En skæv højre

Af Niels Krause-Kjær 56

Tilværelsen byder på en række evigt tilbagevendende begivenheder, som virker lidt trættende hver gang. Fænomener som mandage, Sommervejr på DR1, menighedsrådsvalg og selvangivelse har svært ved at få blodet til at rulle begejstret. Sådan er det også med den evigt kværnende historie om venstreorienterede journalister, der hver gang udsættes for en skæv højre. Anledningen denne gang er noget så uskyldigt som et spørgeskema i forbindelse med en ph.d.-afhandling.  75 procent af de adspurgte journalister ved de tre store morgenaviser, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken, svarer,  at de ofte selv bestemmer, hvad de skriver om.  Aha!, lyder det bl.a. fra højreskriftet 180Grader: Vi vidste, at et flertal af journalister stemmer ikke-borgerligt. Nu ved vi, at et flertal selv bestemmer, hvad de vil skrive. Ergo er morlille en sten og journalistikken venstreorienteret, lyder argumentationen, der ikke efterlader Erasmus Montanus med et forgæves liv.

Man bliver så træt.

Den faglige standard blandt journalister i Danmark er slet ikke så dårlig. De meget få tendenser til at politisere bliver slået ned med hård hånd på uddannelserne, og der er generelt en fælles og fair opfattelse af, hvad der er redelig journalistik. Det er hverken venstre- eller højreorienteret. Heller ikke på medierne. På godt og ondt sker der dog på redaktionerne en socialiserings-proces, som både kan være frugtbar og problematisk. En journalistisk arbejdsplads er summen af en kultur, som typisk har været mange år undervejs. En journalist fornemmer hurtigt, hvad der forarger og begejstrer i sådan en kultur. Hvilken type historier, der lettest finder vej til forsiden. Det er nok lettere at få en historie om friværdier i Nordsjælland på forsiden af Berlingske Tidende end på Politiken. Det er den positive side af de forskellige redaktionelle kulturer. Men de kan også give problemer. Ved sidste folketingsvalg blev DR1 f.eks. kritiseret af bl.a. Jyllands-Postens Ralf Pittelkow for at have uforholdsmæssigt mange regeringskritiske indslag i TV-Avisen. Kritikken kan ikke affejes. Måske var der noget om det, men skyldtes i givet fald arbejdsrutiner, en ureflekteret idé om, hvad der er “en god historie” eller en kombination af en række andre forhold. At tro, at sådan noget kommer som resultat af en bevidst formuleret strategi i redaktionen eller fra den enkelte journalist er naivt.

Så problemet er ikke den enkelte journalists politiske opfattelse. Eksemplerne på journalisters bevidste politisering eksisterer, men er så få, at de er ligegyldige. Vi vurderer heller ikke dansk erhvervsliv på baggrund af, hvad Klaus Riskær har bedrevet. Problemet i disse år er oftere chefer, der i forivrede forsøg på at ramme en målgruppe eller tilfredsstille egne politiske analyser, kortslutter journalisternes arbejde. Fredag den 1. august var der for eksempel et skræmmende eksempel på det sidste på hele – hele! – forsiden af Jyllands-Posten. Artiklen og overskriften: “Hvorfor har vi egentlig aldrig haft en folkeafstemning om indvandringen?” havde intet med journalistik at gøre. Det var måske på sin bedste dag en misforstået essay til en opgave i 2. g., men så heller ikke mere. Sådan en glidende tackling med blottede knopper mod enhver journalistisk etik begåes ikke af venstresnoede eller tankeløse journalister. Den slags udføres kun på ordre fra chefer med de største firmabiler, og den dag matchede Jyllands-Posten sin kollega på Rådhuspladsen, hvad angår værdi-journalistisk, eller hvad vi nu skal kalde sådan noget. 

Hvor var mørkemændene, de bitre kommentatorer og læserbrevskribenterne i den evigt kritiserende båndsløjfe, den dag? De plejer jo nok at være årvågne, når der er en enkelt skæv sætning i Politiken eller en lidt for lang pause på P1. De var så glade, fordi de var enige. Godt nok siger de, at de ikke vil have politiserende journalister, men det er løgn. Det er lige netop det, de vil have. Og det er lige præcis det, de sjældent får.

