej, det er kvaliteten i undervisningen, der er afgørende.”

    Endnu engang demonstreres det, at der er stor mangel på sund fornuft i folkeskolesektoren.
    Selvfølgelig er også antallet af undervisningstimer afgørende.

  8. Af Jens Kjærbøl

    -

    Når Danmark er det land, som de seneste år har betalt 6. mest til folkeskolen, er der vel ikke noget ekstraordinært i, at 4.-klasse-elevernes læsefærdigheder placerer sig i sammenligningen, så
    4 lande ligger signifikant over Danmark og 6 lande ligger på niveau med Danmark.

    Eller skal man med Bondo-logik slutte, at betalingen til folkeskolen er uvæsentlig for elevernes faglige kunnen lige som timetallet.

    Og hvor ligger de helt afgørende for vurderingen af folkeskolen, 9.-klasserne?

  9. Af Niels Christoffersen

    -

    Jens Kjærbøl, mon ikke du skulle læse artiklen igen – gerne uden filter. Bare et lille eksempel:
    “I Danmarks Lærerforening glæder man sig over, at de danske lærere nu har nået tidligere statsminister Lars Løkkes mål om en dansk top 5-placering i læsning. Og det kommer ikke bag på Anders Bondo, at det ikke er timetallet, der er afgørende for succes.”
    Og bare en enkelt bemærkning: Lars Løkkes drøm var planlagt til at gå i opfyldelse i 2020. Nu er den åbenbart gået i opfyldelse 8 år før tid.
    Lad endelig Løkke blive i hængekøjen.

  10. Af Jens Kjærbøl

    -

    Ifølge ranking-listen i ‘Folkeskolen.dk’ ligger Danmark nr. 7 i læseundersøgelsen og altså ikke i top 5, som Jubel-Bondo og jubel-proselytterne har travlt med at proklamere.

  11. Af Jørgen Langvad

    -

    Jamen hov – Hvad var nu det?
    Nu er der måske slet ingen grund til at være efter lærerne eller den måde, de arbejder på. Nu kom de seneste undersøgelser jo: PIRLS og TIMMS viser pludselig at det går fantastisk godt i folkeskolen.
    Jamen et stort tillykke til folkeskolen, eleverne og lærerne. Det er et rigtig flot resultat.
    En skam at Regeringen så ikke vil lyttet til rapporter der alle fortæller at flere timer ikke hjælper, men i stedet vil trække ekstra timer ned over hovedet på de stakkels børn.
    Det viser blot at skolepolitik i Danmark er blevet for stort og vigtigt til at der kan tages hensyn til dem det hele handler om: Eleverne. De må komme i anden række, når de voksne på Christiansborg har travlt.

  12. Af Jan Johansen

    -

    “Diskussionen om flere undervisningstimer til eleverne i folkeskolerne er helt forfejlet”, udtaler Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever. Denne udtalelse er fremsat på baggrund af Helle Thorning-Schmidts noget arrogante afvisning af en nylig international anerkendt undersøgelse, der konkluderer, at “eleverne i danske 4. klasser er blandt verdens allerbedste læsere”. Det er naturligvis meget ubelejligt for regeringen, som netop nu forsøger at rette op på et ekstremt blakket ry med deres nye folkeskolereform, men iflg. skoleelevernes formand gør regeringens forslag om flere timer ikke eleverne dygtigere. Snarere tværtimod, kunne være fristende at tilføje!

    Det, der selvfølgelig skal fokuseres på, er iflg. den meget tillidvækkende skoleelev først og fremmest de faktiske problemer med den negative sociale arv, den relative store spredning i elevernes læsefærdigheder og ikke mindst årsagerne hertil. Hvorfor er disse problemer ikke i fokus? Det er dog her, man kan finde svar på, hvorfor en del skoleelever (især drenge!) får for lidt ud af deres skolegang og senere får så svært ved at gennemføre en uddannelse!

    “Eleverne fra hjem med mange bøger, og hvor der altid bliver talt dansk (meget), klarer sig bedre i læsetester – og især pigerne”. Det har vi vidst i mange år, men det nytter jo ingenting, hvis vi også i denne sammenhæng bare skal affinde os med, at “sådan er det jo”!

    Frem for fortsat at lade stå til burde man i langt højere grad være opmærksom på såvel de umodne drenge som drenge af anden etnisk oprindelse. Flere timer til dem uden ændring af indholdet er langt fra “sund fornuft”. Forstod du den, Helle Thorning?

  13. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    Jens Kjærsbøl skriver

    “Selvfølgelig er også antallet af undervisningstimer afgørende.”

    Okay, så det du siger er at den dokumentation, der fastslår at de faglige resultater ikke nødvendigvis er højere på skoler med mange undervisningstimer, og at det er indholdet – kvaliteten – af undervisningen der er afgørende, og ikke kvantiteten…

    …tager fejl?

    Er det virkelig det du siger?

