“Brænd Danske Bank på bålet!”

Af Niels Krause-Kjær 22

Den kollektive mobning af Danske Bank har udviklet sig til en moderne heksejagt, hvor det tilsyneladende bare gælder om at få brændt nogle på bålet.

Dette indlæg er er ikke et defensorat for Danske Bank. Det må den selv klare. Jeg er heller  ikke kunde i banken, og har ikke tænkt mig at blive det. Men den blodrus, som ministre, politikere, opinionsdannere, lederskribenter, journalister, organisationer samt pæne såvel som mindre pæne mennesker den seneste tid har udsat Danske Bank for, virker hysterisk og uden bund i virkeligheden. Retorikken i  toppen har legitimeret gadens parlament i form af frådende læserbreve, blogs, facebook og bankens hjemmeside, der blev lagt ned. Det hele synes at være båret af ønsket om, at finanskrisen ikke skyldes os alle, men kun en enkelt virksomhed eller branche og så måske også Foghs og Bendtsens afdragsfrie lån. Den seneste storm er den foreløbige kulmination på i alt fald tre hændelser:

Den første hændelse opstod i efteråret, da det i en journalistisk historie blev afsløret, at den danske stat i forbindelse med bankpakkerne undlod at blive medejer af bankerne og i stedet stillede kapital til rådighed til gengæld for en ganske høj rente. Kritikken må vel hvile på den antagelse, at det var indlysende, at bankaktier på den anden side af finanskrisen ville stige igen. Den må derudover hvile på den holdning, at spekulation i det private erhvervsliv er en statsopgave. Det er i så fald nyt. Bankpakkerne – som Danske Bank mere end mange havde brug for – har ikke kostet staten en krone. Tværtimod. De har på alle måder været en god forretning for både stat og samfund.

Den anden hændelse opstod, da Danske Bank lancerede sin image-kampagne ‘New normal – new standard’. Kampagnen, der er æstetisk smuk, og hvad angår fakta-tjek kan måle sig med de fleste image-kampagner, er efterfølgende blevet udsat for en kritik, som kun ægte, bagkloge mandagstrænere formår. Og så gav den lidt kunstigt åndedræt til en hensygende ‘Occupy’-bevægelse samt gav nogle politiserende unge uden platform et ufortjent møde og fem minutters berømmelse med Danske Banks ledelse.

Endelig den tredje hændelse og den afgørende blodrus: Lukningen af kassen i en række filialer samt synligt gebyr for at få et hævekort, bruge kontantautomat og have adgang til netbank. Hvordan det for eksempel lykkedes Forbrugerrådet at være imod det er fortsat en gåde. Forbrugerrådet har i årevis plæderet for gennemskuelighed. Hvordan kan Rådet være tilhænger af, at nogle kunder i et uigennemskueligt system skal betale for andre? Har Rådet også den holdning i andre brancher, eller er det kun bankkunder? Selv denne avis lagde en lille pind til bålet ved at advare mod ‘udelukkende at fokusere på indtjening’.

Så: Danske Bank har betalt en overrente til staten. Den har lavet en flot kampagne og introduceret gennemskuelige priser. Hvad er problemet?

22 kommentarer RSS

  1. Af Lars Nielsson

    -

    Krause, du begår den samme fejl som mange andre ved at skrive at en rente på 10 % er høj. Det ville den være for et visse lån, men så sandelig ikke for et lån med egenkapitalrisiko – ydet til en virksomhed der er overlevelsestruet. I den situation er det ren foræring – og det er derfor der er grund til kritik.

    Kritikken skal dog ikke rettes mod Danske Bank. Der har du ret. Det er helt forfejlet. Banken gjorde det fantastisk for sine aktionærer – i den forhandling.

    Der er grund til at kritisere Lene Espersen og Brian Mikkelsen, der ikke evnede at forhandle en ordentlig løsning på plads. Som den Rothschild anbefalede og som alle andre lande anvendte.

  2. Af Claus T.

    -

    NKK har ret i, at mobning af Danske Bank er blevet en folkesport. Og hvorfor specielt Danske Bank? De er vel ikke meget værre end de andre banker?

