Ny start – sidste chance

Af Niels Krause-Kjær 137

Uanset hvordan SF tumler ind i sommerferien, så er ferien tiltrængt for hele regeringen. Aldrig i nyere tid er en regering kommet så katastrofalt fra start. Parlamentarisk, vælgermæssigt og politisk ligger regeringen underdrejet. Meget symptomatisk, så har regeringens største (eneste) politiske sejr – skattereformen – indtil videre udviklet sig til den største krise for i alt fald to af regeringspartierne.

Det er ikke en særlig skarp iagttagelse at konstatere, at sådan kan det naturligvis ikke fortsætte. Det gør det måske alligevel. I så fald sander regeringen til – enten til december, hvis den ikke får sin finanslov igennem, eller i løbet af 2013, hvor hele eller dele af regeringenså vil  implodere. 

Der er med andre ord behov for en ny start – enten forud for Folketingets åbning i oktober eller i forlængelse af statsministerens nytårstale – vi går indtil videre ud fra, at det er Helle Thorning-Schmidt, som skal holde den. Og der vil være nok at tage fat på:

1) Et revideret regeringsgrundlag. Regeringsgrundlaget var kompromiset fra toppen af tårnet, og har indtil videre mere tjent som en spændetrøje end en støttekrave. Det er blevet omtalt på linje med Moses tavler, men for at regeringen kan komme videre, skal det revideres. Det er der i sig selv ikke noget odiøst i. Både Fogh og Løkke gjorde det i et forsøg på at revitalisere deres regeringer. I dette tilfælde må Vestager give indrømmelser. Hun har nu fået en række af de reformer, som De Radikale er så begejstrede for. Nu må hun lade skuden dreje en smule mod venstre. Gad vide, om hun vil acceptere det. Og gad vide, om regeringspartierne – efter at have tabt de rødeste stemmer – så blot vil tabe de blå, der måtte være tilbage. Det er risikoen, men der er ikke noget reelt valg.

2) Ministerrokade. Det er en yndet disciplin blandt lederskribenter, kommentatorer og andet godtfolk at nævne regeringsrokader, når man ikke rigtigt kan finde på andet. Der er til gengæld en række eksempler på, at selv mange ministerskift ikke i sig selv gør nogen forskel. Spørg Nyrup. Spørg Løkke. De gjorde det begge uden store resultater. Fogh gjorde det næsten ikke, og han blev genvalgt to gange. En større rokade nytter kun noget, hvis den suppleres af en ny politisk start – altså et nyt regeringsgrundlag. Men udskiftning bliver under alle omstændigheder nødvendig. Der er simpelthen for mange ministre i alle tre partier, som ikke leverer varen. Det kan undre al den stund, at de blot har siddet i ni måneder. Adskillige er faldet godt til rette og kører professionelt, men for mange har ikke fundet melodien. Ingen nævnt, ingen glemt.

3) SF udgør et selvstændigt problem. Partiets tumlen rundt  både op til landsmødet i foråret og senest i forbindelse med skattereformen tåler ikke gentagelse. Og det er ikke kun Özlem Cekic m.fl., der udgør problemet. Det begynder helt oppefra. Det nytter ikke noget, at partformand Villy Søvndal går rundt og siger, at han hellere ville have lavet forlig med Enhedslisten, når han nu har lavet forlig med VK. Det nytter slet ikke noget, når forliget med VK fik regeringens egen politik til at gå næsten uantastet igennem og ovenikøbet blev et brud med den blokpolitik, regeringen selv har fremhævet som sit mål. Når Villy Søvndal går forrest i den klagesang, så legitimerer han utilfredsheden ud til partiorganisationens sidste revisor-suppleant. Nogle taler nu om, at han bør gå som formand. Man må stille spørge: Hvem skal afløse ham, og vil det løse problemet? Næppe. Villy er nok en del af problemet, men han er også en del af løsningen.

4) Helle Thorning-Schmidt er om få dage ikke længere formand for EU. Det vil frigøre nogle kræfter og give hende den sidste mulighed for at vise, at hun netop ikke er ’stjerne for en aften’, men har evnen til som statsminister at lede sit parti, en regering og et land. Indtil videre har hun vist en enestående evne til personligt at stå kriserne igennem, men det er i længden ikke nok. Selv ved et rundt bord skal man ikke være i tvivl om, at hun sidder ved bordenden. Som det er nu, mangler hun og regeringen enhver autoritet blandt egne folketingsmedlemmer, hos den parlamentariske støtte, i oppositionen, i medierne, i interesseorganisationerne og blandet vælgerne. Autoritetstabet er monumentalt, og den slags begynder oppefra. Det gør løsningen også.

Dét er udfordringen på den anden side af sommerferien. Og det er egentlig meget enkelt. Hvis regeringen ikke evner at få en ny start, så slutter det i god tid før september 2015.

137 kommentarer RSS

  1. Af Erik Larsen

    -

    “OscarP” – hvordan forklarer du det at f.eks. folkepensionister uden anden indtægt – ikke bliver berørt af nedskæringer – og det gør heller ikke de der har stor indtægt over deres folkepension – men de “arbejdere/funktionærer” midt imellem der har mindre ekstra end en “kassedame” f.eks. skal rammes ekstremt??? Forklar, forklar, forklar. Tænk at S, ja også V kan gå ind herfor.! Jesus, det må da give multi-procent stigninger til EL og DF! Det er jo hjernedødt.