  14. Af Jens Kjærbøl

    -

    Lærernes fagforening kæmper for at undgå, at medlemmerne kommer til at undervise mere. D.v.s. arbejde mere for de medlemmer som til dato i realiteten ikke har haft en fuld arbejdsuge.

    Fagforeningen drejer derpå fagforeningskasketten 180 grader, og så står der pædagogisk ekspertise på den.
    Med pædagogisk ekspertise fastslås det derpå, at flere timer ikke givere fagligt dygtigere børn.

  15. Af Jens Kjærbøl

    -

    @ Zeki Laurent Sadic
    Hvis nogle lærere bruger ekstra timer til tilsvarende ekstra klassens time med lagkage og hygge, så er det klart, at flere timer ikke giver eleverne ekstra faglighed.

    Det er et vanvittigt modargument mod flere timer, at de sandsynligvis ikke vil blive brugt fornuftigt.

  16. Af B Nielsen

    -

    Det er jo glædeligt, at dagens undersøgelse viser en markant fremgang for 4. klasses elevernes kunnen i dansk og matematik, et spring på den internationale liste fra en 18. til en femteplads i verden. Det viser, at kravene om faglighed i hvert fald på nogle klassetrin og nogle punkter er slået igennem. Godt gået af både lærere og elever.

    ( Lad os så blot for en stund glemme, hvordan lærerne op gennem 00-erne skældte ud over netop kravet om faglighed )

    Desværre viser andre undersøgelser, at der på andre punkter og på andre klassetrin er markante problemer.

    At tro at disse problemer løses med et tryllesalg ved at indføre heldagsskolen, er vist ren jubeloptimisme. I snart sagt alle skoler er der lekitecafeer, hvor man kan få hjælp til lektierne. At udvide denne service til alle, fordi et fåtal har et behov, er spild af resourser.

    Nej, man bør i stedet fortsætte med at bearbejde lærerne med krav om større faglighed. Min nevø kan fra sin folkeskole berette om endeløse rækker af gruppearbejde, hvor man foretager sig uendeligt lidt. Da nogle klagede, fik de svaret, at læreren egentlig opfattede sig selv i højere grad som mentor end som lærer.

    Og endelig en sidste ting, regeringen burde have den ærlighed at erkende, at en meget stor del af de tunge elver kommer fra bestemte etniske grupper, hvor forældrene hverken kan eller vil samarbejde om udviklingen af deres børns faglige kompetencer.

    Det problem løser man ikke ved bevidstløst at proppe en heldagsskole ned over samtlige elever.

  17. Af Søren Farup

    -

    Kære Niels Krause-Kjær

    Tillad en gammel kender af udviklingen indenfor folkeskolen en lille kommentar.
    Min kone har været lærer i mere end 40 år – de første år i Gladsaxe, hvor den idealistiske omkalfatring af folkeskolen havde sit arnested, og hvor jeg af fattig evne, ved festlige lejligheder, forsøgte at tale hele den entusiastiske og selvovervurderende lærerstab lidt imod – og jeg var ganske alene. Mine vise ord faldt naturligvis på stengrund og blev afvist med slet skjult foragt. Og efterhånden kunne jeg mærke, hvorledes “Gladsaxe-synspunkterne” bredte sig mere og mere blandt solide lærere af vores vennekreds – ikke så rabiate som i Gladsaxe, men som en snigende påvirkning på den måde, at man rettede ind efter de på bjerget herskende meninger.
    Nu er min datter så i faget (en dygtig en af slagsen), men hun må naturligvis leve med de betingelser, som grunden blev lagt til i de glade 70ere.
    Som et ekko fra dengang, lyder nu Antorinis mange smægtende ord om en omorganisering af hele skolevæsenet, og dog er kernen i hendes argumentation (når man altså ser bort fra de mange ord), at børnene skal være motiverede, før de kan lære noget – og så skal de oveni “socialiseres”!
    “De skal røre ved tingene – de skal se det hele have praktisk relevans o.s.v o.s.v.” – så går det altsammen op i en højere politisk og ideal enhed.
    Og alle lader til at lade sig forføre nok engang – for nu har vi igen et projekt, der er påklistret lige så mange positive ord, som der efterhånden er pædagogiske eksperter, med tilhørende pædagogiske rapporter, tilsluttet lærerhøjskolen.
    Og så er det hele endda så ligetil – og dertil ukunstlet:
    Over hver eneste skole, i hver eneste inspektørs og lærers hoved, skal overskriften være:
    “I vores skole skal der arbejdes med stoffet”
    Det kræver selvfølgelig, at læreren KAN stoffet og at politikerene giver ham/hende en uddannelse, hvor “stoffet” er i centrum, og så i øvrigt lader læreren i fred med sine elever.
    Og skoleinspektørens opgave er først og fremmest, at gøre forældrene begribeligt, at de skal støtte skolens bestræbelse i at “arbejde med stoffet” for at dygtiggøre børnene, og at deres egen lille Hassan må tåle skolens autoritet i så henseende.
    Hvilken frihed for både børn og voksne! Den samme frihed som for øvrigt findes i enhver ordentlig fodboldklub – eller i ethvert sangkor etc.
    En sådan sms burde sendes til Folketinget og til Lærerhøjskolen. Ikke at det ville ændre det mindste – men så havde de da hørt det!