    Så vidt, så godt. Men der er nogle præmisser i NKK’s blog som ikke holder vand:

    1. Krause-Kjær mener, det var fornuftigt af staten ikke at kræve, at statslånene kunne konverteres til aktiekapital. Han spørger, hvorfra man kunne vide, at det ville blive en god forretning?
    Rotchilds råd til staten var netop kun, at staten skulle have en option. Altså: hvis det blev en god forretning at konvertere, så (og kun da) kunne staten gøre det.
    Den model valgte man i stort set alle andre lande end Danmark. Hvorfor ikke her?
    Sandsynligvis fordi netop Danske Banks direktør en sen aften blev enig med den daværende regering om, at der var sådan set ingen grund til…
    Denne enighed har kostet skatteyderne den nette sum af 24 mia. kr., hvilket da også er en slags penge sidst på måneden..

    2. NKK skriver, at bankpakkerne ikke har kostet staten en krone. Det er nu ikke så sikkert, men “for the sake of the argument”: hvis vi nu antager, det er rigtigt, ændrer det altså ikke på, at staten på et tidspunkt gav en ubegrænset garanti for alle indskud i alle banker. Dét kunne være blevet meget, meget dyrt for skatteyderne! Skal de samme skatteydere slet ikke have nogen betaling for denne kollevtive kautionsstillelse? Og hvis ja: hvorfor ikke?

    3. Er det bankernes opgave at stille gratis indskudskonti til rådighed for enhver dansker, fordi vi alle er forpligtede til at have en nem-konto?
    Nej, det er det selvfølgelig ikke. Det er staten, ikke bankerne, der har forpligtet os til at have en sådan konto.

    Så jeg vil foreslå følgende løsning: staten sender ganske enkelt opgaven i offentligt udbud.
    Så får vi reel konkurrence på området, og de banker, der ikke ønsker mindre kunder, kan blive fri.

  3. Af Jørgen Christensen

    -

    Hvorfor tror folk af i dag, at alt skal være gratis? Har det såkaldte ’velfærdssamfund’ virkelig ødelagt så meget, at folk mister følingen med realiteterne. Der er udgifter, der skal dækkes, hvem skal gøre dette – kunderne selvfølgelig – der er ikke andre.
    Bankerne er i realiteten en ganske almindelig forretning, ejet af aktionærer, giver denne underskud, tja, så må den selvfølgelig lukke. De kan ikke tillade sig den luksus, som regeringen gør, bare at lade stå til, og låne flere penge, lad dem efter os betale.
    Ang. bakpakken som der skrives og tales meget om, så har det været en aldeles glimrende forretning for staten, den har tjent milliarder.
    Selvfølgelig skal der være brugerbetaling – ikke kun her – men overalt i samfundet. Skatten kan sættes ned, omkostningsniveauet sænkes, flere vil komme i arbejde; men alt dette er selvfølgelig utopi.

  4. Af Finn Bjerrehave

    -

    Problemet med Danske Bank, er de ikke magter kommunikationens kunststykke, netop den vandtætte forklaring, ingen gratis Lunch.
    Staten har forlangt nem konto til borgerne, og så kommer spørgsmålet: Hvem skal nu betale, netop fordi hvis du ikke har lån i banken, betaler renter, så mangler indtægten i banken, og det vil vi ikke forstå.
    Tænk noget så alvorligt som vores pengesager, som nu er blevet Digitaliseret, dette det vigtigeste for borgerne, ønskes gratis, og hvor kan spejlingen af noget gratis i samfundet findes, netop kun vores respekt for næsten, og tak for det.
    Disse magre år som pengesektoren lider af, med filiallukninger, pengeløse banker etc., det er nemlig en spejling af vores vækst og behov, som efter de fede år, fuldstændigt er stoppet, og så kan banken stadig ikke give : Gratis pengebehandling, og lad nu fornuften spire.
    Tak for Danske Bank.(ikke kunde)Finn Bjerrehave Vig

  5. Af Flemming Rickfors

    -

    Danske Bank får danske bank fordi det er familiens storebroder vi har med at gøre. Det er fra arilds tid storebroderens lod.

    Der er en hovedaktionær-rolle som enten alle er klar over, og ikke vil tale om, eller ikke alle er klar og derfor ikke er vidende om.

    At Danske Bank stadig er en dansk bank skyldes ene og alene at banken har en hovedaktionær der ville det så af andre hensyn end økonomiske betragtninger. Det er der mange der sidder med viden om, som ikke kan eller må udtale sig om. Denne beslutning foretaget af hovedaktionæren er der ikke uvæsentlige nationaløkonomiske fordele ved over tid, demografi og sociale skel, da multiplikatoreffekten af en dansk ejet bank antager helt andre proportioner end hvis banken havde end fremmed hovedaktionær.

    Forskellen kan en god journalist med en dygtig nationaløkonom godt give et bud på i kroner og ører.