  2. Af Niels Poulsen

    -

    @Oscar P

    Jeg vil ikke betegne velfærdssamfundet som en kræftbyld. Alle kan vi blive ramt af invaliderende sygdom og miste evnen til at forsørge os selv. Så er det godt, at samfundet omfordeler indtægterne, så også den syge eller svage får et rimeligt liv. Den omfordeling er ikke tyveri fra hårdtarbejdende mennesker, som nogle yderligtgående borgelige-liberale vil gøre det til. Et menneskes værd skal ikke kun vurderes på dets evne som skaffedyr.

    Jeg er efterhånden lidt træt af den liberalistiske ideologi, som præger alt og alle i disse år. Det er utroligt, at næsten alle økonomer er blå økonomer, at de intet kvalificeret modspil får, at de får status som orakler.

    Den reformvej, som Danmark er slået ind på, begyndte med forudsigelsen af et demografisk problem: At der bliver færre i den erhvervsaktive alder, og flere ældre at passe og forsørge i fremtiden.

    Et demografisk problem, altså.

    Men et andet og mindst lige så stort demografisk problem i Danmark, nemlig indvandringen af uuddannede udlændinge, som ender på forsørgelse og i kriminalitet, det må vi ikke diskutere, for det er ikke politisk korrekt.

    Det ene demografiske problem skal vi tage seriøst. Det andet demografiske problem skal fejes ind under gulvtæppet. Det er hyklerisk.

    Jeg synes, at det er et kæmpe problem, at SRSF’s kulturradikale lighedsprojekt kun gælder minoritetsgrupper såsom udlændinge, homoseksuelle osv. (som bliver pleaset i hoved og røv) mens at den traditionelle danske arbejderklasse, eksemplificeret ved Fattig-Carina skal pisses på, for nu at bruge Johanne Schmidt Nielsens charmerende jargon.

    Der er igen ved at ske det, som skete under Nyrup-regeringen, hvor de Radikale også havde alt for meget magt, nemlig det at den almindelige dansker begynder at føle sig som “en fremmed i sit eget land”.

    Det hører man ikke meget om i medierne, fordi det er det tavse Danmark, som ikke råber op, som det går ud over.

    Men det kan aflæses i meningsmålingerne, og i graffitien uden på et af SF’s mødelokaler, hvor der stod “klasseforræderi”. For det er det SF og S er: klasseforrædere.

    Som borgerlig kan jeg godt se det positive i de reformer, som regeringen har skabt sammen med V og K. Og et eller andet sted må der vel være en højere mening med, at vi fik en rød regering, en rød regering som fører blå økonomisk politik. Den gør måske det rigtige. Men der er ingen, som bryder sig om den og dens blanke og menneskeligt umodne ministre. Der er et gammelt ord der siger: Moren (negeren, araberen) har gjort sin pligt, moren kan gå. Det tror jeg bliver SRSF’s utaknemmelige skæbne. Lad dem lave deres blå reformer, og lad os så sparke dem ud i glemslens mørke bagefter. Lad os håbe, at det bliver til efteråret.

  3. Af niels hansen

    -

    @Niels Poulsen

    “Lad dem lave deres blå reformer, og lad os så sparke dem ud i glemslens mørke bagefter. Lad os håbe, at det bliver til efteråret.”

    Nøjagtig hvad jeg mente med ‘ren ønsketænkning’.

    Når EL taler om at vælte regeringen ved den kommende finanslov, så er det ren teatertorden.

    At Løkke efter lange overvejelser – og formodentlig pres fra både K, baglandet og dansk erhvevsliv – besluttede sig for at tage en kort ‘time-out’ fra hængekøjen – betyder ikke, at skattereformerne er blå.

    Med mindre du betragter EL som sandhedsvidnerne i denne sag.

    Og så må du også gerne forklare mig, hvor du ser store fælles træk i VK og Dansk Folkepartis økonomiske politik.

    Hvor ser du de ‘lunser’ i indvandrerpolitikken, som VK tidligere kastede til Pia Kjærsgaard, at at få hende til at give køb på egne økonomiske mærkesager (eksempelvis efterlønnen og dagpengeperioden)?

  4. Af niels hansen

    -

    @Niels Poulsen

    Hvis der er to partier, der står sammen i dansk politik, så er det Enhedslisten og Dansk Folkeparti, som ikke vil deltage i forlig over midten – og som er de eneste EU-modstandere i Danmark.

    Ikke at jeg tror, at det bliver et særlig frugtbart samarbejde.

  5. Af Thomas Borgsmidt

    -

    niels hansen og Lisa Ahlqvist: Enig! Der kommer ikke noget valg – hvorfor skulle der dog det?

    VKO? Jamen kommer de konservative overhovedet ind i Folketinget?
    Det største problem er at Vestager ikke vil have for godt et samarbejde mellem V og S – så er R nemlig overflødige.

    Hvorfor skulle Venstre ønske sig en anden statsmedister end Helle T?
    I det kommende opgør med banker og pensionskasser, så bliver det: Du tæver mine og jeg tæver dine!
    Læg mærke til hvor inderligt pensionskasser og bankerne hader hinanden: Se bare på Lars Rohde og Horrorvits!

    Tror I virkelig ikke, at politikere ikke vil lade de to parter, banker og pensionskasser på åben gade? Selvfølgelig vil de da det!

  6. Af Erik Nielsen

    -

    Skal der arbejdes til gavn for Danmark kan det kun ske ved at der indgåes forlig og iværksættes reformer af partierne i midten af dansk politik.
    På det yderste venstre har vi venstresocialister(EL),på det yderste højre har vi højrenationalister(DF)ingen af de partier vil være med hvis det ikke sker på deres præmisser.
    Så helt ærligt hvad andre muligheder har en regering som ønsker sin politik gennemført på en økonomisk ansvarlig måde.