    Venlige hilsner
    Søren Farup

  18. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    Jens Kjærsbøl skriver

    “Lærernes fagforening kæmper for at undgå, at medlemmerne kommer til at undervise mere”

    Hvor læser du lige at DLF kræver status quo i forhold til lærernes undervisningstid?

    Og du skriver:
    “Hvis nogle lærere bruger ekstra timer til tilsvarende ekstra klassens time med lagkage og hygge så er det klart, at flere timer ikke giver eleverne ekstra faglighed.”

    Og det var så dit forsøg på at diskvalificere de undersøgelser der er lavet på området som ikke viser at mere undervisning nødvendigvis giver højere faglighed?

  19. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    Kære Niels Krause-Kjær

    Dagens Orientering på P1 var særdeles interessant.

    Et fantastisk stykke journalistisk arbejde er begået her. Hør bl.a om hvordan regeringen har brugt priming og framing ifm lanceringen af folkeskolereformen. Om de beregninger der ER blevet lavet, men som vi ikke må få noget at vide om, ligesom vi også hører lidt om årsagen til at man ikke har ville høre/inddrage lærerne (eksperterne) i udarbejdelsen og meget andet som de travle mainstreamjournalister af forskellige årsager ikke har beskæftiget sig med, men som er yderst relevante.

    Kan høres (forhåbentligt med et åbent sind) her: podcast.dr.dk/P1/orientering/2012/orientering_1212111610.mp3

  20. Af Søren Farup

    -

    Nok et par ting

    Den pædagogiske indlæring på seminarierne skal rette sig mod, at de kommende lærere får blik for “hvornår en børnefødselsdag flipper ud”, og lærer at sætte en stopper for en slig udvikling, for som vi alle ved – da er alt tabt!
    Giv mig min gamle “Ole, bole ABC” samt de (så vidt jeg husker) gule regnehæfter, og en skole med ovenstående mantra som rettesnor – så ville jeg såmænd nok kunne tilføre eleverne nogle nødvendige færdigheder.
    Jeg ville i hvert fald ikke efterlade op mod 20% af børnene som funktionelle analfabeter!

    Søren Farup

  21. Af Jan Johansen

    -

    Oplysning til Jens Kjærbøl, jf. 11.12. kl. 17:22.

    “Eleverne i landets 4. klasser er blandt verdens allerbedste (i læsning forstås). Kun i Hong Kong, Rusland, Finland og Singapore klarer eleverne på dette klassetrin sig signifikant bedre”.
    Kilde: Politikens netavis

  22. Af Thora Hvidtfeldt Rasmussen

    -

    Til Niels Kærbøl:
    Da jeg gik i skole, talte man ikke om funktionelle analfabeter – men man målte standpunktet og offentliggjorde det i klassen – særdeles ofte.
    Hver måned fik vi de 52 staveord, de blev prompte delt ud, og vi sammenlignede. Tre elever i min klasse nåede kun uhyggeligt sjældent op på mindre end 50 forkerte – de magtede end ikke at skrive af efter sidekammeraten. De samme tre måtte hver gang give op, når de blev presset til at læse højt, f.eks. i kristendomstimerne. De kunne nemlig ikke læse – heller ikke det allersimpleste. Desuden var der 3-4 stykker, der virkelig havde svært ved det. De hakkede sig igennem korte tekster, de læste igen og igen de simpleste letlæsningsbøger; de skulle have hjælp af sidekammeraten for at forstå et tekststykke i regnetimerne. De fik meget lave karakterer (ja, vi så hinandens karakterbøger og sammenlignede, før vi tog dem med hjem)11111111.
    De kunne kort sagt ikke læse, hvad enten det skyldtes dysleksi, meget små evner eller kummerlige sociale forhold.
    Vi var ca. 30, så hvis vi siger 6 elever – så er det 1/5 af klassen.
    De kom selvfølgelig, sammen med en stor gruppe andre, i almen linje og gik ud af skolen efter 7. klasse.
    Naturligvis fik de ingen ungdomsuddannelse. De kom på fabrik og limede poser, de gjorde rent på kontorerne, de blev vejarbejdere eller måske i heldigste fald chauffører, der kørte ud med mælk til ismejerierne tidligt om morgenen.
    Også landbrugene beskæftigede dengang almindelige arbejdere. Som røgter kunne man – ganske vist kummerligt – forsørge en familie (Det var ikke som nu, hvor der kun er ansat østeuropæiske “elever” til at gøre arbejdet på kæmpefarmene).
    Der var masser af børn, der kom ud af skolen uden at kunne læse. Der var brug for dem til manuelt arbejde. Og dengang som nu blev den sociale arv kun brudt i opgangstider – og selv i højkonjukturer kun delvis brudt.