    Vi har nogenlunde godt kendskab til hvorledes statslig indgreb bør skrues sammen i en banksektor hvor egenkapitalen de facto er forsvundet i faldende ejendomspriser og urentable landbrug. Jeg kan sige at det er Kongeriget Danmarks omdømme, verden over, at vi betaler regninger rettidigt. Det er et omdømme der kan og vil blive forsvaret til det sidste.

    Derfor blev der, korrekt, lagt bund under senior gæld og privates indskud. I sidstnævnte tilfælde er private’s indskud identisk med skatteyderen. Det er een og samme sag. Det er ubestrideligt i skatteyderens interesse at dette indgreb foretages.

    Vi kan vise, jvf. f.eks. vore erfaringer fra Norge, Sverige og vel sagtens England og Skotland netop i disse år, at det forebyggende arbejde i form af det dygtigt Finanstilsyn er hvad der i sidste ende altid afgører om skatteydernes ubegrænsede hæftelse for seniorkreditorer i banksystemet er en god forretning eller ej.

    Staten kan godt forhandle sig frem til en gylden konververteringsoption fra seniorgæld til aktiekapital. Det er ikke statens opgave at eje banker i vor del af verden – vil man det må man flytte til Frankrig eller Kina. Det er statens opgave at tilse at det danske banksystem forbliver et solidt dansk kontrolleret banksystem, og her er der hensyn til hovedaktionærens historiske og fremtidige adfærd der kan og skal tages.

    Denne krise er så langt fra at være ved vejs ende at det ikke er på sin plads at lave det endelige regnskab. Hvis vi kan komme ud af denne krise som tingene ser ud i dag, vil fremtiden takke os for godt håndværk under vanskelige kår.

    Og så må storebroder tage sine øretæver og tilpasse sin adfærd derefter.

  6. Af Uffe Lindum

    -

    Kunne Danske Bank mon ikke være kommet klapjagten i forkøbet ved forudseende og ganske usentimentalt at fastslå, at den er en forretning, hvor folk køber penge – ?

  7. Af Allan Pedersen

    -

    Ingen tvivl om at Danske Bank har været offer for en hel del mobning, debatter osv. Men til forskel fra stort set alle andre banker har Danske Bank også selv gået ind i debatten, og kommunikeret mere eller mindre uheldigt i det sidste års tid, og dette må banken stå til ansvar for.

    Samtidig lancerer de, i kølvandet på staten, altså vi skatterydere har postet penge i banken for at sikre overlevelse, et produkt som på ingen måde er folkeligt eller udviser social ansvarlighed, som jo netop deres New Normal kampange giver udtryk for det gerne vil.

    Tiden er bare ikke længere til at store “gamle” virksomheder kan gøre og sige hvad de har lyst til uden at kunne forvente forbrugerne går i modoffensiv.

  8. Af Philip B.

    -

    Der er et underlæggende problem, i en helt selvforskyldt kritik af Danske Bank, et politisk problem, det er faktisk en fiasko af bibelske proportioner, at der ikke er blevet ryddet op, tænk at vi stadigvæk har banker der kan sende Danmark ud i en statsbankerot, skulle de dreje nøglen om i morgen, det er ikke godt nok.

  9. Af Troels Jensen

    -

    Debatten om statens “upside” — enten ved aktietegning eller option — overser ganske sagens kerne, som er at aktionærerne ikke ville have tilladt den. Den ville derfor aldrig være blevet til virkelighed.

  10. Af Claus T.

    -

    @Jørgen Christensen

    “Ang. bankpakken som der skrives og tales meget om, så har det været en aldeles glimrende forretning for staten, den har tjent milliarder.”

    Kan du dokumentere, eller i det mindste sandsynliggøre, den påstand?

    Bankpakke I har Erhvervsministeriet opgjort til umiddelbart at give staten et overskud på 2½ mia. kr.
    Man har bare ikke medregnet det forhold, at bankerne har kunnet fratrække deres betaling i skatten, hvilket betyder, at staten har et underskud på 3,75 mia. kr.

    Bankpakke II giver ifølge samme ministerium et overskud på 6,9 mia. før skattefradrag, som bringer overskuddet ned på 4,5 mia.

    Ergo er der foreløbig et overskud på 750 mio. kr., men siden denne opgørelse blev lavet, er Tønder Bank og Spar Lolland krakket, og tabene herfra skal trækkes fra de 750 mio. Så mon ikke tallene er pænt røde nu?

    Og alt dette skal holdes op i mod, at staten kunne have tjent 24 mia. kr. ved at følge finanshuset Rotschilds anbefaling om, at staten skulle kunne konvertere lånene til aktiekapital.

