En blogger takker af

Et samfund er ligesom et ægteskab eller et venskab – man skal være god til at skændes, hvis det skal holde. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal være enig. Men det betyder, at man som minimum skal være enig om, hvad man er uenig i.  Det er den eneste måde, vi kan komme videre på som samfund, uanset om det handler om efterløn, skattetryk, kontanthjælpsreform, ytringsfrihed eller kampfly. Politik er at identificere fælles problemer og finde fælles løsninger. Og det kan man ikke,  hvis man ikke er god til at diskutere og skændes med hinanden.

Vi er som samfund pisket til at genopfinde Det Gode Skænderi. For at være god til at skændes kræver det, at man respekterer hinanden, giver hinanden opmærksomhed, lytter og holder sig til emnet. Det har nogle gange været en problem i blogosfæren. Også på denne blog, hvor jeg efter fem et halvt år, 361 indlæg og næsten 36.800 kommentarer nu takker af. Dette indlæg bliver det sidste. En ny arbejdssituation som vært på det nye DR2 gør det ikke muligt at fortsætte med skriverier her på siden.

Nogle gange har det været som at placere sig bag en gyllespreder, når man har skrevet en blog. Andre gange har en halv indskudt sætning sendt hele indlægget i grøften. Det er hændt, at en blog har fået sit eget liv, at debatten er fortsat i andre medier eller helt forstummet. En enkelt gang har en stavefejl givet anledning til fortjent satire. Ofte har nogle af de mest ivrige debattører gemt sig bag navne og adresser, som vist ikke kunne holde til en tur i folkeregisteret. Andre har diskret skrevet personligt for at give udtryk for ros og ris. Det har de fleste haft deres grunde til.

Alligevel har det for det meste været en fornøjelse. At blogge er en kontaktsport og ikke for bløde sjæle. Her er der hårde og hurtige tacklinger. Både de reglementerede og dem, der kræver rødt kort. Enkelte er blevet udelukket fra det gode selskab. Flere skulle måske have været det. Enkelte har oprettet hadehjemmesider, flere har blot angrebet med anklager om at være schlüterdreng, rød lejesvend, kulturradikal, sort, grøn, i lommen på og hundrede andre ting.

Vi er ved at være forbi den første fascination ved bloggen om, at alle kan komme til orde med det samme. Næste fase bliver at finde en form, så det ikke blot bliver som at råbe ned i en spand. Nu fjernes denne spand. Det Gode Skænderi må dyrkes, læres og forfines andre steder. Til alle som har være med på hele eller dele af rejsen:

Tak for kampen.