Hurra for 1980’erne

Af Niels Krause-Kjær 115

Imens vi alle sammen (stadig) venter på den store samtidsroman, har Jan Sonnergaard netop beriget os med en fortælling om at være ung i 1980’erne. Debutromanen ’Om atomkrigens betydning for Vilhelm Funks ungdom’ har fået mange roser i Berlingske, andre er lidt mere forbeholdene. Jeg glæder mig under alle omstændigheder til at læse den, ganske som jeg var begejstret for hans gennembrud, novellesamlingen ’Radiator’, for en halv snes år siden. Jan Sonnergaard er en væsentlig og vedkommende stemme, og dansk litteratur ville være fattigere uden ham.

Men hans beskrivelse af 1980’erne genkender jeg ikke.

Jan Sonnergaard og jeg er begge født i 1963, men det virker som om, vi er opvokset på to forskellige kloder. Han fortæller om at vokse op i atombombens skygge. Om at leve hårdt, fordi det kunne være den sidste dag. Om punkere, yuppier og meningsløs tilværelse, som udenfor romanen er blevet personliggjort af digteren Michael Strunge, der i 1986 tog sig eget unge liv og symboliserede punkkulturens endeligt.

Undskyld mig, men det var ikke de samme 80’ere, jeg levede i.

Indrømmet, musikken var af varierende kvalitet. Men derudover husker jeg mest årtiet som forløsningens årti. Schlüter tog over efter Anker. Inflationen forsvandt, renten bankede ned og statsunderskuddet forsvandt. Reagan tog over efter Carter og viste sig at være alt andet end ’afdanket skuespiller’ og ’gal hund’, som Anker og Auken uklædeligt kaldte ham – han viste sig at være en af historiens største præsidenter og greb mulighederne og Gorbatjovs hånd. Det samme gjorde Thatcher uden hvem, Blair ikke havde haft en chance for at videreudbygge Storbritannien til et moderne, rigt og liberalt samfund.

Punkere og yuppier? Måske i enkelte subkulturer, men jeg skulle hilse Sonnergaard og mange andre, at i Ringkøbing, Hovedgaard, Horsens, Assens og Slagelse vrimlede det med unge mennesker, som passede deres studie og arbejde og gik ganske almindelig klædt og stemte på normale politiske partier – også selv om vi måtte være arbejdsløse i en periode.

Det er rigtigt, at Den Kolde Krig var en del af debatten. Nogle tog det seriøst og aftjente for eksempel værnepligt som et beskedent bidrag til en mere sikker verden. Andre mente, det skabte mere fred at drage til en ørken i Nevada under parolen ’Next Stop’ og kritisere vennerne. Ved den lejlighed deltog jeg sammen med en håndfuld unge konservative i DR TV’s glade monopol-dage i programmet ’Ugens Gæst’, hvor vi diskuterede med en håndfuld fra ’Next Stop’-bevægelsen – flere af dem var, vidste vi allerede dengang, forklædte ungkommunister. En af pigerne forklarede under udsendelsen, at hun i forbindelse med noget, Ronald Reagan havde sagt, var blevet så bange for atombomben, at hun ikke havde haft menstruation i tre måneder (!). Meget havde vi forberedt os på, inden udsendelsen, men lige netop dét argument havde vi ikke forudset.

Det var heller ikke til at forudse, at det årti, hvor vi som enhver anden ungdomsgeneration drømte, elskede, festede og troede på fremtiden, et par generationer senere skal udtværes som et frygteligt årti. Det var det ikke. Det var et flot årti, hvor fundamentet til det moderne og globale samfund blev skabt. 1980’ernes unge er hånligt blevet kaldt ’Nå-generationen’, og det er meget muligt, at punkerne i og omkring Jan Sonnergaards miljø sagde ’nå’ til det meste. Men de fleste af os tog ansvar, som vores bedsteforældres generation havde gjort det.

Det var et fantastisk årti, man kan være stolt over at have været ung i.

115 kommentarer RSS

  1. Af Jacob E

    -

    “Reagans opskrift på at knække Sovjetunionen var oprustning. ”

    Så da han begyndte at nedruste sammen med Gorba, så var det fordi han opgav? eller ville støtte USSR?
    argumenter dog lidt logisk, tak.