  7. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Regeringens problemer er ganske nemme at gennemskue nemlig, at majoriteten af “socialdemokraternes”, “socialistisk folkeparti”, og “enhedslistens” välgere består af mennesker der lever på oveförselsindkomster!
    Så når realiteterne, som “Ökonomisk krise slår til, og der skal spares, så er der ikke nogen vej udenom, at det er dem der intet yder, der står först i köen til besparelser!
    Dette er en naturlov, som selv en venstreorienteret regering ikke magter at ophäve!

    M.v.h.

  8. Af niels hansen

    -

    @Carl-Erik Pedersen

    “…at det er dem der intet yder, der står först i köen til besparelser!”.

    Hvem definerer du som en, der ikke yder noget?

    En nedslidt person på folkepension eller førtidspension efter årtier på arbejdsmarkedet overfor en nyuddannet, der netop er kommet ind på arbejdsmarkedet.

    Jeg synes, at dit indlæg er nedladende og uden respekt for folk, der har ydet en stor indsats.

  9. Af Oscar P.

    -

    niels hansen. Man kan kun give Carl-Erik Pedersen ret. En million danskere i den arbejdsdygtige alder 16-66 år er forsørget af det offentlige. Alt for mange unge under 30 år er på offentlig forsørgelse. Unge, stærke mennesker, der oppebærer 10.300 kr. om måneden før skat, for ikke at være i arbejde.
    Konkret drejer det sig om 18.000 unge i aldersgruppen 25-29 år, der tilsyneladende hellere vil have 10.300 kr. i kontanthjælp om måneden end 5.662 kr. i SU.
    Brandskatning gør det for mange borgere lidet attraktivt at tage et arbejde, mens surrealistisk høje offentlige ydelser gør det meningsfyldt at tilbringe livet i hængekøjen.
    Løsningen er enkel: Folkepensionens grundbeløb på 5.713 kr. skal danne udgangspunkt for samtlige overførselsindkomster herunder kontanthjælp og førtidspension.
    Som jeg og andre har skrevet, en meget kraftig sanering af ’kræftsvulsten’.
    Tæt på 130.000 danskere er i dag på kontanthjælp og især vokser gruppen af ikke-job-klare. Dem, der i systemet kategoriseres i de såkaldte match-grupper 2 og 3. Dernæst cirka 247.000 førtidspensionister i Danmark.
    Førtidspensionister, hvis sag er startet efter 2003, får som udgangspunkt 17.000 kroner om måneden, hvis de er enlige, og 14.500 kroner om måneden, hvis de er gift.
    Med cirka 247.000 førtidspensionister på landsplan er det en så dyr ordning, at den nu må reformeres.
    Desuden gælder, at ud af den danske befolkning på 5.588.000 personer, er 2.769.000 i beskæftigelse. Heraf er 2.677.000 beskæftiget på det ordinære arbejdsmarked, mens 92.000 er i beskæftigelse med offentligt løntilskud.
    Over 300 milliarder kroner årligt bruges der nu herhjemme på at forsørge de over to millioner danskere over 15 år, som står uden for arbejdsmarkedet.
    Det betyder, at antallet af kontanthjælpsmodtagere, der hverken skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller deltage i nogen form for aktivering, nu har rundet 100.000 personer.
    Danskerne har efterhånden udviklet sig til en flok gøgeunger, der sidder på redekanten og skræpper: Gi os, vi kræver, vi vil ha’, det er vores ret. Spark dem ud, og lad dem for en gangs skyld prøve at klare sig selv.
    Denne kamp mellem dem som forsørger og dem som bliver forsørget vil fortsætte fremover. Den bliver spændende at følge, for udfaldet vil få stor betydning for, hvorledes Danmark ser ud om 10-20 år.
    Jeg tror og håber, at rigtigt mange ligesom jeg, har fået nok af denne krævementaliteten, den manglende respekt og ydmyghed blandt de forsørgede, som i stigende grad anser det for deres ret at blive forsørget snarere end et privilegium.

  10. Af Thomas Jensen

    -

    Nu går elevrådet så på sommerferie. Deres sommerferie følger nogenlunde skolerne, dog får de en del mere i feriepenge.

    Deres asociale og ufinansierede reformer er åbenbart forhandlet færdigt med tyveknægtene på den anden side af designerbordet.

    Det er som sagt ikke noget vi kan glædes over. Mange fra de ringeste kår vil få endnu mindre at gøre med, flere vil blive sendt i arbejdsløshedskøen, lønmodtagerne skal betale med afskedigelser og afgifter.

    Det hele bliver lidt værre endnu engang.

  11. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Er det fuldständig umuligt at få banket fornuft ind i venstre orienterede välgeres hoveder?

    Det er da sole klart, at når mere en 50% af landet befolkning lever på overförsel, så er der mindre end 50% af befolkningen til at betale dette, og dette er en uholdbar situation, som kun kan ende med statsbankerot hvis det forsätter!

    M.v.h.

  12. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Niels Hansen.

    Jeg burde have formuleret mig anderledes, som eks. vis: “Dem der intet yder, eller har ydet”.

    M.v.h.

  13. Af niels hansen

    -

    @Oscar P.

    Nu er ‘kræftsvulsten’, som du kalder mennesker på kontanthjælp ikke ligefrem en pressionsgruppe. Mig bekendt er det kun DF og EL, der mener, at de alene er talsmænd for disse mennesker.

    Det er min helt klare opfattelse, at langt de fleste mennesker i arbejde accepterer, at vi skal have et sikkerhedsnet for disse mennesker – og at de kun af folk af din type betragtes som kræftsvulster.

    Kan du oplyse, hvilket parti du stemmer på, så kan vi undersøge, om du har opbakning til din perfide holdning blandt dette partis folketingskandidater.