    Så jo: der er noget at komme efter!

    (Ovenstående tal er baseret på en opgørelse af Lars Wernblad Hansen. Du kan finde hele artiklen ved at google: “Faktatjek. Har staten tjent 10 milliarder på bankpakkerne?”)

  11. Af Lars Nielsson

    -

    @ Troels Jensen: Om bankerne – Danske eller andre – ville acceptere eller ikke ville acceptere de samme vilkår som alle andre banker, der fik hjælp i andre lande er op til dem selv. Men de kunne have fået buddet som Rothschild udformede det. Hvis de ikke ville acceptere kunne de jo vælge at lukke. Det tror jeg ikke de havde gjort. Den gode forhandler natrede den mindre gode. Det skal Danske Bank intet høre for… De var rigtig smarte og det fik deres aktionærer meget ud af….

  12. Af Lars Nielsson

    -

    @ Jørgen Christensen. Der er i høj grad noget at komme efter. Tænk, hvis Lene Espersen som sine kollegarer i Irland, USA, Tyskland m.v. havde formået at følge rådgivningen fra Rothschild. Så havde du kunnet sænker skatterne med et betragteligt milliardbeløb – og jeg tror slet ikke 24 forslår….

  13. Af Heike Ross

    -

    …nej de var jo syn at da nogen da siger buhh til danske bank ……….de har banken godt nok ikke oplevet længe ….man havde jo fundet sig til rette med politikerne og erhverslivet …og folket er jo kun til besvær ….man har viterligt troet man kun gå på vandet på bankens direktionsgange og var ikke underlagt de regler almindige dansker døjer til dagligt med…herunder mistænkliggørelse og ubegrundede beskyldninger,anonymt angiveri …welcome i realityshow denmark a 2013….og ja de er på tid og kig dem i kortene med et meget nøje blik på hvilken slags eliteclub da er ved og dannes i Denmark…hvor man aftaler på tværs af erhverv og politik hvordan man fordeler “kagen” de er på tid med demokrati og afstand fra den neoliberalisme da har gjort sit indtog i hele Europa…

  14. Af Michael Skovgaard

    -

    Krause-Kjær overser nogle ret væsentlige ting i sit indlæg. Danske Bank har kørt en katastrofal kommunikationsstrategi. Først “gør man det, man er bedst til” – det gamle slogan, og de bliver totalt til grin, fordi de ret beset ikke gjorde det, de skulle være gode til, specielt godt. Og banken har i forvejen et image som en lidt “arrogant” bank – Peter Staarup har sin del af æren. Staten udviser “socialt ansvar”, da krisen topper og hjælper banken ud af suppedasen – hvem det så var været den bedste forretning for kan diskuteres. Banken varsler nye tider med “New normal – new standards” midt i en turbulent tid med et chefskifte og nye hoveder i kommunikationsafdelingen – tingene bliver ikke helt afstemt. De fleste tolker nok den nye strategi derhen, at banken måske vil tage en eller anden form for socialt ansvar som tak for redningen. Men det viser sig, at banken helst er fri for de kunder, som den nye kampagne er rettet imod, samtidig med at den varsler diverse nye gebyrer og nedlægger masser af filialer, og så kender vi den gode, gamle, griske gebyrgrib igen. Her troede man lige, at banken måske var sig sit sociale ansvar bevidst. Det er signalforvirring og klodset kommunikation helt nede på DSB-niveau, og det bør Krause-Kjær også kunne indse med den baggrund, han nu engang har.

  15. Af Thomas Jensen

    -

    Den danske bank
    Min bank blev overtaget af Danske Bank, desværre blev jeg på denne måde overdraget som kunde til dem.

    Lige siden har jeg overholdt alle forpligtelser til dem.

    Jeg har måttet leve med konstante forringelser: to filiallukninger, kassebetjening afskaffet, rådgivning væk, 0 % i rente på indlånskonti, arbejdspladser outsourcet til Østeuropa.

    Der er ingen tvivl om at de i hele perioden har tjent penge på at jeg har været kunde hos dem.

    Nu skal jeg så betale et ekstra gebyr som de afkræver uden at jeg få en ydelse til gengæld. Det kunne jeg måske akkurat acceptere, hvis der gjaldt lige vilkår. Men nej, deres kunder opdeles efter tegnebogens tykkelse, hvor dem som har mindst skal betale mest.