  2. Af Bjarne Thyregod

    -

    TVAvisens Røde lejesvende i 70’erne var det speakerne:
    Ole Andreasen EU-parlamentsmedlem for Venstre
    Claus Toksvig EU-parlamentsmedlem for De Konservative
    Uffe Ellemann Jensen formand for venstre
    Bjørn Elmqvist indvalgt i Folketinget for Venstre
    Kai V Andersen Fokketingsmedlem for Venstre
    Henning Schmaltz Jørgensen der samtidig med speakerjobbet på DR Tvavisen var partiets valgstrateg.
    Var det Jørgen Schleimann chef i DR og EU kandidat for venstre.
    Hans Bischoff byrådsmedlem Dragør for venstre.
    Mogens Rubinstein – Konservativ.
    Jørgen Kleener bestyrelsesformand for DR og medlem af venstres Hovedbestyrelse.
    Hans Morten Rubin Souschef og redaktør på TVavisen i 70’erne medlem af Venstre.

  3. Af Bjarne Thyregod

    -

    Venstrefløjen tog ud og kindkyssede Pol Pot skriver du – du mener vel med reference til denne artikel http://www.historie-nu.dk/kindkys_af_pol_pot.htm
    Læs anmeldelsen og bliv klogere.

    Der var nogle KAP’ere (var de mere end 200-300) som synes om Pol Pot – og resten af Venstrefløjen var Pol Pot modstandere.
    Derfor var vi også mange der støttede Vietnam da de rykke de ind og fjernede Pol Pot.
    Såvel Socialdemokratiet som Schlüter-regeringen anerkendte Pol Pot-styret. Da Vietnam gik ind i Kampuchea støttede SF, DKP, VS og DKP/ML Vietnam, medens KAP protesterede sammen med USA og Kina som støttede Kampuchea og Pol Pot.

    resultatet blev at Vietnam blev underlagt meget stramme restriktioner for at have fjernet diktatoren. med dansk opbakning.

  4. Af Helle Grue

    -

    nå, lige for at skifte emne
    jeg synes, det er fantastisk at opleve en 100% selvtilfredshed som Niels Krauses. Det er som ved hoffet hos Tornerose. Ud med de dumme feer. Ud med punkerne og de ækle 68’ere som forstyrre idyllen med deres utidige neuroser. For her hersker den uindskrænkede idyl

    så lad være med at læse videre i eventyret, Niels.
    Måske du allerede sover — det er 100 år, vi taler om

  5. Af Jens Hansen

    -

    @Helle Grue

    “og de ækle 68?ere som forstyrre idyllen med deres utidige neuroser.”

    Du har en pointe. Der findes vel næppe en mere selvfed genration end lige netop 68-generationen, og de har absolut intet at have den i.

  6. Af Johnny Olsen

    -

    Underligt at høre disse roser om det mest kedelige årti, jeghar oplevet. 80-erne var den periode, hvor alt det fede, som var groet frem i 60-erne og 70-erne blev vendt på hovedet, og den sorte reaktion fik magten mod de kærlighedsfulde visioner, som havde rystet det reaktionære establisment over store dele af verden. 80-erne betyder farvel til borgeren og goddag til klienten, farvel til oplysning og goddag til overfladiskhed, farvel til kærligheden og goddag til pornoen, farvel til det meningsfulde liv og goddag til forbrugermentaliteten. Og musikken, som havde sat nye standarder i skønhed og udtryk i hippietiden, frøs til et koldt og fjendligt glansbillede i Abbas hænder.

    At Reagan var en stor præsident er det rene galimatias, han var en rablende præsenil b-skuespiller med gode talegaver og folkelig appel, som Gudskelov blev holdt i ave af embedsværket omkring ham – ellers ville han personligt have startet a-krigen, bare for sin fornøjelses skyld. Er det virkelig helt glemt, at han seriøst flirtede med tanken om en ‘lille lokal atomkrig i Europa’ for at kunne komme til at måle pik med Sovjetunionen? Lad os takke de højere magter for at vi kom af med den idiot, inden han fik ødelagt mere end den amerikanske økonomi.