  23. Af Niels Chr. Sauer

    -

    Kære alle I, høj som lav, der har hamret løs på lærerne, fordi ’vores børn hverken kan læse, skrive eller regne’. og fordi ’lærerne ikke passer deres arbejde’ osv.: I skylder ret beset lærerne og DLF en undskyldning. Offentliggørelsen af PIRLS og TIMMS i dag viser, at danske elever kan, hvad de skal kunne. Og forleden fik vi at vide, at de unge ’funktionelle analfabeter’, som ’aldrig vil kunne tage en videregående uddannelse’ og som angiveligt udgør op imod 20 % af folkeskolens ’produktion’ – nu er faldet til 10 %. Der er stort set kun lærerne at takke. Hvad med at vise lidt storsind overfor hårdtarbejdende medborgere?

    Jeg samler lige nogle svar:

    Anders Andersen: Det er før set, at det valgte parlaments flertal – som her – vælger at læne sig op ad gadens parlament. Man smider om sig med folkelige fordomme, platte insinuationer og falsk ’viden’, man udpeger en minoritet som syndebukke, og man tilrettelægger en pressekampagne (priming, framing og slicing), som trækker folk rundt ved næsen, uden at de opdager det. Jeg siger ikke, der er foregået noget ulovligt. Men danskernes opfattelse af deres egen skole har efterhånden ikke meget med virkeligheden at gøre. Bondo har konsekvent citeret anerkendt forskning, han er indbegrebet af en positivt tænkende pragmatiker. Sæt dig ind lidt i, hvad han rent faktisk har sagt og gjort. Hvis du har besvær med at finde frem til det (15-sekunders klip og småcitater gør det ikke!) i den skraldespand af misinformation om folkeskolen, der er væltet ud over offentligheden de sidste par måneder, så se her: http://www.dlf.org/danmarks+l%C3%A6rerforening+mener/aktuel+politik

    Claus T: Jeg har ikke sagt, at ”.. en GENNEMSNITLIG ældre skolelærer arbejder frem til midnat, mens DE YNGRE VÆLGER at stryge det af sig”. Jeg skrev “ Jeg har faktisk på nærmeste hold oplevet ældre lærere, der har måttet søge nedsat tid, fordi de er løbet ind i det problem, at de aldrig kan blive godt nok forberedt. De bliver ved og ved, sidder hver aften til hen ad midnat. Det er lettere for unge lærere at stryge det af sig, de har jo ingen illusion om nogensinde at blive færdige alligevel.” Hvis du vil gøre grin med noget, jeg har sagt, så citér mig venligst korrekt. Du kan i øvrigt tro præcis, hvad du vil, men jeg lyver ikke, hvor svært det end kan være at rumme.

    Steen T: Du spørger, om jeg kan se problemet med det svar, jeg gav dig: ”En lærer, der sætter eleverne til at spille badminton i alle idrætstimer, lever overhovedet ikke op til loven. Skal Fælles Mål overholdes – og det skal de jo – så er idræt lige så forberedelseskrævende som alle andre fag.”
    Ja, det kan jeg godt, for det lyder sikkert underligt i ikke-læreres ører. Men det er altså ikke desto mindre sandheden. Hvis der sidder en komisk Ali et sted i denne sag, så sidder han i ministeriet og folketinget, for det er dem, der har stillet dette krav til lærerne. Så stop din snak om to timers badminton uge efter uge. Den lærer står til i første omgang til en tjenstlig samtale, i anden omgang til fyring.

    Simon Axelsen: Du tror, at skolen ikke har leveret effektivisering. Lærerne har de facto præsteret en effektivisering af enorme dimensioner henover de sidste 10-15 år. Opgave på opgave er kommet til, og de sidste tre år er arbejdstyrken blevet reduceret med 10 %, samtidig med at arbejdsbyrden er vokset som følge af strukturomlægninger, skolelukninger, klassesammenlægninger og forøgelse af klassekvotienter, inklusion af specialundervisningselever i almenundervisningen samt øgede samarbejdskrav til alle sider. Og nu fortæller forskningen, at eleverne er rykket fra en 18. plads til en 5.plads i læsning. Også matematik og naturfag kan fremvise signifikante forbedringer.

    Karsten Sørensen: Glem nu den badmintonhistorie. Den har intet med lærernes arbejdsforhold i dagens folkeskole at gøre. Og med hensyn til det med flere undervisningstimer: Kan du ikke lige tage en snak med Jens Kjærbøl, Helle Thorning, Bjarne Corydon og alle de andre og forklare dem, hvorfor mere undervisning ikke er ensbetydende med dygtigere elever? Mig hører de ikke efter.

    Jens Kjærbøl: Du skælder lærerne ud, fordi de ikke er dygtige nok. Det minder mig om præsten, der skælder den fremmødte menighed ud for alverdens synd. Har du tænkt over, om der kunne tænkes at være en sammenhæng mellem den finske skoles evne til at tiltrække dygtige lærere og finnernes respektfulde omgang med lærerstanden?

