Hvorfor er Rønn minister?

Af Niels Krause-Kjær 69

Denne klumme kun såmænd godt indledes med at plædere for integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs afgang. Seneste argument og dråben kunne være hendes strenge rationering af virkeligheden fra Folketingets talerstol – nok er nok. Når Folketingets partier stiller helt konkrete spørgsmål, og som tak får en ministeriel udenomssnak fra de varme lande, så er vi på kanten af ministeransvarsloven.

Men for det første går der 90 mandater på en politisk skandale, og ingen skal forvente, at Dansk Folkeparti vil fyre en minister, partiet har pakket ind og puttet i lommen. For det andet er hendes ministergerning først og fremmest et anliggende mellem chefen, Anders Fogh Rasmussen, og hende selv. Chefen fastholder på ottende år en i øvrigt klog politik med ikke at skifte ministre i tide og utide, så her er der næppe hjælp at hente lige nu. Og meget tyder på, at Birthe Rønn Hornbech er blevet så begejstret for selve princippet i at være minister, at der heller ikke kommer noget forløsende træk fra den side.

Så i stedet kan man i al stilfærdighed spørge, hvorfor i alverden hun er integrationsminister. I det omfang der har været noget formål, fortoner det sig mere og mere.

Man kan være minister, fordi det giver magt og indflydelse, men det er der ikke meget, der tyder på, Birthe Rønn Hornbech har meget af. Det var et almindeligt indtryk, at hun på mange distancer mente noget andet end Dansk Folkeparti, før hun blev minister. Det gør hun så ikke mere. De såkaldte forhandlinger om forholdene for afviste irakiske asylansøgere umiddelbart efter valget gav intet resultat og viste, at det ikke var ministeren, der sad ved bordenden.

Man kan være minister, fordi man er en dygtig politisk håndværker – en problemknuser. Birthe Rønn Hornbech har som politisk håndværker vist store begrænsninger. Problemer forbliver uløst og forholdene til ordførere fra andre partier synes mere end anstrengt. Måneder efter, hun var blevet minister, havde en ordfører kun modtaget et beskedent julekort. Andre fik vrede emails retur, når de forsigtigt bad om et møde. Politisk set lever hun på en øde ø, hvor Dansk Folkeparti er ene om at levere landgangsbroen. Det sikrer overlevelse og så heller ikke meget mere.

Man kan være minister, fordi man tror på det samarbejdende folkestyre og i sjælen opfatter sig som Folketingets tjener. Afsløringen af hendes stunt i folketingssalen i maj, giver indtryk af, at tidligere tiders flotte ord om folkestyre og Folketing blot var snik-snak opfundet til lejligheden. “Jeg er en mand med stærke principper,” sagde Groucho Marx engang. “Og hvis du ikke kan lide dem, så har jeg nogle andre hér,” fortsatte han. Han har bestemt ikke levet forgæves.

Man kan være minister, fordi man virkelig tror på professor Hal Kochs ord om, at demokrati er samtale. At palaveren i sig selv har et formål. Birthe Rønn Hornbech lå tilsyneladende på denne linje. “Tale er Guld” hedder således en af hendes debatbøger, hvor hun fra piedestalen bl.a. forsøger at gribe stafetten fra Grundtvig. Sjældent har offentligheden oplevet en minister, som i den grad har nægtet sig selv adgang til det offentlige rum, og hvor bemærkningen “ingen kommentarer” har nærmet sig et til tider komisk, til tider beskæmmende omfang.

Man kan være minister, fordi man nyder anseelsen og klapsalverne. Det kan heller ikke være det, der trækker for Birhte Rønn Hornbech. Sjældent er en politiker faldet så dybt, og det fortjener som udgangspunkt intet menneske. Om ikke andet må man lette kasketten for hendes udholdenhed, hvis det ikke er udtryk for handlingslammelse. 

Under alle omstændigheder står man tilbage med det stilfærdige spørgsmål, som alle – forvaltningseksperter, embedsmænd, offentlighed, statsminister, venner, fjender og hun selv må stille: Hvorfor i alverden er Birhte Rønn Hornbech minister?