Det er derfor, de er så sure.

56 kommentarer RSS

  1. Af kimjørgensen

    -

    Til Ole Birk.
    Er det ikke noget af en gammel traver du her hiver ud af stalden og forsøger at få til at stå på alle fire ben.
    Nu har vi i Danmark i snart mange år hørt på samme vise alle journalister er røde leje svende, og stadig er der ingen dokumantation for påstanden. At man bruger bestemte gloser og udtryk dokumenterer ikke at man er “rød”
    Hvorfor iøvrigt gå mere op i hvilket parti en journalist stemmer på end hvilken faglighed der ydes.
    Nu er det jo ikke nogen videnskabelig undersøgelse der er lavet af hvem der bestemmer, det er nogle journalister der mener at de selv bestemmer hvad de skriver, har man f.eks spurgt deres chef om ham/hun mener det samme?.
    Ralf Pittelkows undersøgelse er lavet af ham selv en uge efter valget, han var den hurtigste af alle til at konkluderer af DR havde været mere positiv overfor venstrefløjen.
    Han havde eksempler som dokumentation på sin påstand, som ham fremførte i programmet mennesker og medier, jeg hørte programmet og må tilstå det lød lidt krøllet.
    Du funderer lidt over artikel valg når det gælder penge, jammen det er vel politikerne selv der ligger op til kritik når de lover guld og sorte lande veje i kilometer vis, og ikke efterfølgende er istand til at indfri løfterne. Politikerne skulle måske istedet være mere ærlige og sige det som det faktisk forholder sig, vi kan ikke få det hele, vi må lave en liste og priorterer. Men det er vel ikke journalister der er skyld i dette??

    Når man f.eks ser på de journalister der er i folketinget idag er de vist borgelige -alle sammen.

  2. Af Niels Krause-Kjær

    -

    Kære Ole (og adskillige andre): Da jeg har været ude at rejse, svarer jeg først nu. Jeg har faktisk stor respekt for dit engagement. Der er alt for få, der brænder for noget. Og dit 180Grader kan være både sjovt og berigende. Ikke som primær nyhedskilde – gud fri mig vel! – men som et af mange supplementer til den offentlige dagsorden og det offentlige rum. Hvis jeg skulle kritisere de nye generationer af journalister noget, så er det, at alt for få virkelig brænder for noget. Men her er de på linje med deres generationsfæller. Og nu er vi inde ved benet: Journalister (både unge og knap så unge) er ikke et frit svævende kollektiv i et tomt rum. De er en del af det samfund, de lever i, og derfor på godt og ondt et udmærket spejl af det samfund, de (vi) er en del af.
    Når du opremser en række eksempler på værdiladet sprogbrug i medierne, er jeg sådan set enig med dig i mange af eksemplerne. Nogle er lidt søgte, men der er bestemt en pointe. Den har du nu ikke opfundet, og det er slet ikke noget nyt. Enhver tid har sine “slag” om, hvordan emner og begreber skal defineres. At bruge det som argument for et journalistisk komplot eller som bevis for en særlig politisering blandt journalister, er et frit opfundet argument uden hold i noget som helst.
    At du vil drive politiserende journalistik er både i orden og interessant. Du er hverken den første eller den sidste og du gør det med fuld varedeklaration. Men dit vedvarende arbejde for at styrke egen platform ved at nedgøre et helt fag er både trættende, populistisk og uden hold i virkeligheden.
    Kære Ole og alle andre: Så tag dog dagens udgave af Berlingske Tidende eller hør en radioavis. Hvis I virkelig ser det som udtryk for en systematisk venstreorienteret politisering, så er det ikke nødvendigvis medierne, der er problemet.

  3. Af Søren Pedersen

    -

    Det er dog utroligt, at du nu i ramme alvor skriver, at danske journalister “er et udmærket spejl af det samfund, de er en del af”.