    Niels Olesen. Ja jeg tænkte forleden på, at når jeg får min bil repareret på et autoriseret værksted, betaler jeg ca. 900 kr. i timen. Af dem får mekanikeren måske de 200. Man kan sige, at værkstedet leverer arbejde svarende til 22 % af den pris, der betales. Så meget for det enormt effektive private erhvervsliv.

    Steen T igen: Hvad er det for en latterlig påstand, at lærerne selv bestemmer over 60 % af deres arbejdstid? Hvis lærerne overhovedet kan siges selv at bestemme over noget, kan det højst blive de 17,6 % af tiden, som de iflg. Lars Løkkes Rejsehold i snit bruger til at forberede egen undervisning. Resten er bundet op på samarbejdsrelationer til højre og venstre, oppe og nede, ude og inde. Mindst 95 % af lærerens handlinger dikteres af uafviselige krav. Din tæerkrummende, truende retorik bevidner i øvrigt, hvad det er for kræfter, der er i spil i denne debat. Jeg siger velbekomme.

  24. Af Jens Kjærbøl

    -

    Oplysning til Jan Johansen og andre misinformerede:

    Når 4 lande ligger signifikant over Danmark og 6 lande ligger på niveau med Danmark, så ligger Danmark i top-11.

    Eller Danmark er i top 7, fordi Danmark ligger nr. 7 på listen.

    Det er svindel at udråbe Danmark til at være i top-5.

  25. Af Jan Johansen

    -

    OK, Jens Kærbøl, men jeg er nu alligevel imponeret over Danmarks placering blandt vist nok 60 deltagerlande. Til lykke til lærerstanden i Danmark!

  26. Af P Christensen

    -

    Hvorfor lader man dog ikke bare
    læreruddannelsen følge det mantra, som landets bedst-lønnende generelt påberåber sig ?
    Vil man have de bedste hoveder, må man betale for det.

    Med andre ord, hæv hyren markant på lærer-stillingerne, så vil landets bedste undervisnings-hoveder finde det attraktivt at søge ind som lærer.
    Så er vi også fri for, at de laver ulykker andre steder.

  27. Af Niels Chr. Sauer

    -

    Hvad er forklaringen på, at mit sidste indlæg fortsat er ‘under behandling’ her godt to timer efter, at det er indsendt, samtidig med at tre indlæg er sluppet igennem senere?

  28. Af Niels Chr. Sauer

    -

    Jf. ovenstående antager jeg, at svaret er, at det tilbageholdte indlæg er ret langt. Det er så også en sammenskrivning af 8 svar.

  29. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    Niels Chr. Sauer

    Det er næppe længden, men hvis du har links så går det ikke automatisk igennem. Drop “http://www”

  30. Af Jens Kjærbøl

    -

    “Dit indlæg er under behandling”
    Jeg har oplevet det samme på denne blog.
    Det var ikke noget langt indlæg.
    Måske har Zeki stillet den rigtige diagnose.

  31. Af Jens Kjærbøl

    -

    d. 11 kl. 12.59 var mit svar på undersøgelsen om flere timer og deres virkning på elevernes faglighed i karantæne i flere timer.

    Mit svar på Zekis spørgsmål 19.03 om min tro på undersøgelsens konklusion blev derfor meget kort, jeg havde reelt svaret tidligere, men ulæst af Zeki p.g.a. Berlingskes software-problemer.

  32. Af Ulrik Thomsen

    -

    Pyh… tråden er godt nok vokset siden jeg var på den igår…
    Lige et par ting jeg ikke synes er blevet uddybbet nok (men jeg indrømmer at jeg begyndte at skimme en del af indlæggene).

    Varieret forberedelsestid: Ja jo, meeen… For det første bliver det et enormt beaukrati på skolerne, da lærerne nok aldrig bliver helt enige om hvor vigtigt deres eget fag er.
    Og så må jeg sige: Undskyld, men de fleste kritiske kommentatører her aner ikke skid om børn og undervisning. For ja, det lyder meget sværere at undervise en 9. klasse end en 4. klasse i f.eks. matematik (det gik jeg også og tænkte indtil jeg prøvede det). Men det er det ikke! Ja, pensum er meget nemmere i 4 klasse, men pensum har jeg styr på, om det så er division eller trigonometri jeg skal undervise i. Derimod er 4 klasse afsindig kritisk for børnenes matematiske udvikling. Der er allerede meget stor forskel på dem der forstår det meste og dem der ikke gør, men får man dem ikke med i 4. går det helt galt. Derfor bruger jeg sindsyg meget mere tid på at forberede mig til 4. klasse. Derimod får jeg jo fornøjelse af at rette terminsprøver en gang imellem i 9. og det tager da godt nok noget tid.
    Der er så mange aspekter i undervisningen og generelt i børns udvikling, at man tror det er løgn (tilsat et par håndfulde forældre, der har alt for travlt med andet, så lærerne også skal stå for opdragelsen).
    Hvis man skulle diferentiere forberedelsestiden, hvem skal så afgøre hvem der får hvad? Jeg tror ikke min chef er klar over hvem der bruger hvor meget tid på hvad.