    Fordi jeg er alene og kun har en lille løn, skal jeg betale for dem som har gældsat sig til teknisk insolvens, storsvindlere som Stein Bagger, fejlslagne irske og finske konkurser og Peter Straarups gyldne håndtryk som en af de hovedansvarlige.

    Jeg har opbygget en vældig lyst til at brænde Danske Bank på bålet, så den store opmærksomhed på banken glæder jeg mig over. Det giver dem velfortjente tab.

  16. Af Lars Nielsson

    -

    Det er ikke meget vi hører fra Krause-Kjær som svar på indlæggene.

    Der er navnlig to forhold, der samler opmærksomheden:

    1. En rente på 10 % for et lån med samme risko som egenkapital til en virksomhed, der er i store problemer (så store at de må bede om en bankpakke i weekenden) er den rene og skære foræring – spørg enhver, der ved bare en anelse om den slags (og lad nu for guds skyld være med at sammenligne med rentesatsen på et realkreditlån, for det har INTET med hinanden at gøre)….

    2. Den fuldstændig grotesk arrogante facon som Danske Bank og dens ledelse betjente sig af længe inden og langt ind i bankkrisen giver selvsagt lidt ekstra afklapsning når sandheden kommer for en dag.

    Hvorfor kommenterer du ikke på det Krause-Kjær?

  17. Af Katja Petersen

    -

    Jeg synes ikke Danske Bank bliver mobbet – jeg synes de er gået for langt!

    Først laver de en handel med staten om Dankort, med udløb i 2012… det var ikke en tilfældighed, at dankortet skulle have en udløbsdato i 2012. Bankerne generelt lavede denne aftale med staten, og de kunne alle se, det var en god ide – og det var en god ide, danskerne har nu forskellige hævekort, og mon ikke de forskellige banker får dækket deres tab på dankortet gennem disse forskellige kort.
    Derudover har staten favoriseret bankerne ved hjælp af nemide – staten kunne have valgt at lave et udbetalingssystem inden for egne rækker, men den valgte at støtte bankerne.

    Derudover er der selvfølgelig som nævnt bankpakker osv.

    Og det ser ud til at Krause glemmer, at staten støttede Danske Bank, da den var allermest udskældt rundt om i verden, som en direkte medaktør til den verdensomspændende finanskrise. – Danske Bank havde næppe klaret sig så gelende ud af krisen, hvis staten ikke havde ageret som den gjorde.

    Jeg mener faktisk, at ideen om lovgivning vedr. banker er en rimelig ide… Staten har altid været bankens bedste støtte, og nu har banken bestemt sig for at “tage røven” på denne kunde – vel at mærke en stor kunde med en del mangt.

    Alle kunder i erhverslivet reagerer når en aktør tager den grundigt ved næsen… og når nu banken insisterer på at være en privat virksomhed… tjae…

  18. Af Claus Christensen

    -

    Niels Krause-Kjær kalder sig blogger. Nu er jeg ikke ekspert på området; men burde der ikke komme en reaktion på de mange indlæg, som udstiller Niels Krause-Kjærs uvidenhed ?

  19. Af Niels Krause-Kjær

    -

    Claus: Du kan da godt få en reaktion, men der er ikke en sætning i indlægget, jeg ville have skrevet anderledes.

  20. Af Lars Nielsson

    -

    Niels Krause-Kjær: Det var da pokkers. Kan du så ikke være venlig at forklare, hvad du mener med en overrente til staten? Det beror forhåbentlig på manglende indsigt i finansielle forhold, hvilket for så vidt er fint nok, hvis du ikke beskæftiger dig med den slags. Men lige der er du virkelig langt fra målet….

  21. Af Balther Jensen

    -

    Alle som laaner penge ud og forlanger ‘Renter’ skal halshugges, og offentligt.

    Las the Qu’ran, Sura 2, vers 279.

  22. Af Claus Nielsen

    -

    Niels Kruse Kjær: Du skriver, at dit indlæg ikke er et defensorat for Danske Bank, men der jo præcis, hvad det er! Dit indlæg holder også hånden over de konservative poliltikere du tidligere var
    spinmester for, Lene Espersen og Brian Mikkelsen. Danske Bank og A.P. Mærsks hovmod står for fald.
    Danske Bank har ikke betalt en overrenter for den hjælpende hånd staten gav banken i nødens stund.
    Upsidemodellen blev implementeret i de fleste andre lande – og hvis man var utilfreds med lånevilkårene kunne Esplanaden (hovedaktionæren) jo have spædet til, det så man også i andre lande, men viljen var ikke til stede, selvom man nok havde pengene!

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info