    Har du overhovedet læst denne tråd – og de talrige undersøgelser og eksempler, der dokumenterer det modsatte: Nemlig at journalisternes samfundsopfattelse tværtimod er et ekstremt vrangbillede af befolkningens.

    I stedet for at forholde dig seriøst til Ole Birks ellers meget præcise spørgsmål, vælger du den nemme udvej: Afvæbnende ros (“jeg har faktisk stor respekt for dit engagement…”), som straks efterfølges af letkøbt nedgørelse (“dit vedvarende arbejde for at styrke egen platform ved at nedgøre…”).

    Ved du hvad, Krause, det er simpelthen for lavt og gennemskueligt.

    Ole Birk havde vist en pointe – med at du af strategiske årsager altid indtager de sikre synspunkter.

    Du skal nok få fornyet dine kontrakter med DR, men din integritet når ikke Birks og Pittelkows til sokkeholderne!

  4. Af Ole Birk Olesen

    -

    Kære Niels,

    Den borgerlige mediekritik konstaterer blot, at der er politisk slagside i journalisternes dækning af stoffet. Det forsøger du at sløre med sniksnak. Når du så konfronteres med eksempler på det, så erkender du, at der kan være noget rigtigt i det, men du mener ikke, at slagsiden skabes bevidst. Det behøver vi ikke strides om. Når blot vi er enige om, at journalistisk prioritering og udvælgelse af områder i samfundslivet, som er egnede til problematisering, ikke kan gøres hverken objektivt eller tilstræbt objektivt, men nødvendigvis må gøres med udgangspunkt i helt subjektive standpunkter – hvad enten man er sig det bevidst eller ej – så må vi også kunne enes om, at det er et problem for mediernes troværdighed hos kunderne, at journalisterne vælger med helt andre standpunkter end netop kunderne, jvf. meningsmålinger foretaget blandt journalister.

    Arne Ullum, daværende chefredaktør på B.T., mener i hvert fald at forholdet udgør en “udfordring”. Som han har sagt det:

    “Hovedvægten af danske journalister ligger til venstre for befolkningen, og det gælder alle aviser i Danmark. Det er en helt generel udfordring.”

  5. Af Bee Frank

    -

    Krause-Kjær
    Tilgiv et sidespring–foranlediget af at De blev
    citeret i P1 middagsdebatten 15-8.
    Citatet var en slags kulturradikal mening angå-ende Hjemmeværnet, og i studiet var en glemt
    CD-politiker som var stærkt kritisk (han vil
    nok opfordres til at stille op hos Nips i Fajan-ce). Sven Bergstein er vist mandens navn.
    Han er ikke just nogen humørbombe at høre på.

    Nå, men modparten i diskussionen opfordrede
    DEM, mein Herr, til at tage med ud og se hvad det er Hjemmeværnet tager sig af.
    Tænk om De turde Krause–og også turde erklære
    at De har fået et andet syn på sagen–hvis det
    skulle ske. Bergstein blev ogdså inviteret med.

    Bergstein talte hele tiden om–at den kolde krig var forbi og vi havde brug for Rusland og
    omvendt—kan manden ikke tænke aktuelt, kan De ?
    Vi har her i landet set demo på gaden af folk, som åbent udtaler at de ønsker Sharia-stat og
    at Grundloven ikke respekteres—helt ærlig, vi
    har set 50 bz-ere spærre gader af i KBH..

    Hvad tror De ikke 12.000 desperados fra en anden
    del af verden pludselig kan finde på—
    og mon det ikke er godt at vide–at tidligere
    soldater er i Hjemmeværnet, og at de i givet fald er villige til at ofre deres liv for os
    skrivebordsgeneraler ?????mvh BF

  6. Af Danmarks Radio er ikke venstreorienteret « Tanker om politik og historie…

    -

    […] Interessante links : Røde lejesvende – Information Lejesvende på P1 – Hjernevasken DR ikke mere venstreorienteret end TV2 – MetroXpress En skæv højre – Niels Krause-Kjær […]

Kommentarer er lukket.