    Vi kender jo alle en doven lærer… Ja, og jeg kender en håndfuld dovne håndværkere der tjener det meste af deres “løn” sort. Jeg kender direktører der snyder med der indkomster og har “Au pair”-tjenere i huset osv. Det er ikke fagets sorte får man kan måle de virkelige behov efter. For min skyld, må man hellere end gerne få fyret de dovne lærere der ikke forbereder sig, men lad det ikke blive en fællesnævner for os alle! Jeg har flere erfarne (og ældre) kollegaer der bruger enormt meget tid på… well forberedelse. Ja, de har erfaring og den bruger de på at udvikle deres undervisning og i højere grad tilpasse det børnenes behov (og tilpasse den efter skiftende meninger om fagenes indhold (inkl. diverse kanoner). Jeg må indrømme at jeg med den beskedne tid jeg har været i faget, stadig har mange vanskeligheder ved den lovpligtige differentiering.
    Og så er der indrætslærerne… jeg kender også en håndfuld der, der aldrig forbereder sig. Jeg kendte også en, der netop forberedte sig rigtig grundig, for børn er også forskellige når det kommer til idræt, og hans timer var der udpræget succes med, børnene synes det var godt… og de lærte noget. For idræt er meget andet end at stikke to ketchere i hånden og sætte et net op! Læs evt. fagets mål…

    Det gode ved den nuværende overenskomst er, at alle fag bliver vægtet lige højt. Selvfølgelig har befolkningen en mening med det, men hvem har ret? Hvilket fag er vigtigst? Hvis man sparer forberedelsestiden væk fra de kreative fag, så bliver undervisningen automatisk dårligere, og det kommer til at skade de elever der netop har behov for succesoplevelserne ved at være kreativ.

    Og til sidst til alle dem der ved hvad der foregår bag de lukkede døre på skolerne. Man kan slet ikke generalisere som I gør! Skoler er meget forskellige, og det pudsige er, at der altid er et par forældre der ved lige hvad læreren skulle gøre (og har helt sikkert også sagt det), men sagen er aldrig så simpel. Nogen gange tror forældre, at lærere er “udulige” med vilje. Men det er de altså ikke, og de har altid (og vil altid) have børnenes ve og vel i højsæde. Problemet er bare, at der er 25 børns ve og vel på spil og derfor er det ikke altid den rigtige pode der bliver taget hensyn til (i forældrenes øjne).

    Klassekvotienten i Københavnskommune er 23 elever pr. klasse, når man trækker alle specialklasser og modtageklasser fra. Det må være det vigtige tal at forholde sig til (og man kan desuden ikke rigtigt bruge gennemsnittet til noget, når man prøver at undervise den klasse der har de 28 elever).

    Til de imødekommende debatører, der siger, at hvis vi (lærerne) ikke gider finde os i det, så kan vi jo bare finde os et andet job. Tjo, men bliver undervisningen bedre af, at man gør sig uvenner med dem der har erfaringen og viden om emnet?

    Hvor meget forberedelsestid får lærerne i Finland? Ja, der er en helt anden hype omkring det at være lærer i Finland. I Danmark har vi det dog med at fokusere negativt (på alting), og så er det jo forøvrigt lærernes egen skyld, at de ikke er populære…
    Den ene halvdel af forældrene er utilfredse fordi eleverne ikke lærer nok, og den anden halvdel er utilfredse fordi lærerne ikke skaffer nok ro. Men hvem skal opdrage børnene? Hvem skal hjælpe børnene derhjemme med lektierne? Og hvem skal sikre, at børnene bare har den fjerneste respekt for lærerne?

  33. Af Ulrik Thomsen

    -

    Uh, og så kom jeg lige i tanke om…
    Der er flere og flere lærer der går ned med stress, og derfor er langtidssygemeldte (stor udgift for kommunerne). Det sker måske bare fordi lærerne er så dovne, at de ikke kan klare lidt modvind på arbejdet.

    Jeg tror at arbejdet som lærer er så uklart så man tror det er løgn. Det er en helt anden verden end for bare 15 år siden. Det er stress på et helt andet niveau!

    Og så bliver man også lidt ked af, at folk bare tænker man er et dovent egoistisk svin der bare kæmper for egne rettigheder uden hensyntagen til samfundet som helhed. Jeg føler virkelig jeg knokler, men får disse oplevelser her med som takken. Der er sgu ingen der bliver lærer for at kunne dovne den af, og det er jo altså heller ikke fordi man bliver rigt belønnet som lærer (pensionen er så det store plus).
    Lærerforeningen har i årevis givet forslag og forbedringer på skolens vegne (med forskellige omkostninger), men de er blevet afvist hver gang til trods for at de var bundet til en viden om emnet (og som regel også flere undersøgelser). Regeringens nuværende forslag er baseret på “mavefornemmelser”.