  7. Af Finn knudsen

    -

    @Niels Krause-Kjær
    Firserne var et meget vanskeligt og spændende årti hvor mange ting langsomt og med stor risiko blev drejet 180 grader og du er et godt eksempel på at ungdommen var og er grunlæggende optimistisk og derfor kan nedtone meget store rissici, Falklandskrigen, Palmemordet, Tjernobyld, aids, Sovjet Unionen`s ustabilitet og dertil nogle undertippede aktører som Schlüter, Ronald Reagan og ikke at forglemme landsholdet, men det endte pludselig i en gigantisk anarkistisk og god fest i Berlin i `89 – “Når enden er god er alting godt”

  8. Af Lasse G

    -

    Det er da fint, at Krause-Kjær og Elbjørn gerne vil have sig frabedt de nyliberale bjælder på huen, men her på bloggen tager vi ikke den slags kedelige detaljer så nøje. Hva’ fa’en, I er jo højreorienterede alle sammen alligevel, ikke?

    Langt over 90% af den såkaldte venstrefløj herhjemme var heller ikke tilhængere af sovjetkommunismen i 80’erne, men det tager vi heller ikke så nøje. Hva’ fa’en, de var jo røde alle sammen, ikke?

    Og at Reagan på mange områder førte en politik, hvis følger vi den dag i dag har svare kvaler med at råde bod på verden over, det tager vi slet ikke så nøje – for farmand var en stor præsident punktum og kongens spytklat, det siger Niels og Kasper selv.

    Elbjørn tager prisen, når han – modsat socialister og miljøideologer forståes (var det forresten ikke et nyliberalt ordvalg?) betragter sig selv som nuanceret… hvorefter han med klinisk præcision undgår at forholde sig til de nutidige konsekvenser af Reagans forskellige politikker.

    “Reagan genskabte USA’s stolthed.” Det er meget nuanceret, Elbjørn – næsten ligeså nuanceret som når russiske historikere idag forsøger at restaurere minderne om Sovjetunionens storhedstid og Lillefars bedrifter, dengang landet var en supermagt.

    Livets gang i Lidenlund på en stille villavej i Århus var en stor hyggelig fest med slips og pomadehår og menstruerende ungkommunister – fniiis.

  9. Af Lestat de Lioncourt

    -

    @Kasper Elbjørn

    Standing on the shoulders of gigants…!

    You are the light of the world. A city set on a hill cannot be hid. Nor do men light a lamp and put it under a bushel, but on a stand, and it gives light to all in the house. Let your light so shine before men, that they may see your good works and give glory to your Father who is in heaven.”—Jesus, from the Sermon on the Mount, Matthew 5:14-16

    For we must consider that we shall be as a city upon a hill. The eyes of all people are upon us. So that if we shall deal falsely with our God in this work we have undertaken… we shall be made a story and a by-word throughout the world. We shall open the mouths of enemies to speak evil of the ways of God… We shall shame the faces of many of God’s worthy servants, and cause their prayers to be turned into curses upon us til we be consumed out of the good land whither we are a-going

    John Winthrop p 63-65 Speeches That Changed the World, compiled by Owen Collins. Westminster John Knox Press (1999).

    “We must always consider,that we shall be as a city upon a hill—the eyes of all people are upon us.”

    Today the eyes of all people are truly upon us—and our governments, in every branch, at every level, national, state and local, must be as a city upon a hill–constructed and inhabited by men aware of their great trust and their great responsibilities
    J.F.Kennedy ‘Joint Convention of the General Court of the Commonwealth of Massachusetts’ on January 9, 1961.

    And “kommunismen var “(…) another sad, bizarre chapter in human history whose last pages even now are being written””

    Never heard about titan rain huh ,so don’t tell the chinese…!

  10. Af Jørgen Nielsen

    -

    Lioncourt, hvor køber du DIT tjald? Ser ud til a’ virke ret fedt.

  11. Af Michael Krone

    -

    @ Jørgen Nielsen

    Tror ikke Lioncourts pusher er begejstret for, at du kalder hårde stoffer, i prima kvalitet, for tjald.

  12. Af Analfabeter Unite

    -

    @ Jørgen Nielsen + Michael Krone

    Er I kærester?

    Kunne I så ikke bare nøjes med at rimme hinanden istedet for at lukke lort ud på nettet

  13. Af Jørgen Nielsen

    -

    Lioncourt/Analfabeter Unite, du KAN altså godt skrive på dansk!!

  14. Af Pølle-Puffer Jørgen

    -

    Kære Jørgen.
    Ikke tale med afføring i munden..!

  15. Af ????????? ?????????

    -

    ?zhe shi zui hao de wen zhang ?wo yi yue du ?xie xie ni ?wo xue dao liao hen duo zhi shi ?zai zhe fang mian

Kommentarer er lukket.