    Jeg tvivler på, at der findes et parti (i Folketinget), der deler dine holdninger, men venter spændt på dit svar.

  14. Af Oscar P.

    -

    Niels Hansen: Læs mit indlæg en gang mere; men se dette igen: Over 300 milliarder kroner årligt bruges der nu herhjemme på at forsørge de over to millioner danskere over 15 år, som står uden for arbejdsmarkedet.
    Det betyder, at antallet af kontanthjælpsmodtagere, der hverken vil eller skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller deltage i nogen form for aktivering, nu har rundet 100.000 personer.
    De fleste danskere kan efterhånden se, det såkaldte ’velfærdssamfund’ er gået over gevind, der er kommet for mange nassere. Sådan er snakken på arbejdspladserne i dag, folk vil se mere af deres egne penge i stedet for at arbejde for andre, der bare slapper af.
    Jeg ved at rigtigt mange ligesom jeg, har fået nok af denne krævementalitet, den manglende respekt og ydmyghed blandt de forsørgede, som i stigende grad anser det for deres ret at blive forsørget snarere end et privilegium.

  15. Af Per Andersen

    -

    “Aldrig i nyere tid er en regering kommet så katastrofalt fra start”

    Hvad havde du forventet NKK??

    Løgn og hertil hører monomentalt vælgerbedrag har heldigvis korte ben at løbe på.

    Da man var i opposition lovede S og SF arbejdsfri indtægter og velfærd i stride strømme – den vare kan man selvfølgelig ikke levere, når man selv sider med regeringsansvaret og så bliver man straffet – og sådan skal det være. Forbrydelse må ikke kunne betale sig.

  16. Af Christian Richardt

    -

    Carl-Erik Pedersen 1. juli,
    Det er simpelthen deprimerende, at høre på dig og andre ligesindende. Faktisk er det tarveligt! Efter dit lille freudianske slip, skriver du, “Dem der intet yder, eller har ydet”.
    Du holder virkeligt af at vade rundt i det, må man sige.
    Du taler (sikkert ubevidst) blandt andet om spædbørn som ligger på ryggen og skriger og råber på en flaske mer. Og du taler (sikkert også ubevidst) om de her små udstoppede vatterede flyveroveralls som imod bedrevidende troskyldigt vader gennem sne, kulde, is og en stiv nordost i to rækker under anførsel af 2-4 BUPL’er. Jeg er simpelthen ikke villig til oveni alle deres andre trængsler, at lægge prædikatet SNYLTERE.
    Alene gruppen 0-4 årige (altså dem op til 5 år) udgør skønsmæssigt 237.500-238.000 enkeltindivider – altså flere end de måske 150.000-200.000 som man
    selv under det mest rabiate diktatur eller lignende ville kunne tvinge fra passiv forsørgelse over i arbejde.
    PS jeg er hverken rød eller blå, men nærmest leverpostejfarvet, og fuldstændigt uimponeret over politisk retorik og politisk tilhørsforhold.
    Til gengæld takker jeg min herre og skaber (og heldet) for at jeg kan regne og forstå tal.

  17. Af Christian Richardt

    -

    Det var ikke så godt :-(. Jeg har regnet ca. 60.000 børn galt. De 0-4 årige udgør faktisk knapt 300.000 enkeltindivider. Jeg begik også et freudiansk slip, idet jeg først tænkte på dem op til 4 år. Beklager meget, men det understøtter faktisk blot pointen!

  18. Af Ole Skovgaard

    -

    ja Christian Richardt, Kan du se pointen, goddag mand Økseskaft, Ka du se Pointen DR Licens, bortset fra at emnet vedrørende Nassere ikke nassere er OFF Topics i forhold til de Krause mente, denne blog skulle handle om, så svarer din argumentation til Goddag mand Økseskaft.

    Man at begynde, at nægte at anerkende at der er et problem med det offentlige forbrug i et land med verdens største offentlige sektor målt pr. indbygger ved bare at begynde at tale om noget o-4 årige, o-15 årige pladder ævl, dem har de osse alle andre steder i verden, og de har stadig en mindre offentlig sektor pr indbygger end i Danmark. Men igen det er OFF TOPICS. Jeg tror regeringen sidder længe pga Karlssons kalatklister på ministerstolene og Krause spår dem et kort levetid, det var vist der vi kom fra. GODDAG MAND Økseskaft.

  19. Af niels hansen

    -

    @Ole Skovgaard

    Selvfølgelig er der et problem med det offentlige forbrug.

    Især når den forrige regering slog et hul i kassen på omkring 100 milliarder kroner. Det er ikke småpenge for et lille land som Danmark.

    Det er også grunden til at partierne i Folketinget (minus yderfløjene) begynder at opføre sig mere ansvarligt end før valget.

    Hvor stor en del af skatten går til offentlig forbrug er en hel anden debat. Sammenlignet med andre lande (bl.a. USA) foretrækker flertallet herhjemme at lade staten/samfundet tage sig af opgaver, som der varetages af private – og i stedet for at forsikre sig imod sygdom og lade videregående uddannelse være en privatsag, så er der i Danmark en anderledes solidarisk holdning – hvor vi ikke mener, at det skal være folks formuer, der skal være afgørende, når det drejer sig om sundhed, uddannelse og social velfærd.

    Der vil altid være nogle liberale á la Lille Emil Ammitzbøll, der som et andet hysterisk curlingbarn stamper i gulvet og skriger ‘VORES PENGE!’, men det store flertal herhjemme har ingen problemer med at gå ind for de fleste poster på finansloven.