  34. Af Niels Chr. Sauer

    -

    Ulrik Thomsen:

    OECD oplyser danske læreres undervisningtid i indskoling/mellemtrin til 650 timer årligt imod finnernes 680. På udskolingen er tallene hhv. 650 og 595. Finske lærere har næppe så mange samarbejdsrelationer og udenomsaktiviteter kørende som danske lærere. Så facit bliver nok, at finske lærere har mere tid til forberedelse end danske lærere. Desuden har deres elever færre timer og længere ferier, så det hele er nok noget mere komprimeret end hos os. Men som altid skal OECD’s tal tages med et gran salt.

  35. Af Ole Skovgaard

    -

    Finske lærere kan osse skrive “Gulla” og spilla JOKE, bla bla bla den danske folkeskole bla bla bla bla…

  36. Af Niels Christoffersen

    -

    Jens Kjærbøl du skriver:
    “Når 4 lande ligger signifikant over Danmark og 6 lande ligger på niveau med Danmark, så ligger Danmark i top-11.

    Eller Danmark er i top 7, fordi Danmark ligger nr. 7 på listen.

    Det er svindel at udråbe Danmark til at være i top-5.”

    Du har ikke ret: Svindlen består i at bruge ranglister – hvilket politikerne gør – når man vurderer om skolen løser den opgave den er sat til at løse.
    Svindlen bliver så meget mere udtalt, når man ikke engang kan angive hvori opgaven består- se anbefalingsrapporten fra skolens rejsehold – side 20 så vidt jeg husker.

  37. Af Troels P.

    -

    Ranglister eller ikke ranglister, fakta er, der aldrig er faldet så mange unge, spec. drenge ud af ungdomsuddannelserne som nu. De mangler de basale færdigheder, såsom læsning og regning – geografi, historie vil jeg ikke komme ind på, der er de totalt uvidende.
    Hvor Danmark så ligger, skal jeg lade være usagt; men folkeskolen afleverer et elendigt produkt, under al kritik.

  38. Af Lars Pedersen

    -

    @troels p

    Øh… Tror du ikke at det rekordstore antal der falder ud af ungdomsuddannelserne hænger sammen med at et rekordstort antal af unge bliver optaget på dem?

  39. Af Niels Christoffersen

    -

    Troels P.
    Fakta er, at du ikke har ret.

    “Dårlige læsefærdigheder stopper ikke unge fra at tage en ungdomsuddannelse, viser ny undersøgelse. Mindst 59 procent af de københavnske unge, som i 2007 forlod 9. klasse som ”funktionelle analfabeter”, var tre et halvt år senere enten i gang med eller havde allerede fuldført en ungdomsuddannelse.”
    Sakset fra
    http://folkeskolen.dk/519729/mange-funktionelle-analfabeter-tager-en-uddannelse

    Og nu hvor vi i gang:
    “Pisa er en måling af uddannelsessystemer, ikke af personer. Blandt andet er det jo en syv timer lang prøve, som man ved forskellige metoder afvikler på to timer, og derfor er det vigtigt, at man ser helt anderledes på Pisa end på eksaminer”, siger et medlem af Pisas bestyrelse Júlíus K. Bjornsson.
    Sakset fra
    http://folkeskolen.dk/520148/helt-ny-pisa-undersoegelse-fra-2015#520266

    Fakta er derfor, at politikerne i de sidste 10 år har baseret skolepolitikken på en illusion. Fakta er, at befolkningen med hensyn til skolepolitik er blevet trukket rundt ved næsen.

  40. Af Troels P.

    -

    Lars Pedersen skriver: ’Øh… Tror du ikke at det rekordstore antal der falder ud af ungdomsuddannelserne hænger sammen med at et rekordstort antal af unge bliver optaget på dem’?
    Dette er muligt; men havde de haft en ordentlig folkeskole, ville de ha’ klaret det.
    Før i tiden var der faktisk ikke problemer, kun ganske få, der droppede ud; men i dag er det desværre mere reglen end undtagelsen.
    Jeg håber ikke, du er dansk lærer!

    Niels Christoffersen. Faktisk er det alt for mange, der dropper ud, selv et ufaglært arbejde, kan de ikke klare i dag uden læsefærdigheder, som desværre – en altfor stor del, ikke har.
    Vi oplever det altfor ofte, hvor vi må sige, det går ikke min ven – din basale viden er for lille.
    Det er synd for de unge, desværre er det ikke alle, der kan komme i privatskole.

    Jeg håber ikke, du er dansk lærer !

  41. Af Troels P.

    -

    Undskyld – i svaret til Niels Christoffersen, skulle der ikke ha’ stået: ‘Jeg håber ikke, du er dansk lærer’! Dette var en fejl, eller for mange tommelfingre – beklager dybt.