69 kommentarer RSS

  1. Af Jan

    -

    Hej Jens

    Jeg er helt enig i din kommentar fra kl 15.29 – men jeg synes Thomas er undskyldt. Han skriver som han gør fordi han har sine informationer fra Berlingske – og der får man jo det indtryk, som Thomas giver udtryk for, med mindre man er blot lidt kritisk over for sine kilder.

    Ak ja, engang var det Ekstra Bladet man blev dum af at læse, nu er det Berlingeren.

  2. Af Thomas Rasmussen

    -

    NKK fatter ikke at Haagen Jensens udmelding er rent politisk og subjektiv. Tværtimod mener NKK at Haagen Jensen er en anerkendt ekspert. Også en subjektiv bemærkning. Jeg er sikker på at det er nemt at finde en anden “anerkendt” ekspert som er uenig med Haagen Jensen. Er han så ikke en “anerkendt” ekspert? Budskaber fra såkaldte eksperter er som regel ligeså farvede og politiske som fra andre befolkningsgrupper.

  3. Af Niels Krause-Kjær

    -

    Jamen så lad os da droppe enhver sagkundskab.

  4. Af T.Hansen

    -

    Det eneste problem jeg kan se her er at BHR er fucking ligeglad med pressen og det pisser de selvfede/optagede journalister af i den grad så de konstant ser rødt….de har jo lyst til at skrige “DET ER OS DER BESTEMMER!!! DU SKAL GØRE HVAD VI SIGER”…..

  5. Af Leif Buch-Andersen

    -

    God ide NK-K. Lad os holde os til dem, der har ansvaret -de folkevalgte politikere.

  6. Af Niels Krause-Kjær

    -

    Leif Buch-Andersen: De folkevalgte politikere er lige præcis i denne sammenhæng faktisk ikke BRH. Hun er som minister udpeget af statsministeren og er i den forstand tjener for Folketinget. Men et flertal af de folkevalgte er formelt set tilfredse med hende, og så er den potte naturligvis ikke længere – en skandale skal kunne tælle til 90.
    T.Hansen: At BRH er ligeglad med journalister er vist det mindste af hendes problemer.
    Og så til en række indlæg, som mener at vide, at Haagen Jensen, Lisbeth Knudsen, mig selv sagde hunden, Franz Beckenbauer og vel flere andre ønsker en anden regering. Hvor i alverden ved I sådan noget fra? Og jeg går ud fra, at ønsket om regeringsskifte så også må gælde de medlemmer af Venstres folketingsgruppe, der til berlingske.dk for kort tid siden lufter deres dybde frustrationer.

  7. Af Peter G

    -

    Det er ret underligt, at BRH nu er blevet hovedpersonen i en skandale som egentligt går ud på noget helt andet, nemlig det, at regeringen har frataget danske statsborgere retten til at bosætte sig i Danmark med en udenlandsk ægefælle.

    Om der skal 14 dage, 140 dage, eller en “konkret vurdering” afleder opmærksomheden fra det centrale, hvilket er hvorfor en DANSK statsborger lige pludseligt har færre rettigheder i DK, end enhver anden person fra EU.

    BRH, uanset hvad jeg ellers synes om hende, har fået en totalt umulig opgave: at administrere to modstridende sæt af regler. Af denne årsag er det ikke så underligt, at hun blot bider fra sig, og løber rundt som en anskudt and.

  8. Af Bo

    -

    Kære Niels Krause

    Tak for gode og skarpe analyser. Desværre bliver du nok nødt til at indse, at et større segment af den danske befolkning har fået muslimer på hjernen, og af den grund vil forsvare ethvert brud på lovgivning og enhver minister der vildleder Folketinget, så længe det er med til at holde muslimer ude af DK. Sørgeligt men sandt. Og sørgeligt at man ikke kan få lov at være borgerlig OG tro på retssikkerhed og ministeransvar. Når jeg fremfører dette, bliver jeg sikkert som borgerlig vælger beskyldt for at ville vælte regeringen.
    Næh, jeg ønsker såmænd blot et Danmark med lighed for loven – et Danmark hvor ministre ikke bøjer lovgivningen og fortier oplysninger for folketinget. Det er skandaløst – og det burde være en borgerlig mærkesag.