  20. Af Jens Hansen

    -

    niels hansen skriver: ’‘VORES PENGE!’, men det store flertal herhjemme har ingen problemer med at gå ind for de fleste poster på finansloven’.
    Der tager du nu nok fejl Niels Hansen, dette er absolut ikke mit indtryk, når jeg tale med folk i arbejde.
    De er gennemgående trætte af velfærdssamfundet, samt alle de, der sidder på bænken. Mange så hellere forsikringsordninger – hvad for øvrigt mange allerede har – der menes gennemgående, at folk må lære at klare sig selv, og ikke overlade dette til andre.
    Der er ingen tvivl om, at systemet misbruges ganske kraftigt, måske en af grundene til at Dk. er ved at blive et overvågningssamfund – som kommunisterne gerne så.
    Lad det private initiativ blive den ledende faktor i dansk politik, så kunne det være Dk igen kom på højkant.
    Som en tidligere statsminister sagde: ’Lad falde’ hvad ikke kan stå’.
    Læs nogle af indlæggene igen – de viser tendensen.

  21. Af niels hansen

    -

    @Jens Hansen

    Nævn bare eet parti (i Folketinget), der går ind for drastiske nedskæringer på de ‘tunge’ konti, eksempelvis børnehaver/vuggestuer/uddannelse/sundhedsvæsenet/folkepensioner/invalidepensioner/politi/forsvar.

    Du har nok ret i, at I er nogen stykker, der er så heldige at have arbejde, og gerne er fri for at betale til dem, der er mindre heldige.

    Sådan har det altid været.

    Var det ikke Niels Haysgaard, der ironisk sagde at ‘ der er altid arbejde til dem, der gider arbejde’. Den holdning har heldigvis ikke ikke fodfæste i nogen af vores demokratisk valgte partier – ikke engang hos Liberal Alliance, der vil kæmpe med næb og klør for at bevare det danske velfærdssamfund.

    Du tilhører ganske enkelt en minoritet herhjemme, Jens Hansen – uanset hvad der bliver snakket om i de mange skurvogne..

    Og heldigvis for det!

  22. Af Jens Hansen

    -

    niels hansen, siger: ‘Og heldigvis for det’!.
    Næh, niels hansen – desværre; men gudskelov tendensen er ved at vende. Folk skal op fra bænken. Som der står i et andet indlæg: ‘Over 300 milliarder kroner årligt bruges der nu herhjemme på at forsørge de over to millioner danskere over 15 år, som står uden for arbejdsmarkedet’. Så lad falde, hvad ikke kan stå – vi skal denne nasser mentalitet til livs.

  23. Af Niels O

    -

    @niels hansen, 3. juli 2012 kl. 09:39

    Hvad er det præcist for 100 mia. kr, du taler om?

  24. Af Thomas Jensen

    -

    Offentlig forsørgelse af de fleste er den eneste mulighed. Der er vel kun brug for 20 % af arbejdsstyrken til at forsørge hele Danmark.

    I øjeblikket har ca. halvdelen beskæftigelse, men en stor del af disse arbejdspladser er unødvendigt bureaukrati og opsyn med tvangsaktiverede arbejdsløse.

    Det vi må lære at acceptere er det moderne samfunds effektivitet. Der er ikke lønnet arbejde til alle. Vi må enten deles bedre om arbejdet, altså hver især arbejde mindre end fuld tid, eller acceptere den store omfordeling af penge fra de arbejdende til de arbejdsløse.

  25. Af Jens Hansen

    -

    Thomas Jensen. Gud fader bevare mig for en negativ tankegang – lad falde hvad ikke kan stå.
    Det er utopi 20 % kan underholde alle disse gøgeunger, der kræver mere og mere.
    Lønningerne ned, arbejdstiden op – konkurrenceevnen tilbage – en ordentlig arbejdsmoral; men de fleste danskere mener åbenbart, at arbejde er under deres værdighed.
    Lad alle de, der er på sociale overførselsindkomster miste stemmeretten, det ville være retfærdigt, da de absolut intet tilfører samfundet – tværtimod.

  26. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Carl-Erik Pedersen: Fornuft ind i hovedet på venstreorienterede vælgere?

    Nu har vi en del erfaring med højrevælgerne i Dansk Folkeparti – resultaterne er ikke opmuntrende: Som Glistrup sagde om Pia Kjærsgård: Der er ingen huller i hendes uvidenhed!

    Lidt er dog ved at gå op for Villy Søvndal; men hold da op, hvor han fatter langsomt. Han er åndeligt som den Galapagos skildpadde, der på grund af sløvhed ikke fattede at den var uddød.