  42. Af Niels Christoffersen

    -

    Troels P.
    Med hensyn spørgsmålet om hvor mange der dropper ud, så kunne det være rart med lidt dokumentation.
    Der bør selvfølgelig ikke være nogen, der dropper ud af systemet:

    “Kigger man på de københavnske unge, som i 2007 forlod 9. klasse med de højeste Pisa-scorer, havde godt 92 procent af dem enten fuldført eller var i gang med en ungdomsuddannelse i december 2010.”

    Du burde måske også lytte til dette interessante indslag – hør om priming, framing og slicing!
    http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2012/12/11/154008_1_1_1_1.htm

  43. Af Jens Kjærbøl

    -

    Niels Christoffersen affærdiger fuldstændig PISA-undersøgelserne som grundlag for dansk skolepolitik.

    Nu har der jo været offentliggjort andre undersøgelser, som har vist, at fagligheden er for lille.
    Bl.a. en lille undersøgelse i Ugeskrift for Læger.

    Den viste, bl.a. at 1/4 af de nyoptagede studenter ikke kunne finde ud af at dividere 12 med 1/3, og det selv om de havde papir og blyant.
    Studenterne optaget på lægeuddannelsen er landets dygtigste studenter.

  44. Af Jan Johansen

    -

    Naturligvis er der en sammenhæng mellem negativ social arv og dårlig skolestart. Det har man vidst i flere årtier. Vi ved også, at mange børn af indvandrerfamilier, især drenge, sandsynligvis får svært ved at følge den almindelige undervisning i folkeskolen. Alligevel er der nogen, der undrer sig over, at der er elever i skolen, der kommer dårligt fra start, har indlæringsvanskeligheder gennem hele deres skoleforløb og dropper ud af forskellige ungdomsuddannelser.

    En stor del af disse børn og unge får næppe den hjælp, de har behov for. Sådan er det jo, og sådan fortsætter det nok også fremover. Sagen er nemlig den, at netop denne kategori af børn og unge overhovedet ikke vil kunne profitere af en længere skoledag. Tværtimod! Kun ved en tæt kontakt med andre voksne end deres nærmeste og en meget anderledes kvalitativ undervisning, end den de har været udsat for hidtil, vil de kunne opleve et mærkbart løft i begynderundervisningen, undervisningen i grundskolen og siden hen i uddannelser efter folkeskoleregi.

  45. Af j nielsen

    -

    “Over hver eneste skole, i hver eneste inspektørs og lærers hoved, skal overskriften være:
    “I vores skole skal der arbejdes med stoffet”
    Det kræver selvfølgelig, at læreren KAN stoffet og at politikerene giver ham/hende en uddannelse, hvor “stoffet” er i centrum, og så i øvrigt lader læreren i fred med sine elever.”

    Ret enig med S.Farup her.

  46. Af Jens Kjærbøl

    -

    Jan Johansen: “En stor del af disse børn og unge får næppe den hjælp, de har behov for.”

    Nej for det kan ikke lade sig gøre i enhedsskoleregi at undervisningsdifferentiere mellem 20 vidt forskellige børn.

    Genindfør den niveaudelte skole.

  47. Af j nielsen

    -

    “Jeg håber ikke, du er dansk lærer.”

    Jeg håber ikke, Troels P. har haft en dansk lærer som dansklærer. Medmindre det faktisk er nationaliteten der sigtes til, og ikke faget.

  48. Af Troels P.

    -

    j nielsen. Næh, det var mest, den ikke eksisterende tegnsætning.

  49. Af Niels Christoffersen

    -

    Jens Kjærbøl, du skriver:
    “Den viste, bl.a. at 1/4 af de nyoptagede studenter ikke kunne finde ud af at dividere 12 med 1/3, og det selv om de havde papir og blyant.
    Studenterne optaget på lægeuddannelsen er landets dygtigste studenter.”

    Nu er det sådan, at regning med brøker er noget af sværeste, hvis man ikke arbejder med det dagligt.

    Det samme gælder for procentregning, som du nok husker.
    http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE1829353/hvad-laver-laererne-naar-de-ikke-underviser/?v=c

  50. Af Hans Nielsen

    -

    Undskyld mig, men hvem hjælper lærerne, hvis disse er udsat for mobning??

    Citat fra TV2-nyhederne 24/10 2012:

    “Lærerne på Ejerlykkeskolen bliver udsat for mobning og trusler, hvor skældsord som “luder” og “fuck” dig er udtryk, der bruges dagligt. Det beretter skolebestyrelsens formand, Peter Julius.

    “Eleverne opfører sig på en måde, der i alle sammenhænge er uacceptabel”, skriver han på vegne af skolens personale og hele skolens bestyrelse.”

    Skolelederen på Ejerlykkeskolen har tidligere udtalt:

    “Jeg er så skidetræt af jer muslimer, som ødelægger undervisningen.”

    Jeg forstår hende godt!!!

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info