  9. Af Jens Lorentzen

    -

    Bo.
    Det ville selvfoelgelig vaere beklageligt , om denne sag om sammenstoed mellem EU-maskineriet og dansk immigrationslov skulle foere til nye kloefter i dansk indenrigspolitik.

    Paa den anden side er det uundgaaeligt, at
    danske vaelgere selv tager stilling til prioriteringen af landets og befolkningens essentielle interesser. I dette tilfaelde prioriteringen af restriktioner og kontrol med indvandrig overfor uoenskede ledsagefoelger af et sjusket forberedt og sjusket implementeret EU-direktiv.

    Lad os dog her afvente udfaldet af en regulaer (hvis muligt) dansk sag om opholdsdirektivets rette forstaaelse.

    Og ,Undskyld jeg spoerger, men hvor er ioevrigt de “skarpe analyser” , som Hr. Krause skulle have praesteret.?
    Og hvilken “lovgivning” er det , som du mener , at ministre “bryder” og “boejer”?

    Hvad med , at Du og Krause selv satte jer ordentligt ind i dansk lov , EUs opholddirektiv og EF-domstolens afgoerelser i de 2 ikke-danske enkeltsager, der i disse dage taerskes saa meget langhalm paa i Koebenhavnerpressen?

    Med venlig Hilsen
    Jens Lorentzen

  10. Af Jan

    -

    @Bo
    Principielt er jeg helt enig i ønsket om et Danmark hvor ministeren ikke vildleder Folketinget.

    Problemet i denne specifikke sag er blot om BRH nu også HAR vildledt Folketinget.

    På det punkt er der uenighed og jeg ønsker også et Danmark, hvor ingen bliver dømt uden en ordentlig rettergang, heller ikke en minister. Og i øjeblikket har gadens parlament anført af Berlingske Tidende dømt BRH som løgner uden at lade tvivlen komme den anklagede til gode.

  11. Af Anders UK

    -

    Godt sagt Bo.

  12. Af Bo

    -

    Jens: Du beder Krause og mig om at sætte os ind i dansk lov og EU-lov.

    Well… den opfordring må du jo så også give videre til regeringens EGNE jurister, som når til samme resultat som os – læs dagens historie i Berlingske:

    http://www.berlingske.dk/article/20080902/politik/809020442/

    Hvor meget sagkundskab er det du vil afvise? Er disse jurister også politiske og venstreorienterede agenter, der ønsker regeringen væltet?

  13. Af Jan

    -

    Bo – lad os nu holde tungen lige i munden.

    Regeringens jurister når frem til at Danmark har svært ved at fastholde vores udlændingepolitik – men det er jo ikke det samme som at BRH har givet vildledende oplysninger i Folketinget.

    Selv i dag er der INGEN som helt konkret kan sige hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. EFdommene er jo også givet i konkrete sager, så i andre tilfælde kan der være andre forhold, der spiller ind. Sådan er jura jo.

    Det kan synes som noget rod og det kan som ekspert Haagen Jensne udtrykker det også give problemer i den offentlig sagsbehandling, at man mangler klare retningslinier. Som det fremgik af Kontant på DR i går er der også mange, som mener der mangler rene retningslinier ved afgørelser om piskesmæld, men det er altså også noget man må leve med engang i mellem medens en fast praksis udvikler sig på et område.

    Så lad os blot blive enige om, at der er i øjebliket er mange åbne spørgsmål i forbindelse med familiesammenføringer, og at man alt efter politisk overbevisning forsøger at fortolke sagens “beviser” til egen fordel.

    Men altså: Jeg mangler stadig at se bevis for at BRH har vildledt Folketinget, og uden et sådan bevis er det da urimeligt at køre en hetz mod hende.

  14. Af Morten R. Nielsen

    -

    Lige nu drejer det sig kun om at hænge på så længe at varig ministerpension er sikret.