  27. Af Johannes Bremer

    -

    Ny start – sidste chance. Ja, Krause – men først ved at få ryddet et par misforståelser ad vejen, nemlig først ved at få omredigeret BNP, som grundlag for vurdering af økonomisk vækst, herunder human og grøn energi, hvor vi i det samlede billede taler om bæredygtige byer, fødevaresikkerhed, energiproduktion og miljøproblemer med fokus på grøn og human BNP, således at økonomisk fremgang ikke længere skal måles i kroner og øre; men også om hvor meget væksten belaster natur og mennesker.
    Humaniora fylder meget i mit eget liv, hvor jeg blandt andet er af den opfattelse, at menneskelige nedslidning og belastning også bør indgå i BNP beregningsgrundlaget sammen med grøn energi.
    Hertil kommer et uredeligt syn på et såkaldt stigende skattetryk, som en væsentlig årsag til Danmarks økonomiske nedtur. Statistikken siger imidlertid noget helt andet, nemlig at skattetrykket ikke er ændret synderligt op igennem årene og har ligget konstant i nærheden af 49 %, selv om flertallet i Folketinget skifter. Under SR-regeringerne i 1990èrne var det gennemsnitlige skattetryk på 49,1 %, mens det tilsvarende under de borgerlige regeringer siden 2001 har været på 49,0 %.
    I modsætning til traditionel liberalistisk tankegang argumenteres således for, at skattelettelser automatisk giver vækst i samfundet, når erfaringerne under VKO viser, at skattelettelser i krisesituationer ikke nødvendigvis øger omsætning og vækst; men derimod tendens til øget opsparing og stilstand, grundet befolkningens naturlige frygt for arbejdsløshed.
    Bruttofaktorindkomsten eller bruttonationalproduktet (BNP) skulle således være en indikator på makroniveu for, hvor store samfunds skatter og afgifter samlet er – og dermed hvor stor en andel af BFI eller BNP er.
    Når vi her skal sammenligne os med udlandet, så er BNP ikke mere nogen reel vejviser så længe landenes økonomi og energiforbrug stadig er baseret på udnyttelse af klodens resurser og udledte drivhusgasser. De virksomheder og individer, som drager fordel deraf, er endnu ikke forpligtede ved lov om at tage socialt ansvar. Det bliver de først, når der foreligger et beslutningsgrundlag for Grøn Human BNP, hvor økonomisk fremgang ikke længere skal måles i kroner og øre; men også i hvor meget vor vækst belaster natur og mennesker. Der hersker ingen tvivl om at Grøn Human BNP vil være et væsentligt instrument i den internationale konkurrence om produktion og salg af varer.
    Personlig er det for mig ligegyldigt, hvilket politisk parti, der skal administrere dette system. Billedlig talt, er det ligegyldigt hvilken farve katten har, når bare den kan fange mus!
    V.h. johannes

  28. Af Niels O

    -

    @Johannes Bremer, 4. juli 2012 kl. 23:51

    Til orientering er her et par links vedrørende skattetrykket:

    Skattetrykket 1971 – 2011:
    kortlink.dk/9hxx

    (klik også ind på linksene i højre side med bl.a. alternative beregninger for skattetryk)

    samt forklaring på det høje skattetryk 2005:
    kortlink.dk/b7uq

    Jeg skal spørge, om der findes kendte beregningsmetoder for dine ønsker til skattetryksmål.

    I modsat fald, hvordan havde du forestillet dig, beregningerne skulle foretages?

  29. Af Johannes Bremer

    -

    Kompleksitet med ny start
    Kompleksitet, drejer sig i virkeligheden om udvikling under en turbulens situation, herunder om hvordan man undgår at blive handlingslammet og utryg i en tid med mange falske profeter og udviklingsteorier, der hidtil har medvirkende til at sløre vort verdensbillede.
    På denne baggrund har der aldrig været et større behov for udvikling, hvor vore arbejdspladser står overfor budgetnedskæringer, omstilling gennem nytænkning og omvurdering af vor forældede liberalistiske livsopfattelse.
    Ny start kræver først ved at få ryddet et par misforståelser ad vejen, nemlig at få omredigeret principperne for BNP beregning af økonomisk vækst. En omredigering, der baserer sig på udviklingen indenfor human og grøn energi, hvor vi i et samlede billede taler om bæredygtige byer, fødevaresikkerhed, energiproduktion og miljøproblemer, således at økonomisk fremgang ikke længere skal måles i kroner og øre; men om hvor meget væksten belaster natur og mennesker.
    Humaniora fylder meget i mit eget liv, hvor jeg blandt andet er af den opfattelse, at menneskelige nedslidning og belastning også bør indgå i BNP beregningsgrundlaget sammen med grøn energi.
    Hertil kommer et uredeligt syn på et såkaldt stigende skattetryk, som en væsentlig årsag til Danmarks økonomiske nedtur. Statistikken siger imidlertid noget helt andet, nemlig at skattetrykket ikke er ændret synderligt op igennem årene og har ligget konstant i nærheden af 49 %, selv om flertallet i Folketinget skifter. Under SR-regeringerne i 1990èrne var det gennemsnitlige skattetryk på 49,1 %, mens det tilsvarende under de borgerlige regeringer siden 2001 har været på 49,0 %.
    I modsætning til traditionel liberalistisk tankegang argumenteres således for, at skattelettelser automatisk giver vækst i samfundet, når erfaringerne under VKO viser det modsatte, nemlig at skattelettelser i krisesituationer ikke nødvendigvis øger omsætning og vækst; men derimod øger opsparing og stilstand, grundet befolkningens naturlige frygt for arbejdsløshed.
    Bruttofaktorindkomsten eller bruttonationalproduktet (BNP) skulle således gerne være en indikator på makroniveu for, hvor store samfunds skatter og afgifter samlet er – og dermed hvor stor en andel af BFI eller BNP er; men når vi sammenligner os med udlandet, så er BNP ikke mere nogen reel vejviser – så længe landenes økonomi og energiforbrug stadig er baseret på udnyttelse af klodens resurser og udledte drivhusgasser. virksomheder og individer, som drager fordel deraf, er endnu ikke forpligtede ved lov om at tage socialt ansvar. Det bliver de først, når der foreligger et beslutningsgrundlag for Grøn Human BNP, hvor økonomisk fremgang ikke længere skal måles i kroner og øre; men også i hvor meget vor vækst belaster natur og mennesker. Der hersker ingen tvivl om at Grøn Human BNP vil være et væsentligt instrument i den internationale konkurrence om produktion og salg af varer.
    Af indlysende grunde bør ovennævnte principper indføres globalt af FN. Her i lande er flere store virksomheder, der ikke har til at afvente et globalt beslutningsgrundlag på diverse klimakonferencer, imidlertid allerede gået i gang, til gavn for medarbejdere, produktion og afsætning -med skattetrykket, som utiverende faktor!
    V.h. johannes

  30. Af Johannes Bremer

    -

    Rettelse: med skattetrykket, som motiverende faktor i et nyt verdensbillede!
    V.h. johannes

  31. Af Johannes Bremer

    -

    Niels O.
    Skattetryk
    Jævnfør Danmarks Statistik, har skattetrykket været konstant i nærheden af 49 % uanset skiftende flertal i Folketinget.
    I forbindelse med en lovgivningsmæssig indførelse af grøn human BNP forventes opnået en betydelig synergieffekt gennem reduktion af offentlige overførsler til merbeskæftigelse gennem øget produktion og salg.
    Hvis skattetrykket svarer nogenlunde til udgiftstrykket, giver det et fingerpeg om, hvor meget den offentlige sektor fylder i den samlede økonomi. Den økonomiske betydning af udgifterne er meget afhængig af, hvilke typer af udgifter der er tale om. Skattefinansierede indkomstoverførsler har indflydelse på, hvilke borgere der bruger hvad. I det omfang borgere både modtager overførsler og betaler skat, kan nettoeffekten på deres privatforbrug være betydeligt mindre end bruttoeffekten (som skattetrykket måler)
    Ved etablering af grøn human BNP som DRIVER, forventes en betydelig reduktion af skattetrykket gennem en selvfinansieret praksis, der forretningsmæssigt vil holde indtægter og udgifter på sporet med et alt afgørende socialt humanistiske sigte.
    V.h. johannes

  32. Af Johannes Bremer

    -

    Flere job til de arbejdsløse
    Det handler i øjeblikket IKKE om at skaffe flere nye jobs på arbejdsmarked; men derimod om at skaffe jobs til de mange, der i øjeblikket står uden arbejde. Her skal SRSF-regeringen se at komme ud ad starthullerne uden flere forringelser for de arbejdsløse. I forvejen er regeringen selv truet af de laveste meningsmålinger i mands minde, tillige med et manglende parlamentariske grundlag, som de tidligere selv har sat overstyr.

    Det helt store problem for regeringen er dens politik, som er baseret på et forventet internationalt opsving, der synes helt at udeblive, nu med udsigt til et modsatte, nemlig permanent recension, hvor det måske havde været bedre ikke tidligere at have svigtet vennerne i Enhedslisten, for hellere at stå sammen med dem frem for de borgerlige.

    Redningsplanen synes i øjeblikket svær at finde; men måske med en forstærket indsat indenfor området grøn human BNP (GH-BNP), gerne i samarbejde med Enhedslisten.

    Tiden er knap, den megen tale om at kickstarte økonomien er ikke nok, hvor der af hensyn til den økonomiske udvikling må satses på en lovgivningsmæssig indførelse af GH-BNP, hvor der tidlige er beskrevet en betydelig synergieffekt gennem reduktion af de offentlige overførsler til varigt arbejde, for skønsmæssigt anslået 336.000 arbejdspladser gennem produktion og salg af moderne dansk klimateknologi, såvel til indenrigs som til eksport.

    V.h. johannes

  33. Af Johannes Bremer

    -

    Nedtælling for BNP beregning af human grøn energi.
    Hvis der er nogen der gerne vil give den tidligere VK regering æren for en kreditrating på AAA, så er det altså ikke andet end liberalistisk propagandistiske udgydelser.
    Det er da OK, at være uenig med den til enhver tid siddende regering, men der er ikke meget mand tilbage i skoene, hvis man er ude af stand til at anerkende SRSF regeringens ansvar for positive resultater, herunder det som den borgerlige regering ikke turde, nemlig igangsætning af en helhjertet grøn politik – helt uden de nødvendige ressourcer til det aktuelle behov.
    Det Strategiske Forskningsråd har i år støttet med 300 mio. kr. til 15 projekter inden for energi, miljøteknologi og klima. Projekterne har internationalt udsyn og dansk erhvervsliv som aktive medspillere sammen med slutbrugere af forskningen, men beløbet rækker kun som en skrædder i helvede, idet forskning og udvikling indenfor dansk klimateknologi bør have en selvstændig base under DTU, som selvstændig lærerstol med et budget på ikke under samme beløb, som opbæres af landbrugsstøtten, til erstatning af samme, startende med 10 mia. kroner under den kommende finanslov, stigende til 150 mia. kroner frem til år 2020, med henblik på uddannelse af et betydeligt antal kandidater som slutbrugere til forskning, udvikling og afsætning af moderne klimateknologi, dels til brug på hjemmemarked dels til eksport.
    De 150 mia. er det beløb, der skønnes at skulle anvendes for at gøre Danmark grønt gennem etablering af grøn human BNP plan, hvorefter der kan budgetteres tilbage til startbudgettet på 10 mia. kroner indenfor de følgende to finanslove fra 2020.
    På denne baggrund forventes porten for et grønt samfund slået op på vid gab til gavn for dansk produktion og beskæftigelse, på et marked, der i forvejen domineres af Kina med et udviklingsbudget, der skønsmæssig anslås til 3oo mia. US dollars.
    En ny rapport fra det Internationale Energi Agentur (IEA) slår fast at der er behov for at investere yderligere 36.000 milliarder US dollars i det globale energisystem frem til 2050, hvis temperaturstigningen ikke skal stige mere end 2 grader celsius. Til gengæld vil besparelserne på fossile brændstoffer udgøre 100.000 milliarder US dollars. I forbindelse med finansiering af klimavenlig teknologi står pensionskasser, herunder ATP og private investeringsfonde både i USA og Europa nærmest i kø som risikovillige venturekapitalister med flere investeringer end nogensinde. I dag ligger de globale investeringer i grøn teknologi således på omkring 140 milliarder dollars. Der har også været en markant vækst i danske venture-investeringer i cleantech-virksomheder.
    I dag har de globale investeringer i grøn teknologi ligget på omkring 140 milliarder dollars siden 2008 i en udvikling, der vil kulminerer i 2050.
    Set i et uddannelsesmæssigt perspektiv er det afgørende, at der foretages en betydelig spredning i de teknisk faglige uddannelser indenfor hele området, herunder med uddannelse og praktikpladser for mange af de 90.000 unge arbejdsløse.
    V.h. johannes