  15. Af K. Moller

    -

    Kære Niels,
    Jeg hæfter mig ved én sentens i denne klumme:

    “Når Folketingets partier stiller helt konkrete spørgsmål, og som tak får en ministeriel udenomssnak fra de varme lande, så er vi på kanten af ministeransvarsloven.”
    – og jeg vil i den sammenhæng kommentere, at det har vist sig at være et denne regering og dens statsminister iboende princip og kendetegn at levere netop dén vare. Demonstreret aller mest tydeligt i en sag, der er langt værre og mere grusom i sine konsekvenser end den oven omtalte – nemlig regeringens og statsministerens mangelfulde og uredelige svar til folketinget vedrørende baggrunden for det snævre folketingsflertals engagement af Danmark i Irakkrigen, og nok endnu værre regeringens og statsministerens talen mod bedre viden i og uden for folketinget i deres iver for at vinde støte for at inddrage Danmark i krigen.

    Facts fra statsministerens fortid som kreativ bogholder føjer sig til ovenstående, hvis redelighed skulle diskuteres.

    Jeg ser årsagen til, at BRH blev anbragt på sin ministerpost som hr. Rasmussens taktik for at lukke munden på en regeringens og statsministerens Venstre-politiker, der faktisk havde standpunkter, hun ville forsvare og ikke bare opgive til fordel for det Rasmussen-dikterede fælles fodslag. Den mulighed tabte hun, da hun accepterede ministerposten. Om hun fik en pistol for panden eller lod sig lokke i fælden får vi måske at vide senere. Kan også være, Rasmussen dansede de syv slørs dans for hende, – og hvem ville kunne stå for det?

  16. Af KLH

    -

    Birthe Rønn er integrations minister fordi ingen andre medlemmer af regeringen TØR påtage sig ansvaret…

    Efter min mening skulle regeringen tilbyde Søren Pind minister posten… da han hidtil har været den eneste som viser sig offentligt, når der har været store kriser i det danske samfund. Alle andre folketingsmedlemmer kryber i skjul når der er bål og brand i Danmark.

    Ellers MÅ vi se at få HOLGER DANSKE til, at vågne…smil

  17. Af K. Moller

    -

    Kære KLH,

    Det kan da godt være, Pind skulle tilbydes posten, men jeg er ikke sikker på, det er en fordel, han viser sig offentligt.

    Så er der lige en til grineren og græderen – hr. Rasmussens flove slogan fra den ministerielle hjemmeside – for- Hvordan gik det med åbenheden i den tid, der er gået, hvordan er det med åbenheden omkring den nærværende sag om udlændinge”service”, og hvordan var det omkring åbenhed om Irakkrigen – osv osv…… – og hvor blev demokratiet lige af?

    Men nu til statsministerens uopfyldte visioner fra hestens egen mund:

    ”Nutiden er præget af stigende interesse for og større åbenhed omkring det politiske arbejde.

    Det er en glædelig udvikling. For sådan kendetegnes et sundt demokrati.

    Jeg har derfor fra min første dag som statsminister ønsket at skabe mere åbenhed. Både omkring regeringens politiske arbejde og om de opgaver og aktiviteter, der indgår i mit virke som statsminister” .

  18. Af kimjørgensen

    -

    Sjældent har man set et forløb der kan måle sig med BRH har vist os:
    fra at være et kritisk folketingsmedlem der havde skabt sig respekt i meget vide kredse blev hun en minister der på rekord tid “tabte højder” så hun nu snart må nødlande, hun går ikke af, statsministeren vil ikke fyre hende, DF har hende hvor de vil have hende, så det hele ender nok med at hun bliver til den bitter ende, det kan tilgengæld blive dyrt for venstre.

  19. Af Peter Poulsen

    -

    Jeg synes, det er SÅ PINLIGT at sidde og se, hvordan Venstres folketingsgruppe nedgør deres egen integrationsMINISTER for åben skærm. Det er ækelt, uværdigt og SÅ tøsedrenget og børnehavet, at man bliver helt klam i sokkerne.

    Jeg ved godt, at folketingsgruppen er MEGET optaget af, at Venstre ikke må virke svage ift. islamister etc., men helt ærligt. Rønn gør jo bare som aftalt med PET og statsministeren.

    Jeg er færdig med at stemme på Venstre. Det er simpelthen for rygradsløst, det de foretager sig. De skulle skamme sig – specielt Claus Hjort, der virkelig har udviklet sig til usympatisk og iloyal stemme på Borgen.

Kommentarer er lukket.