  34. Af Johannes Bremer

    -

    Human grøn BNP beregning

    Der henvises til min tidligere redegørelse vedrørende BNP beregning af human grøn energi, hvor økonomisk fremgang ikke længere bør måles i kroner og øre; men også i hvor meget vor vækst belaster natur og mennesker. Jeg holder meget af humaniore, som et vigtigt område i livet og har derfor medtaget ordet human i min grønne BNP beregningen, tænk bare på et sådant farligt område, som eternit i fremstillingsprocessen for tagplader og bygningsisolering – tænk også på det psykiske miljø, med nedslidning og repetativt arbejde.

    Ved opfyldelse af stillede krav til BNP beregningen må der vist nok kunne uddeles en SMILY.
    V.h. johannes

  35. Af Johannes Bremer

    -

    Global investering for grøn energi
    Vi skal naturligvis ikke finansiere denne energi-satsning over vore skatter og afgifter; men satse globalt på almindelige markedsvilkår, idet det vurderes, at klimaændringen vil skabe nye markeder.
    Nye undersøgelser foretaget af YouGov/Zapera for The Institutionel Investors Group on Climate Change viser stor interesse for investering for 30 af de førende investorer i Asien, Nordamerika og Europa, der tilsammen tegner sig for investeringer på mere end 2.000 mia. US dollars, som foreslået distribueret gennem klimafonde og aktietegninger.
    De globale klimaændringer med begrænsede ressourcer af fossilt brændsel vil sætte dagsordenen for vor klima og energipolitik i årene fremover, hvor BP vurderer, at prisen på disse brændsler vil stige med 40 % indenfor de næste 20 år, hvilket i sig selv vil give den vedvarende energi (VE) førertrøjen på med stedse lavere priser og kortere tilbagebetalingstider for investeringer i VE.
    V.h. johannes

  36. Af FLEMMING Dyremose

    -

    Der er ikke noget så nemt som at kritisere. Den gamle attitude som kaldes “hanen på møddingen”, udtrykker ikke specielt imponerende egenskaber. Når oppositionen oplever denne store opbakning, er det først og fremmest fordi det ikke er dem der tager beslutningerne og derfor heller ikke dem der bøder for dem. Der er ingen nemme veje ud af suppedasen, men selve suppedasen er ikke skabt af den nuværende regering. På den måde befinder SRF regeringen sig samme situation som Obama i USA. Det er ikke mere George Bush der for skylden for alle ulykkerne, men Obama. Og det er Obama der nu skal forsvare det økonomiske virvar der blev skabt under en anden president. Hvorfor? Fordi han ikke kunne ændre alt radikalt på 4 år. Folk i almindelighed er sjældent rationelle i deres reaktioner på den politiske og/eller økonomiske virkelighed. Derfor indtager efter min bedste overbevisning den generelle uenighed mellem befolkningen indbyrdes og de politiske partier indbyrdes, den uden sammenligning største forhindring for en samlet løsning til alles bedste. Det problem har ingen politikere, eller for den sags skyld sociologer, filosoffer, psykologer og økonomer, været i stand til at løse. Derfor bliver i sidste instands den løsning man kommer til at se, nok den der fremtvinges af realiteterne. Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde.problemet er at de løsninger der fremtvinges af nødvendighedens parlamentarisme ikke er ideelle, fremsynede eller fordelagtige. De er som begrebet antyder : nødvendige.

  37. Af Johannes Bremer

    -

    Kampen om jordens ressourcer
    Enig med Dyremose i hans diskussion med sig selv om politiske nødvendigheder, og at de løsninger, der fremtvinges ikke altid er ideelle.
    Her går mine tanker tilbage til verdens allerstørste problem, nemlig kampen om jordens ressourcer, der blandt andet er kampen om rent drikkevand og ren energi, en ulig kamp i en ulig verden med myldretid for milliarder og en befolkning på nu over syv milliarder, med evnen til at kunne reproducerer sig selv på ganske få år. I sandhed et megaproblem, der hverken kan løses af Obama, Dyremose og mig selv for den sags skyld; men en løsning, der med Dyremoses ord fremtvinges af realiteterne. Og hvad er så disse realiteter?
    Realiteterne er groft sagt i en sætning: En Verden uden vækst!
    En verden uden vækst er samtidig en verden i økonomisk stilstand, hvor udviklingen på de finansielle markeder er præget af faldende aktiekurser og svækkelse af Euro og dollar. En sådan verden er også en verden i blind konkurrence med sig selv for overlevelse, herunder med rovdrift og nedslidning både af mennesker og natur.
    I den politiske debat måles vækst i dag fejlagtigt i BNP, hvor økonomisk fremgang ikke længere bør måles i kroner og øre; men også i hvor meget vor vækst belaster natur og mennesker, i begrebet human grønt BNP.
    Nød lærer nøgen kvinde at spinde, som sagt. Spørgsmålet her bliver så, hvornår hun begynder at spinde et nyt human grønt BNP- regnskab?
    V.h. johannes

Kommentarer er lukket.